lørdag den 25. december 2010

Sne og is.....

Her i den søde (!?) jule-tid smider jeg lige et par "stemningsbilleder" ind.


Det første billede lige herunder viser, at vi har glemt at stille vores havebord (et-eller-andet ædeltræs-bord, ca. 10 år gammelt og hvilket vi er kanonglade for) ind for vinteren. Man kan se, at der har været et pænt snefald, som har lagt sig pænt på det.Herunder har jeg så skrabet en del af sneen væk for at illustrere hvor tykt snefaldet var.
Og endelig bordets endeligt. Når der falder sne, så lægger det sig jo også på taget. Et par dage efter snefaldet, vågnede vi ved en spøjs lyd; det var sneen, der rutchede af taget og ned på...tada....vores bord, som total-havarerede: benene i den ene ende knækkede og listen der holder sammen på borde splintredes. F..., at vi ikke fik husket at sætte det ind. Et par dage efter - her d. 22.-23. December faldt der sne igen og det hvirvlede bare rundt og rundt og lagde sig som det ses nedenfor på bl.a. resterne af bordet.
Juleaften fejrede vi sammen med sønnen, svigerdatteren og denne forældre i deres sommerhus i Nødebohuse opppe ved Hundested på Nordkysten af Sjælland. Hold da kæft hvor det var glat at køre derop. Masser af sne og vejene føg næsten til igen, så snart sne-skraberne var kørt afsted på vejene. Men op kom vi - vi skulle ovenikøbet overnatte deroppe i et af de helårsisolerede gæstehuse - og en rigtig hyggelig juleaften havde vi. Men det gamle sommerhus er ikke så godt isoleret; det vil sige at indenfor bankede el-radiatorerne og kaminen knitrede hyggeligt, så lunt og varmt var det. Tilgengæld er tag-isoleringen ikke så god, og det gav nogen flotte istapper, som ses herunder - uden nogen andre kommentarer end til sidst:



Ganske flot, ik' ? Og så lige et billede fra aftenens Vejrudsigt på TV2 her 1. Juledag. Det viser snedybden som den er i Danmark idag, mål over det ganske, danske land:
Det ser ud til at blog-vennerne Per i Vejen (som p.t. befinder sig under varmere himmelstrøg) og Brian i Løgstør ikke har været ramt nævneværdigt. Anita og Orla i Randers og Fru Kjeldsen i O'ense har fået deres del, men her hvor jeg bor, så har vi altså fået rigtigt meget. Og det ses overalt herovre. Og stakkels Bornholmere.......
Og nu lover de ovenikøbet mere sne...........jeg tror kun Rasmine kan se "det fornuftige" deri ;-)

mandag den 20. december 2010

Anstændighed ?

Lige for øjeblikket er et af de store samtale-emner Bertel Haarders vredes-udbrud i forbindelse med et DR-interview.

Jeg har siddet og set det godt 15 minutter lange indslag og egentlig forstår jeg godt at Bertel Haarder bliver sur.....selvom jeg ikke forstår hans måde at blive det på.

Lige for at slå det fast: Jeg er absolut ikke venstre-mand eller stemmer borgerligt på nogen måde. Tværtom - jeg er ovre i den socialistiske ende af skala'en...og i mine unge dage meget langt ude på det socialistiske "overdrev".

Men altså.....det, jeg får frem af at have set interviewet er, at Bertel Haarder - efter bedste evne - flere gange besvarer de stillede spørgsmål selvom journalisten Kristian Sloth enten gentager dem eller omformulerer dem. Og da arbejdsgruppen kommer på bane, forklarer (en overrasket ?) Bertel Haarder flere gange at han ikke kender til den arbejdsgruppe eller dens arbejdsmetode, hvorfor han ikke kan svare på spørgsmålene. Og da Kristian Sloth presser videre på, ja - så ryger kæden af og Bertel Haarder taber besindelsen.

Jeg vil sige det sådan, at jeg godt kan forstå Bertel Haarders irritation, men ikke at han lader det komme til udtryk på den måde.

DR-redaktør Ulrik Haagerup forsvarer det offentliggjorte fulde klip med at det viser hvordan politikere prøver at styre medierne.....men hvem er det lige der prøver at styre hvem ?

.....og det bringer mig så mange år tilbage i tiden. Nogen af os kan huske, at SF engang havde en formand ved navn Gert Petersen.
Gert Petersen havde under 2.verdenskrig flirtet med nazist-partiet i Danmark. Det skal lige nævnes, at Gert Petersen var født i 1927 og var i en 10 måneders periode - som 12-13 årig - medlem af Nazist-partiet. Senere i krigen var han medlem af modstandsbevægelsen, siden medlem af DKP og slutteligen en af pionererne for SF.
Men altså.......han var formand for SF og det der med Nazist-partiet kom frem og skabte en del furore (lidt som Ole Sohn's medlemsskab af DKP o.s.v. for nylig), men Gert Petersen vedgik "sine synder" og undskyldte det bl.a. med hans alder og umodenhed og påvirkning fra ungdomskammerater o.s.v. at han var gået med dengang....men også at han var gået ud igen de her 10 måneder senere.
Der er så Landsmøde i SF og DR sender - ligesom fra de andre partiers landsmøder - reportager derfra og slutter af med - ligesom hos de andre partier - et direkte 15-30 minutters interview med parti-lederen...i dette tilfælde altså Gert Petersen.
Den store journalist dengang hed Stig Andersen og han skulle lave interviewet med Gert Petersen, som kom direkte fra taler-stolen. Efter velkommen og håndtryk og sid ned o.s.v. var Stig Andersens første spørgsmål til Gert Petersen - ikke om Landsmødets resultater - men om hans "nazistiske fortid"........
Det blev også hans sidste spørgsmål, for Gert Petersen sagde - uden at fortrække en mine - at det emne havde de aftalt IKKE at snakke om (det var forlængst færdigt- og uddebateret for Gert Petersens vedkommende) og at Stig Andersen nu havde et problem, for når han - Stig Andersen IKKE ville overholde aftaler og tale om Landsmødet, ja - så havde Gert Petersen intet at snakke med Stig Andersen om, hvorefter Gert Petersen rejste sig og forlod den direkte sending. Og så var fanden løs. Stig Andersen prøvede at "redde den", man kom tilbage til studiet i København, hvor man ihærdigt prøvede at træde vande, for man havde jo afsat de her 15-30 minutter til LIVE-interview og direkte altså med Gert Petersen.
Efterspillet blev, at flere politikere efter denne aften gav udtryk for, at Stig Andersen OGSÅ havde taget røven på dem i interview med emner de enten ikke havde forberedt sig på eller ikke kendte til og at de fuldt ud forstod Gert Petersens reaktion og bakkede op om den. Nogen havde endda overfor DR udtalt at de IKKE ønskede at blive interviewet mere af Stig Andersen. Som jeg husker det, så blev Stig Andersen "sat fra bestillingen" som DR's TOP-reporter/interviewer og sat til at oplæse fiskeri-noteringen eller andet spændende arbejde....
Det er lidt som nogen politikere (og erhversfolk ?) har udtalt, at de faktiskt kun ønsker at udtale sig til TV hvis det er direkte udsendelser, for så kan de være sikre på, at interviewene ikke klippes og/eller manipuleres på anden vis.
Det er kedeligt at vi er nået dertil.
Men hvad synes I andre ? Var det OK, det der foregik og hvem er "taberen" ? Bertel Haarder, Kristian Sloth, DR, demokratiet ?

lørdag den 18. december 2010

150 Landskampe......

Idag, Lørdag d. 18. December 2010, spiller min søn sin Landskamp nr. 150 for Danmark i kampen mod Slovakiet. Og så foregår det i en landsholdsturnering i Schweiz.
Det synes jeg sgu' er flot klaret af ham og ja - jeg er ski stolt af ham.

onsdag den 15. december 2010

Sprog....at læse og nyde....

"1826.

Da jeg, paa det kjærligste modtagen i alle de Kredse, som jeg for to Aar siden havde forladt, snart igjen var i de gamle Folder, flyttede jeg ind ind til Raphael! - paa Østergade, det vil sige i Raphaels Gaard, hos Tobakshandlerinden, Mad. Frey, hvor jeg fik et godt Værelse med Tilbehør for en moderat Leie. I Helliggeiststræde havde jeg mit daglige Tilhold, men i Holtens Familie var jeg hyppigt en kjær Gjæst, forenet med dem ved det usynlige Baand, som var dem og mig dyrebart. Paa Bakkehuset fandt jeg Alt omtrent ved det Gamle. Nu og da besøgte jeg Fru Rahbek og mine tre kjære Veninder paa Frederiksberg, i Gartner Petersens Familie, men kunde dog ikke undgaa at høre Bebreidelser for, at jeg altfor meget var Kjøbenhavner. Prinds Christian og hans elskelige Gemalinde modtog mig, som man nu kan tænke, med Huld og Naade; jeg fik nu allerede hyppigt Adgang ved Hove og lærte at vende og dreie mig i de høiere Kredse" ............

Sådan lyder første afsnit i bind 2 i Just Mathias Thiele's erindringer, i det bind jeg netop er begyndt med at læse. Det citerede er nøjagtigt afskrevet med kursiv og store bogstaver i navneord m.m.

Som det er nogen af jer nok bekendt, så læser jeg meget; dels på mit arbejde og i særdeleshed i min fritid og ofte - i fritiden altså - er det gamle bøger; d.v.s. skrevet i 1800-tallet eller i starten af 1900-tallet. Og hvilket sprog det danske er. Det er faktiskt meget poetiskt og jeg nyder at læse det. Der er mange flotte vendinger og der er mange, lange sætninger med indskudte sætninger i. Nogen gange så lange, så man næsten taber pusten, men alligevel flotte.

Jeg har en stribe udgivne dagbøger af Guldalder-malerne; dels rene dagbøger men også deres dagbøger lavet under deres dannelsesrejser til især Rom i 1830-40-50'erne. At læse disse med deres egne ord er simpelthen både fantastiskt og en nydelse. Hold kæft, - hvordan må deres dagligdags talesprog ikke have været ? Det gad jeg godt prøve at have oplevet. En lille snert får man jo, når man i TV eller Radio ser eller hører en gammel udsendelse fra 1940-50-60'erne med især ældre mennesker ; sikke dog et pænt og flot sprog vi har haft.

Tit er det sådan med nutidens bøger, at jeg - desværre uanset indholdet - helt kan tabe interessen, læse-lysten, hvis sproget ikke falder mig i hu. Selvfølgelig er der nulevende forfattere, der har et levende sprog, som gør at man "lever sig ind" i bogen og næsten ikke kan slippe den igen. Jeg har tit prøvet at vågne om morgenen med natbords-lampen tændt og en krøllet bog i sengen/på gulvet; jeg har læst længe og er faldet i søvn undervejs.

Til gengæld har jeg også prøvet at smide bogen væk/opgive at læse den, når den ikke fanger mig efter højst 40 sider. Det er nærmest blevet en tommel-finger regel for mig. Der er dog en undtagelse, som jeg gjorde for mange år siden: James Joyce's "Ulysses".......den VILLE jeg læse og jeg TVANG mig igennem bogens ca. - alt efter udgave - 750 sider. Hold da op, den var sej at komme igennem, men jeg gjorde det.

Og alligevel er der så igen et "par undtagelser"; også for mange år siden, så var jeg simpelthen i en periode løbet tør for bøger eller snarere ideer til bøger jeg ville læse, så jeg var næsten desperat. Så fandt jeg simpelthen på en måde stærkt hjulpet af selv-diciplin og selv-tvang. Jeg gik simpelthen på Biblioteket og nærmest med lukkede øjne gik ind mellem reolerne, stoppede og rakte armen ud til siden og tog den bog jeg fik fat i og lånte og læste. Nogen gange rene romaner, noveller eller digte og andre gange fag-bøger af en slags og jeg siger jer, at jeg så sandelig fik udvidet mine horisonter på¨mange måder og områder; som sagt romaner af den ene eller anden slags, bøger om Buddhisme, seksual-hygieine, om vin-smagning, vandre-ture i Syd-Amerika, parti-politik, om tidevandets indflydelse på østgrønlandske dialekter i 1700-tallet eller om priserne på små-pattegrise i Sydeuropa....der var alt og alt BLEV læst i den periode og det er jeg idag nærmest taknemlig over eller for.

Og mine "Civil War"-bøger....det er det samme. Først og fremmest at læse bøger på et andet sprog end ens moder-sprog er en oplevelse. Når så ovenikøbet at disse er skrevet - mange af dem er erindringer - i 1870-80-90'erne, ja - det gør dem ret usædvanlige på deres amerikanske sprog i forhold til nutidens amerikanske/engelske. Også den tids amerikanske er meget levende og poetiskt. En ting, som jeg har bidt mærke i er, at bøgerne - som jo er skrevet af mænd der deltog i borgerkrigen - er meget maleriske og beskrivende i sproget. Ikke at der listes blodige episoder op i hobetal - det er faktiskt sjældent at blodige detaljerede ting nævnes, men det hænder - men oftest nævnes det sådan lidt distanceret med "frightfull experience" , "awesome sounds and flashes", "Roars of cannon-fire and musketry" og "the horror of the battlefield". Også beskrivelserne af personer/kolleger er malende og næsten altid rosende: "He was a tall, slim and most handsome fellow" eller "he was a most gallant officer" eller "He was well-built with long blond hair in ringlets over his shoulders" o.s.v, o.s.v. Faktiskt er man meget overladt til sin fantasi, når man læser disse beretninger. Det kan godt være at det lyder tåbeligt, men det kan være en nydelse at læse den slags bøger rent sprogligt.

mandag den 13. december 2010

Just Mathias Thiele........

levede fra 1795 til 1874 og var bl.a. Sekretær fra 1825 for/på Kunstakademiet i København.

Det betød, at han kendte alle der var værd at kende i Guldalderens København - min yndlingsperiode i Danmark - og på hans gamle dage skrev han så sine erindringer "Af mit livs aarbøger". Nu er jeg igang med at læse bind 2 som strækker sig over perioden 1826 - 1873 og det er netop denne periode der er mest interessant for mig.

Iøvrigt havde han en datter, som H.C.Andersen skrev om; "Den lille Ida".....

Og dagens bogkøb er "Dansk Skulptur i 125 år" af Hanne Abildgaard, Mikkel Bogh og Flemming Friborg og redigeret af Jens Erik Sørensen med forord af Hans Edvard Nørregård.Nielsen. Jeg fik den til halvpris = kr. 199,50. Bogen starter i 1870......

onsdag den 8. december 2010

Censur ? ..eller god (?) selvpromotion...?

I dagbladet Politiken fandt jeg idag denne artikel om en såkaldt kunstgruppe "Surrend" der klager over at de er udsat for censur.

Kort fortalt: Gruppen indgår en aftale med "Den Gamle By" i Aarhus om en udstilling af gruppens plakater. Man enes om indhold og mængde. Kort før udstillingen "barsler" gruppen med en ny plakat - forestillende en karikatur af Konge-familien under seksuelle udskejelser - som de dels offentliggør og dels vil have med på udstillingen i "Den Gamle By". Her siger man (="Den Gamle By") så fra og ender med at aflyse udstillingen da gruppen insisterer på at plakaten SKAL med med begrundelsen a) aftalebrud (offentliggørelse af plakater før udstillingen) og b)at man allerede har aftalt indholdet og at den ny plakat IKKE er en del af aftalen.

Nu har gruppen så anlagt sag mod "Den Gamle By" fordi man anser sig udsat for censur og indskrænkelse af den kunstneriske frihed o.s.v.

Ud fra det jeg har læst mig til i nævnte artikel og tidligere artikler, så mener jeg at "Den Gamle By" har en god sag og personligt finder jeg det OK at aflyse udstillingen.

Egentlig synes jeg at sagen giver et godt udtryk af hvor kunsten er idag. Mange ting søges lavet/udstillet/udgivet/skrevet under henvisning til den kunstneriske frihed. Men hvad er det egentligt - den kunstneriske frihed ? Er det retten til at lave alt uanset hvad, hvornår og hvor ?

Omvendt er der vel også en frihed som arrangør/opgavegiver en frihed til at sige ja eller nej tak.

I det ovennævnte tilfælde er der åbenbart indgået en aftale som gruppen har brudt, hvorfor arrangøren aflyser.

Sjovt nok er der en anden sag hvori Konge-huset også er "rodet ind i". Under restaureringen af Frederiks og Marys Palæ på Amalienborg blev en stribe kunstnere inviteret til at komme med forslag og udsmykke en del af lokalerne. Forslag og udkast og skitser blev indsendt og diskuteret mellem Frederik og Mary og de inviterede kunstnere (og Slots- og ejd.styrelsen) og man enedes om hvilke ting der skulle laves hvor og af hvem. En af kunstnerne ændrede så det aftalte undervejs og lavede noget andet. Pågældende fik dog kort og godt ordre på at enten lave det aftalte eller ikke at deltage som udsmykker. Straks var der nogen - også den pågældende kunstner - der udytrede noget om knægtelse af den kunstneriske frihed etc., men ændret blev det til det aftalte.

Så er det lige jeg spørger, hvor anstændigheden hos mennesker er henne ? 2 parter aftaler noget i fælleskab. Den ene part ændrer det dog og kalder det kunstnerisk frihed. Den anden part siger at det aftalte skal overholdes. Er det censur ?

Det er lidt det samme, som når journalister skriver noget på baggrund af anonyme kilder og henviser til reglerne om kildebeskyttelse. Faktiskt kan de skrive alt - og de gør det - og henviser bare til anonyme kilder og beskyttelse deraf. Det er et svært spørgsmål. Jeg har ikke svaret på det. På den ene side er det godt "at ting" kommer frem i lyset og den eneste måde at det kan ske på, er ved at love anonymitet. På den anden måde har jeg svært ved at tage det alvorligt, når "den angrebne/krænkede" part ikke har/får mulighed for at forsvare sig eller mulighed for at tilbagevise.

Måske er jeg bare gammeldags og synes der mangler lidt anstændighed rundt omkring.

mandag den 6. december 2010

Godt man ikke er medlem........

Nu er der igen en person, der behøver professionel hjælp. Dennegang en Frikirke-præst i Løkken. Han mener - det gør han sgu' - at Nisser er djævle og har i den anledning hængt en sådan, en nisse altså, fra en galge monteret ved siden af et andet henrettelses-instrument - korset - på frikirken i Løkken.

Historien kan bl.a. læses her. Men nu er nissen væk. En lokal borger har øvet selvtægt og fjernet nissen og udtalt at den kan afhentes efter Nytår hos ham. Manden har endda meddelt dette til Politiet.

Jeg er glad for at jeg meldte mig ud af Folkekirken i 1975. Jeg synes at den - og andre religioner - er noget fis.

Forstå mig ret; jeg mener at alle har ret til at tro eller ikke tro på en religion. Det er deres personlige sag og rager ikke mig. Jeg respekterer at folk er troende eller ikke troende på samme måde som folk holder med FCK eller Brøndby eller FC Midtjylland, Vejen IK eller tror på Ufo'er. Det er DERES personlige sag og rager mig en høstblomst.

Dog kan jeg efter min bedste fatte-evne ikke forstå at folk TROR på dette religionshalløj, hvadenten det drejer sig om kristne af alle mulige afskygninger, mulismer, Taoister, Budhister, Shamaister, Vodoo o.s.v. Jeg kan simpelthen ikke forstå det.

Jeg bliver nok upopulær nogen steder, hvis jeg siger, at ved at tro på et-eller-andet, så er man et svagt menneske, der ikke tør tage ansvar for sit eget liv og gerninger. Man lægger ansvaret fra sig og over på dette her religionshalløj. Noget i den retning.

Jeg synes det er fint, hvis folk får fred i sindet med sådan noget. Det gør jeg. Og jeg tager sgu' hatten af for dem, der virkelig tror på sådan noget. Og det igen uanset hvilken religion det er.

Men så igen.......;-)

søndag den 5. december 2010

Lige lidt fra sognet her i dag d. 5.December 2010..

Her er lige et par billeder fra sognet her, taget i dag af en kammersjuk og sendt til mig.

Ja - vi har en gammel landsby kirke midt i sognet her. Den er vist 5-600 år gammel.

Ved siden af kirken ligger gadekæret - sådan et har vi også - og her ligger Hjulmandens Hus som i dagligdagen bruges af Pensionistforeningerne. Især om sommeren bruges det flittigt som kaffe-serveringssted og underholdning.
Og ja - på den anden side af kirken, næsten da, ligger så......Tada........kroen.
Her er kroen fotograferet fra gågaden af. Den er så gammel, at den hedder Herløv Kro, for sådan stavedes det i gamle dage.


fredag den 26. november 2010

Overraskende....

I går aftes stod jeg - efter aftenens (det var jo amerikansk Thanksgiving i går) første NFL-kamp og røg en smøg ude på terrassen. Klokken var vel omkring 22,15 og mørkt var det.

Så hører jeg i mørket et underligt "trutte-lut", så et til og så......lige henover huset i mørket kommer 9 hvide Sangsvaner trompeterende i lav flugt bare små 20-30 meter oppe.

Noget overraskende må man sige. Vi har godt nok nogen marker på den ene side af hvor jeg bor og på den anden side en mose....men alligevel og så på det tidspunkt.....22,15 ca.

Mørkt var det jo, men man kunne se de hvide svaner - belyst nedefra af vejbelysning og sne m.v. - på baggrund af den mørke nattehimmel. Flot.

Men altid dejligt at høre Sangsvanen.

onsdag den 24. november 2010

Fremtidens arbejdsplads

Ja - dette er nok fremtidens arbejdsplads for os. Dette er den skrabede model - den til kommunalt ansatte; der mangler nemlig det på luxusmodellen påmonterede køleskab og micro-ovn.
....og så er det nok lige ved ikke at være løgn....om engang om ikke så længe....

mandag den 22. november 2010

Svinekæber i Rødvins-sauce og rodfrugt-mos...yum.

Dette er aftenens aftensmad. Vi skulle have Junior og Svigerdatter til aftensmad - vi har ellers en fast Søndagsaftensmad tradition, som blev udsat til idag Mandag p.g.a. Juniors hockeykamp Søndag aften mod Frederikshavn, hvor han lavede 2 mål + 2 assist's i 6-2 sejren over Frederikshavn - og Lillemor og jeg havde besluttet at lave de dersens svinekæber.

Man tager og skyder 5 svin, så man få 10 reelle stk. svinekæbekød. Dem renser man så for sener og pudser af som med mørbradbøffer.
Sådan - nedenfor - se altså 10 rensede svinekæber ud:
I en jerngryde svitser/bruner man så først svinekæberne i lidt smør. De kommer så til at ligne nedenstående kulstykker.
Dernæst smider man i jerngryden nogen porrer, lidt gulerødder, nogle fed hvidløg, timian og purløg og smør (igen) i og lader det lige få noget farve.
Så høvler man svinekæberne oven i og hælder 3/4 flaske rødvin over - måske en smule vand - og lader hele baduljen små-simre under låg i 1,5 time.
Imens har man skrallet nogen kartofler og nogen persillerødder og lader dem koge sådan rigeligt møre....i en anden gryde.
På en lille pande har man samtidigt - man kan jo det der med at multitaske - brunet nogen udskårne Skallotte-løg, hældt et par spiseskefulde brun Farin (puddersukker) ud over og får dem så brunet på den måde.
Efter de 1,5 time, så tager man svinekæberne op og sier så den indkogte/dampede rødvinssovs fra porrerne, gulerødderne, hvidløgene, timianen og persillen, så man har en rigtig god sovs/sauce. Glemte lige at der også har været nogen peberkorn i.
I saucen hælder man så de brunede/karameliserede skallotteløg:
....hvorefter man tilsætter eller ismider svinekæberne:
Det får så lov til lige at små-simre mens man ordner rodfrugterne, der - med rigeligt smør - moses til mos:
Herefter ind på bordet hvor der så er klar til skafning:
Junior, svigerdatter og Lillemor er klar til at gå i gang.
...og det er Junior så i gang med her. Og hold kæft hvor de der svinekæber er møre og smager godt med den den sovs/sauce (glemte jeg at sige at der var en enkelt eller to the-skefulde tyttebærssyltetøj i sovsen/saucen ?).
......og nedenfor kan ses, hvordan Junior ser ud "in action" for Hvidovre Ligahockey: Presenting player # 21 and Team-captain Junior:
...og her ses det lidt hængende øjenlåg fra forrige kamp, som fik en flænge af en modstander-stav:

.....men maden smagte sgu' godt.

lørdag den 20. november 2010

Storspover

Så står man der på terrassen og ryger en smøg og drikker en krus varm kaffe og ser så så en flok fugle komme fra vest af. Fat i kikkerten - hvoraf en står fast ved døren til teraassen - og sørme så; en flok Storspove på 16 stk. trækkende fra vest og næsten hen over mit hus.
Storspover som de hedder nu om dags. I "gamle" - for ikke mange år siden - hed de bare Stor Regnspove, men nu hedder de altså officielt Storspove......lige som Lille Regnspove hedder Småspove !!!

DOF har et navneudvalg som har gennemgået alle fuglenavne i DK og ændret nogle få som f.eks. Spoverne. De prøvede også at ændre den gode gamle Bomlærke til Kornværling (den er jo en del af Værlinge-familien og slet ikke i familie med Lærkerne), men det faldt ikke i god jord. Folk holdt fast ved den gamle betegnelse, Bomlærke. Jeg tror nok, at begge betegnelser bruges bruges i flæng.

Andre gange så tænker man ikke over navnene. Eksempelvis så kender vi jo alle sammen - i hvertfald i vores generation og yngre - Stenpikkeren. En almindelig sommergæst. Men omkring 2.verdenskrig og før, så hed den Digesmutte. DET navn ville vi jo nok undre os over i dag.

Et andet navn - som stadig snakkes om idag - er Fjeldvågen. Den har haft navne Vinter Musvåge, Loddenbenet Musvåge. Jeg synes alle 3 navne er passende, men altså....Fjeldvåge.

Læser man Johannes Larsen - og hvem gør ikke det ;-) - så støder man tit på gamle fuglenavne. Et af de bedste navne, jeg er stødt på er Rød-fod-falk. Jeg synes det navn ligger enormt godt på tungen....eller i munden. En Rød-fod Falk. Det smager. Men det er altså en Aftenfalk.

Og sådan er der så meget.

....og så igår aftes, så fik knægten min sæsonens 2. syning i hovedet. Den første var da han fik skudt en puck (175 gram massiv vulkaniseret gummi) i hovedet under en ishockeykamp for små 3 uger siden, så han flækkede overlæben op til underkanten af næsen; det kostede en stribe sting. Den i går aftes, var det mere sædvanlige....en stav i hovedet så øjenbrynet sprak og var bare til 3 sting. Og sådan er der så meget.......;-) .....i den sport.

onsdag den 17. november 2010

Dan Turell - ham kan jeg bare lide.

Dan Turéll har altid været en af mine favoritter. Og Onkel Danny lavede bl.a. sammen med Halfdan E. nogen fantastiske indspilninger som f.eks. disse 2 : "Jeg skulle have været Taxi-chauffør" samt "Jeg holder af hverdagen".

Jeg har 3 CD'er med Dan Turéll; de 2 af dem hvor han arbejder sammen med Halfdan E. og den sidste med orkestret "Sølvstjernerne".

Her er "Jeg skulle have været Taxi-chauffør", som jeg tit hører som baggrund, når jeg f.eks. skriver her på bloggen:

Et godt køb.....Johannes Larsen bøger

Ikke at jeg skal købe, men lige nu har Bruun-Rasmussen's Auktioner en stribe bøger om Johannes Larsen - samlet - på auktion d. 28.November 2010 kl. 16:31.

Vurderingen er sat til kr. 1.000 og lige nu er der budt kr. 800 for hele baduljen.

Jeg tror, jeg har dem alle sammen og derfor skal jeg ikke byde/købe, men for pokker da......det er et kanon-tilbud.

søndag den 14. november 2010

Bøger og kage......

I dag har vi - Lillemor og jeg - været uhyre kulturelle. Ikke at vi sjældent er det, men idag var vi på årets Bogmesse i Forum i København.Først måte vi bruge noget tid på at finde en P-plads og det er næsten umuligt i København/Frederiksberg, hvor Forum ligger, men det lykkedes.

Det er et Gedemarked, det der bogmesse-halløj. Alle Forlag er repræsenteret tror jeg og der er stakkevis af bøger til salg med store rabatter. Der er også foredrag af enhver slags hver dag på mange stande/scener rundt omkring hver halve time. Vi fandt Hans Edvard Nørregård-Nielsen og stillede os op for at høre til dennes fantastiske fortællemåde. Meeeeennnnnn vi smuttede kort efter - det var et interview om "Taarnborg-serien" - det pragtfulde 15-bindsværk om danske salmer........DET er mit liv faneme for kort til at høre på. Salmer !!!! Ellers så vi bl.a. Birte Kjær blive interviewet og Remee do. Masser af forfattere så vi hist og pist. Og masser af bøger fik vi set og skimmet igennem. Lillemor fandt ingen hun ville købe, men jeg fandt lige 3 stk.: En bog om Malt whisky til sølle kr. 25, en bog Ingrid F.Andersen:"Mozart - hvem var han ?" på lidt over 500 sider til kr. 100 samt en selvbiografi af Jan Guillou "Ordets magt og afmagt" til en rund kr. 50'er.

Halvdelen af Københavns indbyggere havde fundet vej på denne bogmessens sidste dag. Kan I forestille jer en kæmpe-hal fyldt med mennesker, ca. 50 graders varme og fugtigt fordi det små-regnede udenfor, så folks tøj var klamt. Nåh - men lidt sjovt var det alligevel.

Og så - på Lillemors utallige opfordringer, så drog vi til Københavns ældst-eksisterende Konditori i Skoubo-gade (sidegade der forbinder Strøget og Skindergade) i Centrum.

Konditoriet åbnede d. 8.Oktober 1870 og ligner vistnok sig selv - tror jeg nok. Gammeldags indrettet o.s.v. og med et fantastiskt udbud af kager.

Vi nappede en kande rigtig chokolade med flødeskum til samt henholdsvis en Sportskage og en Det Gyldne Tårn kage, så vi kunne smage hver især og hinandens. Og godt smagte de. Og tungt ligger de. Og lige på sådan en dag smagte den varme chokolade med flødeskum bare nam-nam.

Her ses "Det gyldne tårn" kagen......med noget rarbarber halløj i bunden....

...og her ses Sportskagen. Der var noget krokant eller nougat halløj i så det knasede når man spiste den. Yum-yum.

Og hjemme igen nappede vi så lige slutningen af årets sidste Formel 1 Racerløb. 4 mand kunne blive verdensmester på denne dag - det er bare godt timet, at ingen er blevet verdensmester med flere løb tilbage.

Tillykke til Sebastian Vettel og "Red Bull Racing Team" med verdensmesterskabet 2010.

mandag den 8. november 2010

Fler' fugle....

I går morges, Søndag, havde jeg en usædvanlig oplevelse....jeg vil endda sige en ekstrem udsædvanlig oplevelse.
Jeg bor jo i et helt nyt - kun et år gammelt - rækkehus, med en - vil nogen sige - dødsyg og kedelig nyanlagt have. Denne - haven altså - består af en lille græsplæne, 2 Bøgehække på hver side (den for en er bare nogen kvist) og 2 små læ-plankeværk ud fra huset og hvor der langs det ene læ-hegn er et rosenbed. Iøvrigt også en lille sten-terrasse.
Nuvel, jeg har jo besluttet - af egen fri vilje - at jeg IKKE vil ryge i det nye hus, så rygning foregår udendørs på terrassen. Og så - igår - da jeg åbner døren til terrassen for at nyde dagens første smøg + et krus kaffe, så registrerer jeg lige ud af øjenkrogen en brunlig fugl stå i kanten ad rosenbedet og op ad læ-hegnet/plankeværket. Da jeg drejer hovedet, når jeg lige at se en Skovsneppe (læs mere om dette kræ her) lette og flyve langs bøgehækkens knap 10 meter for så at forsvinde til højre bag om et skur og videre ud mod noget ubebygget grundareal.
Det var satan's . En Skovsneppe...og så her, i verdenens kedeligste have (pragtfuld efter min mening: stenterrasse og ca. 50 kvadratmeter græs)....okay, - det er set og sket før i andres haver, men her ? Ja - det kan sgu' rent faktiskt ske og det gjorde det altså.
Jeg har set snese-vis af Skovsnepper før, men denne var sørme noget af en overraskelse.
....og så så jeg idag, Mandag, på vej hjem fra arbejde en lille flok Silkehaler, 12 stk., rastende i toppen af et Birketræ. Herligt.

lørdag den 6. november 2010

Så er det "vinter"....de første Silkehaler i år...for mig.

Så er "vinteren" kommet til Danmark/Hjortespring. Idag, da vi skulle afsted til Svigerdatterens fødselsdag, opdagede vi en lille flok Silkehaler lige overfor vores (række-)hus. Herligt med denne pragtfulde fugl (læse mere om den her).

42 stk. fik jeg talt det til i den lille flok. De har en - synes jeg - dejlig "sprød" lyd/sang/snak lidt a la en gammeldags rusten lidt løs cykel-ringklokke. Sådan da. Syn's jeg.

fredag den 5. november 2010

Sisyfos arbejde......

I mit forrige-forrige indlæg skrev jeg om de mange Skovskader. De er her endnu. Og idag studerede jeg en særligt meget. Jeg havde nemlig opdaget hvor den gemte sine til vinteren kommende forsyninger.

Den fløj ned til kanten af et buskads med et-eller-andet i næbbet og prikkede det ned i den bløde jord. Derefter begyndte den at lægge nedfaldne ege-blade oven på for at skjule stedet. Men blæsten fjernede hele tiden bladene, men Skovskaden fortsatte ufortrødent med at lægge blade på og sådan fortsatte det et stykke tid, indtil en almindelig Husskade kom til og skræmte Skovskaden væk.

Det er vist det, man kalder et Sisyfos-arbejde.

Men sjovt at betragte de nære almindelige danske fugle.

søndag den 31. oktober 2010

Tillykke Jan

Det er ikke hver dag, man får lov at fejre sig selv, så det gør jeg så idag. Tillykke med de 55 år, Jan.

Så er man (næsten) lige så mange år, som det man er født i.

mandag den 25. oktober 2010

Halo i morges....

Sådan en så jeg i morges kl. 06,00. Den var p....flot at se på. Fuldstændig som på billedet. Og Månen er jo næsten fuld. Hvorlænge den havde kunnet ses, ved jeg ikke, men den holdt til hen ad 06,30 så var der kommet lidt lys fra solen på himlen.

Men flot var den.

søndag den 17. oktober 2010

Månedens fugl: Skovskaden.

I alle mine levende år - det er snart 55 stk.'s - og heriblandt de vel godt 40, kan jeg ikke mindes, at jeg har set så mange Skovskader (læs mere her) før, som jeg har i år og især her i Oktober. Det vrimler simpelthen med dem.
Om morgenen starter jeg - når jeg sidder på min terrasse og barberer mig - med at se den lokale familie (?) flyve over mig. Det er mindst 4 stk. - så mange har jeg set på en gang samtidigt over mig, når jeg sidder der - der flyver i fast rute frem og tilbage. I denne tid især på retur-turen med nødder (?) i næbbet.
Den er jo meget karakteristisk at se på. Jeg synes den er flot. Og især, når man ser den flyve, så får man rigtigt set farverne, når lyset er klart og skarpt.
Det er sgu' en flot fugl - især når den flyver. Det er en af de få fugle, der flyver med meget spredte fjer i vingerne - ligesom spætter gør - og det gør den meget genkendelig i Jizz'en. Og så også den sorte hale og hvide undergump.
På vej til arbejde ser jeg som regel en eller to og på mit arbejde ser jeg også et par stykker hver dag i denne tid. Og ellers rundt omkring hvor man/jeg nu kommer, så ses de i - som sagt - pæne mængder.
Har I set mange Skovskader for tiden ?

lørdag den 16. oktober 2010

Køb ikke denne bog !!!!!!

Jeg siger det med det samme: KØB IKKE DENNE BOG.

Der findes mange bøger om den amerikanske borgerkrig. Der findes ikke mange bøger om den amerikanske borgerkrig på dansk. Denne bog er sikkert bragt til verdenen - Danmark ? - efter et ønske om at gøre bod på denne fejl - altså mangelen på danske bøger om emnet og så oversat af Agnete Dorph Stjernfeldt fra engelsk til dansk og så udgivet på Informations Forlag. I dette tilfælde burde forlaget hedde MIS-Informations Forlag.

John Keegan er sikkert en udmærket krigshistorie forfatter - han er englænder - for han har lavet en stribe bøger om emnet - se hans liste her.

Jeg har ikke læst andre bøger af ham end denne her og jeg tror, at jeg vil betakke mig for at læse andre af ham, hvis standarden er den samme. Jeg havde ikke læst mange sider før jeg fandt et par faktuelle fejl og dem er der så nogen af hele vejen igennem bogen. OK - lad det være hvad det vil, men når så der samtidig laves konklusioner, der er helt imod alle eksperters opfattelser HERUNDER DELTAGERNES EGNE, så synes jeg det er synd at sådan en bog udgives.

Jeg ved ikke om der kan ske fejloversættelser undervejs, det er muligt, men enhver oversætter af et emne fra udenlandsk bør og skal have den fornødne viden om emnet - uanset hvad det er - for at fange den rigtige mening/tone i en bog. Jeg har ingen anelse om hvem oversætteren er eller dennes baggrund, men muligheden for fejloversættelse er der.

Jeg vil ikke gå i detaljer om fejl, men jeg vil dog fremhæve en enkelt konklusion som er kommet i bogen, nemlig den, at artilleri (kanoner) ikke havde nogen betydning eller blev brugt i nogen stor udstrækning i den amerikanske borgerkrig. Det er noget forfærdeligt sludder og direkte misvisende og forkert. Artilleri havde så sandelig den største betydning for såvel de angribende soldater som for de forsvarende soldater. Begge sider frygtede kanonild. Der blev kæmpet hårdt om at tilintetgøre modstanderens artilleri o.s.v., o.s.v. Læser man deltagernes biografier, så går det igen og igen at artilleriet havde en stor betydning og der er utallige beretninger om hårde artilleridueller og kampe/slag hvor netop artilleriet fik afgørende betydning eller stor indflydelse på disses udfald. Ved Gettysburg var der på slagets 3.dag den største koncentration af kanoner som indledte angrebet denne dag. På Sydstaternes side var linet op godt 170 kanoner på linie som kl. 13,00 samtidigt åbnede ild mod nordstatslinien og denne kanonade varede i godt 2 timer (og nordstaterne besvarede ilden). Fredericksburg i December 1862 eller Malvern Hill og Cold Harbour er andre store slag med kanoner som store faktorer.

Prøv at se denne snut fra filmen Gettysburg.

Det eneste positive jeg kan sige om bogen er, at dens indledning om de politiske faktorer omkring krigens opståen og sydstaternes løsrivelse er rimeligt fornuftig og til at få et godt overblik over hvorfor, ligesom bogens afslutning om det politiske virvar efter krigens afslutning også er rimelig fornuftig.

Men alt i alt, så er bogen spild af penge og burde ikke være udgivet i den form, som den er.

Det bedste man kan gøre, HVIS man vil læse om emnet, det er at via Bibliotek.dk låne bøger fra bl.a. Granisonsbiblioteket om emnet. Her er mange biografier - også selvbiografier - om emnet, ligesom de - Bibliotek.dk - skaffer gode bøger hjem fra andre biblioteker i landet. Og endelig skal man som jeg bruge Amazon til at købe bøger fra. Her kan man stort set få alt hvad hjertet kan begære om emnet.

-----

John Keegan: Den Amerikanske Borgerkrig. Informations Forlag. Oversat af Agnete Dorph Stjernfeldt. 1 stjerne ud af 6 mulige. = Køb eller læs noget andet.

tirsdag den 12. oktober 2010

Idag....


....for 140 år siden, d. 12.Oktober 1870 døde Robert E.Lee........



fredag den 24. september 2010

Rasmine spørger.......

Rasmine spørger mig i en kommentar til nedenstående indlæg, hvad min fascination er til emnet "Den amerikanske Borgerkrig". Jeg har valgt at skrive en forklaring istedet for at svare med en kommentar.

Jeg mener at jeg engang, et eller andet sted, har skrevet noget om det, men kan ikke huske hvor eller i forbindelse med hvad...men her kommer det, og nu er du advaret, Rasmine, - du er selv ude om det ;-)

Først er jeg vel belastet af at være af han-køn og dermed de påvirkninger der er i ens barndom med hensyn til at lege "cowboj'dere og inderjanere" og så'n. Dernæst har jeg en erindring fra min spæde ungdom (slut-1960érne ?) om en film i sort/hvid jeg så - vistnok i TV (?) - som hedder "Red Badge of courage" (Modets røde kokarde) på baggrund af en bog skrevet af Stephen Crane udgivet i 1895 og som handlede om en ung nordstats-soldat i borgerkrigen, der i sit første slag stikker af og gemmer sig, men siden hen "revancherer sig" og bliver helt. Det var nok første gang jeg fandt ud af at der var noget der hed "Den amerikanske Borgerkrig".

De næste år faldt jeg over emnet i ny og næ og læste om det sådan løseligt, som med så meget andet jeg falder for. Men det satte da tanker i gang om hvorfor borgerkrige opstår.

En gang omkring min 28-30 års alder, sidder jeg sammen med nogle mennesker i godt selskab og snakker om samfundsomvæltninger og om hvilke, der havde størst indflydelse eller påvirkning på de berørte mennesker. Jeg har på daværende tidspunkt følgende teori:

1. Den franske revolution: OK - adelen og kongen mistede, ud over hovederne en masse privilegier, men disse blev genindført igen af Napoleon og senere konger. For den almindelige franskmand - især dem der ikke boede i storbyerne - mener jeg ikke, at der var den store mærkbare forskel på dagligdagen.

2. Den russiske revolution: I grove træk, kan man vel bare sige, at Zaren og Adelens hersken og bestemmen bare blev udskiftet med de kommunistiske lederes "diktatur". Før trællede bonden og arbejderen for fyrster m.m.; nu trællede de for "proletariatets fremme" i kollektiver o.s.v. Det almindelige menneske i Rusland mærkede nok ikke den store forskel på sin dagligdag og sin frihed (eller mangel på samme).

3. Nazi-Tyskland: Efter en samfundsomvæltning og kaos efter 1.verdenskrig, kom nazisterne til magten sådan nogenlunde demokratiskt. Istarten meget positivt for den almindelige befolkning m.h.t. levestandardsforbedringer og "afskaffelse" af arbejdsløshed. Derefter mærkbart (men formentligt en del stadigt støttet af befolkningen) overgang til diktatur med enorme restriktioner af enhver art og sidenhen kaos og krig for efter krigen at ende i et "wirtschaftswunder" op igennem 50- og 60'erne med fuldt demokrati.

4. Jerntæppet i Øst-Europa: Her var der nok mange store mærkbare ændringer. Mere i nogen af de øst-europæiske lande end andre. Positive ting men også negative ting.

(her vil jeg lige bemærke, at vi på daværende tidspunkt endnu ikke havde hørt rigtigt om Mao's Kultur-revolution eller forstået den fulde effekt omkring f.eks. Pol-Pot's Campuchea (Kambodja) o.s.v.)

5. Den amerikanske Borgerkrig: Her var noget......;-) Her mente jeg, at her var en meget vidtgående samfundsomvæltning som havde enorm indflydelse på 2 befolkningsgrupper inden for en meget kort årrække og som den dag i dag, på mange områder, stadig har sine efterklange.

Jeg mener:

Samfundsstrukturen havde i sydstaterne været som den var i små 2-300 år. Ingen særlig industri men meget landbrug og plantager. Et hierarki opbygget med de få rige øverst (dem som ejede mange slaver), dernæst borgerskabet = forretnings-, handels- og embedsfolk (få slaver) og endelig arbejdere, ansatte og farmere (meget få eller slet ingen slaver) og dette system var accepteret og respekteret både oppfra og nedad men så sandelig også nedefra og opad. Flertallet, ca. 85 % af hvide i syden, ejede ingen slaver, men systemet var anerkendt. Sådan var det og sådan havde det altid været og det fungerede for høj som lav (slaver undtaget for de flestes vedkommende).

Krigen varede fra 1861 til 1865 og på denne relativt korte periode, blev hele syden totalt omvæltet og økonomisk nedlagt samtidigt med at samfundsordenen blev totalt ændret. De rige var blevet fattige, alle var udenfor indflydelse, slaverne var blevet ligemænd (på papiret). Og den dag i dag, er der en del i Sydstaterne der mener, at de er med i unionen af "bitter nød" og fordi det ikke kan være anderledes (man bliver lidt overrasket over hvor mange "lost causers'" der er dernede, når man sådan læser om det idag i dagens USA). Ikke at de ønsker sig slaveriet genindført - på ingen måde og langt fra - men de føler sig regeret "oppefra" Nord af.

Jeg begyndt så at læse nærmere om hvorfor krigen kom, altså alle årene forinden 1861 og det både om de politiske og de økonomiske forhold i USA på den tid. Spændende læsning.

Det slog mig, at da sydstatsrepræsentanterne begyndte at tale om løsrivelse fra Unionen, så var der opbakning - endda stor opbakning - fra "underklassen", altså arbejdere, ansatte, små landmænd o.s.v. Og hvorfor var der så det ? De fleste mente simpelthen, at Unionen ikke skulle blande sig i de enkelte staters "indenrigsforhold". Det kunne godt være man var med i en Union (USA), men man var så sandelig "sit eget land" (Virginia, Alabama, Mississipi, North Carolina, South Carolina, Arkansas, Texas, Georgia o.s.v.) først og fremmest. Og det skulle ingen (Unionens-regeringen i Nord i Washington) ikke blande sig i.

DET var lidt overraskende, at også menigmand var for at udtræde af Unionen. Og man nærede meget stærk loyalitets-følelse for sin hjem-egn (hjem-stat). Og derfor meldte man sig under fanerne. Godt nok var udspringet politik og økonomi på et plan som den menige sydstatsmand dagligt ikke mærkede noget til; det var jo de rige, der styrede det i det daglige. Men menigmand meldte sig IKKE for at kæmpe den rige mands kamp. Det var en fælles kamp, for retten til selv at bestemme, for loyalitet mod hjem-staten. Det var lidt overraskende at finde ud af. Der var også tale om stolthed, stor stolthed, for at være med til at forsvare hjem-staten.

Så faldt læsningen efterhånden på selve kamphandlingerne. Igen, hvorfor melder man sig til at kæmpe med fare for at blive dræbt selv. Lidt af det er allerede nævnt. Ære og stolthed er en stor del af det, der fik dem til at stille op.

Og hvordan ind i helvedet føler man så det, når man på rad og række, vandrer hen over en slagmark mod en fjende, der gør det samme, stopper op, sigter og skyder på omkring 100 meters afstand af hinanden UDEN at dukke sig eller smide sig i dækning når fjenden gør det samme ? Hvad var det for en måde de kæmpede på ? Hvorfor sådan ?

Og hvorfor var Sydstaterne så suveræne i borgerkrigens start på trods af deres færre antal og deres dårligere udrustning i forhold til Nordstaterne ? Lidt af forklaringen kan simplificeres således med sammenligning her til Danmark:

Førstefødte søn arver gården eller virksomheden. Søn nr. 2 og/eller 3 bliver politimand.....i DK ;-)

I Syden var det lidt det samme. Førstfødte arvede og søn nr. 2 og/eller 3 valgte så tit at søge om optagelse på et af Militær-akademierne (West Point er vel det kendteste akademi) for at uddanne sig til officer. Da de enkelte sydstater så efter tur brød ud af Unionen, så valgte de officerer, der var fra sydstaterne af, også at træde ud af US Army for at tilslutte sig deres hjemstats hastigt oprettede militær-enheder. De fleste - og de bedste - af officererne i US Army var Sydstatsfolk og derfor havde Sydstaterne i starten det taktiske overtag, da de havde de fleste uddannede officerer.

Og hvem var så de mennesker eller officerer så ? Jo - Syd tabte som bekendt (og godt for det, synes jeg) borgerkrigen. Efter krigen diskuterede man i Syd så enormt meget HVORFOR man havde tabt og hvis skyld det var, at man havde tabt. Mange af de deltagende officerer skrev så deres memoirer/erindringer med mange gode beskrivelser af deres gøren og laden samt forklaringer og også en del bortforklaringer på hvorfor o.s.v. Der er rigtig mange erindringsbøger skrevet af sydstatsofficerer, endda rigtig mange, og til gengæld er der meget få skrevet af nordstatsofficerer.

Når man så læser disse bøger (erindringer/memoirs), så lærer man disse mennesker meget godt at kende. Man lærer om deres opvækst, deres opdragelse, deres æres-kodeks, deres stolthed, deres moral, deres religiøse tanker, deres loyalitets-begreber, deres personlige mod, deres selvopofrelse, nogens fanatisme, deres bevæggrunde o.s.v. På mange områder er det dybt fascinerende at lære det at kende. Det er jo en hel anden tid og meget anderledes hvad angår alle de værdier de havde dengang i forhold til idag....og især i forhold til os danskere, synes jeg. Og det er både officererne men også de menige sydstatssoldater, der havde det sådan.

Når man så læser videre og især om selve kamphandlingerne og slagene i de meget detaljerede og dokumenterede bøger der er skrevet i dag (de sidste 50 år), så finder man ud af, at ret mange af sejrene - eller nederlagene - skete på baggrund af overvejende 2 ting, nemlig den ene parts personlige mod og vilje og den anden parts fejl...........eller at balancen tipper over p.g.a. tilfældigheder.

Der var heller ikke nogen front, der blev kæmpet ved. Det var hær-enheder på størrelser mellem 10.000 og 100.000 mand, der drog rundt og kæmpede mod hinanden i enkelt slag eller flerdages-slag og kampagner. Transport foregik til fods, først sent i krigen benyttede man tog, for at komme frem. Det var store afstande man gik. Kommunikation foregik pr. kurer med hest. Først sent kom telegrafen ind i billedet. Alle forsyninger blev transporteret frem pr. heste-vogn i enorme vogn-tog og også disse over 100-vis af km. Tænk at skulle forsyne de mange spredte hære og enheder; det har været et enormt forsyningsmæssigt og logistiskt arbejde. Ofte levede man af landet undervejs. Man tog simpelthen hvad der var af landbrugsvarer undervejs og konfiskerede/stjal.

Alt i alt er der simpelthen så mange ting, der er spændende ved den krig. Som sagt er der mange bøger og det er faktiskt den første store krig, der er beskrevet så godt af dels de deltagende soldater/officerer og dels af eftertiden, ligesom det er den første rigtige krig, hvor der var krigskorrespondenter der skrev til aviserne. Og også den første krig der blev dokumenteret via fotografiet's fødsel.

Jeg ved ikke om det er en fyldestgørende forklaring, Rasmine, men det er et forsøg derpå.

Og jeg har nøjagtig det på samme måde med hensyn til Guldalderen og anden kunst; du har jo andetsteds set min bogliste over det, om møbelarkitektur, om.....ja - om mange andre ting, som jeg interesserer mig for.

Jeg er sgu' nok lidt nørdet og kunne nok blive ved med at skrive og snakke om det.....hvad det nu måtte være.

Under en af de allerførste Guldalder-udstillinger der var her - den første Golden Days Festival ? - var Lillemor og jeg på Statens Museum for Kunst og se den store udstilling der. Der var ikke gået mange split-sekunder, så fortalte jeg Lillemor - når vi stod foran de forskellige billeder - detaljeret om dette, dets tilblivelse og om maleren o.s.v. Jeg lagde godt mærke til, at der var mange mennesker til udstillingen. På et tidspunkt opdager jeg, da vi går fra et billede i en sal til næste sal, at der står mange mennesker og kigger på det billede vi lige har forladt og som jeg har snakket om til hende. Lidt senere opdager, da vi er ved at være færdige med udstillingen, at folk har fulgt med. Jeg må have lignet et spørgsmålstegn, for Lillemor griner og fortæller mig, at jeg havde haft hele flokken med rundt "på en lytter". Der er endda nogen, der takker mig "for underholdningen" og endda oplyser, at de troede at jeg var en "officiel guide" på udstillingen, så derfor var de fulgt med rundt.......

Igen - jeg er sgu' nok lidt nørdet, når jeg først går igang med noget der interesserer mig.

onsdag den 22. september 2010

For øjeblikket læser jeg.......

.....denne mursten, på engelsk selvfølgelig:

på 544 sider og som vejer knap 3 kg, så det er IKKE en bog, man tager med i seng og læser. Nu er det jo ikke den eneste bog jeg har læst om dette specielle emne - Slaget ved Gettysburg 1.-3. juli 1863 - men nok den mest nørdede, detaljerige, specifikationsfyldte, kortfyldte o.s.v., o.s.v. bog af dem alle....og DET er lige mig ;-) må jeg tilstå. Om det er om Den amerikanske borgerkrig, om Guldalderkunst, om Johannes Larsen, om dansk møbelarkitektur, biografier, om polarekspeditioner (slæde-rejser) eller af det meget andet jeg interesserer mig for, så elsker jeg simpelthen at fordybe mig i detaljer og petitesser. Sådan er jeg bare.

Når jeg ser et maleri f.eks., så er det ikke nok bare at se maleriet, så må jeg simpelthen også vide noget (en masse) om kunstneren; hvem var han, hvem var hans familie/hvor "kom" han fra/af, hvorfor malede han som han gjorde, hvad tænkte man dengang, hvordan levede man dengang, hvem var hans omgangskreds/kolleger/familie o.s.v., o.s.v. Og det kan så hurtigt hurtigt - hos mig - gribe om sig, hvilket kan afspejles i min bog-reol.

Og med hensyn til bogen nævnt ovenfor ? Jo - de knap 3 dage jeg tilbragte i Gettysburg i sommer med at se og vandre slagmarken igennem, har nok ikke været nok. Jeg påtænker at "smutte derover" igen - måske allerede næste sommer, når Lillemor smutter til de svenske fjelde opppe nordpå og vandrer videre på Kungsleden........måske....formentlig....måske....nu får vi/jeg at se....


søndag den 19. september 2010

Kvindelige sports-reportere.....tsk..tsk...

Nu er JEG ikke en gammel gris, men når jeg ser sport i fjernsynet, så foretrækker jeg seriøse reportere - altså folk der kan den sport de kommenterer eller laver interwiev´s for/til.

De absolut værste eksemplarer har TV3 stået for, da de for nogen år siden fik rettighederne (Gud ske lov, at de ikke har dem mere) til at vise Ishockey A-VM herhjemme. De havde - i tidens ånd ??? - ligeberettigelsens ånd ?? - satme indhyret nogen kvinder, der intet, ABSOLUT INTET - vidste om ishockey. Dels var der en allerede landskendt sportsvært, som skulle stå for "underholdningen med eksperter" i studiet og dels havde de en pige (blondine for at det ikke skal være løgn). Hende i studiet klarede det sådan lidt under bare OK - hun havde en hvis erfaring i sportsværts-jobbet, men hende, de havde sat til at interwieve spillerne FØR kamp, i hver periode-pause og efter kampen, hun anede INTET, gentager ABSOLUT INTET om ishockey. F.eks. kaldte hun den der tingest de spiller med - pucken - for bolden !!!! og sagde også halvleg når det hedder periode. En eller anden ishockey ukyndig person må have skrevet spørgsmålene til hende; dels var spørgsmålene elendige og dels fattede hun enten ikke svarene eller opdagede at hun allerede havde stillet spillerne det samme spørgsmål lige inden. En af dem blev "meget træt" og sagde direkte til hende, at det her, det gad han ikke....for havde hun overhovedet set kampen ???
Lige nu verserer der en sag i USA i NFL (amerikansk fodbold), idet en kvindelig - meget kvindelig - sports-reporter føler sig forulempet af samtaler mellem spillere som hun har overhørt, af tilråb eller udråb fra spillere og noget saftigere forslag fra fans. Nu er det sådan, at et NFL-hold består af op til 40 mand til kamp + 8-10 trænere, en flok hjælpere og en medicinsk stab...vel alt ialt en små 70-80 mand. Til træning er der yderligere 20 spillere (en brutto-trup er på max. 60 mand). Og for jer, der ikke ved det, så er det en ekstrem fysisk krævende og ekstrem psykisk krævende sport. En REN MANDE-VERDEN, hvor TESTOTORONEN flyver rundt i mande-hørm m.v. Det samme gælder f.s.v. også i Basket-ball og i Ishockey, som hun også jævnligt dækker.
Nu føler hun sig forulempet i sit/på sit arbejde !!!!!! Helt ærligt, jeg kan stadig huske hvorfor man fløjter efter en pige og det kunne jeg altså godt finde på, hvis hende her kom forbi sognet her. Måske ville jeg bare løfte øjenbrynet (man skal jo ikke overanstrenge sig) eller bare kigge. Men jeg forstår godt hvis der veksles bemærkninger mand og mand i mellem.....
Hun optræder også som fotomodel for diverse blade, så hvordan er det lige det hænger sammen ???
Prøv nu at se billederne nedenfor og det er altså hendes "arbejdsdragt" hun er i og som hun møder op i......





Navnet er Ines Sains.....