tirsdag den 8. april 2014

Wegner - bare een god stol.

Designmuseum Danmark (det fhv. Kunstindustrimuseet) har netop åbnet en sær-udstilling: Wegner - bare én god stol ., som er, som navnet siger, om møbelarkitekten m.m. Hans Jørgen Wegner's stole.

Udstillingen varer i perioden 3. April - 2. November 2014.  Det er vel unødvendigt at skrive, at den skal jeg ind og se.

Designmuseum Danmark's Udstillings- og samlingschef Christian Holmsted Olesen - som har skrevet mange gode bøger - har i anledning udstillingen skrevet en bog med udstillingens navn og til den nette sum af kr. 399,-.

Og den købte jeg i dag og den smule jeg har bladret i den viser mange rigtige gode foto's og tegninger og jeg glæder mig til at gå i dybden med den. Noget af det gode ved den er, at den er i pænt stort format, så foto's og tegninger rigtig kommer til deres ret. Hele 254 sider......men desværre trykt i Tyskland.
Men jeg glæder mig til udstillingen og til bogen.

fredag den 4. april 2014

Tranetur til Hornborga Søen d. 28. - 30. Marts 2014


Så var vi - i forrige weekend - igen på vores snart "sædvanlige" hvert-andet-års-tur op til Hornborga Søen i Västra Götaland oppe mellem Vänern og Vättern i Sverige.  (Læs her om vores Tranetur i  2010 her og i 2012 her. De tidligere Trane-ture har jeg ikke skrevet om her på bloggen).

Og igen boede vi hos Hornborga Stugby hos Elsy og Thomas. Det er 3.gang vi bor der og det er nogle dejlige hytter de har der. Nu har vi boet i 3 forskellige slags beliggende 3 forskellige steder i Hornborga Stugby og fælles for dem alle er at man har god udsigt over søens nordlige ende. Hornborga Stugby ligger oppe lidt  til højre for 9 tallet som vist på kortet ovenover.

Herunder ses vores "stuga" hvor Lillemor ses siddende på trappen i den skarpe forårssol med Ipad og kaffe.

Vi kørte direkte fra arbejdet af om fredagen og var fremme før solnedgang. Dagens Tranetal var som vanligt angivet på "Trandans Visitorcenter"'s væg med 18.200 Traner. Imponerende.

Lørdag morgen var det Lillemors fødselsdag, så det fejredes med lunt morgenbrød og medbragte gaver fra bl.a. sønnen og svigerdatteren.

Jeg vågner altid tidligt...sådan mellem 05 og 06 om morgenen uanset om det er hverdag, helligdag, ferie eller andet og benyttede mig dennegang af at sidde ude på trappen med kaffe og smøger og se morgenlyset bryde frem, høre tranerne (og gæssene) vågne og flyve afsted fra overnatningspladserne. Jeg kunne også se en masse små-fugle pile rundt og bl.a. høre Sortspætte tromme og også dens (magens ?) kald. Aldeles herligt. Efter morgenmad var det så afsted til søens syd-ende hvor der ved Bjurum ligger den berømte "Trandansen" hvor alle Tranerne holder til om dagen. Her var opslået dagens Tranetal på hele 19.900 stk. Det er mange, rigtig mange.

Tranerne bliver talt hver aften når de flyver til rast ude i søen og statistik-tallene for de enkelt dage kan ses på linken her = Tranestatistik. Man kan iøvrigt se, at tallet er steget efter vi er taget afsted, men endnu ikke nået rekordtallet på 26.500 som vi så i 2012.

Det er altid imponerende at se på. Og høre på. Den der Trane-lyd er helt specielt og den høres konstant og højt. Og ind i mellem blander Sangsvanernes og gæssenes lyde sig også. Og også enkelte Viber's sang lyder mens de tumler i luften i udkanten af markerne.
På billedet ovenover kan man over træerne i baggrunden ane nogen mørke streger i luften. Det er indtrækkende Traner.

Sådanne flokke på mellem 2-3 stykker og 10-20 stykker ses hele tiden komme flyvende ind over os for at lande og deltage i festen der på markerne.

Efter at have set os lidt mætte, kig vi hen til Bjurum Kirke (se billeder i 2012 indlægget) og fik kaffe og kage der i cafe'en.

Bagefter kiggede vi igen på Tranerne og tog så til Vestsiden af søen til Hornborga-åens udløb fra søen. Herovre så vi - på vej ud til et fugletårn der - en enkelt gammel Havørn komme flyvende hen over os og kort efter opdagede vi 2 Kongeørne i leg lidt væk. Imponerende at se. Ude ved fugletårnet hørte og så vi både Lille, Gråstrubet og Toppet Lappedykker ligesom der var Lille Skallesluger, Hvin-, Pibe- og Krikænder samt de sædvanlige Gråænder. Vi så også en flot Rørspurv og et Firben der i solen.

Derefter tog vi hjem og spiste frokost og holdt pause og tog om eftermiddagen til Hornborga Naturum hvor der - næsten som altid - ikke sås nogen specielle fugle. Der ER bedre senere på sæsonen for at se fugle der, men på dette tidspunkt er der "intet spændende" at se.

Herunder Hornborga Naturum, som dog altid er et besøg værd.

Ude ved Naturum ligger et "alternativt hus". Fyldt med små vindmøller og masser af solfangere, dels på gavlen og dels stående rundt omkring huset.

Det var jo Lillemors fødselsdag, så jeg havde hjemmefra bestilt bord i restauranten på "Löfwing's Ateljé". Det er en kunstner, Göran Löfwing, som sammen med sin hustru har fået banket noget af et sted op; dels et atelje hvor han arbejder, dels et udstillingssted, dels en café, dels en restaurant og dels et konference-center. Der er altid mange mennesker der. Jeg kan godt lide hans kunst. Han minder lidt om den svenske fugletegner Lars Jonsson men er alligevel sin egen.
Det blev en hyggelig aften med god mad og god vin og hyggelig betjening.

Næste morgen gjorde vi "stuga'n" ren og pakkede og tog derefter til Trandansen og så på traner igen. Efter en times tid her kørte vi så sydpå. Undervejs mod Helsingborg så vi enkelte flokke af Traner flyve mod Hornborga. Vi så også Røde Glenter og Musvåger og Ravne mens vi kørte.

Og hjemme igen - kl. 15,25 og kørte 382 km (ialt kørte vi 845,6 km) - pakkede vi ud. Færdig med det, satte jeg mig ud på terrassen for at ryge en smøg og drikke et krus kaffe. Jeg havde dårligt nok smækket bagdelen i sædet, da jeg hørte lyden, ja - lyden I ved - og så op og deroppe over vores hus var en flok på ca. 30 Traner ved at skrue sig op for at flyve videre nordpå. Herligt.

I denne weekend, d. 5. og 6. April, har de "Tranans Dag" oppe ved Hornborga Søen. Der er en masse arrangementer og der er stadig masser af Traner. Her til aften, Fredag d. 4. April er der optalt 22.200 Traner, så ....der er nok til alle :-) .

søndag den 23. marts 2014

Monica Z .....en rigtig god film....

I går Lørdag var Lillemor og jeg i Biografen, Empire Bio, som ligger i en baggård i Guldbergsgade på Nørrebro. Den er beliggende i en gammel industri/fabriks-bygning. Smart genanvendelse synes jeg.


Det er en biograf jeg aldrig har været i før. Heller ikke den del af Nørrebro er en del jeg lige har dyrket før; jeg er født på Nørrebro på Sct. Josef Hospital, men har så vidt jeg ved kun tilbragt "fødedagene" der den gang i 1955, da jeg ellers er opvokset i Husum. Men altså - det er ikke tit jeg kommer ind til København ad Frederikssundsvej og fortsættelsen deraf, Nørrebrogade; dels fordi jeg sjældent har noget at gøre på de kanter og dels fordi en del af Nørrebrogade er lukket for privatkørsel...men hold da op hvor der er forandret. Den sidste del af Frederikssundsvej til Nørrebro Station og så derfra ad Nørrebrogade er blevet en hel etnisk bydel; masser af facader med fremmed-klingende navne.....arabiske, thailandske, kinesiske o.s.v. navne og forretninger og restauranter med eksotiske navne. Lidt spændende men også lidt skræmmende. Og så kvarteret der hvor Empire Bio ligger; Prinsesse Charlottes gade, Guldbergsgade m.m. er faktisk ret pænt saneret/opfrisket selv om der også er spritnye bygninger ind i mellem....et spøjst kvarter, som vist kræver lidt nærmere eftersyn.

Men altså - vi var der i Empire Bio for at se filmen Monica Z, filmen om den svenske sangerinde Monica Zetterlund og som er instrueret af Per Fly:

Jeg har altid holdt af svenske sangere; jeg er jo fra den tid, hvor man TV-mæssigt kun kunne se Danmarks Radio, Svensk TV1 og Svensk TV2...og det meste i sort/hvid :-) . Dengang var der "fjernsyn" til; masser af gode natur-programmer, kultur-programmer, musik-programmer o.s.v. og hvem - herovre på den nordøstlige del af Sjælland kan glemme f.eks. "Hyland's Hörna" med den pragtfulde svenske skaldede "talkshow-vært" Lennart Hyland.....eller programmer med Lasse Holmquist - ham med de kraftige briller, det sorte hår med den hvide dusk i ? Ak ja - og med sangerinder som bl.a. Siw Malmqvist, Anita Lindblom, Viveca Lindfors og....Monica Zetterlund.

Nu er der altså begået en film om Monica Zetterlund med titlen Monica Z. Hovedrolleindehaveren er den indtil nu rimeligt ukendte - også i Sverige - sangerinde Edda Magnason. Og hvilken en pige hun er; hun ser hammergodt ud, hun ligner Monica Zetterlund og så synger hun endda meget bedre end Monica Zetterlund og det siger noget. Og så følger man Monica fra den spæde start som sangerinde i et svensk danse-band (Arne Domnerus DansBand) rundt i de svenske folkeparker i starten af 1960'erne og frem til engang i formentlig slut 1970'erne. Og se alle de gamle svenske Volvo PV 444 og 544 og Amazon'er og Saab'er de har fået pillet frem til filmen...og folks påklædning og ikke mindst tøj, hår og brille-mode i de år - det er aldeles herligt.

Filmen stopper som sagt på et tidspunkt hvor hun (den originale Monica Zetterlund er herover) er på sit højeste i sin karriere. Man ser også hende tiltagende alkohol-misbrug og hvordan hendes forhold til hendes egen datter går i stykker men instruktøren Per Fly har med vilje undgået at vise hendes seneste årtier, hvor hun var dybt alkoholiseret og på piller (bl.a. på grund af en ryg-sygdom der sidst i livet bandt hende til en rullestol). Hun døde i 2005 i en tragisk brandulykke. Hun havde røget i sengen og tilkaldte selv - stadig liggende i den brændende seng - brandvæsenet som kom frem omkring 10-15 min. senere og fandt hende død i sengen. Kun hendes soveværelse var udbrændt. Historien vil vide, at der på optagelser hos brandvæsenet findes et lydspor hvor hun i nød-opkaldet siger, at hun ikke kan se hvad der brænder, men at det brænder hos hende og at hun ikke har lyst til at dø sådan her. Og historien er sand, da lydsporet blev afspillet for politiet i forbindelse med gennemgangen af brandårsagen. Tragisk, at hun skulle ende sine dage sådan og på den måde.

Men en god film med meget god musik. Jeg må se at anskaffe mig Sound-track'et til filmen, for Edda Magnason synger bare hamrende godt.

I dag var vi lige et smut i vores lokale mose. Vejret startede jo ellers godt op her i sognet med blå himmel og sol. Desværre var det blev totalt overskyet og skumringsagtigt da vi gik vores tur.

Ved nogen Hasselbuske så vi et rødt Egern sidde ganske ugenert og spise. Billederne fra turen er taget med mig HTC Mobiltelefon kamera.

På en af markerne gik 3 personer rundt med "mine-søgere". Det er jo moderne for amatør-arkæologer at bruge sådanne metal-detektorer til at finde gamle mønter og smykker og sån'.

Gad vide om de havde tilladelse og om de fandt noget af værdi. Området har jo været mose i gamle dage, så hvad kan der mon findes på/i sådan en jord ?

Og på en af ridestierne, der så vi bogstaveligt talt en tabt heste-sko: en gummi-sko med velcro-bånd som lukning. Spøjst - har aldrig set sådan en dims før.

søndag den 9. marts 2014

Trane(r), Dådyr og det lokale "Syberg-land".....

I dag Søndag har det været årets hidtil varmeste dag. Lillemor og jeg nappede en lille tur i det gode vejr i vores lokale mose-område.

I dag kortede vi turen lidt af og rundede en Hjorte-farm der ligger i kanten af området, for at se om der var nogen dyr; de har det jo med at udtynde flokken en gang i mellem og sidst vi var forbi så vi kun nogen få stykker der; idag var der flere. Det viste billede her nedenfor er taget i modlys:

Lige da vi begyndte at gå fra Hjortene, så hørte vi begge den umiskendelige lyd, som vi begge elsker at høre.....Tranens trompeteren eller kalden. Den lyd er bare så speciel og har man hørt den bare en gang, så glemmer man den aldrig. Og straks kiggede vi begge op mod himlen og hovederne på os begge drejede rundt i alle retninger uden at kunne se noget. OK - lige der hvor vi var er der ret begrænset himmel at se, så måske når vi kom ud i det åbne land et par hundrede meter længere henne, kunne vi måske være så heldige. Men Ak - ingen Trane(r) at se deroppe på den ellers blå himmel. Nu er det sådan, at Tranens kald kan høres uhyggeligt langt væk. Jeg har tidligere - efter at have hørt Trane-trompeteren - været minutter om at spotte en flok på himlen og så bare som små prikker i en skrue eller et bånd langt oppe og langt, langt væk, men altså i dag forgæves. Det er tidligt på sæsonen at høre Traner; de store træk er normalt ikke begyndt endnu, men p.g.a. den milde forvinter sydpå, så meldes der allerede om pæne skarer af Traner nede i Nordtyskland og de første er meldt ud i Sverige, så de på vej, så kig op i de næste 3-4 uger.

Vi kom som sagt ud på de åbne markområder - og spejdede selvfølgelig hele himlen rundt hvert andet sekund - og bemærkede mange gæs rundt om på de spirende marker. Jeg følte mig helt hensat til "Syberg-land" . Dejligt var det og mindede som sagt om de mange malerier fra malerens Frits Sybergs hånd ovre på Kerteminde-egnen på Fyn. På billedet herunder ses lidt gæs. Den mørke bræmme i baggrunden er Hareskoven.
For resten så vi også en enkelt Vibe spankulere rundt på en mark dernede. SÅ er foråret altså også kommet til Hjortespring.

søndag den 2. marts 2014

12 år som slave/12 years a slave.....en "must-see" film......

Som det jo nok er de fleste læsere af min blog bekendt, er jeg "rimeligt meget" interesseret i den amerikanske borgerkrig 1861-1865. Det kan bl.a. ses af den mængde bøger og film jeg har og som fremgår ude til højre under Sider - om min interesser i boglister hvor der er en særskilt side herom.

Jeg har læst om denne krig i mange år og sågar besøgt (læs om 2010 turen her og om 2012 turen her) en del af dens slagmarker og museer derovre i USA. Min interesse er først og fremmest - ja, hvor nørdet, men altså - det artilleri (kanoner, taktik, kamphandlinger, artillerikommandører, granater, støbning af kanonerne o.s.v.) der blev brugt under borgerkrigen og dernæst selve slagene, kampagnerne, personerne der deltog = erindringsbøger og selvbiografier skrevet af deltagerne selv og generelle biografier skrevet i nutiden, om soldaternes forhold og hvorfor de kæmpede  o.s.v., o.s.v.  Der er selvfølgelig også læst en del om hele baggrunden for borgerkrigens opståen, altså om det politiske spil i årtierne op til 1861 og om de amerikanske samfundsforhold i perioden op til og under borgerkrigen og især efter denne.....om det er overraskende at finde ud af at de spændinger der var dengang stadig eksisterer.

Nuvel - i går, Lørdag eftermiddag, var Lillemor og jeg i biografen og se en film der foregår i perioden 1841-1853 i USA og især i Sydstaterne. Filmen var 12 years a slave eller på dansk 12 år som slave og er baseret på en autentisk beretning/bog skrevet af hovedpersonen Solomon Northup.

Kort fortalt handler filmen om en i New York bosiddende og fri født neger, Solomon Northup, som er gift, fader til 2 børn og som ernærer sig bl.a. som musiker. Familien er en - bortset fra at de er negre - en respekteret og velfungerende helt almindelig familie i deres lokalsamfund. Solomon's hustru skal på 3 ugers rejse for at undervise et andet sted.


Under hendes fravær bliver Solomon præsenteret for 2 mænd, der har et cirkus/variete der mangler en musiker og han bliver overtalt til at tage på en lille turné i et par dage med dem til Washington. Her bliver han af de 2 mænd drukket fuld, bortført sydpå med andre negre og solgt på en auktion som slaver. Selvfølgelig gør han opmærksom på at han er en fri mand o.s.v. men lige lidt hjælper det. Det er jo bemærkelsesværdigt at bemærke, at sydstatsfolkene virkelig troede, at negre var laverestående væsner og at biblen gav dem ret til at holde negre som slaver. Det skulle jo klart fremgå deraf og de troede virkelig på det. Sådan var Sydstaterne dengang.

Som jeg opfatter det, så når han at være på hele 3 plantager. Han er også undervejs ved at blive lynchet af nogen hvide:
Der er mange barske scener i filmen, han bliver selv pisket, man ser nogen andre slaver blive lynchet/hængt, andre blive pisket til blods, voldtægt af slavepiger o.s.v., o.s.v. Der er en scene, hvor en slave-pige tryglende beder Solomon om at slå hende ihjel, da hun ikke kan holde sit liv ud mere idet hun konstant bliver voldtaget af den hvide plantage-ejer. Det ER barske scener skal jeg hilse og fortælle og man kan ikke være uberørt af de scener....jeg kunne i hvert fald ikke.
Hvis man kan tale om en lykkelig slutning på filmen, så er den trods alt en sådan en; på den sidste plantage Solomon er på, skal han hjælpe en canadisk tømrer med at bygge en have-pavillon. Denne canadier er imod slaveri og har bl.a. skændtes med plantage-ejeren om dette. Canadieren indvilliger i, da han har hørt Solomon fortælle sin historie, og med stor fare for ham selv, at kontakte nogle af Solomons bekendte tilbage i New York og en dag måneder efter kommer den lokale Sherif samt en af Solomons hvide bekendte fra New York og får ham fjernet med magt fra plantagen da han kan bevidne at han er født som fri mand og aldrig har været slave. Selvfølgelig bliver plantage-ejeren enormt gal og prøver at forhindre det. Solomon kommer hjem og genforenes med sin familie, hvor børnene nu er blevet voksne og han har sågar fået et barnebarn som er blevet opkaldt efter ham.

Bogen blev udgivet en del år efter hans hjemkomst og vakte jo, som Onkel Toms hytte, jo en del ballade derovre. Solomon Northup blev før og under den amerikanske borgerkrig en del af den organisation som går under navnet "Underground Railroad" og som hjalp slaver med at flygte fra Sydstaterne og som skjulte dem oppe nord på.

Jeg skriver i starten at der stadig er spændinger i USA omkring dette Nord-Syd spørgsmål. Tænk på, at der først sent i 1960'erne skete fuld - på papiret i hvertfald - lighed for alle i Sydstaterne. Navnet Martin Luther King burde være de fleste bekendt.

Når man som jeg er nørdet med den amerikanske borgerkrig og giver sig til at undersøge de felter som jeg beskriver som min interesse ovenfor, så kommer man i kontakt med mange mennesker derovre. Det er fortrinsvis forfattere af historiske og militærhistoriske bøger jeg har lært at kende via Internettet og har udvekslet mange meninger med og fået meget lærdom af. Jeg har som sagt "spandevis" af bøger om emnet og masser af Links til hjemmesider derom. Under læsningen af disse og især om blog's om emnet (en del af disse kan ses ude til højre om dem jeg følger) så kommer man vidt omkring og finder ud, at der stadig ER forskel  på Nord og Syd derovre, at Mason-Dixon linien der nærmest adskiller Nordstaterne fra Sydstaterne -  nærmest er en usynlig grænse for livs- og politik opfattelser stadig væk. Især finder man ud af, at indenfor skolevæsenet er der stor forskel. Mange bøger der bruges over det meste af USA bruges IKKE i de gamle Sydstater, for her har man stort set sine egne bøger, der fremstiller borgerkrigen og især årsagerne dertil helt anderledes.....og det vokser skolebørnene så op med.

For eksempel, så er der mange såkaldte "Southern Heritage Groups", der agiterer for, at det var Nordstaterne der startede borgerkrigen, selvom det jo var visse sydstater der ville trække sig ud af unionen og som via deres militser (hjemmeværn/Home-guards) erobrede Unionens arsenaler og tømte dem for våben  og udrustning og som også var de første til at bruge våben som midler = bombardementet af sø-fortet Fort Sumter i Charleston's (South Carolina) havn d. 12 april 1861 og som således var de første skud i borgerkrigen. Disse grupper agiterer også for at grunden til de forskellige staters udtræden var Stats-rettigheder (States Rights) såsom retten til selv at bestemme skatter og afgifter og selvbestemmelse uden Unionens indblanding o.s.v. Man glemmer helt, at 3 af de første stater der trak sig ud af Unionen for at danne deres egen Konføderation, nemlig Missisippi, Georgia og South Carolina, direkte i deres udtrædelseserklæringer nævner slaveriets opretholdelse som den væsentligste årsag. Man nævner heller ikke, at en årsag var, at man fra Unionregeringens side ønskede, at de territorier man annekterede vestpå (områder der snart ville blive til nye stater i USA) ikke måtte være slave-stater. Man anerkendte i Unionen at der i Syden var slavestater og man agtede ikke fra Unionen at ændre her på. Man ville bare ikke have flere slavestater, hvilket de eksisterende slavestater, som var i undertal, ikke ville anerkende.

Der er masser af eksempler her på og det er ret rystende at læse, at der i dagens USA virkelig er mennesker der tror på dette.

En detalje om jeg så må sige, er det flag vi alle forbinder med Sydstaterne. Oprindelig lavede de udtrædende stater, som dannede Confederate States of America, et nyt Nationalflag, kaldet Stars and Bars (Stjerner og bjælker) der så således ud:

Som man vil bemærke, er der 7 stjerner som repræsenterer de 7 først udtrædende stater og som dannede Confederate States of America.
Dette flag blev brugt som samlingspunkt for de Sydstatshærene under de første kamphandlinger i 1861. Der skete dog det, at det i kampens hede - man anvendte jo sort-krudt dengang - og p.g.a. af den megen røgudvikling der var, så opstod der mange misforståelser BEGGE veje, idet dette flag kunne minde meget om Unions flag, Stars and Stribes:
 Derfor fandt man så ud af at lave et nyt Battle-flag, altså ikke et nyt Statsflag, men et flag som udelukkende skulle bruges i kamp og som adskilte sig væsentligt fra Unionsflaget og fra Nationalflaget og det blev så det velkendte Battleflag som ses herunder:  


 Det var altså et kampflag, et samlingspunkt for Sydstatssoldaterne, et flag der i kampens hede sagde "vi er sydstatssoldater og IKKE nordstatssoldater"...altså et simpelt signalflag (ligesom man bruger det indenfor Marinen). Intet andet.

 Man udviklede siden National-flaget således (men det er en anden sag) til bl.a. dette:

(og i den tredje udgave forsvandt den røde lodrette stribe yderst til højre, så det var et rent hvidt Nationalflag med Battle-flaget i øverste venstre hjørne).

Men tilbage til Battle-flaget. Det var altså et rent militær-signal-/samlingsflag. Idag bruges det overalt i Sydstaterne og andre steder af disse "Heritage-grupper" for at markere, at man er fra Syden af. Sågar har del-staten Missippi incorporeret Battleflaget i sit delstatsflag. Nu vil delstaten Georgia til at tillade at Battle-flaget kan ses på del-statens bil nummerplader.

Nu er det sådan, at dette Battle-flag igennem tiderne er blevet flittigt brugt af yderligt gående organisationer som f.eks. Ku Klux Klan og andre racist-organisationer og at det verden over mest er blevet kendt for Racisme og had.....og har været det de sidste 100 år. Derfor har flere og flere stater og byer i USA bl.a. i Virginia forbudt at dette flag må benyttes ved offentlige bygninger, på offentlige pladser og flagstænger o.s.v. og det er de såkaldte "Heritage-grupper" så gået i selvsving over. De mener at det er noget om Arv og ære og ikke om racisme. De har dog ganske svært - og forståeligt - ved at få deres synspunkter igennem. Men de masser på for deres sag over alt. Ligesom de gør med deres påstande om slaveri og årsager til borgerkrigen o.s.v. Selv TV-stationer som den yderst ekstremt-konservative FOX er en af deres forkæmpere og det siger så ikke så lidt.

Nåh - nok om det. Men det er virkelig tankevækkende, at især i USA's sydstater er racismen og historie-forfalskning så udbredt som den er.

....og så undrer jeg mig virkelig over, hvem mon det kan være, der vil læse dette blog indlæg og om de har læst helt her ned til.

....men filmen som jeg startede med at omtale: Gå ind og se den....hvis du tør...den er tankevækkende på mange punkter.