lørdag den 23. juli 2011

Sommerferien gik til Skotland......

I dagene 11.-21. Juli var Lillemor og jeg i Skotland på bilferie, Vi havde lejet bil hjemmefra - en VW Passat, højrestyret selvfølgelig - og skulle bo på henholdsvis Bed & Breakfast og hotel rundt omkring. Vi startede med 3 overnatninger på B&B i Edingburgh, hvor vi ankom om eftermiddagen om Mandagen. Efter indkvartering gik vi til Holyrood Castle og lidt op ad "The Royal Mile" mod Edinburgh Castle. Masser af mennesker  og souvenirbutikker. Vi spiste aftensmad på en cafe og tog en taxa tilbage.

Næste dag, Tirsdag,  tog vi med bus ind til City og gik rundt derinde. Som det ses ovenfor, var der allerede rejst tribuner til det årlige store Tatoo foran Edinburgh Castle - lidt ærgerligt, for flot var det...men igen masser af mennesker, så vi "gad" ikke gå helt ind i slottet. Istedet besøgte vi en Kilt-mager. Her sås vi væve-maskiner i fuld sving og der var alt til "faget" og udklædning. Lillemor købte en Kilt i Clan Stewart's (Royal Stewart) mønster. Flot er den...(og dyr).
Og ja - jeg fik smagt den skotske national-ret Haggis. Det er hakket og krydret indmad i en tarm serveret med kartoffelmos. Og helt ærligt - det smagte sgu' godt. Selve Haggis'en minder meget om den der Kød-sovs man kan få til spaghetti. Knap så flydende men tæt på. Og smager fremragende.Nedenfor ses det i serveret udgave og nedenunder igen i tarmen.
Som jeg fik det.
Og som det ser ud under tilberedning. Yum-yum siger jeg bare.

Herunder ses en lille udsnit af Kiltens udvikling. Billedet er fra Kilt-væverens forretning.

Vi gik så ned ad Royal Mile, hvor Lillemor købte en pragtfuld Cashmere-cardigan. Pokker hvor den er blød....samt et ditto hals-skærf, skotskternet selvfølgelig, desværre bare ikke i Stewart Klanens mønster. Efter en god frokost gik vi på National-museum og det var en skuffelse. Det var ikke til at finde rundt i, bl.a. var der der annonceret en 2. sal men faneme om vi kunne finde den. Trapper og elevator gik fra 1. til 3. sal...og det vi ville se var på 2.sal !!!!! Nuvel - en god ting var der:

Verdensmester Jackie Stewart's Tyrell Formel 1 racer fra 1971. Fantastisk bil.

Næste dag kørte vi ud af Edingburg på tur til den lille by North-Berwick små 35 km væk. Vejret var skiftet og kanongodt - det havde været overskyet de 2 foregående dage men alligevel små + 20 grader.Denne dag var det høj sol, blå himmel og 25 graders varme. Hele vejen der til var iøvrigt "brolagt" med golfbaner. Rigtig mange - den ene afløste den anden.

North-Berwick er en rigtig lille badeby. Pysse-nysselig, ren og nydelig og alligevel meget hyggelig. Der ligger en Fugle-station der, der arrangerede ture ud til bl.a. Bass-Rock, en klippe-ø, der rejser sig lodret op fra havet. Sådan en tur vill vi på. Og vi skulle sandelig klædes på i regnbukser og jakker og svømme-veste. Regntøjet var ikke på grund af vejret, men på grund af risikoen for fugleklatter. Der bor immer-væk 120.000 par Suler på Bass Rock:
Ikke særligt elegant, men effektiv påklædning......og varmt.
Og det var med den her gummi-båd med kraftige påhængsmotorer vi sejlede derud. Der var eddermaneme knald på og vi sad på noget der lignede sadler med styr foran og klamrede os til. Først besøgte vi en mindre Ø, hvor der boede Rider, Sø-papegøjer, Alke og Lomvier...og lidt Svartbage og Sølmåger og lidt Skarver. Herligt at gense især Sø-papegøjerne drøne rundt omkring os i luften og på vandet...og selvfølgelig også med Alkene og Lomvierne. Vi så også enkelte Sæler svmme rundt derude. Og så gik turen ellers igen på fuld knald afsted mod Bass Rock.

Vi kunne lugte Øen på afstand. Og sikke en larm, der var. Og Suler over alt.
Sulen er jo en ordentlig krabat, større end Svartbage og Sølvmåger. Et vingefang på næsten 2 meter og når de fouragerer, så foregår det med styrtdyk fra 10-20 meters højde lodret ned i vandet. Imponerende. Vi sejlede langsomt rundt om Øen og det var ganske imponerende.

Her ses Bass Rock på afstand. Alt det hvide I kan se, er SULER. Det er helt utroligt så mange der er.
Turen tog lidt over en times tid og det var faktiskt sjovt at prøve den der gummin-båds fart over bølgerne.

Vores frokost indtog vi på havnen: en halv grillet hummer til hver af os + tilbehør. Dejligt.

Næste dag, Torsdag, tog vi afsted fra Edinburgh og via Perth, Dundee, Stonehaven og Aberdeen nåede vi ud på eftermiddagen frem til vores næste overnatningssted. Lidt underligt kom vi længere og længere ud på landet og til sidst endte vi ved indgangen til en park. Ind kørte vi og ad en lang allè og så så vi hotellet.....et Landsted faneme......
DET var en overraskelse. Og det stoppede ikke her; der rendte mennesker rundt i flotte kjoler/rober og herrene i fuldt skotsk ornat = korte smoking-jakker og Kilt's......hmmmm...og også en Sækkepiber blæste lystigt løs. Det viste sig, at der skulle afholdes en bryllups-fest der, derfor de elegant udklædte mennesker. Indenfor oplevede vi en sjov episode: Ind kom en mand i almindeligt tøj med en taske i den ene hånd og en "Jakke-sæt's pose/taske" på bøjle i den anden hånd. En af gæsterne hilste den ny-ankomne imøde med ordene: "Hello Angus, how are you ???" hvortil den travle-nyankomne svarede "Late as usual....." og spurtede op ad trapperne. Kort efter kom han ned i kilt med det hele.
På et tidspunkt blev der taget bryllupsbilleder og da jeg sad på en bænk udenfor tillod jeg mig også at snuppe et par stykker. Her ses Brudeparret i midten med forloveren til venstre og brudepigen til højre.

Det blev et herligt ophold i luksuriøse rammer. Det hele som i en engelsk film om Herskabet på et slot. Vi følte det ihvertfald sådan. Og sikke en aftensmad: Lamme-steg som jeg aldrig har smagt så godt før. Den smeltede på tungen. Og så et par gode whisky'er bagefter.....wow for et sted.

Afsted næste morgen. Vi kørte igennem Spey-side distriktet, som er det tættest belagte Distilleri-område i Skotland. Masser af Distillerier så vi undervejs med deres klassiske Pagode-tårne på tagene. Vi besøgte i Dufftown et enkelt distilleri, nemlig Glen Fiddich (dem med den tre-kantede flaske) og det var en oplevelse. Herunder "bare" en stribe foto's derfra: 
Bemærk de typiske Pagode-tårne.
Hovedbygningen og også den ældste del.

De nærmeste kobber-stills (der ses kun 4 ud af 5) er wash-stills, altså dem der bruges ved 1.distillation. De 3 bagerste er spirit-stills, altså dem der bruges ved 2. distillation og hvoraf det færdige resultat kommer ud af. Der er 2 rækker - den anden ses ikke på billedet men er til højre - med ialt 10 wash-stills og 6 spirit-stills.
Bemærk forskellen i stills-kedlerne. De er afgørende og medbestemmende for den kommende whisky's smag.
Her ses spirit-safe-boksene, hvor de enkelte "cut's" bestemmes og foretages.

Herfra kørte vi - forbi flere distillerier - via Elgin til Inverness og så mod Sydvest til byen Drumnadochrit ved Loch Ness' bred. Stedet var et udpræget turist-sted og hotellet var lidt af et skod-hotel. Her skulle vi blive i 3 nætter (2 hele dage).

Næste dag kørte vi til Urquhart Castle, en ruin fra 11-1200 tallet som er vidt berømt. Det er her de fleste foto's af "Nessie" er taget. Vejret var kanon flot og ruinen var flot. Her er 2 billeder op og ned af Loch Ness (den er 37 km lang søen).

Borgruinen Urquhart Castle ved Loch Ness..
Mod sydvest af.

Bagefter kørte vi tilbage - ca. 37 km - og gennem Inverness til en slagmark lige på den anden side af byen. Slagmarken hedder Culloden Moor og det var her, at de skotske klaner under "Bonnie Prince Charlie" d. 16. April 1746 udkæmpede det allersidste slag mod englænderne for skotsk selvstændighed. De skotske klaner udgjorde ca. 5.500 mand ialt og englænderne ca. 7.000 mand. Slaget varede kun en times tid, men hele 1.500 skotter blev dræbt på den ene time. Kun ca. 50-100 englændere blev dræbt.I de efterfølgende dage fangede englænderne adskille tusinde og dræbte mange af dem. Andre blev deporteret til kolonierne. Alle sårede og fangne blev uden skånsel dræbt af englænderne. Selv slagmarken er en stor lyng-hede. Skotternes og englændernes linier var markeret med henholdsvis blå og røde flag. Langs disse linier var der metal-skilte der viste hvilken enhed/klan der stod opmarcheret her inden slaget. Det mest bevægende var at se massegravene. 2-3 dage efter slaget, kom indbyggerne fra Inverness ud til slagmarken og begravede de døde skotter (enlænderne havde begravet deres egne). De døde blev lagt i grave (store huller) der hver især indeholdt kun døde fra de enkelte klaner, altså Cameron-klansfolk i en grav, MacDonalds i en anden, Stewarts i en tredie, Fraser o.s.v. i andre egne grave. Gravene er i dag små aflange forhøjninger markeret med en enkelt sten med klans-navnet på.
Hovedstenen.
Lillemor lige før slagmarken - bemærk himlen.
Klan-gravstene ved de aflange forhøjninger/grave.
Cameron klanens gravsten.
Info-skilt - et af mange - der står rundt omkring på slagmarken.
Cameron-klanen. 400 krigere stod her (den hvide plet på den højre linie) i skotternes angrebsformation.
Her går Lillemor på stien langs skotternes angrebslinie. Bemærk at hun har taget regnfrakken på, da det begyndte at blæse op og de mørke skyer kom nærmere.

Vi gik i Visitor-centret og fik os noget frokost; sandwicher og kaffe og lige da begyndte et aller-helvedes regnvejr med kanontorden og lyn lige over centret. Når lynene slog ned var der enkelte der skreg og lyset gik også med jævne mellemrum. Udenfor på en grusplads opdagede jeg en Strandskade der stod midt i regnvejret.
Vi var altså heldige med dagens 2 besøg på Urquhart Castle og Culloden Moor da vi havde godt vejr.

Næste dag havde vi besluttet at køre til Øen Skye - en af Øerne i øgruppen Hebriderne (de indre Hebrider). Igen en fantastisk flot køretur i et fantastiskt landskab med flotte dale (Glen's) og bjerg-kæder, floder og søer. Desværre var vejret ikke med os. Små-regn det meste af tiden og denne regn tog til da vi kørte over Skye-broen. ØV. Vi fik kaffe ved en nedlagt vandmølle. Her sås Vandstær. Herligt. Herfra tog vi til distilleriet Talisker, men da der var 1½ times tid til at vi kunne komme på rundvisning opgav vi det og kørte igen. Udenfor sås Suler fouragere som styrt-bombere.
Vi kørte til Portree - øens hovedstad - og så lidt af den. Så vendte vi p.g.a. vejret snuden hjemad. Da vi kørte over på fastlandet igen var regnen ophørt....næsten.

Vi gjorde stop ved Skotlands mest fotograferede slot/borg, nemlig Eilean Donan Castle, som er kendt bla. fra filmen "Highlander". En rigtig flot borg.

Desværre var det lav-vandet ellers havde det faneme været flot.
Næste dag var det afsked med Loch Ness - uden at se "Nessie" på noget tidspunkt og så mod Sydvest og via Fort Augustus kom vi til byen Fort William, der ligger klods op ad Storbrittaniens og Skotlands højeste bjerg, det 1.344 meter høje Ben Nevis. Et flot bjerglandskab. Der ligger også et distilleri der også hedder Ben Nevis. Det besøgte vi og det var en skuffelse. Både turen og whisky'en. Så hurtigt derfra og afsted til næste overnatning - 2 nætter - i byen Oban i landskabet Argyll.
Lige før Oban gjorde vi kaffepause ved en borg, der hedder Castle Stalker. Borgen er kendt fra Monty Pythons film "Monty Python and the Holy Grail" hvor borgen hedder "Castle Arghhh.."
Vi ankom lidt før tid til vores B&B i landsbyen Connell lige uden for Oban, så vi kørte de 5 km ind til denne herlige havneby. En lille perle.
Byen den ene vej....
..og den anden vej. Dejligt vejr.

Ja - i Oban hørte vi (igen) sækkepibe-musik, nemlig "Oban Pibe Band" nede på torvet ved havnen.
Vi ankom jo tidligt, så vi startede med at besøge byens Distilleri "Oban". Det var et rigtigt godt besøg; god guide og gode smagsprøver.
Det blev et rigtigt driverophold der. Ren afslapning med lidt shopping og indkøb (også der) af et par gode whiskyer. Og god mad og god B&B hos the Rowans. Vi havde udsigt ud over havet til øerne Mull og Lismore og Kerrera = Hebride-øer som Skye. Herligt siger jeg jer.

Herfra tog vi så efter 2 overnatninger afsted mod vores sidste overnatningssted, nemlig byen Stirling. Undervejs lagde vi turen omkring byen Crieff, hvor vi besøgte Destilleriet Glenturret, som udover at fremstille whiskyen Glenturret også - eller især er kendt for også at lave whiskyen Famous Grouse.
Også her kom vi på rundvisning. Det er meget professionelt lagt an her. Ud over at smage på deres eget destilat, Glenturret, smagte vi også på de 3 andre de laver, nemlig Famous Grouse, Famous Black Grouse og Famous Ice Grouse. Sidstnævnte er nærmest en snaps og serveres totalt isafkølet. Famous Grouse er jo en blended whisky bestående af single malt whiskyerne Glenturret, Glenrothes, Highland Park og Macallan samt en grain-whisky British North. Også disse smagtes. Yum-yum.

Vi var trætte, da vi kom til Stirling og besluttede at vi først næste dag ville besøge Stirling Castle. Mens Lillemor læste/sov lidt, gik jeg en tur og opdagede at klods op ad vores hotel (som ligger i udkanten af Stirling) som nærmeste nabo, lå et Scottish Heritage Center Bannockburn. Det viste sig at være et visitor-center med et stykke slagmark for slaget ved Bannockburn i 1324 mellem skotter og englændere. Skotterne vandt det 2 dage lange slag under ledelse af Robert the Bruce. Det så jeg så.

Næste dag tog vi tidligt afsted til Stirling Castle som ligger på en klippe højt over byen. Det er et fandens flot slot. Idag er det museum og det er flot restaureret.
Porten ind til slottet.
En af sidefløjene på slottet.

Udsigt fra slottet ud over landskabet.

I begyndelsen af 1900-tallet blev slottet hjemsted for  "Argyll og Sutherland" Regimentet og en fløj er idag museum for dette regiment, der stadig eksisterer - nu beliggende et andet sted - og som senest har været i Afghanistan.
Foto fra regimentsmuseet.

Efter dette besøg - med frokost - tog vi til Lufthavnen i Edinburgh og fløj hjem med British Midlands. En dejlig ferie var slut. Jeg har taget 438 billeder og Lillemor 163 billeder, så ovenstående er bare en smule af dem. Der er masser af landskaber (Ben's, Glen's og Loch's = bjerge, dale og søer), men dem er I forskånet for. Lillemor fik købt en del tøj og lidt whisky. Jeg lidt tøj (et halstørklæde og en t-shirt fra et destilleri) og en masse whisky :-) . 

søndag den 10. juli 2011

lørdag den 2. juli 2011

Lørdags-ting-og-sager....

Som græs-enkemand - Lillemor tog afsted til de svenske fjelde for at vandre på Kungsleden i Onsdags og kommer først hjem på Fredag - har jeg en del tid til mig selv. Idag tog jeg f.eks. på en kunstudstilling som jeg havde forventet mig en del af bl.a. på baggrund af et par fornuftige anmeldelser. Udstillingen hedder "En plads i solen - kvindelige kunstnere født mellem 1850 og 1950" og er på Sophienholm beliggende ved Bagsværd Sø.

Det er altså kvindelige kunstnere som Anna Ancher, Alhed Larsen, Christiane Swane, Olivia Holm Møller, Else Alfeldt, Jane Muus, Jytte Rex, Merete Barker m.fl.

Lad det være sagt med det samme; jeg blev skuffet. OK - når man henser til titlen, så opfylder den også formålet med hensyn til repræsentation. Men den - repræsentationen - er til gengæld ringe. Få eller kun enkelte billeder og skulpturer af de enkelte kunstnere. På den måde fik man da set dem, men de billeder og skulturer var altså ikke spor repræsentative for den stribe kvindelige kunstnere. ÆV - når man ved hvad de har lavet, både det gamle og det ny.

Eftermiddagen gik med sortering af nogen bøger. Jeg er ved - igen - at løbe tør for plads, så måske skal jeg imorgen til spejdernes container med et par poser bøger. Jeg må lige sove på det. Og samtidigt lyttede jeg til Tour de France. TV'et VAR tændt men det var begrænset hvad jeg så og det var kun slutningen - med et eller to kæmpestyrt - jeg så. Til gengæld er det rart at LYTTE til d'Herrer Ritter, Sørensen og Leth og deres smalltalk om løbet, dets historie, rygter, chancer, om landskabet o.s.v. Det er ganske enkelt sublim underholdning.

Og så ved jeg ikke om I har hørt/set vejrudsigten her til aften. De snakker om et tordenvejr på vej ind over Københavnsområdet fra Sverige. Og ja - det er her. Siden kl. ca. 18,30 (klokken er nu 19,30) har det buldret og braget og rumlet løs.....i det fjerne. Og mørk ser himlen ud den vej. Og det er en konstant rumlen uden pause. Egentlig imponerende at lytte til.

Og nu vil jeg ellers til at surfe på nettet. I disse dage - fra d. 1.juli og til og med d. 3. juli - foregik slaget ved Gettysburg i USA under den amerikanske borgerkrig i 1863. I den anledning er der en masse events og reenactments derovre, så der er en del websites der skal gennemses. Iøvrigt er jeg på Facebook og har derigennem fået mig et netværk "over-there" med en masse flinke amerikanere, der har samme interesse som jeg. Sjovt nok er kun en - 1 - fra Nordamerika, resten er Sydstatsfolk og alle sammen har forfædre - nogen i hobetal - der deltog i Borgerkringen og selvfølgelig på Sydstaternes side og det er de mægtigt stolte af.....lidt for stolte efter min mening, men dem om det. Det, jeg mener med Facebook er, at der findes en chat-funktion, således at jeg kan "snakke" med en del af dem, som var det i telefon. Og da der kun er 8 timers tidsforskel til Virginia, hvor de fleste bor, så er denne tidsforskel ikke så stort et problem. Og m.h.t. reenactment, så ved jeg ikke om I har lagt mærke til det billede der ligger fast her på bloggen allernederst. Det er fra sådan et reenactment-træf.

Ha' en fortsat god weekend.