søndag den 25. december 2011

Rådvadstur, Vandstær og hjorte m.m.

Idag 1.Juledag var Lillemor og jeg en smut ude og gå en tur i Dyrehaven, en tur vi tit går og især på denne dag på året. Vi holder altid bag kroen derude og går så hen og ind ad porten ved Knivfabriken. Denne er i dag en slags levende museumsværksted; der er broncestøbere = kunstnere og skulptører og stenhuggere.

Den gamle fabrik var jo drevet ved vandmølle-hjul. Det er jo Mølleåen der går derude :-) . I et af vandmøllens mange vandløb er der altid, på denne årstid, en eller flere Vandstære. I øjeblikket er der et par stykker eller tre, men vi så kun denne ene:
Det er altid en herlig lille fyr at se som den står der på stenene og "knikser" og vipper.
Bag knivfabriken - som indeholder kunstneratelier og broncestøberi - er der stenhuggeri. Der ligger masser af huggede - :-D - ting der, som vareprøver nærmest.

Vi gik forbi Naturskolen og mod Mathildebroen, hvor vi kortvarigt stod og spejdede efter både Spurveugle og Isfugl. Ingen af delene var der. En enkelt ornit prøvede at lokke Spurveuglen til sig ved at afspille dens kald fra mobilen.

Vi fortsatte rundt op mod Eremitagen og der så vi en stor flok Dådyr på vej ud mod golfbanen. Der var enkelte af de hvide Dådyr imellem.
Lidt længere henne gik en enkelt Kronhjort for sig selv. Det er et imponerende gevir, så en han har.
...og sandelig om ikke også vi så Sika-hjort også. Kun et par stykker. Det er en lille tyk/kompakt "fætter" med et gevir a la Kronhjort....selvfølgelig lidt mindre. Denne, der er herunder, kan ikke være mere end 2-3 år gammel efter gevirets størrelse at dømme.
Ellers hørte og så vi masser af Spætmejser, 2 Flagspætter samt småflokke af Grønsiskener piske rundt deroppe i trækronerne. Enkelte Musvåger og Spurvehøge sås og hørtes også.
Tilbage ved Knivfabriken så vi små skulpturer udstillet i vinduerne. For en del år siden, kendte jeg en stribe kunstnere der holdt til der. 2 af dem var billedhuggere. De arbejdede i sten; granit og marmor men gik siden begge over til at støbe skulpturer i bronce. Det var spændende at se dem arbejde med det og især støbningen var spændende at overvære.....ak ja - det var dengang. Vi har 2 små skulpturer derhjemme af den ene af dem; Peter Hesk Møller. Idag har Peter Hesk sit udgangspunkt dels fra hjemmet i Skovlunde og dels fra sit værksted/atelier på havnen i Nykøbing Sjælland. Han er en herlig fyr at besøge og det kan anbefales.



Så var turen sluttet - ved knivfabriken og Rådvad Kro. Det er underligt med den kro der. Den ser ud til at leve/eksisterer, men det er faneme sjældent man ser "liv" derinde.


På endegavlen af den ene træ-længe hænger dette imponerende Kronhjorte-gevir:

....og lige da vi gik derfra hen til bilen, så landede der på Mølle-dammen, 6 par Stor Skallesluger. Det er prikkerne man kan se på billedet nedenunder.

Hjemme igen stod den på afslapning; d.v.s. jeg læste mens Lillemor læste OG SPISTE RIS A LA MANDE igen-igen. Det er simpelthen utroligt med hende. Hvert år til Jul laver hun ca. 2-3 liter Ris a la Mande og stort set alene, sætter hun det til livs i de par Juledage der er. Hun køber en særlig italiensk kirsebærsovs der til og så spiser hun det tidligt og silde - døgnet rundt. Jeg selv ? - joh, jeg får et par små skåle i den tid, men hun ? - det er utroligt...........(og man kan absolut ikke se det på hendes figur).

torsdag den 22. december 2011

SÅ er der faneme dømt Juleferie.....

....og den er med statsgaranti og morgenkaffe stærkt velkommen og fortjent. Jeg har virkelig længtes efter dette break; slippe for lidt "lorte-sager" på arbejdet, få ladet batterierne op o.s.v. Der er nok at tage sig til på arbejdet efter Nytår.

Også Lillemor trænger til ferie. Og det kan bedst illustreres ved de 2 følgende oplevelser jeg/vi havde idag:

Jeg arbejder længe om Torsdag; "helt" til kl.18,00. Lillemor hentede mig og vi skulle liiiiige forbi Netto og have et par små-ting inden jeg skulle afsted igen, for jeg havde lovet knægten at tage med ham - og hans walker-støvle og krykker - til ishockeykamp i Hvidovre kl. 19.

Nuvel - vi har en Suzuki SX4 Combiback - og som alle andre biler idag med fjernbetjent nøgle. Klikker man en gang, så er kun døren til chaufføreren åben. Klikke man 2 gange, så er alle døre åbne. Mit glansnummer er kun at klikke en gang og sætte mig ind og starte mens Lillemor står og hiver i passager-døren på modsatte side. Altså - slukke bilen, stige ud, klikke en gang og låse døren og så klikke 2 gange så alle kan komme ind.....jeg hader det system......og hvergang jeg gør det, så får jeg det også og vide - kærligt ganske vist - at hvor svært kan det være og huske det o.s.v., o.s.v. Idag var det så Lillemors tur til at lave det nummer og jeg kunne ikke lade være med at efterligne hende med det der "hvor-svært-kan-det-være-halløj"......hæ.

Vi kom hjem. Jeg tog min taske/Fjällräv og åbnede vores postkasse. Imens havde Lillemor taget indkøbsposen og sin rygsæk og låste bilen - et klik. mens jeg stod og rodede med de mange "sidste-øjebliks-jule-reklamer" gik hun hen til vores indgangsdør. Og der stod hun så.........foran døren til huset........og prøvede at åbne hoveddøren ved at klikke ihærdigt på bilens fjernbetjening.......Jeg gik hen til hende og sagde så efter et par sekunder: "Den der fjernbetjening - den dur altså kun til bilen....her skal vi bruge nøglen....:-) .....". Hun gloede åndsvagt på mig og brød så ud i latter og rystede på hovedet.

Ja - den Juleferie kommer tiltrængt.

(Da jeg på vores tur til skøjtehallen fortalte knægten de 2 oplevelser - især den med døren derhjemme og fjernbetjeningen - så brød han fuldstændig sammen af grin. Jeg tror han griner endnu.).

.... så rigtig god jul til jer alle derude.

lørdag den 17. december 2011

Hvem fanden var ham dersens Jesus egentlig for en ?

I denne adventstid må man jo stille sig selv spørgsmålet:

Hvem var denne Jesus?

Der findes tre beviser for at Jesus var Mexicaner:
- Han hed Jesus
- Han var tosproget
- Han blev altid generet af myndighederne


Men der findes også belæg for at han var Irsk:
- Han giftede sig aldrig
- Han fortalte altid historier
- Han elskede at være ude i naturen


Samtidig findes der tydelige indikationer afat Jesus var sort:
- Han kaldte alle for "broder"
- Han kunne lide gospelmusik
- Han kunne ikke få en retfærdig rettergang


Tre stærke fakta taler for at Jesus var Italiener:
- Han gestikulerede når han talte
- Han drak vin til alle måltider
- Han var sikker på at hans mor var jomfru, og moren var sikker på at han var Gud.


Men yderligere fakta tyder på at Jesus kan have været fra Californien:
- Han klippede aldrig håret
- Han gik barfodet
- Han grundlagde en ny religion


Men.....de mest overbevisende beviser taler faktisk for at Jesus var KVINDE:
- Han/hun blev nødt til at bespise en mængde menneskermed kort varsel, selv om der ikke   var noget mad.
- Han/hun forsøgte at blive hørt blandt en mængde mænd som ikke hørte efter
- Da han/hun var død blev han/hun til og med nødt til at stå op igen fordi der var flere opgaver at udføre.


....og så er det jo godt at man ikke selv har de overvejelser......men alligevel god jul derude.

lørdag den 10. december 2011

Brunch på Ro's Torv i Roskilde.

Min svoger og svigerinde har den fjollede ting begge at have fødselsdag d. 23. December. På den ene side er det smart, at de som ægtepar har fødselsdag samme dag - så er det hurtigt overstået - men dagen er noget af et problem for alle plejer at ligge mere eller mindre vandret for at få klaret det sidste inden Juleaften. Ydermere har de valgt at flytte til Nykøbing Sjælland.....og resten af familien bor i Storkøbenhavn eller Sydsjælland. Derfor valgte de i år at holde deres fødselsdag idag og så som Brunch på La Rustica på/i Ro's Torv i Roskilde....så har alle nemlig lige langt.

Det var første gang jeg var der, på Ro's Torv. Det er faktiskt et mægtigt flot et af et indkøbscenter at være. Flotte materialer, flot arkitektur og til min overraskelse fantastisk megen kunst rundt om kring i centret. Det være sig skulpturer af alle mulige slags, vand-fontæner, installationer, væg-malerier, kunstneriske bænke og meget mere.

Ude foran står der en rytterstatue forestillende Dronning Margrethe d. 1. Ret modigt og sjældent i disse tider, at give sig af med at lave en sådan en.
Som sagt er der megen kunst indenfor. På en gangbro står der denne nøgne bronce-kvindefigur i naturlig størrelse. Det spektakulære er så, at hun har en pendant hængende nedenunder sig, altså en spejling også i naturlig størrelse. Fantastisk effekt at se når man kommer gående.
Ellers er der en del springvand og vandskulpturer rundt omkring. Bemærk iøvrigt de store ovenlysvinduespartier der er i alle gangarealer. Det går det hele meget lettere og luftigt og lyst - i dagtimerne i det mindste - end i mange andre centre.
Og så er der mange steder malerier på vægge og andre slag udsmykninger - mobiler f.eks. - hængende hist og her.

Men check linket her eller ovenfor, der er meget at se på.

fredag den 9. december 2011

Fuck noget lort.........

Så sidder man her til aften og læser og så ringer mobilen. Klokken er 21,10. Det er svigerdatteren. Lidt nedtrykt. Hun fortæller, at knægten ligger på Herlev Sygehus (skadestuen). Her til aftenens træning fik han en tackling, der "gjorde nas" i fod og ben. Afsted til hospital. Og resultatet ? En flækket knyste og en flænge i skinnebenet. Lige nu får han gibs på for at hævlesen skal falde. Imorgen - hvis hævelsen er faldet - skal han så opereres og have indsat metal-dims i/på knysten og en ditto på skinnebenet. Og så i gins i 4-6 uger. Mon ikke resten af sæsonen på klubholdet og landsholdet nu er røget ? Og måske karrieren er færdig ? Han bliver trods alt 33 år om et par måneder.
Og faneme om han ikke også skulle i praktik fra på Mandag af i 14 dage. Han læser jo til Fysioterapeut, så timingen med det ben og praktikken er ikke ligefrem den bedste. Fuck det lort. Ifølge svigerdatteren er han pisse-ærgerlig og irriteret...især p.g.a. det der praktik-halløj. Mon uddannelsen ryger og han skal begynde forfra igen ? Vi får se.

Fuck det lort.

søndag den 4. december 2011

Der kigges.....

....på internettet og skrives ønskesedler til Jul. Svigerdatter og knægten studerer på livet løs.

Jep - julehe...... ;-) er i fuld sving....også herhjemme.