onsdag den 27. september 2017

Projektbyggeri...en chance...og så lidt "Sted Sans" igen....

Hver dag, når jeg skal et eller andet, så kommer jeg forbi min grundejerforenings nabo-nybyggeri....som ikke er færdigt. Der lå jo Gamle Hjortespring Skole, som blev revet ned, for der skulle bygges nye boliger af en eller anden art. Efter sigende både lejligheder og ejerboliger men alt kun i 2 etager (stue og 1.sal).  Sidste år rev de så skolen ned. Forinden havde man nået at fjerne, med hjælp fra Nationalmuseets Konservator Afdeling, en stribe flotte Sigurd Swane vægmalerier, som jeg har skrevet om her. De vægmalerier skal nu genopsættes i et nyt Foreningshus, som er ved at blive opført henne ved Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard. Hele vinteren og indtil nu har de gået og bygget derinde på nabogrunden og de første beboere er allerede flyttet ind på trods af at der bygges løs rundt om ørene på dem.

Så her, for en små 14 dage, så lå byggeriet lige pludselig stille i nogen dage op til en weekend. Om Mandagen skete der så noget. Alle skurvognene og maskinerne forsvandt i løbet af 2-3 dage og siden er der ikke sket en snus. Rygterne vil vide, at entreprenøren er gået konkurs. Ikke ejeren af byggeriet, men det firma han havde til at bygge det for sig. Da byggeriet startede, så blev der sat skilte op på hegnet om byggepladsen med "Projekt-byggeri" og salg af rækkehuse og lejligheder. Jævnligt har der været "Åbent hus"; først i en stor pavillon-skurvogn og siden i en af de færdige enheder. I foråret var der endda stort rejsegilde i opsatte festivaltelte og pølsevogn og taler af såvel bygherre, entreprenør som Borgmesteren og flot omtale i den lokale sprøjte. Vor lokale Matador, Kai Dige Bach, har købt vistnok 10 af lejlighederne, for at leje dem ud. Han ejer et udlejningsbyggeri lige på den anden side, samt en stribe rækkehuse i bebyggelsen bag min samt en anden beboelsesudlejningsejendom skråt overfor.


(Husk at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse).


Flotte salgsannoncer og flotte arkitekttegnede tegninger, som byggeriet skal tage sig ud, når det var færdigt:
Og nu ser det sådan ud på de her billeder, som jeg tog i dag. Det virker som om, at de er 2 rækker færdige - en i hver ende, mens det i midten mangler. Der er også kun lavet en vej færdig med asfalt, resten er grusvej.
Det til venstre er mere eller mindre færdig og der bor folk i nogen af rækkehusene. Herunder ses de 2 midterste rækker som ikke er færdige.


Herunder de 2 sidste rækker, hvor kun den til højre ser helt færdig ud. Den til venstre er der flyttet nogen ind i mens andre er tomme.
Herunder ses, fra min grundejerforenings ene p-plads, en del af det ny. Som det ses er der flyttet folk ind, men hække og finish mangler.

Hvad der nu skal ske, må Guderne vide. Det er et pløre og ælte hvor der ikke er asfalteret og der ligger jord-, grus- og byggeaffaldsbunker mange steder derovre. Om man vælger at færdiggøre de enkelte huse og lejligheder en ad gangen til salg (eller måske allerede solgt ?), kan man kun gisne om. Sørgeligt er det.
Jeg synes, at man "tit" hører at den slags projektbyggerier har det med at konkurs inden det er færdigt....og ofte lige efter det er færdigt. Når det sker, tror jeg ny-køberne hænger på fejl og mangler og kan skyde en hvid pind efter både 1 års og 5 års gennemgang. Jeg ved det ikke, men sjovt kan det fandme ikke være.

...and now to something completely different.....som Monty Python altid sagde.....

I foregående indlæg skriver jeg om at besøg på Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard og udstillingen "Sted sans". Jeg købte jo et katalog der, som jeg hjemme først fandt ud af var lavet til samme udstilling afholdt på Silkeborg Bad. Derovre var der 20 udstillere og her "kun" 15. Jeg fandt også ud af at der var et kort om hver kunstner, hvorpå der var 3 spørgsmål/svar fra hver og jeg citerede 3 af dem, som jeg fandt meget rammende. Da jeg herhjemme læste dem, så kunne jeg ikke lige forbinde dem med hvad de 3 kunstnere havde lavet og vist henne på Gammelgaard, så i dage smuttede jeg hen for at nærstudere dem og se "hvad det egentlig var for karle (og karl-inde)".

Herunder er så Rasmus Danø. Hans råd var om at se på kunst var: "Regel 1: Masser af tid. Regel 2: Keep it simple. Regel 3: Lav dine egne regler.

Hans ting er i et papirkatalog navngivet med "Totem Stereotyp (gul), mixed media"....og så det samme for de andre med deres farver; grøn, hvid, violet o.s.v.


Den næste var Signe Dahlerup, og hendes råd var: At være lydhør overfor værkerne, men også tro overfor egen sansning. Tag kun den kunst ind under huden, som du kan bruge konstruktivt i dit sind.

Herunder ses hendes værk, dels hængende og dels på gulvet. I kataloget står der:
MEMORY II, Mac Tac printet på opskummet pvc (det er de felter der ses på gulvet).
TEGNINGER, Touch Twin markers på 120 gram pH neutralt, syrefrit papir ophængt med clips og transparente plastlommer.


Den sidste var Henrik Menné og hans råd om at se på kunst var: Prøv først at kigge på kunsten uden hensyn til hvad andre har tænkt om den før dig, nu kigger du og du bestemmer.


Herunder ses hans værk. Af kataloget fremgår følgende:
MULTI POWER LT 150 TIL VÅD/TØR, processkulptur af hverdagsgenstande.
Genstandene, der bruges i værket, er taget ud af deres normale sammenhæng og er sammensat på ny vis, så de indskrives i nye fortællinger. Maskinen producerer et net af smeltet lim, der blæses ud over en bunke af opstillede objekter.




Kan I se sammenhængen mellem råd og værker ?

torsdag den 21. september 2017

"Sted sans" på Gammelgaard...16.09.2017 - 19.11.2017

I Lørdags d. 16.09,2017 kl. 15 var der fernisering på en ny udstilling på vores lokale Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard.



Husk at I kan klikke på billederne for at se dem i større størrelse.


Egentlig havde jeg tænkt mig at deltage i denne, men det faldt sig sådan, at Lillemor skulle afleveres i lufthavnen på dette tidspunkt, da hun skulle på konference i 4 dage lige udenfor Milano i Italien, så derfor blev det ikke til noget. Ferniseringer kan såmænd være meget hyggelige (chips og gratis vin), men i det her tilfælde, hvor der ville være 15 forskellige kunstnere, der skulle udstille, så kunne jeg forestille mig et leben og en trængsel uden lige, så lige her gjorde det ikke noget "at jeg sprang over".
Efter min næsten sædvanlige tur i mosen i dag, gik jeg i dag så ind på Gammelgaard. Udenfor havde jeg i forvejen bemærket "et fugletårn", så lidt spændt var jeg da. Ydermere var der på gårdspladsen 2 "objekter" til. Alle 3 ses herunder:




De 15 kunstneres ting har for et år siden været vist på Kunstcentret Silkeborg Bad under navnet "I skovens dybe stille ro - en sanselig udstilling" Her på Gammelgaard er navnet altså "Sted sans".



Til og omkring udstillingen foregår der en masse arrangementer, som det ses på listen herunder. Arrangementet "Kultursøndag" d. 29.10.2017 vil jeg gerne deltage i.

Jeg starter altid mine besøg i den gamle Lade til højre. Og ja - der er virkelig noget for sanserne; dels at se, dels at røre og dels at man kan "deltage" i noget af det. Ret god ide, synes jeg. Midt i billedet herunder står der et hus på 4 ben. I døren ses et flammende bål blafre...åbenbart indbygget video.


Skulpturen herunder hedder Siamesiske tvillinger:

Lyset er ikke godt på mit foto herover ligesom jeg ikke får vist alle detaljerne godt nok, men det går vel.
Herunder ses en del af det udstillede i den gamle lade oppefra. Bemærk, at der er en lille labyrint man kan gå i. Lige noget for børnene.
Herefter går jeg altid op i hovedbygningen. Udenfor denne er der en 5-6 4 personers cafe-borde + stole + parasoller. I det gode vejr, som det var i dag, sad 4 damer her og indtog noget der lignede frokost. Lige da jeg kom ind blev jeg mødt af denne pragtfulde duft af kaffe og et skilt med "Gammelgaards hjemmelavede æblekage kr. 35"....så var jeg solgt. En kande stempelkaffe og æblekage blev bestilt og jeg satte mig udenfor og indtog det købte. Mums siger jeg bare, for det var virkeligt godt. Derefter ind i hovedbygningen. Her kan man i øvrigt også side i 2 af rummene og indtage sin frokost eller kaffe og kage, hvilket kan ses på billedet herunder:

I midterrummet var der en art "værkstedsinstallation"...tror jeg man vil kalde det. Inde i var der et højt bord. I kurven på gulvet som ses til højre, lå der små poser med fugtig ler af en art, som man inde i installationen kunne lave til f.eks. skål, kop eller hvad man nu syntes.


På væggen var der 2 cirkelrunde reoler, hvor man kunne se, hvad folk - nok mest børn - havde lavet:
Rundt omkring i bygningerne var der i øvrigt pude-grupper med en tilhørende spand hvori der lå små tegne-plader og blyanter. Det er - går jeg ud fra - så børnene kan tegne deres egne ting. Meget smart.

I det næste rum, hvor indgangspartiet var draperet med et sort tæppe, var åbenbart en video-installation, der viste dette billede; et Magnolietræ eller lignende fra de amerikanske sydstater og nogen børn ??? Hvis det skulle skiftes, så skete det ikke mens jeg var der.
I den nye Lade var der sørme endnu et fugletårn....og en stoflabyrint og en eller anden installation der blæste luft og vistnok skulle få noget let klæde til at blafre/bevæge sig...det skete ikke, men det summede da.




Herunder ses fugletårnet og i baggrunden den der installation der summede...blæste luft...måske....i al almindelighed er jeg ikke meget til installationskunst og dette er en af dem.
Herunder ses stof-labyrinten. Jeg er ikke i tvivl om at sådan en er et hit hos børnene:


Alt i alt en sjov og spændende udstilling. Om den er lagt an på børn ? Ja - det tror jeg meget den er, især når man tager de mange børne-arrangementer der er i betragtning.

Jeg købte et katalog, som jeg først læste da jeg kom hjem. Det viste sig at være fra udstillingen på Silkeborg Bad, hvor der havde været hele 20 kunstnere med, mod de 15 der er her. Alle kunstnere har deres eget lille "postkort" i kataloget, hvor hver svarer på 3 spørgsmål. De 2 af dem var "Hvorfor kunst ?" og "Et godt råd når det gælder om at møde kunsten ?" .

3 af kunsterne svarer således på spørgsmålet om  at give et god råd, når man møder kunst:

Rasmus Danø: Regel 1: Masser af tid. Regel 2: Keep it simple. Regel 3: Lav dine egne regler.

Signe Dahlerup: At være lydhør overfor værkerne, men også tro overfor egen sansning. Tag kun den kunst ind under huden, som du kan bruge konstruktivt i dit sind.


og så endelig

Henrik Menné: Prøv først at kigge på kunsten uden hensyn til hvad andre har tænkt om den før dig, nu kigger du og du bestemmer.

3 rigtigt gode råd synes jeg, hvor jeg især synes om det sidste råd.

mandag den 11. september 2017

Guddommeligt røvhul.......sådan da ;-)

Der har lige være indsættelse af ny Biskop for Lolland-Falster Stift i Domkirken i Maribo. Hele arrangementet blev sendt direkte på DR K. Herrens Åsyn virkede nok ikke til denne tv-transmission....idet mindste var der lidt knas med tekstningen......

Klik på billedet for at se det i større størrelse.


Der skulle jo nok stå Agnus Dei (Guds lam) i stedet for Anus Dei (frit oversat til Guddommeligt røvhul) .

Sådan er der så meget......

søndag den 10. september 2017

Et bogkøb....antikvarisk for kr. 20

Jeg er jo "til kunst". Især dansk kunst fra før 1950 (selvom jeg også kan lide meget af det ny), men jeg kan også lide nordisk kunst i samme periode. Jeg har en del bøger om svenske kunstnere hvoraf bl.a. er Prins Eugen, der levede fra 1865 til 1947. Prins Eugen var søn nr. 4 af Kong Oscar d. 2 og hvad stiller sådan en konge op med søn nr. 4, når nu kun søn nr. 1 kan være Kronprins og dermed senere Konge. Jo, - han får en uddannelse som officer, for sådan en uddannelse fik alle Konge-sønner jo dengang, især dem, der ikke kunne blive konge.
Eugen blev altså officer. Det var bare noget han skulle være, ikke noget valg. Men efter officersuddannelsen, fik han lov at studere en slags statskundskab og samfundshalløj på Uppsala Universitet og der kom han i forbindelse med bl.a. kunsthistorie og fik også kontakt med nogle af tidens kunstnere. Han havde gennem ungdomsårene hygget sig med at male og tegne i det små. I 1885/86 fik han lov at rejse til Paris og studere og tog der - ved siden af studierne - tegne og maleundervisning og fik så endelig lov til helhjertet at gå "ind i den branche". Omkring 1902/03 anskaffede han sig en grund på en odde udenfor Stockholm og fik der opført et prægtigt hus og hjem, som han kaldte for Waldemarsudde og som ses herunder. Her boede han så fra 1905 til sin død i 1947. Jeg har besøgt stedet 4-5 gange efterhånden og bliver aldrig træt af det og dets placering der ude på Djurgården.

Jeg har jo mine jævnlige ture ind til byen, hvor et besøg i Vangsgaard's Antikvariat's 2 butikker, på Kultorvet og i Fiolstræde, er "et must". Antikvariatet på Kultorvet er sådan et lidt spøjst et, idet det ikke har alle slags bøger som et almindeligt antikvariat jo plejer at have; kun nogle få emner i den billige ende og med dette forstås at det er hollandsk udsalg. Altså de starter med vistnok kr. 100 (eller er det kr. 70 ?) pr. bog uanset hvad det er for en bog, dens tilstand, størrelse eller alder og så falder prisen ellers hver uge med kr. 10 og så starter man forfra når bunden er nået. Sjovt nok fyldes hylderne løbende op selvom udsalget pågår.

Det er ikke altid jeg lige får sat indkøbte bøger på plads når jeg kommer hjem; de ryger ind på en halvtom hylde. Her forleden dag, tog jeg så mig sammen og fik sat bøgerne rigtigt ind hvor de nu skulle være; guldalderkunst, historie eller i det her tilfælde nordisk kunst. Bogen jeg stod med var "halvgammel" og jeg kiggede nærmere på den.
Blå læderryg med forhøjet inddeling og titel i guldtryk. Hjørnerne samme slags blå læder. Selve omslaget var gulligt og det, jeg troede var "et par pletter" viste sig at være 3 kongekroner. Aha - de svenske farver med Tre Kronor.


Jeg åbnede den for at kigge nærmere. OK - et Ex-Libris for en O.V. Tjerring . Det er ikke så tit man ser den slags mere.
Næste opslag viste, at bogen oprindelig havde været det, der i dagens sprog hedder en hæftet udgave (nu var den jo med stift pap-omslag). Altså en blød bog med et smudsomslag uden om. Det ses tydeligt på billedet herunder, idet smudsomslagets ryg sidder som en lille fane efter forsatsbladet:
Det var altså en af de gode gammeldags bøger, der var samlet i ryggen med tråd. I dag er bøger jo limet og siderne kan gå løs, hvis man åbner dem for meget eller for tit. Gamle dages bøger var godt håndværk. Bogen her var altså indbundet af enten en god amatør eller en professionel bogbinder. Den var oversat fra svensk til dansk og udgivet her hjemme i 1943. Den svenske udgave udkom året før, i 1942.

Bogen er skrevet, redigeret og udgivet af Prins Eugen selv. Den omhandler breve han har skrevet til sin moder og til venner og bekendte i perioden 1886 til 1913 (hans mor dør i 1913) og er dedikeret til hende.
Bogens sidste side er det oprindelige  smudsomslags bagside:
Der findes en fortsættelse, som på svensk hedder "Vidare berätta breven" og hvad den hedder på dansk, ved jeg ikke. Jeg har kun kunne finde svenske udgaver af den på Antikvariat.net  Den bog dækker perioden 1913 til 1945. Jeg ville gerne have den bog, men at købe en antikvariatisk bog, eller bøger i det hele taget fra svenske hjemmesider, er simpelthen smadder besværligt; man skal bruge specielle bankoverførsler (IBAN-numre o.s.v.) og ydermere er forsendelsesomkostninger fra Sverige ekstremt dyre.
Jeg glæder mig til at komme i gang med den bog, for efter det jeg har opsnappet hist og pist om den, så udover brevveksling af almindeligheder med sin moder, så er der også en del om Norges "løsrivelse" fra Sverige i 1905, så også en del om den svenske kunst i den periode bl.a. ved brevveksling med andre svenske kunstnere.

Når jeg nu har skrevet lidt om det her med den her indbundne bog, er det fordi jeg bliver sat tilbage i tiden. I mit barndomshjem - vi boede i en andelslejlighed - havde vi kælderrum. Min bror og jeg var der sjældent. Men jeg kan huske, at der dernede bl.a. lå en sammenpakket væv, at der var skomagerværktøj idet min far lavede vores sko, at der lå store firkantede sten brugt til litografi-trykning samt at der lå en masse "mystiske" ting som viste sig at være bogbindingsværktøj. Min mor (og hendes bror og deres far = min Morfar) havde selv indbundet deres bøger. Jeg kan huske, vi havde en hel del bøger stående i bogreolerne, som var "hjemme-indbundet". På hylderne i kælderen lå også nogen ruller med lærred og papir og lidt skind som blev brugt til indbindingen. Oppe kan jeg huske en cigar-æske med noget jeg opfattede som smørrebrøds-mellemlægspapir, hvor der i mellem hvert stykke var et meget fint og tyndt stykke bladguld. Formentligt brugt til bogryggene. Min far lavede også - som hobby - skibsmodeller af gamle sejlskibe og der har han formentligt også brugt bladguld til udsmykningen.


Utroligt hvad sådan en bog kan sætte i gang med barndomserindringer.



onsdag den 6. september 2017

Prins Henrik dement.....

Hoffet har udsendt en pressemeddelelse om at Prins Henrik er dement. Demens og Parkinsons sygdom er noget skidt for den det remmer men så sandelig også for de pårørende. For nogen år siden var jeg til en begravelse af en sådan person og under præstens tale for og om afdøde, så læste hun dette digt op.....som mest handler om de/den pårørende og som jeg synes er meget sigende. Digtet havde afdødes hustru set et sted uden at få fat i hvem der var digteren/forfatteren var.

Du blev væk for dig selv og for os,forsvandt ind i dit hoved.
Dør efter dør smækkede i og
kunne ikke åbnes igen.
Du sivede langsomt bort
gennem en ulåst bagdør.

Sjælens bolig er her stadig
men står tom.
Din sjæl er fri
Din krop er lænket til et liv
som ikke kan leves.

Du ser forbi mig med tomme øjne
Ingen fortid,
Ingen fremtid
Ingen del i nuet.

Vi fik aldrig sagt farvel.