lørdag den 13. december 2014

Maleren Ove Kunert ??? Ham kender jeg (heller) ikke.....

 

Jeg har det med (meget) jævnligt at kigge på auktionshuset Bruun Rasmussen online auktionskatalog her på nettet, sådan bare for at "holde mig orienteret" om dette og hint design-, møbel- og kunstmarkedet. Jeg har jo købt noget der en gang i mellem....I ved....lidt Johannes Larsen træ-snit.

Her i forgårs var jeg så inde og kigge igen og sad og kiggede på net-auktionen for d. 16. December 2014 omhandlende Moderne kunst og design og faldt så over dette her billede....


                               (Billedet er malet i 1939 og hedde "Rygvendt nøgen kvinde")

Hmmm....hmmmm......(igen) Hmmm.....flot.....faktisk rigtigt flot. Farverne her er bare ikke gode, da det ovenfor viste billede er en affotografering af et overført kopieret papirbillede. Ja - nu ved jeg godt hvad I kan finde på at tænke, men altså udover selve motivet - som slet ikke er ringe, hvis jeg må sige det sådan - så er maleriet altså sådan godt i den stil som jeg kan lide; sådan lidt grove penselstrøg og det er en dejlig virkning det får, når det sådan bliver "lagt sådan lag/penselstrøg ved siden af lag/penselstrøg".  Måske er fødderne lidt kikset - de virker for store - men eller er det et dejligt maleri. Og så kan man så stille sig selv spørgsmålene om hvor hun står. Er det en haveterrassedør ? Er det en glasdør mellem 2 stuer ? Hvad er det hun kigger efter ? Og hvem/hvad er der "derude" som ikke må se hende, siden hun dækker sig med gardinet/portieren ? Eller venter hun på netop at slippe gardinet og vise sig nøgen frem ?

Og kunstneren hedder Ove Kunert. Ham er jeg aldrig stødt på før, så jeg googlede ham og fandt ud af, at han blev født på Nørrebro i 1893, gik på Kunstakademiet fra 1911 til 1917 med bl.a. Wilhelm Scharff, at han flyttede til Tisvilde i 1916 og døde der i 1975. Hans malerier var strandene, markerne og skovene deroppe i Nordsjælland, men han malede også lidt andet og især portrætter på bestilling som gav smørret på brødet. Han er åbenbart meget lokal, for i google-søgningen stødtes på en del omtaler i foreningsomtaler og lokalaviser. Med hensyn til malerier gav Google kun få hits, hvor et par stykker vises her:

Det første lidt i samme stil: Modelstudie nøgen kvinde (datering ?)

Herefter et fra 1916, hvor motivet er benævnt "Ellen Kunert" fra 1916. Hans hustru/kæreste/søster/Moder ? Han var altså kun 23 år da han malede dette maleri. Men rigtig dejligt i den her lidt tørre stil:


Nu er det ovenstående billede af Ellen ikke smadderskarpt i den her størrelse og opløsning, men bemærk glasset og flasken samt disses spejling i bordpladen nede til venstre. Suverænt, ik' ?

Herefter et par eksempler på hans åbenbart foretrukne motiv-verden:


                                         Ovenstående hedder "Frisk hø" og er fra 1952.


....og ovenstående maleri af staldbygninger i sne er fra 1929, men titlen og lokaliteten er ukendt. Lokaliteten er vel der oppe fra Tisvilde kanten af.

....og så sluttende af med et billede med titlen: "Duo spiller op på Tisvilde Badehotel" og er fra 1922:


Det slår mig ofte, at Danmark har og har haft mange fine malere gennem tiderne og man/jeg ikke kender brøkdelen af. Mange af dem var/er jo "bare amatør-malere", som ikke levede (kunne/kan) af det, men som trods alt solgte og udstillede lidt.

Hvert sogn har jo sine egne lokal-kunstnere og her i sognet var der engang en, jeg kun kender som "Gøttsche" og som malede en masse bondegårde og andet her fra Herlev/Hjortespring af i perioden 1930-1960'erne. Mine ældre og for længst pensionerede kolleger - det må have været i starten af 1970'erne jeg fik det at vide - fortalte, at samme "Gøttsche" en gang imellem kom hos Pantefogeden og betalte af på sin skattegæld med et maleri eller to. I gamle dage skulle så Sognerådsformanden og kæmneren, senere Borgmester og Kommunaldirektør, så godkende om maleriet kunne gå som afdrag på gælden. På Rådhuset havde vi et par stykker af hans malerier hængende hist og pist ligesom jeg også kan huske at have se nogen ude på kommunens skoler og plejehjem. Jeg kan også huske, at der stod "en stribe" i Rådhusets kælderarkiv. Hvor de er henne i dag ved jeg ikke, men jeg kan forestille mig, at de er "givet" deponeret til vores lokale hjemstavnsmuseum "Hannes Minde" som holdt til huse i et gammelt hus her i Hjortespring. Dette lokale museum er nu i år af Kommunalbestyrelsen nedlagt af sparehensyn, så hvor deres samlinger ryger hen ved jeg ikke.

Men det var så lidt om Ove Kunert, et nyt dejligt bekendtskab.

torsdag den 27. november 2014

Til ballet foredrag med Erik Aschengreen på Nivågaard samlingen.....

Her til aften var Lillemor og jeg til det - for mig - længe ventede foredrag "Bournonville og guldalderen" oppe på Nivågaard-samlingen.

Af programmet fremgik følgende:

"August Bournonville (1805-1879) er guldalderens store balletdigter. Som sine malerkolleger i 1800-tallet lod han sig inspirere af det sydlandske og skabte italienske, franske og spanske balletter. Hans Idèindhold og æstetik hørte guldalderen til. Han skabte det repertoire, som den dag i dag gør Den Kongelige Ballet interessant i internationale øjne. I modsætning til malerier er balletter imidlertid kunstværker som ændrer sig med tiden, når nye iscenesættere og balletmestre tager livtag med traditionen. Erik Aschengreen fortæller hvordan Bournonvillearven lever i dag, hvor Nikolaj Hübbe udfordrer traditionen med kontroversielle opsætninger af klassikerne".

Det var så med forventningens glæde at jeg imødeså dette foredrag. De 2 næste billeder er taget med mobil-kameraet i en elendig belysning der var. Faktisk sloges man under hele foredraget med belysningen, dels når Erik Aschengreen fortalte og dels når han viste video-klip på stort lærred.

Bemærk - på fotoet ovenover - maleriet til venstre: "En nubier" af Martinus Rørbye, som er fra den aktuelle udstilling som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Fotoet herunder viser et udsnit af tilhørerskaren. Jeg talte det til 98 tilhørere samt lidt personale.

Lillemor og jeg har efterhånden, gennem årene, været til en del foredrag og andre "seriøse" arrangementer (koncerter, balletter, omvisninger, foredrag o.s.v.) og tit følt os "i den yngre gruppe...endda ofte meget yngre gruppe....og sådan var det også dennegang.....langt de fleste 65+ år...DOOoooog bemærkede vi så også - måske lidt skræmmende ? - at der sørme også var en håndfuld + af folk der var yngre end os. Hmmm.....vi er åbenbart "rykket en klasse op".....hvis man kan putte det sådan.

Herunder bare et foto af Erik Aschengreen som han ser ud "i virkeligheden".....

Erik Aschengreen tog udgangspunkt i Wilhelm Marstrands maleri fra 1839: "Romerske borgere forsamlet til lystighed i et osteri". Netop dette maleri viser et par der danser en "Saratelle"; en åbenbar ret simpel og stationær dans med få trin. Denne dans var den som Bournonville havde med i nogen af sine første balletter.

Problemet i dag var bare, at netop denne dans' trin er forsvundet og ingen kender den og at man i dag har erstattet den med en "Tarantelle" som bl.a. danses i hans, Bournonvilles altså, vel nok mest kendte ballet, den danske nationalballet, hvis man kan sige sådan, nemlig "Napoli". Her vistes så et videoklip på en 5-10 minutter fra 3.akten af "Napoli" hvor denne danses....
Jeg bliver altid "lidt høj" af at se denne ballet; den er rigtig god - især 3.akten - og der er så mange flotte og farverige danse oplevelser i den. Lillemor og jeg har set den et par gange gennem årene og hvergang nyder jeg den. Engang, netop i 3.akten hvor de store dansescener er, talte jeg 105 personer (også balletbørnene der medvirker) tilstede på scenen på en gang. Fantastisk. Og så er musikken også ret god. Musikken til alle Bournonville balletter er rigtig, rigtig god og jeg kan finde på at høre den herhjemme mens jeg f.eks. læser eller som nu, sidder ved pc'en.

Bagefter var vi ovre i balletten "Sylfiden" som der også vistes klip fra:

Også den ballet har vi nydt "Live" på Det Kgl. og også her er musikken fantastisk. Generelt er meget balletmusik rigtigt godt. Musikken alene kan næsten "fremføre" handlingen.

Under dette afsnit af foredraget sammenlignede Aschengreen så de "originale" balletter med de ny-fortolkninger som f.eks. Nikolaj Hübbe nu har sat op på Det Kgl. og vi så klip fra en af disse nyopsætninger der foregik i et stort hvidt rum. Her sagde Erik Aschengreen bl.a. at han nu havde set f.eks. nyopsætningen, Hübbe's version, af "Sylfiden" et par gange og var ved at vænne sig til scenografien. Han mente sådan set, at de var OK som et supplement til "de originale" opsætninger.

Her er vi ved min kæphest inden for ballet, opera og skuespil. Jeg vil ikke sige, at jeg hader ny-opsætninger, altså helt nye fortolkninger af gamle balletter, operaer o.s.v.som ofte er ført frem til vore dage, men det er sateme tæt på, at jeg hader dem. Jeg mener......f.eks. Mozart....han døde i 1791. Han skrev sine operaer i årene inden. Levede i den tid 1770-1780'erne og skrev sine operaer med den tids livsopfattelse, religiøsitet, etik, æstetik, med den tids moralbegreber og forestillen af hvordan verdenen så ud andre steder, den tids skik og levevis og ikke mindst den tids tøjmoder og forestillen af hvordan de eksotiske landes tøjvaner var. Alene derfor mener jeg, at disse balletter, operaer o.s.v. skal opføres i den tidsånd med alt det jeg har beskrevet ovenfor, for det er den måde balletmesteren, forfatteren/komponisten ville have det /forestillede sig hvordan det var. DERFOR mener jeg, at det er helt og aldeles malplaceret at føre disse ting frem i tid med nutidens tøj, rekvisitter, scenografi o.s.v.

Altså....skal man absolut lave en nyopsætning/nyfortolkning, så kan man lige så godt skrive det helt om og evt. kalde det noget andet og påklistre det med "....frit efter W.A.Mozart's Don Juan"....

Foredraget sluttede af med et par videoklip fra det der kaldes Det Kgl.'s "Mandagsskole", Tirsdagsskole" eller "Onsdagsskole", som faktisk er en serie grundtrin/små danse som Bournonville havde lavet og som i dag er indbegrebet af den danske ballet-form a la Bournonville. Om Mandagen f.eks. 23 små trin/danse, om Tirsdagen 22 stk. og om Onsdagen 20 stk. Det betyder, at alle balletdansere ved det Kgl. Teaters ballet lærer at danse ballet på Bournonville'sk, selvom de måske aldrig på scenen får nogen hovedroller i en Bournonville Ballet. De udlændinge der i de sidste mange år er blevet tilknyttet balletten, lærer således "den danske måde" at danse ballet på ved at deltage i disse "skoler".

Foredraget sluttede med lidt spørgsmål og svar.

I forhallen var der tilbud kr. 250 (normalpris kr. 299) på Erik Aschengreen's nyeste bog, nemlig: "Dans over Atlanten . USA - Danmark 1900 - 2014."

Den købte jeg selvfølgelig og fik den så ovenikøbet signeret/dedikeret af Erik Aschengreen himself:

Han skrev: "Kære Jan. Håber du vil synes om "Dans over Atlanten". God fornøjelse. Erik Aschengreen".

Som han sagde, med et blink i øjet:" Så er den ødelagt og kan ikke videresælges".......

(Jeg har 3 andre bøger af ham: "Forført af balletten" samt "Som jeg kendte dem.." og "Balletbogen 1 og 2" (i samarbejde med Ole Nørlyng). Jeg er sikker på at jeg (også) har (haft) en fjerde, men kan ikke finde/huske den.....).

Det har været en dejlig aften.

lørdag den 22. november 2014

Lidt bogindkøb......

Jeg har længe været "lidt forelsket" i en maler ved navn Paul Fischer. Måske siger navnet jer ikke så meget, men I kender helt sikkert mange af hans malerier....som I kan se ved at trykke på linien her. Han malede mange motiver fra det gamle København og andre steder og var (og er stadig ?) lidt miskendt og undervurderet; blev. f.eks. kaldt for postkortmaler og andre mindre pæne ting og at han malede efter fotografiske forlæg o.s.v....altså ikke anset for en rigtig maler, hvad nu sådan en størrelse er for noget. Jeg har et par bøger om ham, nemlig
 

og

Begge bøger er vel nærmest - synes jeg - appetitvækkere om ham. Især den sidstnævnte er sjov, da den viser nogen af hans motiver fra København før og nu.

På Facebook er jeg medlem i/af mange forskellige interesse-grupper, hvoraf en er om "Gamle København", hvor selv Allan Mylius Thomsen også er medlem og bidragsyder, og hvor der jævnligt postes billeder af Paul Fischer og der læste jeg om en bog jeg ikke kendt og som nærmest er en biografi om ham, nemlig denne af Helge Carlsen:
 
Den er fra 1991 og på antikvariat.net har jeg så bestilt den i forgårs hos en antikvarboghandler til kr. 265.
 
I dag var jeg så et smut inde i København for at hente en bog jeg havde bestilt hos Arnold Busck. Her faldt jeg - i Vangsgaards antikvariat over en anden bog af en kunstner/tegner som I sikkert kender, nemlig denne:
 
 
Aage Sikker Hansen er jo mest kendt for sine mange tegninger for reklamer for Brugsen m.m. Denne omhandler hans tegninger for avisen Politikens Magasinet, så den røg lige i indkøbsposen.
 
Nåh - den bog jeg skulle hente, var denne om 1864, "Fra Altona til Dybbøl - midtjydske soldater i krigen 1864" af Magne Lund og Preben Strange......den glæder jeg mig til at læse, den virker nemlig ret nørdet....altså meget detaljeret. Faktisk blev jeg gjort opmærksom på dens eksistens af min "Roomie" på arbejdet, altså den kollega (Anette) jeg deler kontor med; det var et eller andet med noget familie eller forældres ven(-ner), der havde skrevet den og udgivet her i Maj 2014:
 
 
Nu har jeg det med IKKE at falde for impulskøb (her omgås sandheden nok en smule), men for et stykke tid siden, så købte jeg denne bog, som også handler om 1864:
 
 
Den ser spændende og handler, som det fremgår af forsiden, om den danske hærs tilbagetrækning fra Dannevirke og til Dybbøl. OK - det var et impulskøb. Nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal synes om den. Jeg har endnu ikke læst den og hverken forfatter Claes Johansen eller forlag sagde eller siger mig noget, så jeg har googlet lidt på forfatteren og fundet ud af, at han har skrevet en masse bøger m.m. Faktisk enorm produktiv (se ved at trykke her)....og det er måske grunden til min skepsis. Han har skrevet dokumentariske bøger om andre krige, men han har også skrevet romaner, noveller m.m. Og det er så det jeg frygter lidt; at han spreder sig over for meget og ikke får researchet sine dokumentariske bøger godt nok, men kun får skrevet det på baggrund af få kilder. Det har jeg oplevet før med andre forfattere og bliver så irriteret, når man ved noget om emnet, og finder ud af, at dette eller hint er forkert eller der mangler en dybere forklaring på hvorfor noget skete eller ikke skete og så videre, og så videre. Nuvel - den får en chance og forhåbentlig bliver min skepsis gjort til skamme.
 
I øvrigt var det "forfærdeligt" inde i byen i dag. Jeg tog ind til Nørreport med offentlig transport og gik først ad Fiolstræde til mine sædvanlige "antikvariat-pushere" og siden til Købmagergade til Arnold Busck og så tilbage til Nørreport. Nu er forretningerne allerede i gang med det der jule-halløj og på Kultorvet var der sat små boder op med jule-ting og sager ligesom der var karrussel og futtog til børnene.....og herhjemme hvor jeg bor, i et rækkehus med 8 huse, der har 5 af naboerne allerede sat lyskæder på buskene i forhaverne......suk....det er for tidligt efter min smag, men jeg bliver alligevel overrasket hvert år over hvor tidligt det der Jule-halløj begynder. 

onsdag den 12. november 2014

Arktisk sommer

Det var højst sandsynligt at jeg var stødt på ham før, men første gang jeg rigtigt bemærkede ham var i 2008, hvor Lillemor og jeg  (igen-igen) besøgte Johannes Larsen Museet i Kerteminde, hvor der var udstilling med/om dels E. Lehn Schøiler's bøger om Danmarks fugle (som Johannes Larsen havde illustreret) og dels om Jens Gregersen's udstilling og bogudgivelse "Årets ring". Lehn Schøiler's og Johannes Larsen's bøger kendte jeg i forvejen og det var den del af dobbelt-udstillingen der var mit hovedformål at besøge, men altså "ham" Jens Gregersen, blev jeg virkelig betaget af. Han er, som Johannes Larsen var, en gudsbenådet tegner og illustrator men også - viste det sig for mig - en fremragende fortæller. Jeg købte fluks den bog af ham der havde givet udstillingen sit navn, nemlig:

...som er en fremragende bog om årets gang på den lille ø Vorsø, hvor han bor og som er beliggende  i Horsens Fjord.

Nu har Jens Gregersen igen skrevet en bog, som lige er udkommet, nemlig "Arktisk sommer". Den er i stort format og på hele 397 sider til bare kr. 399:

Bogen er om Jens Gregersen's mange rejser gennem ca. 15 år, fra år 1999 til 2014, til de arktiske egne; Lapland (!), Grønland, Sibirien, Alaska og Canada. En blanding af dagbogsnotater og "almindeligt" skriveri med en masse fantastiske illustrationer. Den bog er jeg i gang med at læse lige nu og den er fantastisk.

Man kan læse lidt om Jens Gregersen på hans egen hjemmeside (hans navn virker som link der til). På hjemmesiden er lister over de andre bøger, han har udgivet eller medvirket til.


Danmarks Radio (billedet ovenfor er fra DR) har på P1 et programserie, der hedder Natursyn.

Ved at trykke på denne her linie, kan man komme til at høre et ca. 42 minutter langt interview med ham.

torsdag den 6. november 2014

Et kuriosum.....151 år efter.....

Der sker "engang imellem" spøjse ting i USA, f.eks. vil der i morgen, af Præsident Barack Obama, blive uddelt den højeste amerikanske militær-medalje -  Medal of Honor - til 1.Lieutenant Alonzo Cushing for hans indsats d. 3. Juli 1863 under slaget ved Gettysburg under den amerikanske borgerkrig. Cushing døde denne dag, bare 22 år gammel.

(husk, at I kan klikke på billederne for at se dem i større størrelse).

Kort fortalt - hvis I altså ikke aktiverer/trykker på de fremhævede links ovenfor, så var Alonzo Cushing født i 1841. Han gik på den amerikanske officerskole "West Point" (på billedet ovenfor, er han afbilledet i kadet-uniformen på West Point) og blev færdig uddannet i 1861, altså 20 år gammel, og udnævnt til 2.Lieutenant og 1. Lieutenant på samme dag !!. Altså lige klar til at deltage i borgerkrigen, der lige var brudt ud. Han startede som stabsofficer, hvor nedenstående billede er fra; en ren knægt med et ret kødfyldt ansigt.
Han kom dog hurtigt til artilleriet, hvorfra nedenstående billede stammer fra. Som der står, ses han stående i midten i bagerste række. Bemærk hatte-insignierne der er krydsede kanoner = artilleri.

Han var med i slaget ved Fredericksburg i December 1863 uden dog at komme direkte i kamp. Det kom han så i slaget ved Chancellorville 30.april - 6. maj 1863 (det var i dette slag, at sydstatsgeneralen Thomas "Stonewall" Jackson blev såret og døde af sine så d. 10. maj).

I Slaget ved Gettysburg kom han først i aktion på slagets 3. dag. Faktisk kom han så meget i vælten, at hans placering var selve fokus-punktet for Sydstatshærens indledende bombardement (ca. 170 kanoner der havde hans Batteri's placering som sigtepunkt). Cushing var chef for Battery A, 4th US Artillery (Regiment), som bestod af 6 stk. "3 Inch cannons", der var en forholdsvis ny opfindelse og blev den mest benyttede kanon under den amerikanske borgerkrig (jeg har "en milliard" billeder, sådan ca., af den type kanon fra mine ture derover):

Under det indledende bombardement blev Cushing såret et par gange. Der er almindelig enighed om at han blev ramt i skulderen af en granat-splint, men der er også en anden vidne-beskrivelse der nævner, at han også var blevet såret i låret (kød-sår begge steder) som han selv havde forbundet med et lommetørklæde rundt om låret. Dette sår i låret er kun nævnt af en person. Under bombardementet blev mange af hans mænd dræbt og såret og op til 4 af de 6 kanoner blev sat ud af spillet (skudt i stykker/manglende/såret/dødt mandskab). Han fik rullet de sidste 2 kanoner frem mod den lave stenmur der var og begyndt at skyde med canister-granater mod de nu angribende sydstatssoldater, der myldrede/angreb direkte i mod ham (der deltog ca. 13.000 sydstatssoldater i angrebet og anslået 5.-6.000 af dem nåede helt frem til muren og nogle få hundrede af disse over muren):

En "Canister" er et tyndt metal-rør fyldt med mellem 48 og 72 metal-kugler pakket i savsmuld. Når denne "Canister" blev affyret fra en kanon, så virkede det som en overdimensioneret hagl-bøsse. Canister-shots blev anvendt når de angribende soldater var kommet ind på ca. 120 meters afstand.

Man kan forestille sig effekten på de angribende soldater. I sær når man gik over til at affyre dobbelt-canister og endog 3-dobbelt canister-shot. Når man gik over fra at affyre "almindelige" granater til canister - ved de her ca. 120 meters afstand - så kunne et kanonmandskab - et veltrænet et - nå at affyre 3 canister-skud (enkelt, dobbelt og tre-dobbelt) før end de overlevende angribende soldater nåede frem til kanonen.

Under sidste del af angrebet blev Cushing ramt i underlivet af endnu et granat-stykke. Man mener at hans køns-dele blev skudt i smadder ligesom at hans underliv blev revet op, så tarmene kom frem. Han holdt med den ene hånd tarmene inde samtidigt med at han kommanderede de 2 kanoner. Dog faldt han omkuld af blodtab men blev holdt oppe af sin sergent, så han stadig kunne kommandere via sergenten. Dog blev han her, liggende men holdt oppe af sin sergent, ramt af det fatale skud, der gik gennem hans mund og ud af nakken på ham. Kort efter nåede de første sydstatstropper op og over den lave stenmur med deres Brigade-General Lewis Armistead i spidsen. Armistead blev her, stående ved Cushings sidste kanon, ramt i brystet og faldt om.

Jeg har jo været ved netop dette sted et par gange og det er hver gang med gåse-hud jeg er der. Herunder ses jeg fotograferet i 2010 stående ved en af Cushing's kanoner. Det er de originale kanoner der er opstillet der (som det jo er overalt på slagmarken; der er ca. 380 original-kanoner opstillet rundt omkring på slagmarken). Man kan læse om mine ture derover ved at trykke her 2010 og her 2012.



 ....og som den amerikanske-borgerkrig-især-artilleri-nørd jeg er, så har jeg selvfølgelig - udover en masse bøger (TRYK HER) om Gettysburg og artilleri - også en bog udelukkende omhandlende Alonzo Cushing.

 ....men altså.....nu har "en lobby" igennem små 145 år arbejdet hårdt for at Alonzo Cushing kunne få den højeste amerikanske militær-orden Medal of Honor og det er så endelig gået igennem og denne orden, som selvfølgelig tildeles ham posthumt, vil herefter blive udstillet på US Military Academy West Point's museum. Alonzo Cushing ligger begravet på kirkegården i West Point.

...men det er en spøjs ting, det der med at tildele en soldat en orden så længe efter....men det gør de altså derovre.

Som en anden sjov ting er, at denne amerikanske højeste militær-orden blev indstiftet af Præsident Abraham Lincoln i 1862 under den amerikanske borgerkrig og selvfølgelig blev den tildelt soldater fra Unionens hær. Den uddeles stadig og amerikanske soldater fra den spansk-amerikanske krig, fra 1. verdenskrig, fra 2. verdenskrig, fra Korea-krigen, fra Vietnam-krigen og kamphandlingerne i Irak, Kuwait og Afghanistan har fået den. Modstand har der været mod at Cushing skulle få den og den modstand har kommet fra nogen enkelte kongres-medlemmer fra de nuværende sydlige stater i USA, som ikke syntes at en "Nordstats-yankee" var den ære værdig....især i betragtning af, at der aldrig har været nogen soldater fra borgerkrigens sydstater der har fået den, da den kun uddeles for hædrende kamp i Unionens tjeneste.

Men alt i alt lidt spøjst, synes jeg.