søndag den 30. juni 2013

Slaget ved Gettysburg for 150 år siden.........der gad jeg godt være i disse dage...

I disse dage valfarter en mængde amerikanere til den lille by Gettysburg i den sydlige del af staten Pennsylvania i USA. Mange af dem er der for at se, opleve, lære om det slag, der fandt sted der for 150 år siden i dagene 1. - 7. Juli 1863. Andre - mine "kilder" sig mig op til ca. 20.000 - for deltage i de Reenactment's der finder sted derovre. Reenactment er det der også kaldes for "Living History".....eller sagt på en anden måde.....og i det her tilfælde....folk der leger nord- og sydstatssoldater og er udklædt og bevæbnet som sådan som under slaget i 1863. I Danmark er det f.eks. kendt som dem, der bor i Lejre i oldtidsbyen, eller dem som huserer som Middelalder-borgere nede på Lolland ved Nysted eller som Vikinger ved Ribe....

Det i Gettysburg er åbenbart så stort, at selveste tabloid-avisen B.T. i dag har en billedeserie om det og den kan ses ved at trykke her.

Jeg gad godt være der i Gettysburg og opleve alt det der er...og med det mener jeg, at der er en masse symposier, møder, forelæsninger, foredrag, guidede vandre-ture, markeder - både for tingel-tangel af enhver slags relaterende til borgerkrigen, men især af bøger og tidsskrifter. Jeg kender jo qua min interesse for den amerikanske borgerkrig en hel del amerikanske historikere og forfattere og det kunne være rart at møde dem derovre. De fleste er der for at holde foredrag og andre for at sælge og signere bøger...og alle for at møde hinanden og holde kontakterne ved live ved de forskellige arrangementer der er. DET gad jeg godt have været med til.
Det om talte Reenactment-arrangement foregår over flere dage og det lige efter dagene for selve slaget som jo foregik 1.-3- Juli. Slagmarken - som er en National Slagmark og altså under Forbundsregeringens regler og ejendom - ligger Syd-vest for byen....faktiskt lige op til den. Jeg kunne fra mit hotel-værelses svalegang se de nærmeste monumenter derude - og der er de guidede vandre-ture og kun meget lidt reenactment...nærmest bare små opvisninger af afskydning af lidt geværer og visning af lidt infanteri-taktik-øvelser. Selve det store reenactment arrangement foregår på nogen marker, der ligner selve slagmarken utroligt, beliggende nogen 5-8 kilometer Nord-Nordvest for byen og det er her alle de op til 20.000 optrædende er stationeret i lejre fuldstændig som den gang i 1863. De folk der deltager, de lever og ånder for reenactment og deres udstyr er korrekt ned til mindste detalje.....bl.a. har jeg hørt, at visse enheder forbyder deres medlemmer at medbringe mobiltlf. og armbåndsure o.s.v. Der deltager selvfølgelig udover almindelige soldater også kavaleri og artilleri. Op til disse 150 års dage for slaget så deltager det største antal reenactment borgerkrigs kannoner der nogensinde har været samlet til sådan et arrangement. Det sidste jeg har læst mig til er deltagelse af lige ved 100 kanoner. Udover deres deltagelse i de forskellige kamphandlinger, så vil der være opvisninger med kanon-afskydninger såsom enkeltafskydninger, batteri-afskydninger (et sydstatsbatteri var nomalt på 4 kanoner bestående af 2 12 pds.Napoleon's (Bronze-kanoner) og 2 jernkanoner - enten 3 Inch Ordnance Rifles eller 10-pdr. Parrot's - mens nordstatsbatteri var på 6 kanoner og næsten altid af samme type såsom 6 Napoleons, 6 3inch Ordnance Rifles eller 6 Parrot's), Bataljon's afskydninger (4-6 batterier) og endelig hele flokken af kanoner der simulerer indledningen på¨angrebet på slagets 3. dag også kendt som Pickett's Charge hvor der i 1863 deltog ca. 170-200 sydstatskanoner og knap 100 nordstatskanoner. Nu altså godt 100 kanoner - det må være imponerende og frygtindgydende at overvære.

Herunder 2 links til mine ture derover til bl.a. Gettysburg:

Turen i 2012

Turen i 2010
Nåh - det var lidt om det. .......og igår satte jeg Lillemor af Kastrup Lufthavn; hun er nu afsted på 16 dages fjeldvandringstur oppe ved Kebnekaise og Sarek National Park i Nordsverige på Kungsleden. Håber hun får en rigtig god tur som de andre gange hun har været afsted deroppe.  

fredag den 21. juni 2013

Sommer-solhverv.....

Idag er det Sommer-solhverv. Må I allesammen have en god dag og nat med trolde og elver-piger og mjød og god mad.


søndag den 16. juni 2013

Prøve-kanin.......

Snart er det tid for Lillemors......



......og derfor er "man" indlagt til blandt andet dette her:

 
...og det er prøve-smagning af forskellige grødtyper, som Lillemor skal medbringe på turen.

Den stod på Øllebrød, en slags korngrød med nødder og en anden slags korngrød med bl.a. blå-bær. Og lad det være sagt med det samme; man kan højst sandsynligt leve af det men godt smagte det ikke.....og det syntes Lillemor altså heller ikke. Før det var prøvet en anden slags grød lavet bl.a. på ymerdrys...og havre-grød af en slags.

Men hun finder nok ud af hvad der skal med. Det er jo en hel viden- og lidenskab det her med Fjeldvandring. Alt der skal med, skal overvejes grundigt. Intet unødigt skal medtages lige som alt der skal med skal have en nødvendighed og funktion.

Der laves pakkelister i et væk. Alt vejes og pakkes og pakkes om igen. Her er et lille udsnit af den p.t. værende pakkeliste:

 

Man skal nok klikke på de 2 ovenstående billeder for at læse dem nærmere. Dog ses det, at ikke spiselige ting - altså tøj, kamera, kort, bestik, sæbe o.s.v. - højst må udgøre ca. 6 kg. Hertil kommer så den mængde fødevarer, man vil have med. Undervejs bliver der i visse hytter mulighed for indkøb af fødevarer og det udnyttes også, så man ikke skal slæbe det hele med hjemmefra. Indholdet i rygsækken vejer ca. 9 kg. når den er færdigpakket. Dertil kommer så det tøj man rejser i - som nok er det daglige vandretøj inkl. støvler - + lidt løst i lommerne.  Der kan vaskes tøj undervejs ved visse hytter i de vandløb der nu måtte være.

Men lige nu er det valg, pakning, indkøb, vejning, pakning og ompakning igen-igen den står på.

Det hele skal jo dække en vandretur i de svenske fjelde på 16 dage; Sarek Nationalpark, Kebnekaise bl.a.

Jo - lidt tid og overvejelser er der til man står sådan her klar på vej ud i fjeldene.....


Billedet her er fra deres tur i 2011 ved startpunktet. Det er Lillemor til venstre og hendes vandre-veninde; 72-årige Elsebet (uden h) til højre. Klar til at vandre ud i fjeldene på Kungsleden.

lørdag den 15. juni 2013

Arbejdslørdag.....

Vores Grundejerforening havde for nogen tid siden indkaldt til "Arbejdsweekend" (kun 1 dag) i dag. I vores vedtægter står der, at hvert medlem/grundejer er forpligtet til at stille arbejdskraft til rådighed for fælles ting 1 gang om året. Dette var vores første arrangement af denne art - vi er jo trods alt ikke mere end knap 4 år gammel som Grundejerforening (jeg var kasserer indtil April i år). Vi er ovenikøbet kun 30 husstande/grundejere/boliger i foreningen så vi er en lille en.

Nuvel - jeg var spændt på hvormange der mødte op her kl. 9 i morges og blev glædeligt overrasket; vi var vel 21 personer og det repræsenterede vel godt halvdelen af medlemmerne....hvorfor de andre ikke kom ved jeg ikke, men sådan plejer det jo at være ved sådanne ting....desværre.

Vores arbejde var at male trævæggen omkring vor containerplads som indeholder 8 husholdningsaffaldscontainere, 3 pap affaldscontainere, 1 container til haveaffald, 1 flaske container og 1 papiraffaldscontainer samt plads til lidt storskrald. Dertil også et andet træ-plankeværk indtil nogen nabogrunde samt foretage planteringer på nogen fællesarealer. Hertil var indkøbt ca. 12 store Rhododendron-buske (pænt store) og ca. 8 Syren-buske og 9 Blå-regnsbuske/træer. Derudover var der trailer fyldy med ca. 20 kampe-sten a 75 x 100 cm der skulle placeres hist og her.

Der var straks 12 personer der gik igang med beplantningerne; der skulle graves pæne huller og plantes og lægges kampesten og overskydende jord køres væk. Resten af os gik igang med først at male containerpladsen.

Vejret var jo godt og arbejdet skred forbavsende hurtigt frem. Omkring kl.13 tiden var alle beplantninger foretaget, containerpladsen malet og kampe-sten lagt. Vi manglede så bare det meget lange træ-plankeværk. Efter frokost mødtes vi vel en 15 stykker (der var jo små-børnsforældre imellem de fremmødte om morgenen og der var naturligt nok lidt fra-fald) og gik i gang med plankeværket. Vi var færdige med den første del af plankeværket omkring 15-tiden og konstaterede, at der knap var 2 liter maling ialt tilbage og dermed langt fra nok til at fortsætte med, så resten af maleriet bliver en anden dag.....måske næste års projekt. ?

Det var sgu' helt hyggeligt og man fik trods arbejdet snakket med nogle af de ny og sidst indflyttede - vi er jo som sagt en rækkehusbebyggelse der ikke er mere end 4 år gammel og hvor de sidste huse var færdige og indflytningsklare og solgt her i foråret.

 Her kan man se os alle igang med plankeværket indtil den ene nabogrund til venstre. Til højre ses væggen ind til containerpladsen.

torsdag den 13. juni 2013

Per Teilmann's Dartmoor billede.....

Sad på Facebook og så Per Teilmann smækkede et par billeder på fra sin tur til England. BANG sagde det, da jeg så ovenstående foto af Per fra Dartmoor....

Han skriver at det er taget ud af ruden på bussen de kørte i. Det er simpelthen fantastiskt, Man kan blive helt i tvivl om det er et maleri ellet et foto.....

Se mere her....HER.

Iøvrigt....dobbeltklik på billedet og få det vist i stor størrelse, så opleves det bedst.

mandag den 10. juni 2013

Der læses fra bunken af.......

Jeg har det jo med at indkøbe bøger i pæne mængder til læsning "senere........." , f.eks. ud på de lange vinteraftener.......men dem er der "aldrig nok af", så jeg har måtte tage foråret og forsommeren til brug.

Hvis man kigger ude til højre kan man se nogen lister med bøger over nogen af mine interesser; en af dem er Arkitektur/design. Jeg har haft en hel del liggende og bl.a. gnavet mig igennem Thomas Dickson's "dansk Design", Arne Karlsen's "Dansk Møbelkunst i det 20. århundrede" i 2 bind, samt Lars Dybdahl's "Dansk Design 1945-1975". Den sidstnævnte er en moppedreng på 563 sider i stort format og til en pris der normalt ligger omkring de kr. 550, men af en eller anden mærkelig grund fandt jeg den i vores lokale boghandel til kr. 189.

 
Det er en kanonbog. Ganske enkelt. Og den omhandler stort set alt der er designet i Danmark i den omhandlede periode.

Men ellers har jeg lige gnavet mig igennem 2 bøger om (møbel-)arkitekten Finn Juhl, nemlig disse 2:
 
Finn Juhl og hans hus af Per H.Hansen som omhandler hans hus beliggende i Ordrup klods op ad Ordrupgaard-samlingen og ejet af denne. Man kan altså besøge hans hus som det stod (stort set) efter hans død i 1989. Han har selv tegnet det og det er selvfølgelig fyldt med hans egne designede møbler m.m. Absolut et besøg værd.

Den anden bog er denne:
og skrevet af Esbjørn Hjort.
 
Hvor den første er sådan lidt generel, så er den anden (og nederste, altså den herover) meget mere dybdeborende og med mere om hans møbler o.s.v.

Finn Juhl er nok mest kendt for 2 ting, nemlig hans (total-)indretning af Formynderskabets Råds-sal i FN-Bygningen i New York og så for en sofa som de fleste kender fra tegneserien og filmene "Poeten og Lillemor":
 
 
 Den hedder sjovt nok i daglig tale "Poeten" og er nærmest ubetalelig i dag.

Hvorfor lige min interesse for Finn Juhl ? Jo - jeg elsker godt snedker-arbejde. Jeg nyder at se på de fleste danske møbel-klassikere som Børge Mogensen, Kaare Klint, Wegener, Wanscher, Arne Jacobsen m.fl. og altså også Finn Juhl.....og de lidt mere moderne eksperimenterende Nanna Ditzel, Poul Kjærhol, Verner Panton m.fl.

Jeg kan blive helt høj af at se den måde deres møbler er lavet på, især træ-møblerne og de fantastiske snedkermæssige løsninger der er lavet.

Finn Juhl var nok den første af disse møbelarkitekter der begyndte at lave møbler med frit-stående stel. De fleste lavede på den tid - i slutningen af 1930'erne og i begyndelsen af 1940'erne - det der kaldes "over-polstrede" møbler. Ikke at de var for polstrede, men fordi at man sjældent kunne se træ-arbejderne i stole og sofaer. Faktiskt er netop sofaen Poeten et godt eksempel herpå. Man kan kun se 4 træ-ben, resten er stof. Dette er atså det der hedder overpolstrede møbler.

Jeg smider lige et par billeder så I kan se hvad jeg mener:
 
 
 
 
 
 
Måske synes I de virker ens - han har lavet endnu flere forskellige end de viste - men hvis I bemærker, så er ryg og sæde fuldstændig adskilt fra selve stolens stel. Det er så "pisse-elegant" og ser så let og luftigt ud.
 
 
Herover er nok hans mest kendt stol nemlig den der kaldes for "Høvdinge-stolen". Prøv lige at nyd den. De lidt spøjse armlæn skyldes at man kan sidde henkastet i den som vist af Finn Juhl selv herunder.
Herunder en lidt simpel eller nærmere enkel stol kaldet for "Karm-stolen". Man kan sidde almindeligt på den, men man kan også sidde omvendt på den og hvile underarmene/albuerne på den vandrette kant/flade stykke træ, der er øverst på ryglænet. Smart. Jeg gad godt have sådan en. 
 
Fælles for alle stolene er det yderst elegante snedker-arbejde. Finn Juhl arbejde i mange år sammen med Snedker-mester Niels Vodder, som lavede stolene for Finn Juhl. Når man rigtig nær-kigger på stolene, så kan man rigtig se og nyde de samlinger som der er lavet. Det er DET jeg beundrer meget hos bl.a. Finn Juhl's møbler....men altså også hos de andre møbel-arkitekter.
 
 
 
Og det var så lidt om hvad jeg læser for tiden....... 


tirsdag den 4. juni 2013

Forældre-løs..........

I dag ved 11,00-tiden ringede min storebror Steffen (4½ år ældre end mig) til mig på arbejdet og fortalte, at vores Far var død ved 10-tiden. OK - det var så det.

Den reaktion virker kold, ikke ? Men det har sine grunde, bl.a. er det ca. 20-21 år siden jeg sidst har set ham og før da var der også gået en små 4-5 år og igen før det igen nogle år og før det igen....o.s.v.
Vi kunne ikke sammen; det vil sige, at jeg havde cuttet forbindelsen med ham hver gang.

På et af de få billeder jeg har af ham, så står vi der: mig ca. 6-7 år, min bror ca. 10-11 år og så vores far ca. 40-41 år. Billedet er taget en sommer i Lumsås i en ferie-by som B & W (Skibsværftet Burmeister og Wain) havde deroppe på Sjællands Odde. Jeg tror at billedet er taget omkring 1960-61.
Han var født i Polen af tyske forældre i 1920. Familien der var en blanding af katolikker og Luthersk-evangeliske. Min Farmor var katolik og min Farfar var Lutheraner og deres børn, 12 stk. , blev skiftesvist katolikker og Lutheranere. Min far var katolsk. Da han var en 16-17 år kom han i den polske marine, da han ville være officer. Det må have altså have været omkring 1936-37. Som det er alle bekendt, raslede nabo-landet Tyskland jo ret kraftigt med sablen og som Volks-deutsche havde familien og andre af samme afstamning, det ikke let og da Tyskland så i 1939 invaderede Polen, - ja så blev de jo "befriet" og "heims in reich".........og så er det, at det så begynder at "vande lidt ud".....familie-historien altså. Hans foklaring var at han var presset i arbejdstjeneste, altså tvangsarbejder på nogle tyske skibe. Og ved krigens afslutning "stak han af" da han lå på Lazaret i København efter at være blevet sænket (det blev han 2 gange) i krigens sidste tid på skibe i Østersøen. Han blev registreret som "Displaced person"...altså en person af fremmed herkomst - ikke som tysker - og langt fra sit hjemland mod sin vilje.

Min mor var Røde-kors søster i en af de Lejre ved Nivå oppe i Nordsjælland for sådanne nogen efter krigen og de mødtes og sød musik opstod og de blev gift.

Han kunne ikke så meget andet end at stå til søs, så han blev sømand og sejlede fra ca. 1947 til 1956 (jeg er født i 1955), hvorefter han slog sig permanent ned på land og bl.a. fik job på B & W. Polen og Tyskland var jo under genopbygning og over for sin kone/min mor fortalte han at hans familie var døde under krigen - ingen omstændigheder nævnt - og at han aldeles ikke agtede sig tilbage dertil.

Engang i starten af 1960'erne fandt han ud af, at han havde 2 storesøstre der stadig levede i Polen og fik kontakt med dem....men stadig uden at skulle derned. Min mor og hendes familie syntes det var mærkeligt at han ikke ville det.

Han drak som en svamp kvartalsvis og i 1966 endte det med at mine forældre blev skilt. Min bror og jeg boede selvfølgelig hos vor Mor. Jeg kan faktiskt ikke huske så meget fra min helt unge barndom; dog kan jeg huske et par enkelte episoder der mest har været ferieoplevelser og så nogle sørgelige nogen som f.eks. at min bror og jeg fik tæv af ham med gummi-støvler fordi vi havde svinet os til lige før vi i stiveste puds skulle have været til et eller andet arrangement. Jeg kan også svagt huske noget med at få tæv med en rem. Lige efter skilsmissen sparkede han i fuldskab døren ind hjemme hos os og tævede min mor med et Træ-sko-horn; jeg stod i døren til mit værelse og så det.

Min mor insisterede på at vi skulle have kontakt med ham, men jeg har aldrig rigtig brudt mig om det og besøgene blev sjældnere og sjældnere op gennem teenage-årene bl.a. fordi at jeg var det sorte får = fik langt hår, røg lidt grine-tobak, havde ruskindscowboyjakke med frynser, havde Afghaner-pels, havde en af de dersens hvide finske Vinterkrigsfrakker som var foret med lammeskind og blev lukket med bændler på bryst og mave, spillede el-guitar o.s.v., o.s.v. mens min bror tilgengæld var "den udvalgte prins" da han jo efter folkeskolen blev Konstabel-elev i forsvaret, kom på Sergent-skole og siden hen på Officersskolen på Frederiksberg Slot.....og han blev jo så også pensioneret fra Forsvaret som Major for knap 2 år siden. Så ja - vi var væsensforskellige. Han var altid efter mig; jeg kunne ikke gøre noget godt nok og sådan og så jo forfærdelig ud og havde underlige politiske meninger o.s.v., o.s.v. Det eneste formildende var min kæreste som var UG-student; det er hende som jeg stadig er gift med. Omkring 20 års alderen gad jeg ikke mere og lod være med at komme hos ham mere.

Han var blevet gift igen med en sød, men bund-naiv kvinde ved navn Gerda. Hun var skide-sød og helt OK. Hende kunne jeg godt lide.

Så en aften i 1980 ringer det på døren derhjemme - jeg er ikke hjemme den aften - og Lillemor åbnede og opdagede at det var Gerda.....og en fætter til mig "dernedefra". Stor var overraskelsen. Jo fætteren havde jo hørt meget om mig og min bror og nu da han var på besøg hos min far så ville han da gerne hilse på os og derfor og med en meget, meget beklemt Gerda var de cyklet over til os. Hvad Gerda eller fætteren ikke vidste var, at Lillemor og jeg var blevet gift et par år forinden og året efter havde fået vores søn, som nu lå som 1½-årig og sov. Hun blev totalt overrasket og helt ude af den, for nu ville fætteren jo hjemme igen fortælle at det var en flink fætter og kone han havde mødt og et sød søn de havde......og det vidste min far ikke en skid om bl.a. fordi min storebror, som havde bibeholdt kontakten med ham, aldrig havde fortalt ham om det, for han ville ikke indblandes i "vores kamp".

Jeg kom hjem da de var gået og fik historien at vide af Lillemor. OK - vi snakkede lidt om det og blev enige om at jeg, af hensyn til Gerda som jo skulle leve med ham, hellere måtte tage derover næste aften og hilse på fætteren og min far. Det var en mærkelig aften. Jeg havde taget et par billeder med af vor søn og den gamle stortudede og kyssede billedet og flæbede som jeg aldrig har set ham før....eller siden. Min fætter har nok undret sig over hvad der foregik.

Nåh - jeg holdt gode miner og prøvede at holde mig i skindet de næste 2-3 år men igen blev det det samme forhold som før og igen valgte jeg at cutte forbindelsen for jeg orkede ikke at høre på det.

(Min storebror, som jo havde holdt kontakten med ham, opdagede engang ovre hos ham, da han skulle hjælpe ham med noget, nogen papirer fra krigens tid. Bl.a. så han en tysk "Sold-buch"...altså en tysk soldaterbog med stempler om hans forskellige tjenesteder, hans udmærkelser bl.a. for at være blevet såret under kamp og bl.a. at han var blev sænket 2 gange. Der var et billede i forrest med vor far i tysk "Kriegs-marine" matros-uniform. Hmmm - det stemte jo ikke med det han havde fortalt om tvangsarbejde o.s.v., for tvangsarbejdere fik ikke rigtige og officielle tyske soldaterbøger. Han havde altså været tysk (Marine-) soldat under krigen og havde holdt det hemmeligt. På en eller anden måde fandt min bror også ud af, at 2 af vor fars brødre også havde været i tysk tjeneste under krigen, men var blevet dræbt der. Nåh - hvad fanden, der var jo en masse, der havde været tyske soldater under krigen og da han jo var "volks-deutsche" havde han selvfølgelig været soldat. Det var man jo bare dengang. Min bror forholdt ham det, men han ville ikke snakke om det. Og personligt synes jeg også at det er pisse-ligegyldigt. Det var andre tider dengang.)

Og så gik der igen nogen år, for så til et eller andet familiehalløj hos min bror mødtes vi så igen og af hensyn til freden lod jeg som ingenting og forholdt mig neutral. Vor søn var jo blevet en 3-4 år og af hensyn til ham og at det trods alt var  hans farfar, kom vi der så de næste 5-6 år. Så døde Gerda og min Far drak igen hjernen ud. Jeg måtte ordne begravelse og alt muligt og skifteret o.s.v. for ham. Han var fuld det meste af tiden. En dag havde jeg fået nok derovre og sagde til ham at jeg ville hælde al hans sprit ud......og det gjorde jeg så. Så kom vi bogstaveligt talt op at slås og faneme om ikke jeg måtte slå manden i gulvet for at komme væk derfra.

Siden har jeg ikke set ham og det er vel altså 20-21 år siden. Jeg orkede ham simpelthen ikke. Han var mig bare så uendelig ligegyldig. Og jeg har haft det godt med det. Selvfølgelig har det ærgret mig ikke at have en far (eller en mor, for min mor døde da jeg var 16 år i starten af 1972). Jeg har ikke savnet ham, men har godt ville have haft noget (mere) familie, men sådan var det altså.

Og nu er han altså død, 92 år gammel. Og nej. - jeg skal heller ikke til hans begravelse. Sådan er det bare.