tirsdag den 21. oktober 2014

Bog og flere bøger....

Fik i løbet af dagen en sms fra den lokale boghandel om at min bestilte bog var klar til afhentning. Efter arbejde til "book-dealeren" og afhente
En bog der handler - som der står på forsiden - om FDB-møblers historie. Den er helt ny-udgivet fra d. 12.10.2014 og af forlaget Samvirke (hvem ellers). Hele 272 sider og masser af billeder og illustrationer fra "gamle dage" og fra kataloger og blade. Herligt. Den glæder jeg mig til at læse. Møbelarkitekten Børge Mogensen var leder af FDB-møblers tegnestue i ca. 10 år og mange af hans bedste møbler blev lavet i den periode hos FDB-møbler.

Og så talte jeg med min storebror i dag i anden anledning. Han fortalte at han er blevet anmodet af Gyldendals Forlag om at være interview'er på Tranescenen på Bogforum 2014 her lørdag d. 8. november. Han skal interviewe forfatteren Flemming Søeborg, der netop har udgivet en nostalgisk bog:
 
Som over-overskriften på bogen siger, er det simpelthen "bare" en nostalgisk rejse med jernbanerne gennem tiderne og frem til ca. 1975. Den udkom d. 24. september 2014 og den købte jeg et par dage efter og har købt og læst den. Den er fremragende med mange historier, anekdoter og masser af dejlige foto's dengang Danmark "var med damp". Det er altså den bog han skal interviewe forfatteren Flemming Søeborg om. Da jeg alligevel skal på bogmessen (Lillemor "orker" ikke, da der er millioner af mennesker derude i Bella Centret) vil jeg da helt klart overvære det. Jeg ved godt, at jeg sidste år, da jeg skrev om bogmessen (som rettelig hedder Bogforum), nævnte at det var et gedemarked uden lige og med al for mange mennesker og jeg nok ikke ville der ud igen....men altså....jeg kan ikke holde mig væk.....det er jo bøger, ik' ?.
....og det er i Bella Centret på Amager det foregår.

Og sørme om jeg så ikke også i dag fik en svar-mail fra Nivaagaard samlingen. Under vores besøg der i weekenden - se forrige indlæg - havde jeg i deres efterårsprogram opdaget, at de, Nivaagaard, onsdag d. 26.november 2014 kl. 19,30 har en foredragsaften med forfatteren og balletkritikeren m.m. Erik Aschengreen: Bournonville og guldalderen. Et foredrag om August Bournonville (1805-1876) og hans balletter i guldalderen og om hvordan de er i dag hvor Nikolaj Hübbe tager livtag med mere moderne opsætninger af de gamle balletter som f.eks. Napoli, Kermessen i Brügge, Et folkesagn o.s.v. Spændende. Det tilmeldte jeg Lillemor og mig til og idag kom så bekræftelsen. Herligt. Jeg glæder mig helt enormt. Erik Aschengreen er en meget fascinerende personlighed. Jeg har en stribe af hans bøger om ballet.

søndag den 19. oktober 2014

En mindre efterårssyssel......

En af de udstillinger jeg nævnte i forrige indlæg er nu "klaret af". Faktisk var det en dobbeltudstilling, nemlig Martinus Rørbye udstillingerne om på Nivågaard og Øregaard, henholdsvis  hans rejser sydpå og nordpå:



Igår Lørdag tog Lillemor og jeg til Nivaagaard og så om Rørbye's rejser sydpå. Det var en fin udstilling. Intet direkte nyt men dejligt at gense meget af det. Og igen - når jeg ser Rørbye's "ting", så slår det mig hver gang med en enkelt "detalje". Først vil jeg sige, at jeg endog meget godt kan lide Rørbye's ting; især kan jeg godt lide hans gennemtegnede tegninger og hans akvareller samt nogle - en hel del - af hans oliemalerier. I hans tegnede skitser og i enkelte oliemalerier, er der dog den her ting der springer mig i øjnene; han er ikke god til mennesker/størrelsesforhold. I hans tegnede skitser, som jo bare er skitser og hastige forlæg til oliemalerier, er menneskene for lange og for tynde og lidt ude af proportion størrelsesmæssigt. Det med størrelsesforholdet kan også engang i mellem ses i oliemalerierne. I et meget detaljerigt og meget flot maleri af en brøndbygning i Konstantinopel ses det tydeligt. Jeg har prøvet at smide et foto af maleriet herunder og bemærk rytteren på den hvide hest lidt til højre for midten i billedet. Han er for lille....det er lidt kikset, ikke ? Eller er det bare mig ?:
Prøv at klikke på billedet og få det i ekstra-ekstra stor størrelse og så fremgår det tydeligere.

Dette billede er et oliemaleri. Forlægget - en akvarel - synes jeg er bedre, men det synes jeg tit forlæggene/olieskitserne er; de er mere friske og direkte.

I dag Søndag, var jeg så alene afsted på Øregaard i Hellerup for at se om hans rejser i Danmark, Norge og Sverige. Lillemor havde det ikke så godt, så jeg tog - med hendes billigelse - afsted alene (hun kan også godt lide kunstudstillinger etc. men "brænder" ikke lige så meget for det som jeg).

Det regnede kraftigt da jeg tog afsted. På den rute jeg valgte for at komme til Øregaard - som jeg aldrig har været på før - førte vejen mig fra Emdrup via Tuborgvej til Strandvejen. Tuborgvej passerer Mindelunden i en viadukt og her var der meget vand. På hjemturen var der kommet mere vand, så jeg knap nok kunne køre igennem. Jeg tænker, at den lukkede en time efter jeg havde været der.

Øregaard har ingen særligt gode parkeringsforhold; man parkerer på villaveje og hold da op, hvor jeg blev våd de par hundrede meter jeg måtte bevæge mig fra bilen til Øregaard.

Men altså udstillingen:

WOW - for en uhyre positiv overraskelse.......

Der var selvfølgelig en del ting jeg kendte i forvejen, hans Skagensmalerier og bl.a. også hans maleri fra Domhuset og lidt andet, men det meget positivt overraskende var alle de malerier og akvareller og tegninger i privateje der var, som jeg aldrig havde set før. Det gjorde mig helt høj. For pokker da, - hans gennemtegnede tegninger var faneme flotte og gode. Det var virkelig dejligt at opleve.

Jeg kan kun kraftigt anbefale disse 2 Martinus Rørbye udstillinger og især den på Øregaard, hvis man vil opleve noget nyt.

I forrige indlæg er der et par links til Nivaagaard og Øregaard hvis I vil vide mere.

......og så kom Lillemor med en invitation fra hendes Personalekunstforening om rundvisning på Arken på den ny-åbnede udstilling om Michael Anker og P.S.Krøyer. Den siger vi selvfølgelig ja til, selvom jeg (vi) ikke havde den som prioritet, da - det her lyder højrøvet, det ved jeg - nok har set alt hvad der er af de 2 Herrer adskillige gange tidligere, bl.a. gennem alle vores år på Skagen (fast besøg på Skagen Museum hver gang vi er der) og på Hirschsprung's samling o.s.v.



mandag den 13. oktober 2014

Lidt efterårssysler.....

Nu nærmer den gode tid sig med raske fjed; det vil sige, at den gode tid allerede er startet, idet dels er ishockeysæsonen startet (her følger jeg jo den lokale klub Herlev Eagles (sæsonkort) på 37. år) og dels er NFL sæsonen (amerikansk football) og startet i TV. Mennnnn....det der nu optager mig mest, er de udstillinger der altid er en del af, som jeg og Lillemor vil se. Derudover plejer der at falde et par koncerter, balletter og opera også af.
På Ny Carlsberg Glyptoteket vises i perioden 13.09.2014 - 07.12.2014 udstillingen "Som forvandlet - antik skulptur i farver". Kort og godt vises der eksempler på hvordan marmorskulpturer i det gamle Rom og Grækenland var bemalet. For et par år siden var jeg i Berlin og på Pergamon-museet var der en lille udstilling om det samme:


På Ordrupgaard er der netop åbnet en udstilling om den svenske maler Carl Larsson, "Det gode liv" der vises i perioden 25.09.2014 - 08.02.2015. Carl Larsson er en af de bedste akvarel-malere jeg kender. Jeg har masser af bøger om ham, jeg har et par skilderier (indrammede grafiske særtryk) hængende på det vi kalder Pigeværelset (vores gæste værelse i svensk stil/møbler med Carl Larsson og Anders Zorn på væggene) og sidst men ikke mindst, så har Lillemor og jeg besøgt hans hjem i Sundborn i Dalarna i Sverige 3 gange.

Apropos Ordrupgaard, så har de indført Onsdagsaften- åbent til kl. 21,00. Det sjove er, at jeg i forbindelse med deres udstilling tidligere på året om Van Gogh, Gauguin og Bernard: Dramaet i Arles, foreslog dem, at holde åbent f.eks. Onsdag aften, idet de normale åbningstider kun var til kl. 17, sådan at man var nødt til at besøge dem i weekenden hvor der så var stuvende fuldt. Jeg fik positiv respons tilbage, at de ville tænke over det og kort efter meddelelse fra dem, at de "havde fundet midler til at indføre Onsdagsaften-åbent", så jeg bilder mig ind, at det - lidt - er min fortjeneste, at dette er indført.

På Nivågaard vises udstillingen "Martinus Rørbye - det nære og det fjerne. Under sydlige himmelstrøg" i samarbejde med Øregaard Museum, der viser udstillingen "Martinus Rørbye - det nære og det fjerne. Under nordlige himmelstrøg". Martinus Rørbye var guldalermaler og døde i det for guldalderkunsten så tragiske år 1848. I det år døde 3 af de bedste Gulaldermalere, nemlig Martinus Rørbye, Johan Thomas Lundbye og Christen Købke. Men altså Rørbye-udstillingen. Det er en 2-delt udstilling i samarbejde med Øregaard . Nivågaard viser malerier, akvareller og tegninger fra Rørbye's rejser til Italien, Grækenland og Tyrkiet, altså sydpå, mens Øregaard viser malerier, akvareller og tegninger fra Rørbye's rejser til Jylland og Norge ...og fra København. Begge udstillinger foregår i perioden 07.09.2014 - 18.01.2015, hvorefter udstillingen drager til henholdsvis Ribe Kunstmuseum og Skovgaardmuseet i Viborg.





 
På kunstmuseet Fuglsang på Lolland nede ved Guldborgsund, vises der i perioden 10.10.2014 - 04.01.2015 udstillingen "Tuxen - farver, friluft og fyrster". Han var også på Skagen (bosat der) men det er en anden historie. De fleste kender ham nok som fyrstemaleren, da han malede konger og fyrster, andre adelige samt industriens stormænd og rigmænd over hele Europa.

Det er en lang køretur, så den skal planlægges godt. Skejten ligger der for eksempel. Et udmærket natur- og fuglested.

Det var bare nogen af de p.t. planlagte udstillinger jeg vil se. Selvfølgelig dukker der nogle flere udstillinger op - det plejer der.

torsdag den 9. oktober 2014

En Oslo-tur med kunst, historie og ballet.....

Lillemor og jeg trængte til noget afslapning og ferie; dels fordi vi i år holdt tidlig sommerferie (vores tur til den engelske kanal-kyst i midten af Juni) og dels fordi vi begge på vores respektive arbejdspladser har været igennem store omvæltninger og re-organisationer (som vi begge stadig mærker psykisk). Vi havde talt om at smutte til Sønder- eller Vestjylland igen eller endog til det nordlige Midt-Jylland som vi aldrig rigtig har dyrket, så Lillemor gik i gang med at surfe på nettet og kom så og fortalte om et knald-tilbud hun havde fundet.......en 5-dages tur til Oslo med fly t/rt og ophold på Radisson Blu midt i Oslo Centrum !!! Oslo ??? Hmmm....OK - jeg har været der et par gange og vi har kørt igennem/udenom Oslo også et par gange (på vej nordpå eller på vej hjem fra Nord)......men alligevel....Oslo.....hmmmm......sidst jeg var i Oslo på decideret ophold i år 2000 hvor vi på hjemvejen fra Nordkap ville have nogen dage der....og det var ikke nogen succes.

På vejen hjem fra Nordkap havde vi et par overnatninger på et fjeldhotel i Mysuseter i Rondane Nationalpark, som ligger i den nordlige del af Gudbrandsdalen som nabo til Jotunheimen. Den ene dag hvor vi var ude at gå i fjeldene, havde jeg glemt at få mine rigtige vandresokker med, så jeg havde bare et par almindelige hvide tennissokker på i mine vandre-støvler. Det føltes ikke godt; det var ligesom om at strømperne foldede og/eller drejede i støvlerne og jeg rettede hele tiden på dem og strammede og løsnede støvlerne med jævne mellemrum. Det var også varmt så jeg svedte om fødderne samtidigt. Om aftenen hjemme på fjeldstuen konstaterede jeg en masse små hvide vabler, som jeg prikkede hul på med en nål. Der var mange og der lidt hvidt puds/betændelsesagtigt stof ud af dem. Det fortsatte næste dag - prikke hul med nål - og også første dag i Oslo. Dog var de der vabler nu blevet større og pudsede/betændelsen bogstaveligt talt flød ud af sig selv. Når jeg gik, så var det som at træde på glasskår (det gjorde ondt af helvede til) og jeg måtte klippe et par indkøbte tøfler i stykker for at kunne få noget på fødderne. Mine strømper var helt gennemvæddet af det der puds/betændelse så jeg måtte skifte hele tiden. Hver gang jeg trådte på foden, så sprang de der vabler og pudset/betændelse flød og som sagt, det var som at gå på glasskår. Om aftenen var jeg helt færdig; fødderne gjorde ondt, det snurrede i benene og jeg havde fået små-feber. Næste dag kørte vi hjem direkte fra Oslo. Jeg havde feber og frøs som ind i helvede og havde det ad helvede til; sad/lå bare i bilen og kunne ikke noget. Da vi kom til Sjælland/Helsingør med færgen, så syntes Lillemor at vi skulle omkring skadestuen på Herlev Hospital. Selv ville jeg bare hjem, men hun insisterede. Da jeg kom ind på skadestuen - det var højsommer og omkring 25-30 grader varmt - havde jeg trøje og jakke på og tæppe omkring mig for jeg frøs og rystede af pokker til. De kunne se at jeg ikke havde det godt og fik mig ind på en briks hvor de pillede strømperne af mig og kunne se, at fødderne aldeles ikke så godt ud. Så bad de mig om at tage bukserne af. Ved fælles hjælp fik jeg liggende pillet bukserne af og så kunne det ses, at jeg fra anklerne af og op til lyskerne - altså begge ben - havde tykke kraftige røde striber...og at mine lymfekirtler i lyskerne var store som æg. Fluks blev jeg hevet ind i et rum ved siden af og straks fik jeg indsprøjtninger og drops i begge arme med 2 forskellige slags penicillin og badet fødderne i noget "rense-væske" og så penslet med noget rødt stads. Jeg kunne forstå den var helt gal med blodforgiftning der var løbet løbsk. Jeg var indlagt i 5 dage og blev behandlet både på Herlev og Gentofte Sygehus. Alle mulige prøver blev taget, men de fandt aldrig ud af hvad der var sket/hvad jeg fejlede. Jeg fik penicillin i  piller i lang tid bag efter og skulle også bade mine fødder hver dag i noget speciel rød væske. Det samlede resultatet var, at mine fodsåler revnede og "faldt af" og siden dengang har mine fødder aldrig været gode. Ikke mere fjeldvandring til mig. Idag kan jeg maksimalt gå 10 km men så er mine fødder også slut; jeg bliver så uendelig træt indeni fødderne og har stadig hudproblemer som behandles med diverse cremer. For at det ikke skal være løgn, så var jeg stort set igennem samme affære igen i 2003, denne gang bare med hænderne og armene men heldigvis ikke så slemt som i 2003, for klog af skade kom jeg i behandling hurtigere end sidst. Idag har jeg stadig "små-problemer" med fødder og hænder, men det er trods alt til at leve med.

Så Oslo.....hmmmm....ikke god erfaringer....men faneme, afsted det skulle vi. Det var jo trods alt en dejlig by.

Altså - vi fløj med Norwegian og var i Oslo, Gardemoen Lufthavn, kl. 15 og tog fly-toget ind til Oslo - 23 min. - indkvarterede os på Hotel Radisson Blu lige i centrum ved Banegården med flot udsigt fra 17. etage ud over Oslo Fjord. Vi gik tur om eftermiddag/aften og spiste på en italiensk restaurant. Lad det være sagt med det samme. Oslo/Norge er et helvedes dyrt land. En øl - en helt almindelig en - koster kr. 83 på en alm. restaurant.

Om morgen tirsdag købte vi såkaldte Oslo-Pas til kr. 520 pr. snude for perioden tirsdag-fredag. Det gav gratis kørsel med alle busser, Tunnel-bane og Sporvogne, ligesom det gav gratis adgang til alle museer. Når en enkeltbillet til de offentlige transportmidler koster min. kr. 30 og entre til museer ligger på mellem 80-110 kr. så var de hurtigt tjent ind.

Nede foran Oslo Rådhus ud mod havne ligger en plads, hvor der er en stribe statuer i norsk granit. Alle sammen nøgne damer og det er jo ikke så ringe endda. Den nedenfor viste var jeg helt forgabt i; kraftig bygget men slank dame og med en frisure fra 1920'erne af. Hendes positur og udstråling og holdning og det hele....den er faneme flot....og selve figuren uden sokkel nok 3 meter høj.

Vi nappede en færge - linie 91 - ud til Bygdøy. Herunder ses Lillemor på færgen med Oslo Rådhus i baggrunden. Vi havde godt vejr som det ses på billederne; ca. 18 grader hver dag og uden regn.

På Bygdøy besøgte vi FRAM-Museet. FRAM var det skib som Roald Amundsen brugte under sin ekspedition til Sydpolen i 1910-11. Faktisk var det bygget af/til Frithiof Nansen som brugte det til tur over Nordpolen i 1890'erne. Altså et skib der har været med ved de 2 Poler. Vi var der - på museet altså - i 2000, men af gode grunde kan jeg ikke huske så meget fra det besøg.

Derfra kørte vi med bus hen til Vikingeskibsmuseet og genså  Vikingeskibene der. De er ganske enkelt imponerende at se. Det er stort set hele vikingeskibe fra 900-tallet brugt som grav-skibe. Der var også en masse grav-gaver med og også disse ganske imponerende. Museet i Roskilde, som kaldes Vikingeskibsmuseet, er jo ingenting i forhold til det her museum. Det i Roskilde har jo kun lidt planker fra de 5 Skuldelev-skibe, men her er 3 hele vikingeskibe og en masse grav-gaver.

Det er utroligt flotte linier sådan et vikingeskib har. De 2 billeder her er af det såkaldte Gokstad-skib. Bemærk profilen på billedet nedenunder.

Om eftermiddagen gik vi tur i Oslo og bl.a. ned til det ny Opera-hus, fordi vi gerne ville finde en vej derned til, idet vi havde købt billetter til en balletforestilling næste aften. Derefter stod den på afslapning og aftensmad på "The Scotsman" på hovedgade Karl Johan.

Næste dag Onsdag, ville vi på Munch-Museet. Også her havde vi været i 2000 men .....ok ?
Da det først åbnede kl. 12,00 besluttede vi, at tage op til ski-bakken Holmekollen. Vi tog Tunnel-banen derop; d.v.s., at efter 5 stationer kom vi op fra undergrunden og kørte nu opad, da Holmekolle-stationen ligger i 278 meters højde. Det er en imponerende udsigt man deroppe fra ud over Oslo-fjorden.


Det er jo en ny ski-hopsbakke der er kommet som erstatning for den gamle. Den gamle var jo af beton og stod højt oppe på fjeldet deroppe og man kunne se den klart og tydeligt når man kom sejlende til Oslo. Den ny er en jern-/stålkonstruktion som ligger lidt anderledes end den gamle (som nu er revet ned).

Der er meget byggeri deroppe. Det er jo et helt nyt ski-sportsområde der (genop-)bygges deroppe, med langrendsløjper og ski-skydningsstadion o.s.v. Imponerende. Man kunne komme op i hop-tårnet, men det fravalgte vi. Der var også en ski-simulator deroppe; den prøvede vi heller ikke.

Fra Holmekollen tog vi Tunnelbane-toget tilbage igen og gik så på Munch-Museet. Munch er speciel og meget farverig. Han har lavet mange gode ting, men selvfølgelig var "high-ligh'et" jo "SKRIKet", som ses herunder. Jeg vidste det godt, men jeg tror ikke Lillemor vidste det, men der findes faktisk 3 malede versioner af dette maleri. Det ene ejes af Munch-museet, det andet af Nasjonal-galleriet (norsk er et pragtfuldt sprog; som dansk bare med stavefejl) og det tredje er i privat-eje og blev vistnok sidste år solgt for mange hundrede millioner på auktion. Lillemor følte at det var snyd og svindel, at der findes 3 eksemplarer. De er ikke helt ens; lidt med farverne og figurerne og skibene i baggrunden er forskelligt på de 3 versioner. Der findes en fjerde version dog i tegnet farve-pastel. Derudover findes også flere eksemplarer i træ-snit. Alle lavet af Munch personligt.

Herefter var det hjem på hotellet. Vi havde købt lidt delikatesser og vin og brød og spiste ost, skinke og pølse med brød og vin på værelset. Ulovligt men ganske hyggeligt. Årsagen var, at vi om aftenen var i Oslo's nye Opera og Ballethus liggende i/ved vandet i Bjørvika ved siden af Akershus. Vi kunne se Operaen fra vores værelse..

Det ny Opera og Ballethus er i hvidt Marmor og ligner opskruet is, som det ligger der i vandkanten. Man kan ikke se det på billedet, men man kan faktisk gå op på taget af de skrånende marmorflader - og det er tilladt og selvfølgelig var vi også deroppe. God udsigt deroppe fra. Som det også ses, er der en stor glas-facade.

Inde i forhallen er der et trappetårn der meget ligner Guggenheim museet i New York eller trappen i Aros i Århus. Dog er denne - i Oslo - i træ. Det er svært at se på nedenstående foto, fordi den "rezising" af billedet jeg benutter her til bloggen får nogen bølge-linier frem. Jeg synes det er ret flot i virkeligheden.

Også indvendig er der træ-beklædning, men det nærmer sig ikke i udseende og kvalitet vores egen Opera på Dok-øen eller det ny Koncerthus i Ørestaden. De er meget flottere og selve rummene er også større end Oslo's. Men flot alligevel. Billedet nedenunder er taget med mobiltelefonens kamera.

Vi så en ny norsk ballet, "Gjengangerne" skrevet over Henrik Ibsens skuespil af samme navn. Enkelt og moderne ballet med 9 dansere. Meget moderne rytmisk musik, sådan lidt staccato-agtig. Jeg synes det var kanon det hele. Lillemor mindre begejstret for musikken. Men dejlig aften var det. Jeg bliver sgu' altid betaget af ballet-danseres dygtighed og det her med, at de kan huske alle trin og bevægelser i en sådan forestilling. Denne varede 1 time og 20 minutter uden pause. Det er sgu' imponerende.

Næste dag var Torsdag og vores sidste hele dag i Oslo. Vi havde været på Karl Johan - hovedgaden - et par gange og gået forbi Stortinget (det norske folketing) et par gange, men jeg ville godt gå hele turen fra Slottet af ad Karl Johan og ned til Stortinget. Vi tog tunnelbanen og ved slottet konstaterede vi en masse afspærringer sat op. De gik hele vejen ned ad Karl Johan til Stortinget. Der gik også nogen norske soldater og talte skridt op og satte kridt-mærker på kant-stenene. Vi spurgte et par soldater hvad der foregik/skulle foregå og fik at vide, at Stortinget åbnede i dag og der ville være parade o.s.v.

Herover Kongeslottet og nedenunder Stortinget...og Lillemor i rød jakke.

Nåh - vi gik i nogen forretninger i stedet for, for vi ville ud på Aker Brygge til et Astrup-Fearnley Museet for Moderne kunst, men da det først åbnede kl. 12, gik vi altså i forretninger i stedet for. Og så kom hele musikken. Faneme om ikke hele den norske hær ( ! ) kom marcherende på Karl Johan med heste-politi og musik orkestre og det hele. OK - så tog vi lige det med. Det var lidt imponerende. Der var rigtig mange soldater fra alle værn. Først de almindelige soldater med "Bowler-hatte med heste-hår" - de er lidt spøjse. Et par regimenter af dem. Så soldater i gråt fra flyve-våbnet, så Marine-soldater/matroser og endelig til sidst nogen i kamouflage-uniformer. Jeg lagde mærke til mange kvinder i rækkerne og også ret mange af anden etnisk herkomst.


Stortinget er lige til venstre og Kongeslottet ses oppe for enden. Soldaterne tog opstilling langs hele ruten på begge sider af Karl Johan og foran Stortingets indgangsparti.
Lige da de havde taget opstilling begyndte en masse Corps Diplomatic-biler - sorte med landefalg på kølerne - at ankomme. Det var ambassadørene fra de forskellige ambassader/lande der var indbudt til åbningen. Vi ventede ikke til at se Kong Harald og Dronning Sonja. Men en sjov oplevelse var det.

Vi kørte med bus til enden af Aker Brygge. Jeg kan huske Aker Brygge fra gamle dage, hvor det var en rigtig havn og hvor kajerne var med lager- og pakhuse, shippingfirmaer, rederier, skibsprovianteringshandler og enkelte knejper og værtshuse. Nu er det hele revet ned og alt er ny-bygget i stl, beton glas og træ. På afstand ikke særligt pænt, men når man først er der, så er det så sandelig en spændende ny by-del med moderne arkitektur og kanaler og det hele og hele bryggen, altså kajerne mod vandet, er den ene cafe eller restaurant efter den anden og der er et mægtig liv der. En ordentlig omgang moderne Nyhavn, hvis jeg må sige det sådan.

Selve Astrup- Fearnley museet's samling var lidt skuffende; OK - der var en del Damien Hirst ting der (han er altid værd at se) og også lidt Jeff Koons ting (han er også værd at se på), men resten var ikke imponerende. Selve bygningen var dog spændende idet den var 2 delt med en lille kanal imellem de 2 dele. Vi fik kaffe og kage i cafeen bagefter.
Et kig mellem de 2 dele ned ad Aker Brygge mod Oslo Rådhus (de 2 tårne man kan se i baggrunden) på billedet nedenunder..
Ellers et par eksempler på byggeriet derude. Det er spændende synes jeg.


...og så ligepludselig står der et stort anker der som et monument. Et moderne et endda. Mystiskt.
Mig hen og kigge på plakketerne der sad på ankeret:
.
Okay - "Blücher's anker" - javelja. Interessant. "Blücher" var en tysk svær krydser af "Admiral Hipper"-klassen og søsat i som splinterny i september 1939. Deltog i invasionen/besættelsen af Norge den 9.april 1940 (som også Danmark blev).

Det blev sænket af norske sø-kanoner fra et fort ved Drøbak ca. 30 km syd for Oslo den dag. Det fik også 2 torpedoer i sig og kæntrerede og gik ned med 600 mand. 500 overlevede sænkningen, altså under halvdelen af skibets besætningen overlevede.


Altså en meget kort levetid for den Krydser; fra September 1939 til April 1940.

Fra Aker Brygge gik vi til Nasjonal Galleriet og beså deres samling der, især det der svarer til den norske Guldalderperiode (de fleste malere var jo uddannet i Danmark) og op til 1930'erne og herunder bl.a. Galleriet's version af Munch's "Skriket". Der var ogs lidt danske malere der som Eckersberg, Købke, Rørbye og Hammershøj. Et dejligt museum med en dejlig samling.

Om aftenen spiste vi på et Brasserie ved navn "Christiania" beliggende ved Stortinget. Rødfisk og Creme Brûlee samt vin stod den på.

Næste dag brugte vi formiddagen med lidt små-shoppen (lillemor) og så ellers afsted igen med Fly-toget til Gardemoen og så hjem til sognet her ca. 18,30.

Det havde været en dejlig lille mini-ferie.

fredag den 19. september 2014

Et eftersyn....og "Holy shit" for en pris/vurdering.......

I Søndags gik vi vor sædvanlige søndagstur i og omkring Frederiksstaden....d.v.s. vi parkerede ved Kastellet, ud ad Nordre Toldbod, langs havnen forbi Amaliehaven og omkring Skuespilshuset , ned ad Nyhavn til Kgs. Nytorv. Her vælger vi så mellem at gå ned ad Store Kongensgade eller ad Bredgade. I Søndags ad Bredgade, fordi jeg vidste at Auktionshuset Bruun-Rasmussen bl.a. denne Søndag havde eftersyn til nogle af deres auktioner, hvor der bl.a. ville være en masse danske klassiker møbler (udover malerier, sølvtøj, lamper, keramik, porcelæn, ældre møbler m.m.).

Og der i blandt var nogen af mine favoritter, nemlig Finn Juhl's "Høvdingestol"

Finn Juhl var en af de første - hvis ikke den første - møbelarkitekt, der ligesom lod stolens træ-stel (eller skelet) komme til sin ret og viste det; at lade ryg og sæde ligesom svæve på stellet. Jeg kan ikke lige huske hvorfor den her stol kaldes for "Høvdingestolen", men det gør den altså. Og så sidder man faktiskt godt i den. Vurderingen hos Bruun-Rasmussen var kr. 50.000 - 75.000.

En anden af mine favoritter er Poul Kjærjolm's PK22:



Jeg har nævnt det tidligere; jeg synes den er smadder-flot. Enkel. Elegant. Men man sidder ikke specielt godt i den....måske forkert sagt, men jeg synes den er lidt for lav både at komme ned i og op ad. Men den er flot at se på - nærmest skulpturel. Der var et par til salg med en vurdering på kr. 25.000 - 30.000.

Men der var meget mere at se på bl.a. en masse PH-lanper og deriblandt også nogen meget sjældne eksemplarer.

Men men men men......selvom jeg har fulgt møbel-design i mange år, både på udstillinger og som nye og som klassikere/brugte og også auktionsmarkedet, så fik jeg nærmest et chock, da jeg så denne stol:




Den blev kaldt for "Flemmings stol" (tryk på navne linket og læs mere)........og den var vurderet til...hold jer nu godt fast.....til....kr. 800.000 - 1.000.000......ja - næsten til en million kroner !!!!!!!!

Slidt og gammel og med store revner og flænger i sædet fremme foran. Ikke speciel køn eller noget....min mening. Men for pokker da........næsten en million ??? Jeg fatter det ikke. Ikke om jeg ville betale en million for en stol...heller ikke en originaludgave af en Finn Juhl, Wegener, Jacobsen, Mogensen, Ditzel, Kjærholm eller anden designer.... Jeg fatter ikke man kan sætte sådan en vurdering....og jeg kan faneme godt se, hvordan pågældende ser ud/er, der byder og køber den.

......men hvor utroligt det lyder.....indrømmet...der er meget jeg ikke forstår....men dette er dog absurd og ude af proportioner.