søndag den 29. marts 2015

Traner - men ingen tur i år.....

De seneste par år har Lillemor og jeg slået et sving - i et par dage - omkring Hornborgasjön i Sverige for at se på Traner, som jo raster der i store mængder.

I år bliver en undtagelse, for vi bliver hjemme her i påsken. Her i 2015 er der en del rejseaktivitet for os - dels sammen og dels Lillemor for sig selv/uden mig men med andre. Vi har allerede været i London sammen - se nedenfor - og Lillemor var i Holland i embeds medfør hele den forgangne uge. "Om snart" skal hun til Lake District i England og vandre med Dansk Vandre Laug og lidt senere skal hun til Abisko med vor Svigerinde og vandre på Kungsleden og så skal vi senere igen begge holde sommerferie sammen på Island og så.....ja - jeg runder de 60 år i efteråret, så der kan der også blive en afstikker af en art...det er i hvertfald sandsynligt.

Men Tranerne....
 
Jeg har både hørt og set Traner i år. En dag hørte jeg dem uden at kunne se dem - de kan jo høres på rigtig lang afstand (mange kilometer) når vinden bærer den rigtige vej. Den dag kunne jeg om aftenen se på Dofbasen (Dansk Ornitologisk Forening's indrapporteringsdatabase af fugleobservationer) se, at de var set over vor lokale mose på netop det tidspunkt hvor jeg havde hørt dem, så det var rart at få det bekræftet.

Næste dag så jeg 2 flokke. Den første så jeg, fordi Lillemor havde handlet ind i en Føtex, der ligger nogen km væk og som så flokken fra P-pladsen og så ringede og sagde at den havde kurs mod os, så jeg ud på terrassen og se den kun få minutter efter komme trækkende lidt væk og den var på godt 70 stk. Klokken var ca. 17,30 på det tidspunkt.Da den havde passeret kom en så en mindre en på omkring 50 stk. incl. et par efternølere et minuts tid men denne gang næsten lige over vores hus. Herligt. Jeg har jo altid kikkert og kamera stående hernede ved havedøren, så jeg nåede lige at få fat i kameraret og fik de her 3 billeder; bemærk, at det er samme flok selvom den bølger:



Og herunder passerer de så huset, da tagrenden lige når at komme med til højre på billedet.


Allerede i går var der 18.800 Traner oppe ved Hornborgasjön og mpn ikke det tal stiger den næste uges tid ? Man kan følge antallet ved at trykke her på linien.

søndag den 22. marts 2015

London 10. - 15. Marts 2015.

Lillemor og jeg har lige været en smuttur i London. Vi havde inviteret knægten (Thor) og svigerdatteren (Rie) med. Lillemor og jeg har nok været der en 4-5 gange nu og sidst for en 5 år siden. Jeg var der første gang i 1970. Knægten har været der 2 gange med sin Gymnasieklasse for en små 18 år siden mens vor svigerdatter aldrig har været der.
Ja - vi havde selv ordnet selv som vi plejer at gøre; finde billige billetter lang tid før afrejse, finde hotel o.s.v., dog ikke billeje denne gang. Vi havde fundet nogen billige billetter (ca. 4.500 t/rt for 4 personer) med Norwegian men faneme om ikke der opstod strejke hos piloterne i ugen op til vi skulle afsted. Hvad pokker skulle vi lige gøre...foreløbig var det de skandinaviske ruter der var berørt, men det kunne jo hurtigt udvides til også at omfatte de andre ruter, så hvad skulle vi lige gøre......??

OK - vi tog en hurtig beslutning et par dage før og fandt flybilletter hos Easy Jet, bookede og betalte disse (ca. 5.100 t/rt for 4 personer), så vi i det mindste kunne komme afsted, så måtte vi se hvordan det gik med strejken. På dagen for afrejse var der endnu ikke strejke på ruterne til London, men vi valgte alligevel at benytte Easy Jet billetterne, for tænk nu hvis de gik i strejke hos Norwegian når vi skulle hjem.

Faktisk var Easy Jet billetterne tidsmæssigt bedst for os, idet vi fik et par timer mere i London på ankomstdagen + det at vi vandt en time p.g.a. tidsforskellen.

OK - vi endte med at tabe de ca. 4.500 for Norwegian billetterne, men sådan er det. Hvor der handles, der spildes...... (og måske kan det sætte det lidt i relief, hvis jeg siger, at det er et beløb vi godt kan fyre af på en aften på en god restaurant for os alle 4 her i København, så værre er det altså ikke).

Men altså, - vi landede i Gatwick og med toget Gatwick Express direkte til Victoria Station og så med på-forhånd-indkøbte Oyster Card (ligesom Rejsekortet herhjemme) med Underground/the Tube derfra og en enkelt station til Green Park og så på gåtur 500 meter, ja - så var vi fremme ved vores hotel på Half Moon Street, en sidegade til Piccadilly, nemlig Hotel Hilton Green Park. Kvarteret er Mayfair.
Som det ses på billedet ligger Green Park lige dernede på den anden af side gaden Piccadilly. Når man stod dernede, så kunne vi se gennem parken ned til Buckingham Palace. Det tog bare 10 minutter at gå ind til Piccadilly Circus, 15 minutter til Trafalgar Square, 5 minutter til Buckingham Palace og 20 minutter til Parlamentet/Westminster Cathedral, så meget centralt om jeg så må sige.
Klik på kortet herover og det bliver større, det bliver alle billeder i øvrigt hvis I klikker på dem. I midtan af kortet er Piccadilly Circus. Lidt til venstre en firkantet bygning benævnt St. James Palace. Hvis man ser på e'et i Palace, så er det der , hvor vores hotel ligger. Det var i øvrigt et dejligt hotel med sådan morgenmads-restaurant som var lige efter knægtens hoved. Han fik stort set lavet omelet til sig hver dag og også ofte pølser og scrambled egg, brød og pålæg o.s.v. og oste og "Marmalade's" som kun englændere kan lave dem. Jeg nøjedes bare med de små pølser, scrambled egg, ristet toastbrød og Orange marmelade samt juice, mælk og kaffe. Damernes var lidt mere civiliseret.....

Fordi vi var ankommet tidligt på dagen til hotellet, ved 13-tiden, så gik vi efter indcheckning i vores dejlige værelser, op til Piccadilly Circus, derfra videre til Trafalgar Square.
Herover ses den øvre del af Trafalgar. Til venstre ses National Gallery (det engelske svar på Statens Museum for Kunst). I baggrunden ses kirken St.-Martin-in-the-fields. Bag ved mig er Canada House. Skråt til højre er South African House og helt til højre (også udenfor billedet) er søjlen med Lord Nelson øverst oppe.
Herover ses Thor, Rie et moi stående med National Gallery's hovedindgang bag os. Fra tidligere London-besøg, vidste Lillemor og jeg, at der i krypten under kirken St.-Matin-in-the-Fields var en fremragende Café, hvor man spiste godt og billigt. Kirken er sognekirke for bl.a. Dronning Elisabeth/Kongehuset og den er mægtig aktiv med bl.a. en masse velgørenhedsindsamlinger. De ansatte i Café'en er frivillige og overskud går til velgørenhed. Derudover er der til kirken tilknyttet både et Orkester, Academy of St.-Martin-in-the-Fields, et klassisk orkester stiftet af dirigenten Sir Neville Mariner, samt et kor. Begge dele er verdensberømte. Lillemor og jeg har tidligere været til en koncert i kirken med orkesteret og hjemmefra havde vi købt billetter til en klassisk koncert næste aftenmed musik af Mozart og Händel. Det ville være Thor's og Rie's første klassiske koncert, så vi var lidt spændt på deres reaktion. Det viste sig at døren ned ad trappen til krypten var lukket. Mærkeligt. Skulle café'en virkelig være lukket ?. Vi gik om på den anden side af kirken og sørme om der ikke var bygget en helt ny nedgang i form af et rundt glashus med trapper og elevator. Vi kom ned, fandt en plads og fik noget lækkert frokost dernede. Bagefter gik vi op ad Charing Cross Road for at komme til Soho, som Thor - fra gymnasietiden - åbenbart havde nogen gode minder om. En ting er at have været i Soho's pulveriserende natteliv en anden ting er at være der om eftermiddagen på en lidt kølig forårsdag (vi havde i øvrigt ca. 12 graders varme hver dag uden regn men dog med lidt vind nogen af dagene) så han virkede lidt skuffet over det. Vi tog så ned af Shaftebury's til Piccadilly Circus og så ned ad Regent Street til Pall Mall og hen ad denne. Det er her alle de gamle "Gentleman-Club's" ligger, såsom Athenum Club, Traveller's Club, The Reform Club o.s.v., der hvor Damer ikke har adgang og hvor the gentlemen kan være afslappet i ro og fred. De er flere hundrede år gamle de klubber og optagelseskriteriene er svære, næsten umulige, at blive medlem af.

Nede for enden ved St. James Palace og på St. James Street ligger der en gammel whisky-forretning, Berry Bros. & Rudd, som blev startet engang i 1698 og som siden har ligget på samme adresse, No. 3 St. James Street. Facaden og inventaret er over 200 år gammelt og når man træder ind, kommer man ind i et mørkt forretningslokale med brede træ-planker som gulv, vind og skæve, og med mørke høje træ-paneler på væggene fra gulv til loft. Skranke samt de høje kontor-pulte for enden af lokalet, hvor de ansatte stadig benytter disse siddende på høje firbenede skamler er ligeså gamle. Det er altså autentisk miljø man træder ind og fyldes med ærbødighed. Nåh, - jeg købte min sædvanlige flaske whisky, Glenfarclas 15 år (som jeg i øvrigt sidder og nyder et glas af her, af en gammel flaske, mens jeg skriver dette her), efter at vi havde beset "den hellige hal" = The Spirit rooom, fyldt med alverdens forskellige slags whisky, rom, gin og cognac.

Om aftenen tog vi tilbage til Soho for at finde et sted at spise og hold da op, sikke en forskel og sikke et liv der nu var...og ikke mindst optaget de fleste steder eller lang ventetid. Dog lykkedes det til sidst at finde et sted at få stillet sulten.

Næste dag, startede med, da sønnen vor havde opdaget, at han havde forkert fodtøj med (=skidesmarte men ikke gode at gå/vandre i), at vi tog i en særlig løbefodtøjsforretning og købte et par nye sportsko til ham. Vi sponserede den venstre sko. Derefter tog vi ned til Parlamentet og Westminster Abbey og beså disse ting udefra. Herunder ses Rie stå ved siden af Westminster Abbey til højre uden for billedet og med Parlamentet og Big Ben i baggrunden.
Vi gik her fra op ad White Hall, som er regeringsgaden i London. Herunder ses gennem gitteret Premierministerens bolig i Downing Street no. 10. Der er politibevogtning nu og opsat et gitter på tværs med låge i så man ikke, som før i tiden og som jeg har prøvet i 1970, kan komme helt ned til boligen. Alt dette siden IRA for mange år siden forsøgte et raketangreb fra Whitehall mod no. 10 da Margareth Thatcher var Premierminister.
Henne ved "The Horse Guard" ankom vi, og det var ikke planlagt, til tiden for dennes vagtskifte. Det var lidt af en bonus at få med.
Så endte vi oppe på Trafalgar Square og gik herfra ned af Northumberland Avenue mod Themsen og gik ind på en Pub Lillemor og jeg har været på før, nemlig Pubben "Sherlock Holmes", hvor 1.salen er indrettet som et museum for Sherlock Holmes med hans stue i Baker Street no. 221B. Herligt sted at sidde og spise. Efter Rie's ønske fik vi her frokost og den traditionelle "Fish and Chips".
Hjem og slappe af og så om aftenen gik vi så gennem Green Park ned til Buckingham Palace og forbi dette
og hen til en restaurant ved Victoria Station og spiste tidlig aftensmad der. Herunder ses Lillemor og jeg fotograferet af Rie.
Efter at have spist var vi i Teatret Victoria Palace og så musicalen "Billy Elliott" med musik af Elton John. Musicalen er lavet over biograffilmen af samme navn og handler om en minearbejder dreng, der hellere vil danse end bokse. Den går vist som musical i København her i år. Det var en rigtig god oplevelse for os alle.

Næste dag tog vi Underground fra Green Park til Westminster Bridge og købte billetter til en bådtur med en af færgerne derfra og ud til Greenwich. Det var en herlig sejl tur på en times tid og man så virkelig mange interessante ting undervejs. Blandt andet hvordan London's skyline har ændret sig. Indimellem mange flotte nye bygninger, men sandelig også nogen der er fejlplaceret i den grad. Jeg kan godt lide arkitektur og også gerne ny arkitektur som jeg kan finde smadderspændende og smadderflot, men det kan ofte irritere mig, at byplanlæggerne ikke altid tager højde for hvordan nye bygninger og arkitektur placeres i forhold til hinanden og ikke mindst i forhold til eksisterende gammel og bevaringsværdige flotte bygninger. Den slags er der en del eksempler på her langs Themsens bredder. Herunder ses Parlamentet og Big Ben og nedenfor ses en hvis Tur-båd a den type vi sejlede med og lige netop der fra.
Jeg har et stort hjerte for de stil-arter der kom lige omkring 1900-tallet; Art Nouveau, Jugendstil, (samt de dekorative stilarter Skønvirke og Arts and Craft), Art Deco, Funkis og Bauhaus (sidstnævnte lidt senere). Herunder ses en rigtig flot Art Deco bygning midt i billedet med noget der ligner et vække-ur på toppen.
Herunder nogen nye bygninger i kvarteret omkring St. Paul's Cathedral. Den høje bygning til venstre kaldes i daglig tale "Walkie-Talkie'en" og den spidse bygning for "Agurken". Sidstnævnte bygning, som ejes af de schweziske forsikringsfirma og hedder SWISS RE bygningen og den er jeg helt pjattet med.
En kopi af William Shakespeare's teater "Globe Theater" er opført her ved Themsen lige i nærheden af hvor det rigtige "The Globe" havde ligget. Der opføres Shakespeare-stykker i så original versioner, som det er muligt at lave. Lillemor og jeg har under vort forrige London-besøg set teaterstykke der. Ganske herlig oplevelse (bemærk det nye hus skråt bagved til højre).

Herunder ses næsten overfor Globe Theater Wilhelm Erobrerens slot "Tower of London". Hvad man ikke lige kan se af dette billede er, at "Tower" nu er omgivet af helt nye bygninger og helt tæt på. Lidt (meget) synd synes jeg, men sådan er det, her i London.
Og selvfølgelig sejler vi så under "Tower Bridge". Den er bare speciel og meget flot og meget britisk. Sådan. Bum.
Herunder ses et andet helt nyt spritmoderne bygningskompleks. Jeg kan godt lide det. Det ligger også en smule isoleret og generer ikke og generes ikke af andre bygninger.
Og her lige forude de ny finanscentrum med "sky-skrabere" i de gamle dokker kaldet "Dock-lands". Også det et nyt byggeri og, synes jeg, perfekt placeret.
Og så, efter en times sejlads, så ankom vi til Greenwich. Området herude er et kongeligt område, forstået på den her måde, at herude ligger Royal Naval Academy, Royal Observatory, et slot m.m. som nu er museer m.m. Der ligger også den gamle the-clipper "Cutty Sark", som er et gammelt sejlskib som sejlede the fra Indien/Asien til England hurtigst muligt. Herunder ses Royal Naval College og Academy hvor vi stod af.
Vi traskede straks op til Royal Observatory. Det er her 0-Meridianen går, altså her hvor man deler verdenen i en østlig og en vestlig halvkugle. Her står Thor og Rie med en fod på hver side af 0-meridianen, altså på hver sin verdenshalvdel.
Det var også herude i Greenwich, at skibene lå for anker i Themsen og dels kalibrerede deres kompasser ved at svaje samtlige 360 grader rundt og så også fik sat deres ure/kronometre til den rigtige tid, det vi kalder Greenwich Mean Time (GMT) som alle verdenens ure er indrettet efter; f.eks. er vi i Danmark en time foran GMT da vi ligger øst for Greenwich. I gamle dage stillede man urene efter en "bold" oppe på et af observatoriets tårne. Kort før kl. 12 hejses "bolden op" som det ses herunder:
...og når klokken så er 12,00 nøjagtig, falder bolden ned, som det ses herunder, og samtidigt affyredes i gamle dage kanonskud. Det sidste gøres ikke mere. Men herligt at overvære denne gamle tradition.
 

Vi spiste frokost derude og gik så ned for at tage færgen tilbage til London igen. Nede ved færgen, mens vi ventede på den, kunne vi se op på "Cutty Sark" og der opdagede jeg en figur man havde sat på en rå, som illustration af sømændenes arbejde med sejlene. Et arbejde udført uden sikkerhedsline og i alt slags vejr. Puha.
Om aftenen var vi St.-Martin-in-the-Fields og høre koncert. Mozart og Händel er bare god musik og noget som jeg hører ofte. Det gode ved denne koncert var, at dirigenten - der var en halv times pause - brugte næsten 20 min. på at forklare hvad Mozart mente med sin musik, når han spillede sådan eller sådan og så blev der givet eksempler herpå af orkestret. Det var ekstremt godt og pædagogisk og noget som selv jeg (tø-hø) fik noget ud af og som jeg tror, virkelig gav en god indføring i misikken for Thor og Rie. I hvert fald dejlig musik og dejlig aften, som sluttede i baren på hotellet med Oban 14 års whisky for min del.

Næste dag splittede vi op. Thor og Rie ville shoppe og Lillemor og jeg ville "se noget", så Lillemor og jeg tog med Underground til Cannon Street, hvor vi ved St. Paul's Cathedral gik over the Millenium Bridge til sydsiden af Themsen for at komme på museet "Tate Modern".
DET var en skuffelse uden lige. Efter sigende skulle det være en art for Londons svar på vores Louisiana, altså med moderne international kunst. Da vi kom indenfor på museet, som i øvrigt er et nedlagt gammelt elkraftværk, kiggede jeg museets folder om kunstnere igennem, men ikke en eneste, gentager IKKE EN ENESTE kunstner kendte jeg. Lutter ukendte navne og de fotos der var af enkelte værker kunne jeg heller ikke kende eller genkende. Det var ikke lige det, jeg eller Lillemor havde ventet, så vi besluttede at gå videre med det samme. Øv. Jeg havde ellers glædet mig til det museum.

Vi fortsatte forbi Shakespeares "The Globe Theater" hvor der var mange der ventede og videre forbi en rekonstruktion af  Sir Francis Drake's "The Golden Hind" og så frem til en Café i Rosa kæden hvor vi fik fantastisk god kaffe og ifølge Lillemor den bedste købe-Gulerodskage hun nogensinde har smagt.

Bagefter kom vi til en anden af de ting jeg gerne ville se på Londonturen, nemlig Krydseren HMS Belfast som havde deltaget i 2.Verdenskrig. Det er det eneste  britiske krigsskib der er tilbage fra d. 2. verdenskrig. Af en eller anden grund - det må være sømandsblodet i min familie - så har jeg altid været lidt interesseret i de store krigsskibe, så et besøg her, har været mål hvergang vi har været i London, men først nu lykkedes det. Her er så bare et par billeder fra besøget der. HMS Belfast ligger i øvrigt overfor "Tower", så ved I det:





Efter besøget på HMS Belfast gik over "Tower Bridge" . Forinden passerede vi denne specielle og flotte kontorbygning. Fra søsiden ser den helt rund ud.
Herunder ses et vue fra Tower Bridge mod netop Tower og med nye bygninger rundt om Tower. Det er sgu' svært at finde en grimasse der kan passe.
Vi satte kurs mod den der spidse bygning SWISS RE Tower kaldet Agurken. Det lykkedes mig at finde et sted, hvor man kunne fotografere den fra jorden og til toppen. Den er ret fantastisk synes jeg.
Grundplanet er en slags arkade hele vejen rundt. Smart ganske enkelt.

Næste dag var bl.a. helliget et besøg i St. Paul's  Cathedral. Også den er et imponerende bygningsværk. Man må ikke fotografere inde i den. Enhver der har et kamera bliver konstant gjort opmærksom på det. Lillemor, Thor og Rie var oppe i/på "Whispering Gallery" i kuplen og kunne rent faktisk høre hvad der blev visket på den modsatte side. Lillemor gik så ned til mig igen (jeg er ikke til det højde-halløj hvis jeg kan undgå det). mens Thor og Rie gik helt op på toppen af kuplen og havde den fedeste udsigt over London deroppe fra.

Fra St. Paul's gik vi så hen for at se "The Templar Church", en kirke fra 1200 tallet grundlagt af Tempelridderne og deres britiske hovedsæde. Lillemor og jeg har været der for nogen år siden og inde i kirken kan man se nogen, vistnok 6 , gravsten af Tempelriddere. Desværre var kirken ikke åben, så vi så den kun udefra. På billedet herunder kan man se en søjle med Tempelriddernes symbol, nemlig 2 riddere på en hest.

Herefter hjem og slappe af dog med den undtagelse, at jeg var et smut alene i nogle boghandlere og købe et par bøger om Art Decó bygninger og Arts & Craft samt....tada.....en bog om den amerikanske Sydstatsgeneral Jeb Stuart's gøren og laden før slaget ved Gettysburg i den amerikanske borgerkrig.

Vi havde dagen før opdaget, at gaden bag ved os var en del af et lille lokalsamfund kaldet Shepherdstown og fyldt med små pubber og rigtigt gode restauranter og hvor vi havde spist rigtigt godt. Også denne aften på samme restaurant.

Næste dag var det op at spise morgenmad, pakke så hjem til Danmark. Det havde været en rigtig god og hyggelig tur, som jeg tror vi alle sammen har nydt.