fredag den 27. april 2012

Højrøvethed så det basker.......

Jeg ved ikke om I kender TV-programmet "Smagsdommerne" på DR med Adrian Hughes som vært ?

Et - synes jeg - herligt program, hvor jeg virkelig bliver udfordret på mange punkter: bliver oplyst,  bliver irriteret, får pisset bragt i kog, får grineflip, bliver forarget, bliver klog, bliver vemodig o.s.v. Kort og godt et spændende program med en masse forskellige mennesker som "smagsdommere" med meninger om dette og hint og alt det andet udenom og indeni samt lidt mere.

Som jeg skriver i min indledning, så er det et program, Smagsdommerne, som mildest talt "er lidt af hvert" og disse smagsdommere, som er forskellige såkaldte kulturpersonligheder, kan være rygende uenige om noget eller rygende enige eller være begge dele på kryds og tværs om hvad emne der nu er på programmet i den pågældende udsendelse. Herligt at overvære, siger jeg Eder.

Nuvel - der findes et Teater her i hovedstaden ved navn "Østre Gasværk" - ude på Østerbro ad. Her opsættes et teaterstykke der hedder "Dæmoner" med Lars Mikkelsen, Annette Støvelbæk, Camilla Bendix og  Peter Oliver Hansen i rollerne. Dette teaterstykke ville "Smagsdommerne" gerne anmelde i et kommende program i forbindelse med premieren på det, men....................................
DE FIK SØRME IKKE LOV AF SKUESPILLERNE AT KOMME OG OVERVÆRE DET OG ANMELDE DET...............fordi, som skuespillernes talsmand Peter Olver Hansen udtrykker det:

"- Vi har besluttet, at Smagsdommerne ikke skulle bydes indenfor, fordi vi mener, at deres anmeldelser desværre ofte er usaglige og overfladiske. I Smagsdommerne bliver stykker ofte slagtet i én sætning: ’Væk – duer ikke’. Vi vil gerne have anmeldere ind med kærlighed til teatret, fortæller Peter Oliver Hansen og tilføjer, at alle andre anmeldere er velkomne." 

Han - Peter Oliver Hansen - afviser pointerer endvidere, at de - skuespillerne altså - er nogen sarte sjæle. Han/de mener bare, at anmeldere bør have forstand på teater og have deres i og for det...teatret altså.

Der er indlæg om dette i bl.a. både B.T (tryk her) og Politiken (tryk her) . som er værd at læse.

Lige netop hans - Peter Oliver Hansens' - begrundelser er direkte at pisse på teatergængere i al almindelighed. Han vil åbenbart kun have folk i teatret, der har forstand på det og som har sjælen med for det.  Alle vi andre - og det er vel flertallet med stor majoritet - skal altså bare holde os væk.

Det er vist topmålet af højrøvethed det her. Lige netop noget sådant, som kan få mig til at tænke: Hvorfor ind i helvede skal det offentlige støtte sådan nogen mennesker med penge ? Hvis han er så elitær, så lad ham og hans da så kun spille for deres ligesindede (de kan vel så være i en mindre stue hos en af dem privat) og det for egne penge og uden støtte. Hvem har brug for dem ?

Alle anmeldelser er subjektive. Nogen kan lide noget og andre ikke. Sådan er det. Og kan man ikke tåle en negativ anmeldelse i ny og næ, så bør man sgu' finde sig et andet erhverv. Stiller man sig offentligt frem med noget, kan man risikere både stående klapsalver og hurra-råb men også tomat-kast og buh-råb.

Personligt bruger jeg ikke anmeldelser til ret meget; jeg er ofte i modstrid med dem, nemlig :-) . Det kan godt være at det er en tilfældighed, men nogen gange har jeg oplevet at en film der blev sablet ned, den synes jeg var god og så nogen gange brugt DET som en rettesnor: når anmelder X skriver en film er nul og niks, så synes jeg garanteret den er god og haster så ind for at se den......og vice versa: når nogen falder i svime over en kunstner/udstilling så ........er I med ?

Men alt i alt: MIN anmeldelse af Peter Oliver Hansen er, at han er en højrøvet stakkel som må lære, at nogen en gang i mellem altså ikke kan lide det han laver.

søndag den 22. april 2012

En bisættelse.....

I går Lørdag var Lillemor og jeg til bisættelse i Vinderød Kirke i Nordsjælland. Afdøde var min svigerdatters Farfar, Christian, som vi gennem tiden har mødt en hel del gange.

Christian blev 81 år, 7 måneder og 1 dag. De sidste 3 år var han meget dement og boede på et Plejecenter for demente nær Hundested. Hans kone Hedvig, svigerdatters Farmor, bor stadig i deres hus i Vinderød...som er lige uden for Frederiksværk på vejen mod Helsinge.

Hedvig havde under sin samtale med præsten - en kvindelig en af slagsen - talt en del om de sidste år af Christians liv, hvor demensen var kommet snigende ind og hvor så, på et tidspunkt, Christian måtte flytte på det her plejecenter. Det havde været hårdt. Dels at Christian var blevet dement og dels at han havde måtte flytte. Hedvig var på et tidspunkt faldet over et digt, som hun havde skrevet af og som simpelthen fortalte det hele:

Du blev væk for dig selv og for os,
forsvandt ind i dit hoved.
Dør efter dør smækkede i og
kunne ikke åbnes igen.
Du sivede langsomt bort
gennem en ulåst bagdør.

Sjælens bolig er her stadig
men står tom.
Din sjæl er fri
Din krop er lænket til et liv
som ikke kan leves.

Du ser forbi mig med tomme øjne
Ingen fortid,
Ingen fremtid
Ingen del i nuet.

Vi fik aldrig sagt farvel.

Dette digt læste præsten op under sin tale om Christian inden jordpåkastelsen. Jeg kunne se på en del, at dette digt ramte plet og gav stof til eftertanke. Ihvertfald hos mig.

Jeg spurgte både præsten og Hedvig om hvem der havde skrevet digtet, men det vidste ingen af dem.

Men det siger vidst alt om hvordan familie føler med demente familiemedlemmer......

søndag den 15. april 2012

Ved Frederiksholms Kanal.....

Idag tegnede vejret her fra morgen af til at blive OK og Lillemor ville i "haven" (den er jo vel bare små 100 kvadratmeter) og det skulle hun så sandelig ikke høre for fra mig. Jeg ville slet ikke blande mig i det, for den fornøjelse skulle hun have helt for sig selv :-)

Istedet besluttede jeg mig for at tage på Tøjhusmuseet. Jeg har jo den her interesse med den amerikanske borgerkrig og især dens kanoner og ville egentlig talt godt se, hvad den danske hær havde af kanoner fra samme tid. Krigen i 1864, I ved Dybbøl og alt det der, var jo på samme tidspunkt som den amerikanske borgerkrig som varede fra 1861 til 1865. Altså tog jeg afsted men ville samtidigt lige kigge slotsholmen, sådan da, lidt efter i krogene og især Frederiksholms Kanal, for her boede og levede jo nogen af Guldaldertidens malere og billedhuggere. Dette betyder, at I IKKE vil se noget fra Tøjhusmuseet.....lucky you :-D .

Jeg parkerede nede ved Frederiksholms Kanal og gik så turen langs denne.

Billedet herover er af den gamle Hestgardekaserne (bemærk stavemåden) og en del af Admiral Gjedde's gamle gård.

Billedet herover er mod Københavns Havn. Bygningen sidst på venstre hånd er Kongens Bryghus og skråt foran denne ligger et gammelt Fyr-skib. Dem er der 2 af beliggende derned. Der ligger også et - muligvis 2 - i Nyhavn. Til højre ses Hestgardekasernen.
Bemærk her - ovenover - bolværkets skrå udformning. Det var for at passe til skibenes "form" i gamle dage, da de jo var lidt runde i siderne.
Herover ses stavemåden tydeligt på den gamle Hestgardkaserne's bygning.

Ved siden af Hestgardekasernen ligger så Admiral Gjedde's gamle gård. Her boede billedhuggeren Hermann Ernst Freund i tiden omkring 1830 til sin død. Han havde sit atelier her. Freund var uddanet på kunstakademiet i København men færdiggjorde sine studier i Rom under Bertel Thorvaldsens kyndige ledelse. Da Freund kom hjem blev han professor ved Kunstakademiet og da Københavns Domkirke svar ved at være færdig (den fik jo en ordentlig en på tæven under englændernes bombardement i 1807) skulle man udsmykke den med figurer og den opgave blev så tiltænkt Freund. Imidlertid trak Thorvaldsen på sine forbindelser og fik hevet ordren på statuer i land til sig selv på bekostning af Freund. Det var et hårdt slag for Freund, som aldrig rigtig kom sig over det. Iøvrigt var Freund blevet så "romersk" efter sit ophold i Rom, at han fik lavet møbler som var kopier efter dem i Rom og i Pompeij ligesom nogle af hans unge venner, guldaldermalerne, Constantin Hansen, Hilker, Købke m.fl. dekorerede hans hjem med romerske motiver på vægge og døre.

Idag er det stadig ejet af Kunstakademiet og bruges af billedhuggerskolen.
Det er en statelig indgang, der er til Gården. Andre billedhuggere har boet der efter H.E.Freund.

...og det ses på en tavle over porten, nemlig H.V. Bissen og senere hans søn:
Herunder ses et foto inde fra gården af ud mod Frederiksholms Kanal. Man kan se en kvinde med en cykel stående derude.
Det viste sig at være en hollandsk kvinde, der var på ferie med sin datter heroppe. De cyklede rundt på de her gratis By-cykler og fotograferede løs på/af de gamle ejendomme og det næste kvarters tid "legede jeg guide" for dem. Det var nu meget sjovt.
Herover ses en gammel dør i en af portbygningerne med en flot dekoreret låse-mekanisme:
Det ligener - for mig at se - et Bjørnehovede, men hvordan det nærmere virkede fik jeg ikke afprøvet,


Herover ses en "smøge" inde blandt bygningerne i/ved gården.....

På det næste gadehjørne er der en stort port med skiltet ovenpå der der viser, at det engang var "Fæstningens Materielgaard" der lå her.
Det må være Københavns Befastning der tænkes på, for når gården til højre for er Admiral Gjedde's gamle Gård og Tøjhus Arsenalet lå lige skråt overfor, så kan det næsten ikke være andet.

Billedet ovenfor er taget nedefra havnen af. For enden af kanalen slår den et knæk til højre og bliver til Gammelstrand, hvor bl.a. Thorvaldsens Museum ligger. Man kan ane spirene fra Skt. Petri Kirke (til venstre) og Københavns Domkirke (til højre) over tagene i baggrunden.
Bygningen herover er "Kongens Bryghus". Nu ved i det. Det er dem, der idag kun er repræsenteret med den søde mørke hvidtøl, der normalt beklædes med Christian d. IV på etikketten og med en nisse ved juletid (Nisse-øl). Iøvrigt er taget Nordeuropas største tegl-tag i antallet af kvadratmeter. Det er rigtig stort, når man ser det. Man kan se min bil lige ved stævnen af det orangebeklædte skib. :-) .
Her ses "Kongens bryghus" fra havnen af. Pladsen kaldes "Søren Kirkegaard's Plads" for lige ved siden af ligger Det Kongelige Bibliotek og dens moderne udbygning "Den sorte Diamant".

Dette er bare siden af bryghuset og det må være utroligt flot om efteråret, for man kan se, at der vokser en "Vin" op ad muren og at se sådan ens blade i efterårets grønne, røde, orange og gule farver er fantastiskt (jeg har tidligere vist et foto af Hovedbiblioteket her i Herlev med netop sådan en farveskala).

Når der er porte og der ikke udtrykkeligt står Adgang forbudt" så skal man altså gå der ind. Ovenfor er jeg inde bag bryghuset og der opdages en lang træ-barak lige op til et af ministerierne i baggrunden.
Herover et vue ud af en port og over mod den anden side af kanalen......

Jeg fortsatte så rundt om hjørnet og gik langs med Ridebanebygningerne på Christiansborg og Tøjhusmuseet og kom til hovedsideindgangen til Christiansborg Slot. Der en sådan 2 Buebygninger over gaden, så der bliver en gård derinden. Den trappe må I kende fra TV af....
Herunder har jeg fotograferet ud gennem den anden portbygning og det er Holmens Kirke I kan se der på den anden side af kanalen.


Herunder står jeg ved Folketingstrappen og ser over mod det gamle Kongelige Bibliotek, som ligger inde bag de der bue/port indgange. Bygningen er selvfølgelig et-eller-andet ministerium.
Går man igennem buerne kommer man ind i Det Kongelige Biblioteks have. Denne have var i gamle dage faktiskt en havn. Det var her Christian d. IV trak sine skibe ind og fik udrustet der, dels med proviant og tovværk men også med krudt og kugler og kanoner for til højre ligger Tøjhusmuseet.
Drejer man sig mod venstre ses nedenstående syn. Herligt med det hus inde i gården. Hvad det er aner jeg desværre ikke, men bagved ligger også et ministerium.
Drejer man sig til højre ses en statue af Peder Griffenfeld, som var en uægte søn til vistnok Chr. d.5...tror jeg nok.
 Bygningen med trappetår med spir på er Tøjhusmuseet.
Herunder ses så springvandet i Bibliotekshaven med Det Kongelige Biblioteks gamle bygning i baggrunden. I skal forestille jer, at der var havn herinde og at der var åbent ud til Københavns Havn der hvor Biblioteket ligger.

At det HAR været en havn, ses af de store fortøjningsringe som krigsskibene brugte, der stadig sidder på murene derinde. Ret spøjst at tænke på synes jeg. Det er herunder bag en bænk:
Herunder står jeg så ved Biblioteket og fotografere over mod Materielgården, som bygningen hedder, og bagved kan man se spiret fra Christiansborgs Slot tårne sig op.
Over en af dørene inde i Bibliotekshaven ses denne store dør. Ovenover - altså herunder - står der GENERALSTABEN.....og på de små blå skilte står der Rigsarkivet og Folketingets Arkiv. Det er altså herinde at Bertramsen og hans datter fra Julekalenderen holder til :-) .
Forresten er herunder et foto inden fra bue-indgangen til Bibliotekshaven. Retspecielt med de søjler, synes jeg.


Det var så en del af min Søndag d. 15.April 2012. Herefter var jeg inde på Tøhusmuseet og se og finde nogle af de kanoner jeg interesserer mig for. Herinde mødte jeg en "kustode" eller hvad sådan en nu hedder i dag og vi fik faktiskt en lang og "kanon-god" snak om de 4 kanoner de har derinde og som blev benyttet lige før og i 1864. Og det var både hyggeligt og lærerigt for os begge, for jeg kunne fortælle ham en del om de kanontyper som han ikke vidste i forvejen.....

lørdag den 14. april 2012

Min Opticron røg......Æv og Øv.....

Lillemor og jeg ville en smut-tur omkring vores lokale mose idag. Jeg er indehaver af et par kikkerter og den ene af dem - den "gamle" (kun 10 år) Opticron 10,5 x 4,5 har jeg stående hernede ved døren til haven, så jeg kan nå den hvis der lige pludselig dukker noget "interessant" op på himlen derude.

Nuvel - jeg napper den lige og skal have fat i remmen....så smutter den for mig og den ryger ned. Rent refleksmæssigt sætter jeg foden frem, så den ikke knalder i gulvet....til gengæld giver jeg den et rent vristspark og drøner den gennem stuen og ind i spisebords-benet og så ned på gulvet....SATANS OGSÅ. Jeg tager den op og det lyder som om der er et-eller-andet løst i den. Jeg sætter mig og gennemgår den men kan ikke finde noget. Ser i den, drejer på skarphedsskruen, stiller på okularerne o.s.v. men kan stadig ikke finde nogen fejl i den...men det virker som om der er noget løst....men alligevel virker den OK.

Vi går så i mosen - det er et pragtfuldt vejr - og jeg hører Vandrikse som det første, Gransangere er der også nogen stykker af der Tjif-Tjaf'er lystigt hist og her. Der er mange fugle på vandet; en enkelt Toppet Lappedykker, 3 Gråstrubede Lappedykkere heraf et par, mindst 6 par Skeænder, et par Krik-ænder, Gråænder, Troldænder, Taffelænder og mange Gæs. Der er allerede 2 par med henholdsvis 4 og 3 "gæslinger" på slæb. Knopsvaner og Blishøns er der også. Mange Hættemåger og lidt Stormmåger. Et Vibe-par tumler rundt i luften og synger sine vemodige lyde/sange.

Men kikkerten...den ligesom ikke vil stille rigtigt skarpt. Så opdager jeg, at det ene glas foran er gået løst. Der er et slip på et par mm i det: F... det lort.  Hjemme prøver jeg at sætte det fast...eller snarere prøver på at finde ud af om jeg kan skille røret ad og sat det fast, men nej. Ærgerligt - den er nok kaput. Den har ellers tjent mig godt i mange år og været med på Nordkap et par gange. Øv.

Ærgerligt igen. Men heldigvis har jeg da min "rigtige" dagligdags kikkert, en Kite Bonelli 10 x 42, endnu til glæde og brug, så skaden er trods alt ikke så stor. Men ærgerligt er det det da. Lillemor har også en Opticron men "kun" 8 x 42, så den kan da bruges som "reserve" nu.

Iøvrigt - mens jeg stod i et fugletårn dernede i mosen - så opdagede Lillemor en rygsæk i sivene. Hun fik den fisket ind og deri lå en regnfrakke, en Fjällräv som rygsækken, en biblioteksbog, en kalender-notesbog samt en pung med kørekort, sygesikringsbevis, visa-dankort + mere men ingen penge i. Adressen var lige i nærheden, så vi gik hen og ringede på, men ingen hjemme, så vi hængte den på dørhåndtaget til huset. Ejeren - en ældre dame - får sig nok en overraskelse når hun og manden (der var 2 navne på døren) når de kommer hjem og finder den hængende der.

fredag den 13. april 2012

Biblioteket....en Limousine - min bil ;-)

Ja, - sådan forholder det sig nu ikke lige, men da jeg havde været på biblioteket og gik ud til min bil, holdt denne Limousine på P-pladsen....Hvad fylder den ? 4-5 P-båse ?
Og det er så min bil altså.....den sølvfarvede Suzuki SX4 der holder foran Limo'en ;-)
Limo'en havde en ret speciel forpart/køler. Der sidder 6 horn foran på den og på toppen af køler-grillen sad et Indianer-hoved med stor fjerprydelse på.
Jeg kunne ikke finde et mærke (navn) på bilen andet end et mærke hvorpå der var ligesom 2 Z'er...altså sådan her: ZZ
Men flot var den da.

søndag den 8. april 2012

Lille omvisning på Glyptoteket dag d. 8. April 2012 om Eckersberg og hans elever

Idag var Lillemor og jeg på Glyptoteket og se/høre en omvisning af deres nyophængning omhandlende deres Guldaldermalerier. Temaet for rundvisningen var "Eckersberg og hans elever", men jeg må sige, at det var en del misvisende.

Nuvel - guiden, Kristine Appel, startede med at fortælle om dette billede forestillende Grev Preben Bille-Brahe og om hvordan Eckersberg var meget "til farver"....

...og bevares da, der er da farver på ægteparret her og det er der så sandelig også på de fleste af Eckersberg's malerier, men lige da hun havde sagt det, så kom jeg til at tænke på 2 malerier, som Eckersberg har lavet og hvori han behandler farven SORT på en utrolig måde. Det første forestiller billehuggeren Bertel Thorvaldsen i hans ordensdragt fra San Luca Akademiet i Rom og som Eckersberg malede af Thorvaldsen under Eckersbergs ophold i Rom:

Prøv lige at se, hvordan farven sort kan være så forskellig. Utroligt, ikke ? Det maleri har Eckersberg lavet i 2 udgaver; den ene hænger på Kunstakademiet på Charlottenborg og den anden har netop Glyptoteket selv hængende. Eckersberg malede det som tak/gengæld for en buste som Thorvaldsen lavede af Eckersberg under hans ophold dernede. På Thorvaldsens Museum hænger der også en kopi, men den er lavet af en tysk maler, Vogel von Vogelstein, og hvordan lige sammenhængen er for hvor hvorfor Thorvaldsens Musum ikke har original-kopien (Glyptotekets) men kun von Vogelsteins er jeg ikke lige klar over i siddende og skrivende stund

Det andet er et portræt af en Madam Schmidt, en bedsteborger der sidder i sit søndagstøj og strikker som man nu gjorde på den tid, når man var af den status. Se også her behandlingen af farven sort.

Nåh - her er jeg vist ved at gå i "nørd-mode" og ved at bevæge mig langt ud, så undskyld for det.

Men altså - vi så da en del billeder af nogen af Eckersberg elever, men der var også nogen billeder af malere der ikke havde været elev ham imellem. Bl.a. blev J.C.Dahl "behandlet" og her fik jeg en oplysning, som jeg ikke vidste noget om, nemlig den, at Dahl havde lavet hele 7 malerier af vulkanen Vesuv nede ved Napoli.

Men alt i alt var det nu mere en generel omvisning end en egentlig gennemgang af Eckersberg og hans elever - dog var der et lidt sjovt indspark undervejs, idet vi fik forevist 4 malerier begået af Eckersberg, Købke, Marstrand og Constatin Hansen af samme model og hvor kun Eckersbergs maleri var helt færdigt, idet de andre kun havde fået 5 dage til opgaven. Guiden fortalte, at der var 6 versioner; de 4 her foreviste samt yderligere 2 hvoraf den ene er privatejet og den anden ukendt opholdssted/eksistens og at hun ikke vidste hvem der havde lavet de 2 sidste. Her bød jeg så ind med at Martinus Rørbye og Eckersbergs egen søn Erling også havde deltaget i seancen, men at Erling formentlig kun tegnede, da han kun var der en dag. Rørbye har selv i sin dagbog skrevet at han var tilstede, nemlig.

Og så det store mysterie: Min blog-veninde Rasmine fra Rasmines Rasteplads skulle også have været til rundvisningen iført krykker og jeg spejdede forgæves efter en kryk-husar !! Mon hun var der inkognito ? Uden at give sig til kende ? Ærgerligt, for jeg ville godt have hilst på hende.....

fredag den 6. april 2012

Hornborgasøen 2012 - ny rekord 26.500 Traner....og vi var der...

Lillemor og jeg har i dagene Mandag d. 2. April til og med Torsdag d. 5. April været på "vores årlige tur" til Hornborga Søen i Västra Götland i Sverige. Hornborga søen er beliggende mellem de 2 store søer Vänern og Vättern. Vi havde - igen - lejet hytte eller "Stuga" om man vil hos Hornborgasjöns Stugby, som ligger i den nordlige ende af søen på en ås eller lille "bjerg-kæde/rand" kaldet Billingen.
Det var en nybygget "stuga" med fin udsigt over søen. Om morgenen og om aftenen kunne vi se og høre Traner her, ligesom der var aktivitet af Musvåger, Stor Flagspætte, Grønspætte, Ravn, Stor Regnspove, Skovskade over og rundt om os lige som vi havde besøg af Rådyr hver morgen og aften.
På billedet herunder - den nordlige del af søen - kan man til højre ane nogen marker og vådområder og det var der vi hørte indflyvende Traner om aftenen.
Vi ankom som sagt Mandag eftermiddag. Det eneste vi lavede denne dag var at slappe af, nyde udsigten og en lille smuttur til Hornborga Søens Naturum som kun ligger få km væk fra hvor vi bor.

Næste morgen, Tirsdag, tog vi så ved middagstid til Tranedansen som er "Hovedpunktet" for Tranerne deroppe. Vi har jo været der nogen gange før, så vi parkerede ved Bjurum Kirke og fik lidt kaffe der og beså kirken.
Dette - billedet ovenfor - er det allerførste man ser, når man kommer kørende til kirken: Traner i massevis stående på kanten af bakken.

Herunder ses Bjurum Kirke fra "Trandansen" - ganske mange Traner, ik' ?
Vi var inde og se kirken og derinde bemærkede jeg disse 2 lange stænger med poser påmonteret. De sad på en række oppe ved klaveret (der er orgel) i nærheden af alteret. Det er til indføring på bænkeradernerne så man kan få noget kollekt = skillinger i posen :-) . Alle kan nås på den måde :-D .

Men altså Tranerne; da vi var der i de dage, så var der ny rekord: hele 26.500 Traner blev der optalt om aftenen flyvende til rast ved søen. DET er mange, ufatteligt mange. De foregående dage havde der været 16.-17.000 men nu 26.500. Dagen efter var der "sølle" 21.400 og dagen efter igen kun 15.800.

Vi har gennem årene været der mens der har været alt mellem 8.000 og nu altså 26.500. Uanset hvad, så er det mange og de er der bare overalt i området:



Sådanne flokke, som den nedenfor, kommer hele tiden indflyvende..........


Man kan ved at trykke her se statistikkerne for Trane-antalet HER.

Senere var vi ude at se ruinen af Gudhem Kloster. Jan Guillou har jo skrevet en stribe romaner om en Tempel-ridder, Arn, og de bøger foregår i området, som altså er spækket med steder fra bøgerne. Det er blevet - ved siden af det med Tranerne - en hel lille turistindustri.

Området er også pænt dækket ind med kunstnere og ateliere. Der er rimeligt mange. Vi besøgte en af dem, som har fået "banket" noget af en virksomhed op, nemlig Göran Löfwing. Ud over at han er dygtig som maler i olie og akvarel og ved tryk af litografier, så er han også benyttet meget som illustrator og til baggrundsmalerier på forskellige museer - om dyr forstås. Han har fået udbygget sit atelier med cafe/restaurant som også kan bruges til konferencer. Der afholdes forskellige udstillinger, kunst-kurser, foredrag og spillemandsaftener og meget af det styres af hans hustru.
Jeg købte en bog af og om ham og den er, udover de flotte ting der i, også meget humoristisk.

En formiddag var vi ude på Skövde Skjutfält for at se om der var nogen "spillende eller dansende" Urfugle. Et par dage for inden, havde der været udmeldt hele 19 dansende hanner derude. Vi så ikke en eneste, men det skyldtes nok tidspunktet = for sent på morgenen/formiddagen. Vi har tidligere - en anden gang for år tilbage - haft fornøjelsen af at se Urfugle der ude. Men altså ikke dennegang. Kun Lærker, Musvåger og Misteldossel var der nu.
At hele området øst og sydøst for Skövde er militært fik vi at høre, da vi vi pludselig hørte kanoner skyde i det fjerne. Det skal lige indskydes (!), at hvis området IKKE er lukket med bomme, så må man godt færdes der. Der er flere skyde-felter i området. Men altså de her brag afstedkom i det fjerne nedenstående syn:

Man kan se røgen stige op der i horisonten bag træerne. Og vished for at det er militært område får man, når man se sådan "en karl" parkeret udenfor:

Vejret var godt, altså koldt men godt. Nogen morgener var der minus 9 grader og op ad dagen steg det til hele plus 5-7 grader. Men ellers flot med blå himmel og næsten ingen vind.

Hver aften havde vi de flotteste solnedgange man kan ønske sig. Det er helt utroligt at se på og især de sidste par minutter går hurtigt.
Lige når solens sidste kant forsvinder bag horisonten, så er det lige som om, at himlen eksploderer i de flotteste gule, orange og røde farver. Fantastisk skuespil.....og så er det helt gratis at overvære.

Men altså en dejlig tur alt i alt. På vejen hjemad så vi dødt Vildsvin ligge i vejkanten. Lidt vel overraskende - OK vi ved de lever deroppe - men herhjemme er det højst et Pindsvin eller en kat eller Råge eller anden fugl. Ellers var det mest Musvåger og Røde Glenter der sås på himlen.