søndag den 22. marts 2015

London 10. - 15. Marts 2015.

Lillemor og jeg har lige været en smuttur i London. Vi havde inviteret knægten (Thor) og svigerdatteren (Rie) med. Lillemor og jeg har nok været der en 4-5 gange nu og sidst for en 5 år siden. Jeg var der første gang i 1970. Knægten har været der 2 gange med sin Gymnasieklasse for en små 18 år siden mens vor svigerdatter aldrig har været der.
Ja - vi havde selv ordnet selv som vi plejer at gøre; finde billige billetter lang tid før afrejse, finde hotel o.s.v., dog ikke billeje denne gang. Vi havde fundet nogen billige billetter (ca. 4.500 t/rt for 4 personer) med Norwegian men faneme om ikke der opstod strejke hos piloterne i ugen op til vi skulle afsted. Hvad pokker skulle vi lige gøre...foreløbig var det de skandinaviske ruter der var berørt, men det kunne jo hurtigt udvides til også at omfatte de andre ruter, så hvad skulle vi lige gøre......??

OK - vi tog en hurtig beslutning et par dage før og fandt flybilletter hos Easy Jet, bookede og betalte disse (ca. 5.100 t/rt for 4 personer), så vi i det mindste kunne komme afsted, så måtte vi se hvordan det gik med strejken. På dagen for afrejse var der endnu ikke strejke på ruterne til London, men vi valgte alligevel at benytte Easy Jet billetterne, for tænk nu hvis de gik i strejke hos Norwegian når vi skulle hjem.

Faktisk var Easy Jet billetterne tidsmæssigt bedst for os, idet vi fik et par timer mere i London på ankomstdagen + det at vi vandt en time p.g.a. tidsforskellen.

OK - vi endte med at tabe de ca. 4.500 for Norwegian billetterne, men sådan er det. Hvor der handles, der spildes...... (og måske kan det sætte det lidt i relief, hvis jeg siger, at det er et beløb vi godt kan fyre af på en aften på en god restaurant for os alle 4 her i København, så værre er det altså ikke).

Men altså, - vi landede i Gatwick og med toget Gatwick Express direkte til Victoria Station og så med på-forhånd-indkøbte Oyster Card (ligesom Rejsekortet herhjemme) med Underground/the Tube derfra og en enkelt station til Green Park og så på gåtur 500 meter, ja - så var vi fremme ved vores hotel på Half Moon Street, en sidegade til Piccadilly, nemlig Hotel Hilton Green Park. Kvarteret er Mayfair.
Som det ses på billedet ligger Green Park lige dernede på den anden af side gaden Piccadilly. Når man stod dernede, så kunne vi se gennem parken ned til Buckingham Palace. Det tog bare 10 minutter at gå ind til Piccadilly Circus, 15 minutter til Trafalgar Square, 5 minutter til Buckingham Palace og 20 minutter til Parlamentet/Westminster Cathedral, så meget centralt om jeg så må sige.
Klik på kortet herover og det bliver større, det bliver alle billeder i øvrigt hvis I klikker på dem. I midtan af kortet er Piccadilly Circus. Lidt til venstre en firkantet bygning benævnt St. James Palace. Hvis man ser på e'et i Palace, så er det der , hvor vores hotel ligger. Det var i øvrigt et dejligt hotel med sådan morgenmads-restaurant som var lige efter knægtens hoved. Han fik stort set lavet omelet til sig hver dag og også ofte pølser og scrambled egg, brød og pålæg o.s.v. og oste og "Marmalade's" som kun englændere kan lave dem. Jeg nøjedes bare med de små pølser, scrambled egg, ristet toastbrød og Orange marmelade samt juice, mælk og kaffe. Damernes var lidt mere civiliseret.....

Fordi vi var ankommet tidligt på dagen til hotellet, ved 13-tiden, så gik vi efter indcheckning i vores dejlige værelser, op til Piccadilly Circus, derfra videre til Trafalgar Square.
Herover ses den øvre del af Trafalgar. Til venstre ses National Gallery (det engelske svar på Statens Museum for Kunst). I baggrunden ses kirken St.-Martin-in-the-fields. Bag ved mig er Canada House. Skråt til højre er South African House og helt til højre (også udenfor billedet) er søjlen med Lord Nelson øverst oppe.
Herover ses Thor, Rie et moi stående med National Gallery's hovedindgang bag os. Fra tidligere London-besøg, vidste Lillemor og jeg, at der i krypten under kirken St.-Matin-in-the-Fields var en fremragende Café, hvor man spiste godt og billigt. Kirken er sognekirke for bl.a. Dronning Elisabeth/Kongehuset og den er mægtig aktiv med bl.a. en masse velgørenhedsindsamlinger. De ansatte i Café'en er frivillige og overskud går til velgørenhed. Derudover er der til kirken tilknyttet både et Orkester, Academy of St.-Martin-in-the-Fields, et klassisk orkester stiftet af dirigenten Sir Neville Mariner, samt et kor. Begge dele er verdensberømte. Lillemor og jeg har tidligere været til en koncert i kirken med orkesteret og hjemmefra havde vi købt billetter til en klassisk koncert næste aftenmed musik af Mozart og Händel. Det ville være Thor's og Rie's første klassiske koncert, så vi var lidt spændt på deres reaktion. Det viste sig at døren ned ad trappen til krypten var lukket. Mærkeligt. Skulle café'en virkelig være lukket ?. Vi gik om på den anden side af kirken og sørme om der ikke var bygget en helt ny nedgang i form af et rundt glashus med trapper og elevator. Vi kom ned, fandt en plads og fik noget lækkert frokost dernede. Bagefter gik vi op ad Charing Cross Road for at komme til Soho, som Thor - fra gymnasietiden - åbenbart havde nogen gode minder om. En ting er at have været i Soho's pulveriserende natteliv en anden ting er at være der om eftermiddagen på en lidt kølig forårsdag (vi havde i øvrigt ca. 12 graders varme hver dag uden regn men dog med lidt vind nogen af dagene) så han virkede lidt skuffet over det. Vi tog så ned af Shaftebury's til Piccadilly Circus og så ned ad Regent Street til Pall Mall og hen ad denne. Det er her alle de gamle "Gentleman-Club's" ligger, såsom Athenum Club, Traveller's Club, The Reform Club o.s.v., der hvor Damer ikke har adgang og hvor the gentlemen kan være afslappet i ro og fred. De er flere hundrede år gamle de klubber og optagelseskriteriene er svære, næsten umulige, at blive medlem af.

Nede for enden ved St. James Palace og på St. James Street ligger der en gammel whisky-forretning, Berry Bros. & Rudd, som blev startet engang i 1698 og som siden har ligget på samme adresse, No. 3 St. James Street. Facaden og inventaret er over 200 år gammelt og når man træder ind, kommer man ind i et mørkt forretningslokale med brede træ-planker som gulv, vind og skæve, og med mørke høje træ-paneler på væggene fra gulv til loft. Skranke samt de høje kontor-pulte for enden af lokalet, hvor de ansatte stadig benytter disse siddende på høje firbenede skamler er ligeså gamle. Det er altså autentisk miljø man træder ind og fyldes med ærbødighed. Nåh, - jeg købte min sædvanlige flaske whisky, Glenfarclas 15 år (som jeg i øvrigt sidder og nyder et glas af her, af en gammel flaske, mens jeg skriver dette her), efter at vi havde beset "den hellige hal" = The Spirit rooom, fyldt med alverdens forskellige slags whisky, rom, gin og cognac.

Om aftenen tog vi tilbage til Soho for at finde et sted at spise og hold da op, sikke en forskel og sikke et liv der nu var...og ikke mindst optaget de fleste steder eller lang ventetid. Dog lykkedes det til sidst at finde et sted at få stillet sulten.

Næste dag, startede med, da sønnen vor havde opdaget, at han havde forkert fodtøj med (=skidesmarte men ikke gode at gå/vandre i), at vi tog i en særlig løbefodtøjsforretning og købte et par nye sportsko til ham. Vi sponserede den venstre sko. Derefter tog vi ned til Parlamentet og Westminster Abbey og beså disse ting udefra. Herunder ses Rie stå ved siden af Westminster Abbey til højre uden for billedet og med Parlamentet og Big Ben i baggrunden.
Vi gik her fra op ad White Hall, som er regeringsgaden i London. Herunder ses gennem gitteret Premierministerens bolig i Downing Street no. 10. Der er politibevogtning nu og opsat et gitter på tværs med låge i så man ikke, som før i tiden og som jeg har prøvet i 1970, kan komme helt ned til boligen. Alt dette siden IRA for mange år siden forsøgte et raketangreb fra Whitehall mod no. 10 da Margareth Thatcher var Premierminister.
Henne ved "The Horse Guard" ankom vi, og det var ikke planlagt, til tiden for dennes vagtskifte. Det var lidt af en bonus at få med.
Så endte vi oppe på Trafalgar Square og gik herfra ned af Northumberland Avenue mod Themsen og gik ind på en Pub Lillemor og jeg har været på før, nemlig Pubben "Sherlock Holmes", hvor 1.salen er indrettet som et museum for Sherlock Holmes med hans stue i Baker Street no. 221B. Herligt sted at sidde og spise. Efter Rie's ønske fik vi her frokost og den traditionelle "Fish and Chips".
Hjem og slappe af og så om aftenen gik vi så gennem Green Park ned til Buckingham Palace og forbi dette
og hen til en restaurant ved Victoria Station og spiste tidlig aftensmad der. Herunder ses Lillemor og jeg fotograferet af Rie.
Efter at have spist var vi i Teatret Victoria Palace og så musicalen "Billy Elliott" med musik af Elton John. Musicalen er lavet over biograffilmen af samme navn og handler om en minearbejder dreng, der hellere vil danse end bokse. Den går vist som musical i København her i år. Det var en rigtig god oplevelse for os alle.

Næste dag tog vi Underground fra Green Park til Westminster Bridge og købte billetter til en bådtur med en af færgerne derfra og ud til Greenwich. Det var en herlig sejl tur på en times tid og man så virkelig mange interessante ting undervejs. Blandt andet hvordan London's skyline har ændret sig. Indimellem mange flotte nye bygninger, men sandelig også nogen der er fejlplaceret i den grad. Jeg kan godt lide arkitektur og også gerne ny arkitektur som jeg kan finde smadderspændende og smadderflot, men det kan ofte irritere mig, at byplanlæggerne ikke altid tager højde for hvordan nye bygninger og arkitektur placeres i forhold til hinanden og ikke mindst i forhold til eksisterende gammel og bevaringsværdige flotte bygninger. Den slags er der en del eksempler på her langs Themsens bredder. Herunder ses Parlamentet og Big Ben og nedenfor ses en hvis Tur-båd a den type vi sejlede med og lige netop der fra.
Jeg har et stort hjerte for de stil-arter der kom lige omkring 1900-tallet; Art Nouveau, Jugendstil, (samt de dekorative stilarter Skønvirke og Arts and Craft), Art Deco, Funkis og Bauhaus (sidstnævnte lidt senere). Herunder ses en rigtig flot Art Deco bygning midt i billedet med noget der ligner et vække-ur på toppen.
Herunder nogen nye bygninger i kvarteret omkring St. Paul's Cathedral. Den høje bygning til venstre kaldes i daglig tale "Walkie-Talkie'en" og den spidse bygning for "Agurken". Sidstnævnte bygning, som ejes af de schweziske forsikringsfirma og hedder SWISS RE bygningen og den er jeg helt pjattet med.
En kopi af William Shakespeare's teater "Globe Theater" er opført her ved Themsen lige i nærheden af hvor det rigtige "The Globe" havde ligget. Der opføres Shakespeare-stykker i så original versioner, som det er muligt at lave. Lillemor og jeg har under vort forrige London-besøg set teaterstykke der. Ganske herlig oplevelse (bemærk det nye hus skråt bagved til højre).

Herunder ses næsten overfor Globe Theater Wilhelm Erobrerens slot "Tower of London". Hvad man ikke lige kan se af dette billede er, at "Tower" nu er omgivet af helt nye bygninger og helt tæt på. Lidt (meget) synd synes jeg, men sådan er det, her i London.
Og selvfølgelig sejler vi så under "Tower Bridge". Den er bare speciel og meget flot og meget britisk. Sådan. Bum.
Herunder ses et andet helt nyt spritmoderne bygningskompleks. Jeg kan godt lide det. Det ligger også en smule isoleret og generer ikke og generes ikke af andre bygninger.
Og her lige forude de ny finanscentrum med "sky-skrabere" i de gamle dokker kaldet "Dock-lands". Også det et nyt byggeri og, synes jeg, perfekt placeret.
Og så, efter en times sejlads, så ankom vi til Greenwich. Området herude er et kongeligt område, forstået på den her måde, at herude ligger Royal Naval Academy, Royal Observatory, et slot m.m. som nu er museer m.m. Der ligger også den gamle the-clipper "Cutty Sark", som er et gammelt sejlskib som sejlede the fra Indien/Asien til England hurtigst muligt. Herunder ses Royal Naval College og Academy hvor vi stod af.
Vi traskede straks op til Royal Observatory. Det er her 0-Meridianen går, altså her hvor man deler verdenen i en østlig og en vestlig halvkugle. Her står Thor og Rie med en fod på hver side af 0-meridianen, altså på hver sin verdenshalvdel.
Det var også herude i Greenwich, at skibene lå for anker i Themsen og dels kalibrerede deres kompasser ved at svaje samtlige 360 grader rundt og så også fik sat deres ure/kronometre til den rigtige tid, det vi kalder Greenwich Mean Time (GMT) som alle verdenens ure er indrettet efter; f.eks. er vi i Danmark en time foran GMT da vi ligger øst for Greenwich. I gamle dage stillede man urene efter en "bold" oppe på et af observatoriets tårne. Kort før kl. 12 hejses "bolden op" som det ses herunder:
...og når klokken så er 12,00 nøjagtig, falder bolden ned, som det ses herunder, og samtidigt affyredes i gamle dage kanonskud. Det sidste gøres ikke mere. Men herligt at overvære denne gamle tradition.
 

Vi spiste frokost derude og gik så ned for at tage færgen tilbage til London igen. Nede ved færgen, mens vi ventede på den, kunne vi se op på "Cutty Sark" og der opdagede jeg en figur man havde sat på en rå, som illustration af sømændenes arbejde med sejlene. Et arbejde udført uden sikkerhedsline og i alt slags vejr. Puha.
Om aftenen var vi St.-Martin-in-the-Fields og høre koncert. Mozart og Händel er bare god musik og noget som jeg hører ofte. Det gode ved denne koncert var, at dirigenten - der var en halv times pause - brugte næsten 20 min. på at forklare hvad Mozart mente med sin musik, når han spillede sådan eller sådan og så blev der givet eksempler herpå af orkestret. Det var ekstremt godt og pædagogisk og noget som selv jeg (tø-hø) fik noget ud af og som jeg tror, virkelig gav en god indføring i misikken for Thor og Rie. I hvert fald dejlig musik og dejlig aften, som sluttede i baren på hotellet med Oban 14 års whisky for min del.

Næste dag splittede vi op. Thor og Rie ville shoppe og Lillemor og jeg ville "se noget", så Lillemor og jeg tog med Underground til Cannon Street, hvor vi ved St. Paul's Cathedral gik over the Millenium Bridge til sydsiden af Themsen for at komme på museet "Tate Modern".
DET var en skuffelse uden lige. Efter sigende skulle det være en art for Londons svar på vores Louisiana, altså med moderne international kunst. Da vi kom indenfor på museet, som i øvrigt er et nedlagt gammelt elkraftværk, kiggede jeg museets folder om kunstnere igennem, men ikke en eneste, gentager IKKE EN ENESTE kunstner kendte jeg. Lutter ukendte navne og de fotos der var af enkelte værker kunne jeg heller ikke kende eller genkende. Det var ikke lige det, jeg eller Lillemor havde ventet, så vi besluttede at gå videre med det samme. Øv. Jeg havde ellers glædet mig til det museum.

Vi fortsatte forbi Shakespeares "The Globe Theater" hvor der var mange der ventede og videre forbi en rekonstruktion af  Sir Francis Drake's "The Golden Hind" og så frem til en Café i Rosa kæden hvor vi fik fantastisk god kaffe og ifølge Lillemor den bedste købe-Gulerodskage hun nogensinde har smagt.

Bagefter kom vi til en anden af de ting jeg gerne ville se på Londonturen, nemlig Krydseren HMS Belfast som havde deltaget i 2.Verdenskrig. Det er det eneste  britiske krigsskib der er tilbage fra d. 2. verdenskrig. Af en eller anden grund - det må være sømandsblodet i min familie - så har jeg altid været lidt interesseret i de store krigsskibe, så et besøg her, har været mål hvergang vi har været i London, men først nu lykkedes det. Her er så bare et par billeder fra besøget der. HMS Belfast ligger i øvrigt overfor "Tower", så ved I det:





Efter besøget på HMS Belfast gik over "Tower Bridge" . Forinden passerede vi denne specielle og flotte kontorbygning. Fra søsiden ser den helt rund ud.
Herunder ses et vue fra Tower Bridge mod netop Tower og med nye bygninger rundt om Tower. Det er sgu' svært at finde en grimasse der kan passe.
Vi satte kurs mod den der spidse bygning SWISS RE Tower kaldet Agurken. Det lykkedes mig at finde et sted, hvor man kunne fotografere den fra jorden og til toppen. Den er ret fantastisk synes jeg.
Grundplanet er en slags arkade hele vejen rundt. Smart ganske enkelt.

Næste dag var bl.a. helliget et besøg i St. Paul's  Cathedral. Også den er et imponerende bygningsværk. Man må ikke fotografere inde i den. Enhver der har et kamera bliver konstant gjort opmærksom på det. Lillemor, Thor og Rie var oppe i/på "Whispering Gallery" i kuplen og kunne rent faktisk høre hvad der blev visket på den modsatte side. Lillemor gik så ned til mig igen (jeg er ikke til det højde-halløj hvis jeg kan undgå det). mens Thor og Rie gik helt op på toppen af kuplen og havde den fedeste udsigt over London deroppe fra.

Fra St. Paul's gik vi så hen for at se "The Templar Church", en kirke fra 1200 tallet grundlagt af Tempelridderne og deres britiske hovedsæde. Lillemor og jeg har været der for nogen år siden og inde i kirken kan man se nogen, vistnok 6 , gravsten af Tempelriddere. Desværre var kirken ikke åben, så vi så den kun udefra. På billedet herunder kan man se en søjle med Tempelriddernes symbol, nemlig 2 riddere på en hest.

Herefter hjem og slappe af dog med den undtagelse, at jeg var et smut alene i nogle boghandlere og købe et par bøger om Art Decó bygninger og Arts & Craft samt....tada.....en bog om den amerikanske Sydstatsgeneral Jeb Stuart's gøren og laden før slaget ved Gettysburg i den amerikanske borgerkrig.

Vi havde dagen før opdaget, at gaden bag ved os var en del af et lille lokalsamfund kaldet Shepherdstown og fyldt med små pubber og rigtigt gode restauranter og hvor vi havde spist rigtigt godt. Også denne aften på samme restaurant.

Næste dag var det op at spise morgenmad, pakke så hjem til Danmark. Det havde været en rigtig god og hyggelig tur, som jeg tror vi alle sammen har nydt.

fredag den 27. februar 2015

Det blev så bekræftet....skod-bogudsalg 2015

Så har jeg været på bogudsalg hos såvel Bog & Ide og hos Arnold Busck og det er det absolut dårligste udsalg jeg nogensinde har været på.

Ingen af de 2 boghandler-kæders udsalg var 5 potter pis værd. Absolut Nada. Jeg har aldrig, gentager ALDRIG, set så dårligt et udsalg før. Jeg havde forventet et noget bedre hos Arnold Busck, men nej - de var absolut ringe. OK - der var da mange bøger og i og for sig, så kan jeg godt forstå at 99 % af udbudet var på udsalg for det var stort set kun - al ære og respekt, sådan da, for genren - læge-romaner og ugeblads bøger og så en helvedes masse kogebøger og en del biografier om sportfolk. Meget få RIGTIGE bøger.

Jeg havde jo gennemset begge kæders udsalgsaviser og kun fundet 4 bøger i alt, 2 hos hver kæde, der kunne være interessante og det endte med at jeg købte 1 bog hvert sted. Den ene er af den type jeg kalder køb-læs-smid væk-bøger; en bog til kun kr. 49,50:

..som er en erindringsbog, en art selvbiografi, af/om en tysk Jager-pilot fra 2. Verdenskrig, Günther Scholz, som startede i det tyske luftvåben/Luftwaffe i 1934 og gjorde tjeneste i bl.a. Condor-Legionen under den spanske borgerkrig og så ellers hele 2.verdenskrig med og altså overlevede denne. Bogen fangede min interesse som købs-objekt fordi, at jeg aldrig er stødt på en "selvbiografi" (der er en "ghost-writer" på ved navn Ingo Möbius) af/fra en tysk jagerpilot før, så  alene derfor interessen. Har læst mange biografier/erindringer om allierede piloter og andre allierede soldater, men som sagt aldrig en tysk jager-pilots.

Den anden bog er:

..og det giver jo nærmest sig selv, hvad den handler om. Dog overraskede den mig ved at være endda meget stor af den type der kaldes for "coffee-table book" og noget mere med billeder end tekst end jeg umiddelbart havde regnet med, men OK - til kr. 99,95 går den an.

fredag den 20. februar 2015

Bogudsalg i næste uge......eller noget....



Bogudsalget 2015 starter nu på Onsdag d. 25. Februar og jeg har lige checket de 2 ovenstående Boghandlerkæders kataloger og jeg er godt nok skuffet. OK - der er mange bøger og rigtig mange romaner som vanligt og måske er udvalget af romaner kraftigt udvidet hos begge kæder i forhold til tidligere ? Det virker sådan, selvom det ikke er den del af udsalget jeg koncentrerer mig om.

Min interesse ligger jo i det faglige område; historie, biografier, arkitektur, kunst og lignende og her er udvalget usædvanligt tyndt og fåtalligt. Hvad sker der lige ? I begge kataloger har jeg kun fundet 2 bøger, altså 2 hos hver,  som jeg vil se om jeg kan få fat i. Og så er det ikke engang "et must" at jeg får dem, men bare rare at have og læse (og så måske "sende videre i systemet"...).

Jeg er ikke så forhippet, at jeg vil forudbestille dem. Jeg vil bare møde op og se om de er der og bladre i dem og så evt. købe dem. Nu får vi at se. Nogen gange har de også bøger, som ikke er nævnt i katalogerne, så måske her ? Som sagt - vi far se. Skal du på bogudsalg i år ?

lørdag den 14. februar 2015

En smuttur til hinsidan....

Lillemor skal jo her til sommer "en spadserer-tur",  som Per Teilmann ville kalde det, i de svenske fjelde, nærmere betegnet Kungsleden oppe ved Abisko. Lillemor skal afsted sammen med vores svigerinde - min brors kone - Tove, som skal afsted på sin første tur. De skal vandre med rygsæk i fjeldene fra Abisko og ned mod Kebnekaise. Hvis der er noget Lillemor ikke gør, så er det "at gå ned på udstyr". Hun går meget op i det korrekte udstyr, ikke så meget navnet/mærket på udstyret, men at det er det bedste og anatomisk og vejrmæssigt og slidmæssigt og vægtmæssigt o.s.v. korrekte. Når der pakkes, så vejes ALT, simpelthen ALT, for det skal trods alt transporteres på ryggen ud i fjeldene og tit og ofte mange højdemeter op og ned på en dagsmarsch, som strækker sig fra 8-10 km til 20-23 km pr. dag og så betyder vægt altså noget.

Lillemor havde fået opsnuset, at der i et indkøbscenter, et nyt et, ved navn Emporium beliggende ved Hylle lige udenfor Malmø, skulle være et par "vandre-/fjeldudstyrs forretninger, så hun foreslog, at vi smuttede derover i dag, så afsted ved 09,30 tiden. Da vi var kommet over broen, så virkede vores Brobizz ikke ved betalingsanlægget. Vi har haft vores Brobizz siden det var muligt at købe en (gælder udover Øresundsbroen også til Storebæltsbroen, diverse færger hist og pist og f.eks. også betalingsveje rundt om f.eks. Oslo og Trondhjem i Norge) så det er en gammel stor Brobizz. Men nu - den virkede bare ikke. Men hende damen der kom hen til os, hun tog den med ind i det lille hus ved bommen, scannede den, scannede en ny og gav os så den ny helt omkostningsfrit. En smart lille sag, ca. halvt så stor som den gamle:

 Nåh, - afsted fra betalingsanlægget og knap 10 min. senere var vi ved Indkøbscentret, som ligger lige ved siden af de splinterny Malmø Arena i et helt nyt forretningskvarter:
Det der Emporia indkøbscenter er bare kanonstort. Og ret flot indgangsparti der var med fantastisk flot og blåt glas i buede former.

Vi var der sådan ca. kl. 10,10 og ikke mange mennesker var der, herligt. Vi skulle nu på jagt efter "alle de der out-door butikker" som Lillemor havde snuset sig frem til der skulle være. Jeg var jo bare med for selskabets skyld, men sagde dog, at hvis der var en boghandel, så ville jeg lige se efter om der var en eller anden bog om den svenske arkitekt Gunnar Asplund, som nærmest opfandt den nordiske funktionalisme (Funkis stilen) på Stockholmsudstillingen i 1930. Nåh, - vi gik rundt og fandt da også en 5-6 forretninger af den slag, næsten da, som Lillemor søgte og de blev alle grundigt gennemsøgt uden held.

På et tidspunkt siger Lillemor og peger, at der ovre ligger en boghandel. OK - Akademi Bokhandel stod der over døren. Jeg gik ind og Lillemor kiggede i en tøjforretning i nærheden.

Ud kom jeg med:
....en pragtfuld bog på 447 sider: Svenska stolar och deres formgivare 1893-2013 til bare s.kr. 299. Hold da op hvor den ser spændende ud. Lutter svenske stole. Herligt.

Og sørme om jeg ikke i den anden hånd havde:

en bog om/fra en ny udstilling om Prins Eugen på Waldemarsudde i Stockholm: Prins Eugen, fasetter ur et liv på 318 sider til s.kr. 379. Udstillingen på Waldemars Udde er lige åbnet her d. 7. februar og varer til 24.maj 2015. Den gad jeg godt se. Jeg har jo været på Waldemars Udde, Prins Eugen's privatbolig som nu er museum for/om ham, en del gange efterhånden og sidst i Maj 2013, som der bl.a. kan læses om her.

(Altså læsestof som jeg glæder mig til at komme i gang med: Lige nu læser jeg denne:
...............som omhandler, ja Skandinavisk stil i design og arkitektur).

Nåh, - lidt efter, efter at Lillemor havde gennemtrawlet endnu en forretning, passerede vi Ecco-skoforretning og der syntes Lillemor lige vi skulle ind. (Kun) Jeg kom ud med et par:
Ecco Biom Yak sko, stort set magen til dem jeg havde på og som er en små 3-4 år gamle og som jeg købte engang i Flensborg. De kostede s.kr. 1399.

Tilslut lykkedes det Lillemor at finde noget; et par cowboy-bukser i et mærke hun ikke kendte. Om det var desperation over ikke at have fundet noget af det der fjeld-halløj skal jeg lade være usagt :-)

Derefter i en delikatesseforretning og købe lækre ting og sager til frokost og aftensmad. Vi var hjemme igen ved 14-tiden.

....sådan kan det gå, når man bare er med som vej-finder og godt selskab: jeg skulle ikke have noget med kom fuldlæsset hjem :-)
Den svenske kr. står i ca. kurs 80, så der er nok sparet lidt.

fredag den 30. januar 2015

Dimission for Fysioterapeuter på Professionshøjskolen Metropol

De sidste 1½ år knægten min spillede ishockey, så læste han til Fysioterapeut inde på Professionshøjskolen Metropol, den afdeling der ligger på Sigurdsgade på Nørrebro. Forrige Mandag var han oppe til sidste eksamen og forsvare sin hovedopgave (Bachelor) og fik et flot 10-tal og dermed var han, efter de normerede samlede 3½ års studier, færdiguddannet som Fysioterapeut (også kaldet Professionsbachelor).

I dag var der så Dimission inde på Metropol og Lillemor og jeg og svigerdatteren var derinde og se på. Her bare et par elendige foto's taget med mobilkameraet:
På skiltet ude foran, kan man se hvilke uddannelser der er på denne afdeling af Metropol.
 
 Instituttets Uddannelseleder, Anette Helt Hansen, bød velkommen til de 99 færdiguddannede fysioterapeuter - der var vist knap 200 der var tilmeldt for 3½ år siden - og til deres familie og venner. Efter fællessang, Det er i dag et vejr, et solskinsvejr, holdt  fysioterapeutklinikejer Marianne Dall-Jepsen en flot tale til sine nye kolleger og fortalte om alt det de nu skulle ud at opleve. Herefter var der et musikalsk indslag med Anders Filipsen's Kvartet (trommer, kontrabas, klaver og sangerinde med noget fedt, fedt stille jazz-musik a la Billie Holiday) holdt uddannelsesleder Anette Helt Hansen så den lange tale for os alle - især de færdigtuddannede - og derefter gik hun over til udlevering af Eksamensbeviser. Hver klasse blev kaldt op for sig og skulle i fornavns alfabetisk rækkefølge stille op og så blev de enkeltvis kaldt hen for at få deres eksamensbevis til akkampagnement af klap og hujen og piften. Knægten min, med navnet Thor, stod selvfølgelig andensidst i sin klasse, som i øvrigt var den første der blev kaldt frem.

Bagefter uddelingen blev der holdt tale af en af de ny-uddannede fysioterapeuter, Camilla Keller, og hendes tale var om livet som studerende og forventningerne der til og til livet bagefter. Meget humoristisk tale.

Så en fællessang De unge smukke mennesker.

Herefter var der lige lidt afsluttende bemærkninger med bl.a. reception oppe på 1.sal på skolen. Klasserne havde inden dimissionen fået taget officielle professionelle klassebilleder, men der blev efter uddelingen lige taget en stribe amatørfoto's -de fleste med mobilkameraer - og herunder ses min version.:

Man kan se på ovenstående billede, at auditoriet, som var megastort, er ved at blive tømt. Jeg vil tro at vi var en knap 300 familie og venner tilstede.

Bagefter tog jeg ind til byen - jeg holdt jo fleksfri i dagens anledning. Jeg købte lidt italienske og spanske tørrede pølser i Torvehallerne; de franske opgav jeg i denne omgang, da jeg synes at deres priser efterhånden er blevet noget pebrede for disse; 80 kr. for 1 (en) pølse der er på størrelse med et brille-etui. Så var jeg i mine sædvanlige antikvariater (kun 1 bog om våben i den amerikanske borgerkrig) og hos boghandlen Arnold Busck ( en bog om Kunstnerdynastiet Syberg) på Købmagergade og derfra til Fona2000 på stræget for at købe en klassisk CD med Jean Sibelius' Finlandia og Karelia-suite.

Alt i alt en dejlig dag :-)