fredag den 30. maj 2014

Turen gik til Helsingør.......

Det er jo rart med sådan en mini-ferie, som vi har nu. Idag er det jo Helligdag (Kr. Himmelfartsdag) og i morgen Fredag har vi tvungent lukket på min arbejdsplads og så giver det med weekenden hele 4 dejlige fridage. Sådan nogen "arrangementer" skulle der være lidt flere af :-)

Men altså, Lillemor og jeg havde besluttet at vi ville smutte til Helsingør og se den forholdsvis ny havne-promenade, det ny Kulturværft (kulturhus) og det ny Søfartsmuseum deroppe.

Herover kan man se gennem Helsingørs havneindløb over mod Helsingborg i Sverige. Der er jo ikke mere end godt 6 km - små 20 minutters sejlads - derover. Bemærk de to fyr på molerne, det venstre er grønt (=bagbord) og det højre er rødt (=styrbord).

Herover går vi på havnepromenaden - bemærk Kronborg i baggrunden om styrbord om jeg så må sige og bemærk også Noah's Ark som vi har stiftet bekendtskab med i Københavns Havn ved Amaliehaven; nu belemres Helsingør altså med dens tilstedeværelse. På Havnepromenaden er forskellige skulpturer og lige p.t. er der en (salgs-?)udstilling med nogle mindre, ret spændende skulpturer.
Her er vi kommet op mod "Kulturværftet"; det er ombyggede skibsværftshaller som nu fungerer som Kulturhus med musik, teater, udstillinger o.s.v., o.s.v. Ude foran var der et opstartssted for de her Segways himstergimster; de her 2 hjulede dimser man står på og holder på et styr og som kører elektrisk. Jeg følte mig enormt fristet, men en tur kostede kr. 349 og det "gad" jeg ikke lige betale....lige nu i hvert fald. Jeg har altid ønsket mig at prøve sådan en. Lillemor har prøvet og syntes det er herligt.
På en molespids er der denne her skulptur i rustfrit stål, som forestiller i nøgen ung mand i samme position som den Lille Havfrue. Så hut jeg hvisker, så det noget med en hyldest til/for de homoseksuelle. Den er helt fin, synes jeg.

Vi nåede så frem til museet, som er bygget ind- og omkring en gammel tørdok fra det hedengangne Helsingør Skibsværft.
Det ligger ret godt og flot der, mellem Kulturværftet og Kronborg Slot.

Museet er ret smart; man gravede simpelthen ud rundt om den gamle tørdok (der var vist 3 dokke dengang værftet eksisterede; 1 til nybygninger og 2 til reparationer) og opførte museet hele vejen rundt om dokken - dog med forbindelsesbroer tværs gennem dokken - og begravede det i jord og brosten bagefter, så det hele ligger under gade-niveau.
Herover ses (billedet er hugget fra nettet) den udgravne tørdok før end man begyndte at bygge museet omkring den.

Her et par billeder oppefra ned i dokken, som man kan gå rundt i og hvor der fra cafeen også er udendørs servering i.

Herunder et par fotos ud fra forbindelsesbroerne.....



På en af forbindelsesbroerne er der disse stolerækker, som må være en form for foredragssal. Kunne dog ikke se talerstol eller en scene, men det må være sådan en, for hvad pokker skulle det ellers være.  Der var ikke noget skilt, der sagde/forklarede noget.

De næste 3 foto's er fra gå-tur i selve dokken, hvor man kommer under de nævnte forbindelsesbroer:




De "rør" eller stang-ender man kan se stikke op fra dokkens bund er faktisk toppen af forankringsankre der er støbt for at holde dokken på plads på grund af den høje grundvandsstand der er i området, således at tørdokken bogstaveligt talt ikke giver sig til at flyde.

Om selve udstillingen er der det at sige, at der ikke er så mange skibsmodeller som der har været tidligere, da museet lå ovre på Kronborg Slot. Det er meget mere pædagogisk bygget op med mange video-skærme o.s.v. og mange ting og sager fra skibene. Første halvdel er meget for børn og unge, skulle jeg mene; man kan endda prøve at blive tatoveret som de gamle søfolk jo blev det :-) . Min far var jo sømand efter krigen og sejlede fra ca. 1946 til 1957 især på Østen og i Stillehavet med hyre oftest på ØK-skibe. Han havde en tatovering på sin underarm forestillende et sejlskib omkranset af en laurbærbladskrans. Fra han var ca. 50 år gammel var selve tatoveringen stort set flydt sammen til en stor mørkeblå plamage på hans underarm. Jeg forstår ikke hvorfor de unge mennesker - og især piger - idagens Danmark lader sig tatovere, når man ved, at for det første kan det være skidefarligt med allergi og betændelser og amputeringer til følge og dernæst fordi ALLE mennesker ved, at huden med tiden ældes, bliver løsere o.s.v. og at farverne vil flyde ud og blive ligesom slidte udover at selve tatoveringen også vil flyde ud og blive bredere og mørkere og ende som plamager. Forstå det hvem der kan.

Udstillingen starter med en model af skoleskibet Danmark, som jo er et flot skib at se på. Det søgte jeg i sin tid at komme ud med, men blev ikke optaget på grund af for sen tilmelding.

Der var også et par modeller af gamle krigsskibe - herunder af en fregat bygget i 1770 på Orlogsværftet i København. Min far har bygget sådan en stribe skibe i sin tid; både fregatter og linieskibe med 2 kanondæk (fregatten har kun et kanondæk). De er alle foræret væk til museer. Han var årevis om at bygge dem; alt var jo lavet i hånden.
Selvfølgelig var der også en model af en gammel Jernbanefærge - herunder "Sjælland" som er fra før min tid. En gang imellem, så kan jeg sgu' godt savne det afbræk sådan en færgeoverfart på Storebælt var, når man skulle til Jylland/Fyn i gamle dage. Men kaffen ???? .....

De her figurer herunder har min særlige interesse. De forestiller officererne på sådan en gammel Ostindien-farer i 1700-tallet. De fik lavet deres portrætter i porcelæn under besøg ude i Kina. Og stolene de sidder i er gamle almindelige kinesiske stole. Det var lige præcis de stole, som vi ser på billedet, at Hans J. Wegner blev inspireret af, da han lavede sine berømte Kina-stole for små 50-60 år siden.

Der var også modeller af nutidens skibe; herunder det sidste ny containerskib fra MAERSK (Mærsk) LINE. Bemærk helt ude til venstre der kan man se en person. Det giver indtryk af størrelsen af den skibsmodel.

Herunder Laura Torm fra Rederiet "Torm"...også en stor model, men slet ikke så stor som Mærsk-modellen.
Alt i alt var museumsbesøget en oplevelse og som er meget anbefalelsesværdigt.

Bagefter slentrede vi op gennem Helsingør, for jeg ville lige se om vi kunne komme ind i det Karmelitter-kloster der ligger ved Sct. Mariæe Kirke.....og det kunne vi. Klosteret er bygget i årene ca. 1450 - 1475. Det har stadig sin klostergang, hvor munkene gik rundt og ....og....ja, hvad gik de egentlig rundt og gjorde der ?

Men flot er det, at det stadig er bevaret. Rart fascinerende at gå rundt der i en bygning der er knap 600 år gammel.



Da vi kom ud fra klostret, var 2 let buttede mænd i 40'erne iklædt læder og det hele ved at parkere deres flotte strålende velholdte motorcykler. Den ene sagde til den anden, at han håbede, at han havde invalideskilt med. Den anden gloede spørgende på ham og den første sagde, at han - den anden - nærmest havde parkeret på Invalide-bils-parkeringspladsen. Så grinede den han og sagde, at det da passede til ham, for han fik jo førtidspension..........og den lader vi så stå et øjeblik.

For resten....så der på museet, så har de jo en museumsbutik og på netop et SØFARTS-museum, så har de selvfølgelig en bog: "Den danske arkitektur" af Anne-Louise Sommer (hun er direktør for Designmuseum Danmark (det fhv. Kunstindistrimuseet). Den har jeg tit kigget i og tænkt på at købe "når jeg lige havde kr. 499 tilovers" til sådan noget. Nu kostede den sølle kr. 349,95 så den måtte jeg selvfølgelig have med. 592 sider er lige til en eftermiddags tid ;-)

Herfra fandt Lillemor med usvigelig sikkerhed - sådan da - ned til Brostræde hvor vi købte to store Vaffel-is. Sådan nogen skal man bare have, når man er i Helsingør synes hun......jeg kiggede nu mere på whisky i de åbne vin- og spiritusforretninger der er deroppe (for svenskernes skyld).

Det var så en smuttur til Helsingør sådan en Kr.Himmelfartsdag i strålende godt vejr.

onsdag den 21. maj 2014

Massaponax Church 21. Maj 1864.

Idag d. 21.Maj 1864 - for 150 år siden - holdt General(-løjtnant) Ulysses S. Grant, under den amerikanske borgerkrig, hvil og stabsmøde ved kirken Massaponax i Virginia.

Grant, der var blevet udnævnt til øverstekommanderende for samtlige Nordsstatshære d. 12. Marts 1864, havde indtil udnævnelsen til Generalløjtnant (en titel, som kun George Washington havde båret tidligere) kæmpet i det der blev kaldt for "det vestlige teater" og der opnået flotte sejre ved f.eks. Fort Henry og Fort Donelson, Shiloh, Chattanoga og Vicksburg, besluttede at lade sin næstkommanderende William Tecumseh Sherman tage sig af det vestlige område, mens han selv ville følge det østlige område med hæren "Army of the Potomac" som blev anført af Generalmajor George Meade - sejrherren i slaget ved Gettysburg.

Den direkte modstander hos sydstaterne var General Robert E.Lee og hans "Army of Northern Virginia"....som havde tabt det før omtalte slag ved Gettysburg i 1863. Grant ses til venstre og Lee til højre på ovenstående foto.

Fra sin udnævnelse i Marts måned og fremefter, planlagde Grant et felttog - en såkaldt kampagne - mod Lee' og som skulle føre til sejr. Denne kampagne bliver kaldt for (Grant's) "Overland Campaign" og løb af stablen, da Nordstatshæren d. 4. Maj 1864 krydsede floden Rapidan og søgte mod syd. Selve felttoget kom til at bestå af en masse slag i perioden  4. Maj til 24. Juni 1864; slag som "The Wilderness", "Spotsylvania Courthouse" "Yellow Tavern" og "Cold Harbour" er nok de mest kendte af de ca. 14 slag og kamphandlinger som felttoget kom til at bestå af (tryk på billeder og kort for at se dem i bedre og lidt større udgaver)


Men altså....Massaponax Church d. 21. Maj 1864......

Den amerikanske borgerkrig var den 2. krig hvori den forholdsvis nye opfindelse fotografi-apparatet kom i anvendelse. Den første krig var Krim-krigen i Sortehavet/Europa i 1853-56, hvor der er taget enkelte fotos af skibe og officerer.
Under den amerikanske borgerkrig var der en håndfuld fotografer der fulgte Nordstatshærene. Mærkligt nok var der ingen fotografer der fulgte Sydstatshærene. Af den håndfuld fotografer der var, er Matthew Brady, Alexander Gardner og Timothy O'Sullivan dem der blev mest kendte. Sidstnævnte fotograf, O'Sullivan, fulgte under dette felttog Nordstatshæren og han var til stede denne dag d. 21. Maj 1864, hvor han fotograferede (husk, at fotografi-apparaterne dengang var nogen store kasser, hvor fotografen skulle have klæde over hovedet, motivet helst skulle stå stille, at billederne blev taget enkeltvis på glas-plader) et hvil (efter slaget ved Spotsylvania Courthouse) som også blev et stabsmøde for Grant og Meade. Billederne blev taget ud af Kirkens vinduer og man kan se, at kirkens bænke er slæbt udenfor, formentlig fordi kirkerummet blev brugt som felt-lazaret. Herunder er så nogen meget sjældne optagelser fra dette stabsmøde/hvil:



På billedet herover ses Grant stående bag en kirkebænk og læne sig ind over Generalmajor George Meade's skulder mens de diskuterer noget på et landkort.


Herover et udsnit af det forrige billede.


Herover har jeg fundet et håndkoloreret sort/hvidt foto efter den seance med Grant, som nu har taget plads på bænken ved de 2 store træer. Grant sidder som nr. 2 fra venstre. Billedet er jo originalt sort/hvidt, men jeg synes at det er meget godt lavet den håndkolorering der er sket.


Herover ses et udsnit af ovenstående foto - i s/h - hvor man kan se Meade længst til venstre på bænken sidde og studere landkortet. Når man, som jeg (!), kender Meade's statur fra andre fotografier, så kan man altså godt genkende ham på ovenstående.

Herover et andet udsnit. Her kan man se U.S.Grant sidde i midten rygende på en cigar, mens han udtænker næste skridt for hæren. Grant tog hver morgen og fyldte sin ene frakkelomme med 10 cigarer som han røg i løbet af dagen. Oprindelig var han døbt Hiram Ulysses Grant, men ved sin indskrivning på officersskolen West Point i 1839 (som 17-årig) blev han fejlagtigt indskrevet som Ulysses S. Grant of Ohio, som han siden kaldte sig og sagde, at S'et stod for Simpson, altså Ulysses Simpson Grant eller mere kendt som U.S.Grant. Senere hen - under borgerkrigen - fik han som tidligere nævnt store sejre og forlangte betingelsesløs overgivelse af modstanderne. Betingelsesløs hedder på amerikansk Unconditionel Surrender, hvorefter folkeviddet påstod at hans navne bogstaver stod for Unconditionel Surrender Grant .

Nok om det - det var lidt om hvad der skete d. 21. Maj 1864 ved Massaponax Church under den amerikanske borgerkrig.


lørdag den 17. maj 2014

Et kup - bogkup altså :-)

Sommerferien er snart over os og i den anledning synes Lillemor at jeg trænger til noget nyt mere sommeragtigt tøj og sko, så dagens tur gik til Kgs. Lyngby i jagten herpå. Vi har fundet et lille smørhul af en parkeringsplads; tæt på centrum og alligevel noget gemt og fra denne p-plads går vi gennem en port ud på Lyngby Hovedgade og det lige overfor en Boghandel jeg ikke har frekventeret før. Den måtte vi altså lige besøge, selvom nogen mennesker siger, at en boghandel bare er en boghandel, men denne her så stor og spændende ud udefra, så altså ind og se.

 
Mig hen til bøger om kunst, design og arkitektur og der var virkelig mange gode bøger; dels nogen jeg allerede har, dels nogen jeg overhovedet ikke gad eje og så nogen stykker jeg skrev på huskelisten......og så BANG !!!! ......gemt nederst på en hylde sådan mellem nogen andre bøger var denne:

Nøøøøjjjj - den har jeg virkelig kigget efter i mange år. Udsolgt fra forlaget for længe siden og sjældent til salg antikvarisk, selvom den "kun er fra 2002", og det som regel til en pris af 5-600 kr. eller mere. Og nu stod den her, til bare kr. 349,95.

Som det nok er nogen læsere bekendt, er jeg meget interesseret i gamle plakater - se min liste ude til højre under Arkitektur/design - og perioder med Jugendstil, Skønvirke, Art Nouveau og Art Deco. Heri indgår selvfølgelig også de reklame-emaljeskilte der fandtes masser af i gamle dage i og ude foran enhver forretning med respekt for sig selv, som f.eks. denne gamle købmandsforretning herunder:

I kender dem vel om ikke andet så kan I nok huske, at I har set sådan nogen, ellers så

 


De er flotte, ik' ? Og tænk, de fandtes over alt. I dag er de store samler-objekter og smadderdyre at købe i de forretninger eller loppemarkeder, hvor de sælges fra.
.
Nej - jeg har ikke en eneste og agter heller ikke at anskaffe mig nogen :-)  Min storebror derimod, ja - han har en stribe bl.a. skilte fra gamle tog og sporvogne, men altså også lidt emalje-reklameskilte, som han har sat på aldeles nye skur i sin have.

Men flotte er de der emalje-reklame-skilte og nostalgisk at sidde at kigge på dem i denne her ny-anskaffede bog.






søndag den 4. maj 2014

Noa's Ark ??

På vores vej gennem Københavns Havn "mødte" vi sørme Noa's Ark (bemærk Noa uden H) som lå til kajs henne ved Amaliehaven:

 Her står Lillemor og glaner foran indgangen til Arken - bemærk stavemåden på skiltet - hun kunne ikke lige finde mig :-)

Vi var ikke ombord og fandt ikke rigtig ud af hvad det gik ud på andet end at der på øverste dæk var en restaurant......Der var ikke megen aktivitet der.

(Tryk på billederne for at se dem i stor udgave)

I øvrigt lå Kongeskibet "Dannebrog" på sin faste ankerplads åbenbart klar til sommerens togter.

torsdag den 1. maj 2014

Min 1.Maj..... :-)

Som "arbejder" har jeg jo selvfølgelig fri her d. 1.Maj på Arbejdernes såkaldte kampdag. I gamle dage i ungdommens vår - var jeg meget fagligt aktiv og har deltaget i en del 1.Maj arrangementer bl.a. i Fælledparken mange gange. Dengang samledes "man" på Blågårds Plads på Nørrebrog og vandrede så i fællesskab med faner og det hele til Fælledparken. Med gru må jeg mindes, at mange porte på ruten dengang blev frekventeret undervejs - sammen med ligesindede - fordi, at hvad der kommer ind også nødvendigvis måtte ud igen. I bagkundskabens klare lys kan det sammenfattes med ordene: ikke smart. Men nok om det. Det var tider dengang; fælleskab, fællessang o.s.v. og fest og farver og alt i alt hyggeligt derinde i Fælledparken. I øvrigt - idag tør man jo dårligt nok nærme sig Blågårds Plads, da man risikere at blive passet op af de dersens perker-patruljer der nogengange husere derinde.

Nu er jeg "vokset" fra den slags og nøjes i dag med stilfærdigt at kippe med flaget derhjemme og sende varme tanker o.s.v. Derfor kan det irritere mig i den grad, at der f.eks. i dag findes unge (og ældre ?) utilpassede personer, der i stedet for at vise sin utilfredshed ved at ordne egne demonstrationer istedet for sætter sig for at ødelægge det andre har af fællesskab. De såkaldte "fløjtenister" er i mine øjne en flok egoister der er utilpasset til det danske samfund og nærmest at sammenligne med mennesker der ønsker at ødelægge demokratiet og istedet for indføre junta-lignende tilstande...som i det gamle Øst-Europa (Sovjetunionen og DDR m.fl) eller nuværende Nordkorea. Jeg har ingen respekt what-so-ever for folk som ikke respektere demokratiets regler.

Nok om det.

Dagen startede med et besøg hos tandlægen for at få taget mål til en krone på en af mine nederste kindtænder. Mærklig fornemmelse at bide i sådan nogen modelér-voks lignende materiale. Kronen skulle være klar til indsættelse næste Fredag......og så er man vel en 5.-6.000 kr. fattigere.

Fra tandlægen tog jeg bus og S-tog ind til Hovedbanegården. Jeg skulle besøge Politiken's Hus på Rådhuspladsen for der at se efter en af de her guidebøger, Politikens visuelle guide over England (helst hele kanalkysten fra øst til vest). Men den gik ikke - de laver dem ikke mere og den version jeg kiggede efter er udgået fra forlaget. Ærgerligt, fordi jeg syntes de var et fremragende supplement til deres ellers gode bøger "Turen går til...xx". Jeg har en hel stribe af de hidtil udkomne, men det er så slut nu.

Jeg tog så turen gennem Vestergade og gennem Fiolstræde og Købmagergade og besøgte de sædvanlige antikvariater for at se efter den der visuelle guidebog men uden held. Jeg benyttede lige lejligheden til at se på hylderne om mine mange andre interesser; kunst, historie, arkitektur/design m.m. og for pokker da, hvor der er mange bøger jeg godt gad have......de kom på listen over fremtidige mulige indkøb (den er lang den liste).

Jeg endte hos Arnold Busck på Købmagergade og der fandt jeg denne guidebog, Eyewitness Travel Great Britain, som er den guidebog som Politiken oversatte og udgav som deres visuelle guidebøger:

Jeg synes det er gode bøger, da de viser tingene visuelt godt og meget pædagogisk, såsom:

Så den røg i indkøbsposen for sølle kr. 249,50. Til sommer skal jeg jo tage turen fra Dover til Lands End i lejet bil, så det er godt at forberede sig til turen.

Og så kiggede jeg lige i deres afdeling for kunst og for arkitektur og design....og hold da op; igen røg der en stribe bøger på listen over fremtidige indkøb. Dog faldt jeg liiiiige over nedenstående bog:

Gottlieb Bindesbøll - Danmarks første moderne arkitekt:

Den måtte jeg have. Jeg har længe kigget efter den. Den findes i en dansk og en engelsk udgave og hidtil er jeg kun stødt på den engelske udgave, men nu var den der på dansk, så vupti - yderligere kr. 580 af på credit-card'et.

Bogens omslag viser Thorvaldsens Museum, som Gottlieb Bindesbøll renoverede/ombyggede fra gammel kongelig hestevogns garage til det museum, det er i dag. Han levede fra 1800-1856, altså i Guldalderen og kendte de fleste af guldaldermalerne og de mennesker, der levede i den periode. Han er iøvrigt med på det maleri af Constantin Hansen fra 1837: Et selskab af danske kunstnere i Rom. Bindesbøll ses liggende på gulvet, mens han fortæller om sine oplevelser på rejse til Grækenland og Tyrkiet sammen med maleren Martinus Rørbye. Sidstnævnte - Rørbye - ses siddende med hat på, mens han tilsyneladende ret uinteresseret studerer indholdet af en kaffekop, for han har jo selv oplevet det, som Bindesbøll fortæller de andre. Constantin Hansen ses længst til venstre.

Gottlieb Bindesbøll fik i øvrigt en søn, Thorvald Bindesbøll, som også blev uddannet arkitekt. Denne søn, Thorvald, er mest kendt for Fiskerhusene på Skagen Havn og han står som en massiv statue - kun hovedet - foran Skagens Museum. Han lavede meget deroppe. Mest kendt er han nok for sin dekorative kunnen - den tids design - med bl.a den nok så kendte Carlsberg etiket og en masse som f.eks. keramik, sølvarbejder og andet udsmykning i den stil der kaldes Skønvirke. Man = jeg kan håbe, at der bliver en lige så god bog om ham, som den om faderen.