mandag den 5. december 2016

En smut-tur til Flensborg og Esbjerg


I den sidste halvanden måneds tid har Lillemor arbejdet rigtig rigtig meget; stort set hver arbejdsdag fra ca. 07,30 til henad 19-tiden og så måske lige et smut på arbejdet i weekenden et par timer. Ny organisation der skal indkøres samt nyt udstyr der ligeledes har skulle installeres og indkøres. Hun trængte derfor til lidt afslapning, så vi havde bestilt 2 overnatninger i Flensborg og derefter til Esbjerg hos svigerdatter og søn i weekenden. Vi tog afsted Onsdag formiddag kl. 10 og kom hjem i dag Søndag 4. December

Vi har ofte været i Sønderjylland og jeg har ofte tænkt på at se nogen gamle broer, der går over Hærvejen på de der sønderjyske kanter. Dennegang besluttede vi, at nu skulle det være. Vi ville se Immervad Bro, Povls Bro og Gejlå Bro samt hvad landskabet ellers havde at byde på. Herunder et kort der viser broernes placering langs på Hærvejen: Den store vej midt på kortet er Motorvejen.



Den første bro, Immervad Bro fra 1786, var svær at finde....hvis man som os kom nordfra. Skiltningen lidt lettere sydfra. Men vi fandt den. Måske ikke meget at se på, især når selv å-løbet (Immervad Å) siden broens opførelse har flyttet sig nogen meter, så broen nu er "tørlagt".



Vi kørte jo ad Hærvejen (eller Oksevejen som den hedder på visse stræk) og det var mestendels grusvej. Små 2 kilometer fra Immervad Bro står en runesten fra Vikingetiden; "Hærulf-stenen". Navnet ses hugget/ristet på højkant på stenens venstre side. Man ved ikke hvem denne Hærulf var og hvorfor den er blevet rejst, der ved Hærvejen. Der findes en hel del runesten langs Hærvejen. Nogen er efter deres tekster at dømme, rene mindesten efter en afdød slægtning.....såsom "Toke satte denne sten efter sin frænde Sigurd". Nogen har også en tekst om at pgl. er død i udlandet eller at pgl. havde været en god "Gode" (hedensk præst/klog mand) eller lignende. Deres placering har været sådan, at de har kunnet ses af de på Hærvejen farende mennesker.
Ca. 200 meter fra Hærulf-stenen er en lille gravhøj kaldet Strangelshøj. På denne - som ses herunder - ses en rejst stele/bauta-sten (uden tekst) på højens højre side. Man kan lige ane den helt til højre på højen. Sådanne steler står også tit nær "befærdede" veje eller vadesteder fra den gang.

Vi fortsatte sydpå af Hærvejen og kom så til det gamle sønderjyske Tingsted "Urnehoved". I dag er rejst nogen fortællende sten om stedet. Der står f.eks. at Kong Sven Estridsen holdt ting der i 1047, at Kong Erik Emune blev dræbt der på tinget i 1137, at Knud Valdermarssøn blev kåret (som Konge) der i 1183, at Christian d. 2 blev hyldet der i 1523 o.s.v.  I dag holdes der årlige Grundlovsmøder der og vistnok også andre folkefester for danskheden der i det sønderjyske.
Den næste bro vi kom til var Povls Bro. En helt anden type end Immervad bro. Povls bro er -i denne udgave - fra enten 1780 eller fra 1818. Der er lidt modstridende oplysninger om denne version. Der har tidligere være en træ-bro (som der også havde været ved Immervad Bro).


Herefter videre ad Hærvejen til broen ved Gejlå. Denne er meget større og med 2 spænd og fra 1818 og igen som afløser af tidligere træ-broer. Også denne kan være lavet tidligere som f.eks. 1779. Lidt forskellige oplysninger også om denne bro.


Et par hundrede meter fra Gejlå Bro står en mindesten for Bommerlund Kro. Den gamle ko var fra 1760 og forsvandt omkring år 1900. På denne kro lavedes den brændevin eller snaps om man vil, ved navn Bommerlunder. I dag laves den i Flensburg.

Derfra var vi færdige med grusvejskørsel og kørte på motorvej det sidste stykke over grænsen og ind i Tyskland til Flensborg, hvor vi ankom ved ca. 15-tiden til Hotel am Fjord beliggende kun 200 meter fra By-centrum/Gå-gaden.
Vi indkvarterede os på værelse 311 og fandt ud af hvorfor det var et "godt tilbud" vi havde fundet; værelset var på 10 m2 med en dobbeltseng, en planke som skrivebord, en lille stol og et lille badeværelse m.brus. Der var også en fladskærm på værelset. Ingen skabe af nogen slags, så alt var i vores 2 tasker. Man kunne lige gå rundt om sengen og det kunne ses på væggene. Nåh - vi skulle jo kun sove der i 2 nætter, så det var til at overkomme. Det skal dog retfærdigt vis oplyses, at der var andre værelser på 20 m2.

På et gadehjørne næsten modsat hotellet lå disse huse. Prøv at se hvor skæve de er og hvordan de hælder i forskellige retninger. Funderingen har åbenbart ikke været god, sådan som de huse har sat sig.
Vi gik en kort lille tur. Om aftenen spiste vi på en restaurant (hotellet har kun morgenmadsrestaurant) skråt overfor hotellet. Jeg siger jer......hold da op nogen portioner. Vi fik nogen Schnitzler af en art (lignede Wiener-schnitzler, men hed noget andet) med brase-/stegte kartofler til. 2 tykke schnitzler pr. tallerken og masser af kartofler. Jeg syntes det var spild af god mad, for ingen af os kunne spise - og det med god appetit - mere end halvdelen. Ved siden af os til den ene side sad 2 mænd og en dame (ældre end os og sønderjyder). De talte skiftesvis dansk og tysk alle 3 indbyrdes til hinanden og deres tallerkner blev fuldstændigt ryddet. Til den anden side sad 2 mænd på vores alder. På hver deres tallerkner var 2 store ca. 2,5 cm tykke skiver Hamburg-ryg, 2 store pølser og 2 1 cm tykke stykker stegt flæsk/bacon og så lidt gemüse......og de åd faneme det hele !!!!! Utroligt store portioner.


Næste dag stod det på shopping. Vi var inde i ca. 100 dametøjsforretninger om formiddagen, idet Lillemor gerne ville have en ny lang uld-frakke....sådan en til midt på læggen. Til frokost orkede vi kun at besøge et konditori til en omgang kaffe og et stykke kage. Herefter blev jeg sendt hjem, for Lillemor syntes det var synd, at jeg skulle trækkes med rundt (jeg skulle ikke have noget), så jeg smuttede hjem og slappede af. Sidst på eftermiddagen ankom Lillemor bevæbnet med diverse poser med bluser, skjorter og trøjer men ingen frakke.....øv.

Om aftenen var vi igen i gå-gaden som var udsmykket med alt muligt jule-halløj incl. en masse træ-boder gennem hele den lange gå-gade. Boderne var med Glühwein/Gløgg, æbleskiver, kaffe, Thüringer-, Bratt- og Curry-wurste, saltkringler, ristede nødder af alle slags, hatte/huer o.s.v. Masser af mennesker ved serveringsboderne.
Vi fandt et gammelt dansk sted, nemlig "Borgerforeningen", hvor vi indtog vores aftensmad. Efter gårsdagens overraskende store tallerkner, var vi kun i humør til noget let og fandt en udmærket Spaghetti Carbonara på deres spisekort.



Efter morgenmad Fredag morgen, kørte vi så mod Danmark og mod Tønder. Vi har også været i Tønder en del gange (også boet på Hotel Tønderhus) og hver gang er det lykkedes Lillemor at finde noget tøj der hun kunne lide. Vi ankom lige lidt efter kl. 10 til Tønder. Hele gå-gaden var pyntet op og på det lille torv var der en masse træ-boder. Til gengæld var der ikke mange mennesker på det tidspunkt.

Mens vi gik rundt og besøgte et par dametøjsforretninger, beundrede jeg igen de mange flotte døre, der er i Tønder. Herunder bare et par stykker.


Ingen held i jagten på en ny Vinter-dame-frakke til Lillemor, så vi besluttede at fortsætte til Ribe.

Det er oftest sådan, at det er Lillemor der kører, idet "jeg holder øje med fuglene, retningen, landskabet" o.s.v. Et sted lige omkring Bredebro, så ser jeg inde over en mark en halv-stor fugl flyve med sådanne bestemte vingeslag. Jeg siger til Lillemor, at der sørme er en Ugle, der flyver derhenne. Lillemor sætter farten ned. Uglen flyver sådan skråt mod vejen. Jeg ser vingernes farver og tegninger og så ser jeg uglens ansigt og faneme om ikke det er en Slør-ugle, der flyver der og nu nærmet lige skråt foran os og over vejen foran os bare sådan 10 meter fremme. Hvor herligt. Sikke en oplevelse.
(Billedet herover er nappet fra nettet)

Efter den oplevelse, når vi frem til Ribe ved 11,30-tiden. Vi får lige handlet lidt i den lokale Føtex og så er det ellers besøg i diverse Dame-tøjsforretninger, men uden held. Derimod fik jeg købt et par bøger i den lokale boghandel.


Vi  har spist der nogen gange før, så vi blev enige om at indtage frokosten på Kolvigs Gård lige ved det store af Ribe Å's løb. 

Herefter traske vi tilbage mod bilen. På vejen passerede vi den gamle bygning fra 1668, Postgården.

Nu er der en vin-butik der. I gamle dage, i min barndom, var det Hotel Postgården. Der er lige udkommet en bog af Flemming Søeborg (han har tidligere bl.a. udgivet bøgerne "Der kommer tog" og "Der kommer altid en sporvogn") med titlen "Dengang vi fik bil" om dengang da i 1940'erne, 1950'erne og 1960'erne da privatbilismen holdt sit indtog i Danmark og den almindelige dansker fik bil. Min storebror har til alle 3 bøger skrevet eller nærmere leveret et kapitel og nogen fotos. I den ny bog om biler, har min bror netop skrevet om vores barndoms ophold på Hotel Postgården.
Fra Ribe af tog vi så videre til Esbjerg hvor svigerdatter og søn jo bor i Kronprinsensgade. De var på arbejde da vi kom, så vi låste os selv ind. Vi fik lige hilst hurtigt på dem, da de kom en times tid senere. De skulle hurtigt klæde om, da de skulle til julefrokost i ishockeyklubben. Lige under deres lejlighed ligger der en smørrebrødsforretning, "Favoritten", så Lillemor og jeg indkøbte der vores aftensmad. Svigerdatter og søn kom hjem ved 01-tiden, men der lå vi og sov.

Næste dag stod nogen af os tidligt op, mens andre stod....skal vi sige lidt senere op. Efter dog fælles morgenmad med lune rundstykker, gik vi en lang tur i byen bl.a. ud til svigerdatterens arbejdsplads, en børnehave med 4 stuer og plads til knap 100 børn. Hun viste os lokaliteterne. Jeg må sige, at jeg tager hatten af for pædagoger og medhjælpere. Tænk at skulle være i sådanne lokaler med - i hendes tilfælde - 24 børn omkring sig på stuen hver eneste dag. Små borde og stole, råben og skrigen (sådan da) fra ungerne og fra de andre stuer.....det må sgu være ret belastende i det lange løb, så hatten af for de ansatte.

Esbjerg blev jo nærmest grundlagt som havne by efter krigen i 1864, idet Danmark jo mistede de sydlige byer, hvor handelen blandt andet til England foregik fra. Havnen byggedes og der førtes jernbane der til, så varerne fra hele landet kunne sejles derfra til England. Samtidig steg fiskeriet og Esbjerg blev også den største fiskerihavn på vestkysten. Det er slut nu. Ingen fiskeri mere. DFDS's passagerfærge til Harwich i England lukkede for et par år siden. I stedet for er Esbjerg blevet hovedhavnen for det danske olie- og gas-eventyr ude i Nordsøen. Også vindmølle-industrien er kommet til, idet havnen er udvidet betragteligt i den sydlige ende med oplagringsplads af vindmøller til transport til alverdenens steder. Desværre er krisen også kommet til den danske olie- og gas industri, hvilket bevirker, at mange felter ude i Nordsøen er lukket permanent eller midlertidigt. Det bevirker, at man hist og pist i byens sky-line kan se dette syn:

Det er benene fra en boreplatform man kan se der ude i horisonten. Hold da kæft hvor de altså er store.

Jeg tror der ligger en 6-7 store boreplatforme nede i havnen. Herunder et luftfoto (fra nettet) af nogen af dem. Inde fra byen kan man altså se nogen af benene fra dem og når man står nede ved havnen og ser dem, så går det op for en hvor store de er, de der boreplatforme.

Som alle andre byer, er også Esbjerg hyldet i jule-udsmykning. Deres gå-gade er faktisk ret pæn her om aftenen; det er ikke bare hvid/gule lys, de er i forskellige farver, hvilket desværre ikke kan ses af de dårlige mobilkamera optagelser jeg her har lavet herunder:





Henne på byens Torv, har kommunen etableret en udendørs skøjtebane, som også om aftenen er et stort hit blandt de unge/teenagerne....mange stævnemøder ser det ud til der rundt om og på banen :-) Om dagen er der sort af brugere på isen.

Aftensmaden blev indtaget på en italiensk restaurant, hvor vi har været før. Herefter hjem og hygge. For resten havde vi fået hjemmelavede æbleskiver og gløgg om eftermiddagen.

Næste dag, altså søndag, stod vi alle tidligt op. Sønnen skulle i skøjtehallen kl. 08,30 og Lillemor og jeg ville hjem, så vi tog afsted ved 10-tiden og var hjemme her i sognet ved 13,15-tiden. Det havde - igen - været en dejlig og hyggelig tur.

mandag den 28. november 2016

Dagens fugle....og en hest....

Det var ret koldt her til morgen/formiddag, da jeg lige slog et smut ned i mosen. Jeg har på luftfotoet (se tidligere indlæg) opdaget en grusvej ved en af rideskolerne, som jeg ikke kendte og den gik jeg af i dag. Ret interessant. En del Dompapper og Skovskader der.

Ved Svanesøen opdagede jeg en flok Stillitser, der fouragerede lystigt. De sad ret godt i lyset. Fik et enkelt godt billede, som ses herunder i forstørret et udsnit.

Henne ved Lindholm Sø hørte jeg en Spættes diskrete hamren/banken og det lykkedes mig da også at finde den. Igen et udsnit af Stor Flagspætte han (han, fordi den har rød nakkeplet. Hunnerne har ingen rød nakkeplet). Jeg fik også en lille video optaget med mobilkameraet, men her var det bedste nu lyden :-)
Ved rideskolen ved Valnæsvej var der denne krikke. Minder mig om en af Apoklypse-rytternes heste....sådan en grålig døde-hest.

Ved den her rideskole, som ikke er så stor, er markerne/foldene altid meget våde og mudrede. Har tit tænkt på om det er sundt for hestenes hove altid at gå i det mudder.


Der var i øvrigt mange Dompapper ved Lindholm sø i dag. Talte en 8-10 stykker og hørte flere. De er rimeligt nemme at finde for tiden, især hvis de flyver, men når de sidder i træerne og buskene, så er de ikke de nemmeste at fotografere, da der "altid" er grene der stikker for.

For nogen år siden var Lillemor og jeg en April måned på vej til Stockholm. På et tidspunkt på stykket mellem Ödeshög og Linköping ville vi holde en kaffepause og holdt en ved et mindre Värdshus lang motervejen. Vi parkerede på gruspladsen lige ved nogle buske. Lige før vi skulle stige ud, opdagede jeg at busken "vrimlede" med Dompapper. Der var nok en 5-6 stykker og det bare 2-3 meter fra bilen. Vi blev siddende en 6-7 minutters tid og så på dem. Det er en af de bedste oplevelser jeg har haft med Dompapper. Desværre lå kameraet i tasken i bilens bagagerum; jeg ville ellers have kunne tage en masse flotte fotos. Sådan er det bare en gang imellem.

søndag den 27. november 2016

"Mit" lille smørhul.....

(Husk at I kan klikke på billederne for at se dem i større størrelse)


Som I jo nok har bemærket af mine seneste indlæg, så går jeg en del ture i vores lokale Smør- og Fedtmose og I har også set nedenstående kort før. Jeg har jo min indtræden i mosen ude til venstre for kortet, fra den vej der hedder Tibbevangen:
Herunder har jeg smidt et luftfoto fra Google Maps af området jeg går ind fra. Klik på billedet for at se det i større størrelse, idet der er nævnt nogen vejnavne...Tibbevangen, som er den lange lodrette vej i billedets venstre side. Der går en sti ind til højre, sådan skråt op ad, og det er min indgang til denne del af mose-området.
Som det ses, har jeg lavet et par henholdsvis gule og røde streger på billedet. De er omkring et par mindre mosehuller (de 2 er hver især på størrelse med et par håndboldbaner) ved navn Lindholm Sø (!?). De røde streger er for de steder jeg har set Rådyr her indenfor den sidste 14 dages periode. I forgårs så jeg igen 2 Rådyr på stykket langs den lange vandrette gule streg samt et enkelt nede ved den anden røde streg parallelt med den gule lodrette til højre. Altså rød streg = Rådyr og Gul streg er så = Dompapper, Vindrosler, Egern, Skovskader, Sjagger m.m. og faktisk ret mange af hver slags fugl. Dompappen er ved at være min yndlingsfugl. Den er så flot, den røde han og den grå hun og så har de et dejligt sørgmodigt kald. De er meget nemme at genkende både når de sidder og når de flyver. Jeg har i øvrigt en lille håndsnittet han Dompap stående på mit "kontor".

Herlev Kommune lavede for nogen år siden en konkurrence blandt borgerne for at få navngivet alle de små søer og moser der er her i Kommunen. Smør- og Fedtmosen gav sig selv og ligeså Sømosen og Kagsmosen. Ikke alle navnene virker helt logiske, synes jeg, for nogen af søerne/mosehullerne har i "folkemunde" ofte været kaldt et-eller-andet navn, men som nu er ændret. På kommunens hjemmeside ligger et kort med de nye navne og jeg har smidt et udsnit af den nordlige del af kommunen - mit område om jeg så må sige. Man kan, hvis man kigger efter, se Lindholm sø lidt oppe og midtvejs på kortet (Klik på det o.s.v.).
Jeg har altid kendt den her Lindholm sø "Mose-Hans'es" mose. I hvert fald har "indfødte" Herlevvitter (det hedder sådan nogen, der bor her i Herlev) benævnt området som sådan. Jeg plejer at gå hele turen ned til Smør- og Fedtmosen og rundt der, men den seneste tid har jeg brugt en del tid der i Lindholm-området. 

I den her nedenfor viste bog, som blev udgivet i 1978, kan man læse om mosen og dens dyre- og planteliv, historie m.m. og selv om der er ændret noget i de 38 år der er gået siden udgivelsen, så holder den på mange områder. Desværre beskæftiger den sig ikke så meget med "min ende" af mosen, men sjov er den. Mit eksemplar er rimeligt slidt.

Når man har bevæget sig gennem Lindholm området, så når man til en lille grusvej der hedder Valnæsvej. Her ses et "kig" ned af den.
Der er meget fugleliv her og også mange Egern.
Hvad der også er her - udover endnu en rideskole (der er vist 5 i kommunen og den ene kan man se på luftfotoet for oven syd for Mosehullerne) - er en Hjortefarm med Dådyr. Jeg har vist tidligere nævnt den. Herunder et foto fra lågen ind til farmen. På et skilt står der, at man gerne må fodre dyrene med æbler og gulerødder. Jeg havde ellers forståelsen af at de ikke måtte fodres, men det er godt at få sådan noget afklaret. Billedet herunder er taget med det mindste min telelinse kan klare, derfor ret nærbilledeagtigt.
Når man går langs stierne her i dette område er der ret sumpet. Egentlig mener jeg, at der burde være Lille Flagspætte nogen steder, men jeg har aldrig set nogen eller hørt om nogen, der har set den.

Det er altså et ret godt lille område af mosen det her område ved Lindholm og Tibbevangen og Tibberup Å, så det skal helt klart udforskes noget mere.

Og så slutter vi lige af med et herligt billede fra "nettet" af.

tirsdag den 22. november 2016

Dagens fugl....Ravnen...og en enkelt bog fra bunken :-) (redigeret )

(Indlægget er her til aften redigeret med et par fotos og et par kommentarer fra turen)


I dag, på min daglige tur, var jeg igen nede omkring og i Smør- og Fedtmosen. Hold da op hvor det myldrede med fugle i "min" ende af mosen (indgang fra Tibbevangen af).
Jeg talte 10+ Skovskader, 5 Dompapper, 6 Vindrosler. Skovskaderne var overraskende mange på det lille område der ved den lille mose. Her var også masser af Sjaggere med et par Vindrosler iblandt. Og så de sædvanlige Dompapper, som der i dag sås 5 og hørtes 5 af.
I dag valgte jeg ruten forbi Dådyrfarmen. På denne sti (Valnæsvej er en grusvej/grus-sti) igen mange Sjaggere. Henne ved Svanemosen hvor Valnæsvej ender igen masser af Sjaggere og yderligere 4 Vindrosler. Sjovt nok så jeg en 2-3 Stillids fouragere i et mindre bær-træ. Ved dette åbne sted hørte jeg den så, Ravnen altså. Først tænker man:"Hvad ?? En Ravn ??" og så lyden igen......og der kom den så - ret lavt og flyvende vest - øst skråt over mig. Huha....flot, flot....stor..."små-snakkende"....det store næb...den lidt spidse hale á la Ådselsgrib......flot flot. Det er min første Ravn dernede. Derefter ellers "bare" de sædvanlige fugle og nogen Egern hist og pist. For resten blev jeg "overfløjet" af Vandflyveren fra ruten mellem Aarhus og København; den ser jeg flere gange om ugen og næsten hver dag.


Herunder et af Egerne fra i dag. Denne fyr sad helt stille i den stilling i et par minutter.
Det er sjovt at se, når man går langs en af markerne, de Grågæs der er der. Man ser kun de vagtsomme strakte halse og hoveder. Der kan være ret mange i den høje vegation der er der nu.
Og til sidst....her er et foto af et af de mange skilte, der er rundt omkring og især ved alle stier der fører ind i hele Smør- og Fedtmoseområdet. Hund i snor, ingen knallert kørsel og ingen heste.

Det er da til at forstå. Men fakta er, at - mit gæt - 75 % af hundeejerne skider højt og flot på det og lader deres køtere rende frit omkring (retfærdigvis skal siges, at der er et indhegnet område, kaldet Træ-banken, hvor hunde har lov at gå frit og at en del hundeejere benytter sig af dette område). I denne uge har en Golden Retriever jagtet NaturCentrets høns og bidt en af hønsene ihjel. Ejeren - en dame - kaldte bare sig køter til sig og gik videre. Sidste år var der en billedeserie i lokalavisen, der viste en hund der i mosen jagtede/svømmede efter en ælling - begge i samme billede - og der efter et billede af køteren i vandet med ællingen i gabet og sluttelig den døde ælling vandet. FUCK HUNDE-EJERE. De har ikke en skid styr på deres møg-køtere eller respekt for de opsatte skilte.

Jeg har aldrig set en knallert dernede. Det skal siges.

Med hensyn til heste - der er et par rideskoler dernede - så er der visse steder tilladt at ride og visse steder er der særlige ridestier. HVAD der dog undrer mig er følgende:

Når en hundeejer lufter sin hund, så har de poser (oftest/meget ofte) med, som de samler hunde-høm-hømmerne op i.

Hvorfor skal en heste-ejer/rytter ikke have en tilsvarende pose/sort sæk med ? De krikker skider jo også på de fælles stier - hvadenten de er grusede eller asfalterede - der er dernede. Kan virkelig ikke se forskellen. Sådan er der så meget.


Og nu skal jeg i gang med en bog fra bunken af. Den er vel meget apropos ovenstående, nemlig Lars Jonsson's ny-udkomne


Lars Jonsson er en fantastisk fugletegner og ornitolog. Jeg har 3 bøger af ham i forvejen, nemlig "Fugle i Europa" som er en decideret fugleindentifikationshåndbog og lidt for os nørder, "Fugle og lys" samt "Mellem himmel og jord" (god titel i øvrigt ;-) ) . De 2 sidstnævnte er mere sådan kunstbøger med tekst fra oplevelser i naturen med fuglene og hans arbejde med at tegne/male dem. Alle er lige fantastiske.

Men altså, "Vinterfugle" er lige udkommet her i September 2016 og omhandler 60 almindelige svenske vinterfugle. Meget tekst til hver enkel fugl. Hele 335 sider. Jeg glæder mig til at komme i gang med den.



....and now to something completely different, som de altid sagde i de gode gamle "Monty Python Flying Circus" show i TV......i aften tager jeg hul på efterårets sidste foredragsrække på Folkeuniversitetet, nemlig "Waffen-SS - Europas nazistiske soldater" med følgende foredragsholdere: Claus Bundgaard Christensen, Peter Scharff Smith og Niels Bo Poulsen. Af materialet omkring foredragsrækken fremgår det, at den har danskere i tysk tjeneste under 2.verdenskrig som udgangspunkt. De 3 foredragsholdere har både sammen og hver for sig skrevet en del bøger her de seneste par år omhandlende dette emne og det er det der interesserer mig.....hvorfor meldte folk sig dertil ?....hvem var de ? .....hvor kom de fra (sociale baggrund) ?....og hvad skete der sidenhen med dem ?

Billedet herover er taget her til aften og er indledningen vist på "Overhead-projektor", derfor den lidt mørke og slørede kvalitet.


søndag den 20. november 2016

Vandstære i Mølleåen bag den gamle Rådvad Knivfabrik



I det forholdsvis gode vejr det var i dag, besluttede Lillemor og jeg at tage i skoven, nærmere bestemt i Dyrehaven med udgangspunkt ved den gamle Knivfabrik Rådvad som ligger ved Mølleåen. Ankommet dertil, kunne vi konstatere, at der på P-pladsen bag ved Rådvad Kro kun var en plads ledig, så heldig var vi.
(Husk at man kan klikke på billederne for se dem i større størrelse. Alle foto taget med mit mobilkamera. På min Facebook har jeg smidt 2 små film - også taget med mobilkameraet - af svømmende Vandstære).

Når man kommer ned fra P-pladsen, kan man vælge at gå direkte ind i Dyrehaven via en af de røde Porte. Vi fortsætter som altid hen til Knivfabrikken, for at gå ind gennem porten der. Nedenfor ses hele anlægget. Rådvad Knivfabrik er jo fra  1758, så det er et gammelt industrianlæg der ligger der. På billedet nedfor ses - udover Lillemor i sin røde jakke - fabrikken med søen til venstre. Anlægget blev jo dengang drevet ved hjælp af vandmøller (bl.a. deraf navnet Mølleåen) og der er 2 Møllevandløb der.
Her ses Hovedbygningen af den gamle knivfabrik. I dag er der bronze-støber-værksted i denne bygning.
Når man er kommet gennem porten, så er det første man ser en masse mere eller mindre tilhuggede sten og et "Vejskilt". Inde i gården ligger der Rådvad Stenhuggeri, en smed, Broncestøberiet, et Træskære-værksted + lidt andet. Der er også en Naturskole i sin egen bygning. Det er jo Staten der ejer området og de folk der har lejet sig ind med deres værsteder m.m.. har også opgaver for Staten, når Staten for restaureret gamle bygninger.
Herunder ses Stenhuggerværkstedet samt Lillemor på vej hen mod åen.
Herunder ses åen oppe fra vejen og hvor Vandhjulet i sin var placeret. Det er i dette "løb" man plejer at kunne se Vandstære her om vinteren.
Og i dag var vi "heldige" (det er vi nu næsten altid når vi er derude), for der var hele 3 Vandstære på det lille stykke her. Husk at billederne er taget med mobilkamraet, så deraf den lidt grumsede kvalitet. Herunder ses den ene stå på stenen midt i billedet:
Og herunder en anden på en træstamme ikke langt derfra. Den tredje holdt til lidt længere nede ad vandløbet. Dog bevægede de alle 3 sig rundt op og ned ad åen.


Da vi havde set os mætte, gik vi gennem/mellem de gamle bygninger og ind i Dyrehaven. Man følger Mølleåen på dette stykke og den er nu ca. 10 meter bred.  En lille kilometer inde ligger Mathildebroen. Vi konstaterede, at den er fuldtstændig udskiftet med en ny træ-bro af samme type som den gamle.....bortset fra at gelænderet nu er massive tømmer-stokke og ikke rafter som på den gamle bro. For små 8 år siden stod Lillemor og engang der midt på broen og studerede Isfugl på en gren bare 5-6 meter fra os. Den fiske der fra og ned i åen og så op igen. Vi stod der i ca. 10-15 minutter og så på den på den korte afstand. Herligt. Har siden kun set Isfugl i Mølleåen kortvarigt 2-3 gange.

Der var ingen Isfugl denne gang, så vi gik videre over broen og fortsatte gennem skoven. Herunder kan ses et stykke af Mølleåen, der snor sig gennem skoven her. 

Der er ret flot på denne årstid, selvom de fleste blade er faldet af alle træerne. Det gode ved Dyrehaven er, at de træer der vælter, de får lov at ligge og rådne og det giver liv til en masse insekter. Der er også set Sortspætter ved nogen af de gamle stubbe derude.


På mange af de døde og stadigt stående træer - det er nærmest kun stammerne der er tilbage har jeg bemærket - er der masser af de her flade svampe ligesom de også har masser af spor efter Spætternes hakken.



Når man på den tur vi går, kommer op mod et af skovløberhusene, så vælger vi altid at syd om sletten. Ved krydsning af en anden sti - der går mod alle hjortenes vinterfoderplads - er der en lysning. Her hørte vi først og siden så 3 Ravne flyve lige over os. Herligt. Det er bare en stor fugl med en fantastisk lyd. Rigtig oldnordisk.

Turen vi går er nærmest en stor cirkel og vi kommer ud igen nede ved Rådvad gennem en af de traditionelle store Røde porte. Jeg synes det er flot med disse røde porte med den regerende monarks bo-mærke for oven. Foriøvrigt så vi kun 8-10 Dådyr, heraf et hvidt, i Dyrehaven. Ellers ses mange flere samt også Kronhjorte og Sikahjorte. Sjovt nok har jeg aldrig set Rådyr derude, men jeg ved de findes derude. Rådyrene er jo vilde modsat de 3 andre Hjortearter som om end ikke er tamme, men så ikke helt sky for mennesker.

Ude på den anden side kommer man igen til Knivfabriksområdet. Her er alle de gamle tjenesteboliger beliggende. Der er både nogen grå murstensbygninger, nogen hvidkalkede som herunder og nogen gulkalkede nærmere knivfabrikken.

Som det ses her, foran de hvidkalkede bygninger, så er der i stensætningen brugt gamle møllehjul. Der er rigtig man hele vejen rundt.

Herunder de gule bygninger. Man kan se Lillemor ved den gule gavl. Lige foran hende er der en hvid gavl. Det er her billedet af åen længere oppe i indlægget er taget fra.

Som tidligere nævnt er der i den gamle hovedbygning bl.a. et bronze-støberi. Jeg har kendt nogen kunstnere, nu afdøde Steffen Lüttge, stadigt levende Peter Hesk og Pipin Henderson, der havde deres værksteder der. Der har jeg overværet når der skulle støbes i bronze. Varmt og meget facinerende at overvære. For enden af vejen kan man i øvrigt se Rådvad Kro, der ligger sådan lidt oppe. Men altså - i vinduerne til støberiet, kan man se en del små ting der er støbt der og trykker man næsen tilstrækkeligt flad mod vinduerne kan man se større modeller og støbte figurer derinde.





Så det havde igen været en dejlig tur derude med både Vandstær og Ravn.