tirsdag den 7. juli 2015

Puha...sikke tider....

Mit sidste indlæg var d. 31.Maj 2015. Altså for over en måned siden. Ingen indlæg overhovedet i hele Juni. Fordi jeg ikke har været oplagt til det.

For det første har jeg og mine kolleger i den sidste måneds tid været ret presset på arbejdet. Mange årsager her til, men dem gider jeg simpelthen ikke komme ind på her. DET er sgu' for deprimerende. Så har der været valg og hele det "show" har jeg for en gang skyld fulgt rigtig meget med i i/på alle medier.

Og så manglende energi og træthed....

Og så, Torsdag d. 25. Juni om eftermiddagen på arbejdet (arbejder til kl. 18,00 om Torsdagen) så syntes jeg godt nok at mit urin så noget mørkt ud da jeg stod og tissede på toilettet, men kom fra det, da jeg havde bogstaveligt talt pisse-travlt. Om aftenen hjemme så var det helt mørkt. OK - det var vist ikke den farve det skulle have. Næste morgen, Fredag, var det det samme; meget mørkerødt, så jeg kontaktede min læge kl. 08,00 og han bad mig komme derover, så han kunne tage en prøve - måske en kraftig blære-betændelse. Derovre kunne han slet ikke måle noget p.g.a. den megen blod i urinen, så han sendte mig videre til Akut-afdelingen på Herlev Sygehus.


På sygehuset, hvor han havde ringet over og givet besked om mig, fik jeg taget blod- og urinprøve og også sendt til en scanning, som var en røntgenfotografering. Jeg havde ikke decideret ondt nogen steder, men følte mig oppustet og ligesom bare "lidt underlig tilpas". De gav mig så en tid til en scanning af blæren d. 10. Juli, for måske havde jeg en polyp i blæren. Jeg pissede stadig blod men det skulle jeg ikke tage mig af. OK - ikke særlig overbevist tog jeg hjem.

Her skal det lige indføres, at Lillemor om Onsdagen var taget til Abisko for at fjeldvandre på Kungsleden sammen med vores svigerinde. Min søn kunne jeg som sædvanligt ikke komme i kontakt med (han har tit mobilen sat på lydløs) og min bror var på vej - ham fik jeg fat i - til Jylland (var p.t. lige ankommet på Fyn), så jeg følte mig lidt som "Palle alene i verdenen".

Nåh, - jeg kom hjem og gik sådan lidt hvileløst rundt resten af dagen og kunne ikke rigtig finde hvile eller rigtig læse...zappede mest på tv'et....og pissede stadig rødt.

Om Lørdagen det samme, lidt oppustet, lidt spænding hen over maven over og under navlen på tværs og stadig pissen rødt. Om eftermiddagen ringede telefonen. Det var til min store overraskelse Lillemor. De var tilbage i Abisko. De havde opgivet turen. Foråret deroppe havde været ca. en måned forsinket og der havde hele vinteren faldet megen sne. Nu var alt kaos. De var efter overnatning på Abisko Fjell-station vandret ud til første hytte. Her havde de mødt et par, som havde været der 2 dage og som havde opgivet at vandre videre på grund af for megen afsmeltning af sne og oversvømmede områder i fjeldet. Et par piger ankom udefra fjeldet af og fortalte at alt var umuligt og kaotisk derude. De var med nød og næppe lige sluppet igennem fra den næste hytte af. Et "Shelter" derude med plads til 10 personer var blevet benyttet af 17 personer til overnatning. Selv brændeskuret havde der overnattet 5 personer i. Et selskab med professionelle guider var blevet fanget derude i moradset - elvene var jo fyldte og løbet over og havde oversvømmet store områder, samtidig med at der var masser af smelte-sne og is endnu derude så det kunne kun blive værre - var reddet ud med helikoptere. SÅ havde Lillemor og svigerinden besluttet at stoppe. De havde overnattet i hytten og så vendt tilbage til Abisko Fjell-station om Lørdagen. De havde tænkt på at tage et par dage i Kiruna og så ellers køre mod Kebnekaise og vandre derud. Men i Kiruna kunne de kun finde overnatning for en nat - hele byen var optaget af en musik-festival. Så besluttede de at flyve hjem og ville så, meddelte Lillemor mig, lande i Kastrup Søndag kl. 14,40. OK - surt show at få ødelagt deres vandretur på den måde. Jeg fortalte ikke noget om mig.

Om søndagen det samme, blod i urinen og den her ubestemmelige fornemmelse hen over maven. Jeg hentede dem i Lufthaven (havde fået besked på IKKE at fortælle min bror det, når han ringede for at høre til mig, fordi svigerinden vidste at han havde glædet sig til det arrangement i Varde/Oksbøl (gamle soldaterkammerater og kanoner og kampvogne og sådan) og så kørte vi først svigerinden hjem til Gentofte (hvorfra hun ringede til min bror, som så kørte hjem med det samme) og så ellers hjem til os. Først hjemme fortalte jeg, hvad jeg havde oplevet siden Torsdag. Lillemor så bestemt ikke glad ud ved den nyhed.

Mandag blev jeg hjemme fra arbejdet. Om eftermiddagen kom min bror og svigerinde på besøg for at svigerinde og Lillemor kunne bytte foto's - de havde trods alt fået taget nogen stykker. Jeg havde det ikke godt; jeg havde smerter og det blev værre og værre. Da de var gået ringede jeg til akutten og fik besked på at komme. Klokken var da 16,00. Lang ventetid, en ny røntgen og nye blodprøver og urinprøve, fik noget smertestillende der hjalp fantastisk hurtigt. Og så en snak med først en læge (mave-tarm) som fortalte at jeg ikke hørte til i hans afd. og derefter med en fra urologisk afdeling der kunne fortælle mig, at jeg havde en stor nyresten siddende lige uden for venstre nyre (den var lige kommet ud af den)  og at jeg fik tid til undersøgelse = nye scanninger med radioaktivt kontrast-væske. Vi var hjemme ved 23,30-tiden. Jeg var helt færdig.

Næste dag afsted til mødetid 08,15. 2 forskellige scanninger. Lillemor var med og hun kunne se på de skærme der kørte, at mine nyrer lyste op af den der kontrastvædske, men at den venstre fortsatte med at lyse mens den anden blev mørk. Den venstre blev åbenbart ikke rigtig tømt. Derefter ind til en læge. Han viste os på skærm at min venstre nyre var i fare. Det virkede som om at nyrestenen blokerede for "afvandingen" fra den nyre. Han spurgte hvornår jeg sidst havde spist og jeg oplyste at jeg havde spist en banan for en time siden. Ærgerligt, for ellers var jeg røget direkte op på operationsbordet, for nu gjaldt det om at redde nyren. Nu måtte det udsættes til i morgen. Jeg fik mødetid kl. 07,00 og skulle faste fra Tirsdag kl. 24,00 og måtte slet drikke efter kl. 06,00 Onsdag morgen.

Pis - bogstaveligt talt. Jeg blev godt nok noget urolig. Nåh - der var ikke noget at gøre ved det.

Altså næste dag, Onsdag, mødte vi - Lillemor var med (hun havde besluttet at fortsætte sin ferie i stedet for at tage på arbejde selvom vandreturen var afblæst) som aftalt. Jeg havde jo allerede fået reserveret en stue - enestue oven i købet - så hen på den og skifte til det yndige operationstøj og så ellers vente på at det blev min tur. Noget efter fik vi at vide at det først ville blive ved 14-tiden, så lidt senere at det ville blive kl. 13. Ventetid - jeg sov lidt - mens Lillemor læste eller så tv. Kl. 13 blev jeg kørt ned og anbragt på briksen. Først noget saltvand indsprøjtet, så noget smertestillende og så det bedøvende, alt sammen gennem "et beslag af en art" monteret på oversiden af hånden. Det virker hurtigt det der bedøvelsesmiddel for jeg var hurtigt væk....5-10-15 sekunder ???
Så vågnede jeg på en opvågningsstue. En kvindelig læge, der havde opereret mig, fortalte mig om operationen; at de jo "gik op gennem" urinrøret med det hele, at jeg havde fået opsat et rør der går fra/i nyren til til/i blæren for at aflaste nyren. De havde prøvet at fjerne stenen men kunne ikke lige der, de havde ovenikøbet lavet en lille rids i urin-lederen. De havde konstateret betændelse/puds ved nyren, så nu skulle jeg også spise penicillin piller ved siden af piller for smidiggørelse af urin-lederen. Jeg skal så opereres igen d. 21. Juli for at få fjernet nyre-stenen, hvis den ikke selv er kommet ud af naturlig vej = pisset ud. Det sagde hun med et smil (der er jo forbundet en del smerter med det - øv). Jeg ville nok stadig have blod i urinen ligesom jeg ville have trang til at tisse hele tiden.

Så blev jeg kørt op på stuen på 22. etage og lå lidt der og kviknede til. Operationen havde taget 1 time og et kvarter. På afdelingen regnede de med at jeg blev sendt hjem samme dag, de ventede bare på journalen fra operationsgangen og stuegangen med lægen. Lang ventetid. Først ved 18-tiden kom jeg til at tale med overlægen, som havde været med til operationen og fik stort set det samme at vide. Så blev jeg løsladt.

Og ja - de første dage, Torsdag - lørdag, rendte jeg og "sjatpissede" hvert 45. minut. Stadig med blod i urinen, dog ikke så heftigt som før. Og det er ligesom at pisse glasskår, så ondt gjorde det hver gang, så jeg ligesom skulle tage tilløb hver gang. Søndag og i går Mandag er det gået meget bedre. Jeg har kun taget smertestillende en gang (Torsdag eller Fredag) ellers sparer jeg på de sager.

Jeg skal til Island i starten af August og er spændt på om vi kommer det, da jeg jo skal operes igen d. 21. Juli. Det er noget lort, kort og godt.

Jeg har gået lidt små-ture i den her tid, men ellers ikke lavet andet end været nede og købe små-ting.
I dag var jeg i Føtex i Lautrupvang og der så jeg en Strandskade unge på vejen, mens en af forældrefuglene sad på et tag og kaldte: (klik på billederne for at dem i stor størrelse)


 
og slutteligen - den kan lige skimtes - forældrefuglen der sidder på taget og kalder på ungen



Til slut er det lykkedes Lillemor at få nogen af de forudbetalte udgifter/overnatninger på vandreturen tilbage fra STF (Svenska Turist Föreningen), så det er da meget godt.

søndag den 31. maj 2015

Rudolph Tegner, hans museum samt Suste Bonnén og kvinderne.....

Som omtalt i forrige indlæg, så ville jeg jo op og se Rudolph Tegners Museum i dag og det kom jeg. Da jeg vågnede her i morges ved 05,45-tiden, så var det til lyden af styrtplaskende regnvejr. Ned og sætte kaffen over og da jeg kiggede ud, så var denne flotte regnbue at se. Som sædvanligt er sådan et syn flottere i virkeligheden end når den ses via en mobiltelefons kamera. I øvrigt er alle foto's (undtagen 4) taget med mobiltelefonens kamera på dagens tur og der af den lidt mystiske kvalitet. Husk at man kan trykke på billederne for at få dem i større størrelse.

Afsted drog jeg ca. kvart over 11. Altid rart at køre "ud på landet" og se marker og skove. Dog er det smerteligt, når man nu kører gennem det danske landskab, at bemærke manglen på fugle (bortset fra Husskader, Råger, Alliker og Krager). Der er ingen svaler at se over markerne eller i nærheden af bondegårdene. Det danske landskab er i dag et såkaldt "kultur-landskab" = intensivt drevne landbrug, hvor markerne i den grad er sprøjtet fri for insekter m.v. så det - bortset fra afgrøderne - er totalt dødt for liv og dermed f.eks. ingen Land- eller hussvaler eller andre fugle. Jo da - jeg så et par Fasaner hist og pist, men det var også alt.

Jeg var fremme lige lidt før kl. 12, som er museets åbningstid. Fra P-pladsen ser man museet som er en stor kolos i armeret Jern-beton. Ikke specielt køn at se på:

Til gengæld ser man denne sten stå på P-pladsen og den bliver man, trods alt, i godt humør af:

Rudolph Tegners Museum ligger jo i landskabet "Rusland" som er et fredet område. Det er bløde bakker med lyng o.s.v. Lige omkring museet har Tegner opstillet 14 statuer og jeg gik en tur i landskabet og så alle statuerne. Vejret var meget omskifteligt; OK - det blæste pænt og der var en enkelt byge som jeg overlevede, ved at søge ly under et træ, men det betød også at lyset skiftede hele tiden med kun få gange solskin, så det var svært at tage ordentlige foto's. Herunder et par eksempler af Tegners statuer:


Herunder et kig til Museet, der ligger ret bastant i landskabet:

..og herunder endnu et foto af museet, hvor man også - hvis man ser efter - kan se et par statuer i landskabet:

På foto'et herunder, kan man i det fjerne i horisonten se Kattegat:

På billedet herunder burde himlen have været ren blå og blottet for skyer, ok - måske en enkel drivende cumulus-sky - så havde det været flot landskab med hede-arealet og den gule raps-mark:

Jeg bemærkede et sted et par store Lærketræer og før den omtalte byge satte ind, så så jeg hvordan vinden rystede grenene så store støvskyer af pollen-støv bevægede sig gennem landskabet.

Og så var det tid til at komme ind på Museet og se flere af Tegners statuer og også foto-udstillingen af Suste Bonnén "Tegner og kvinderne"

Tegner er jo mest kendt - måske endda mest mis-kendt - for sine store grove, monumentale figurer og statuer, men enkelte malerier har han da begået. Det nedenstående er nappet fra Internettet og må være en skitse til en af hans figurgrupper om de 3 gratier. Af damernes frisure at dømme, så ligner det at være fra en gang i 20'erne +/- 10 år. Maleriet er IKKE på museet, d.v.s. jeg så ikke nogen malerier nogetsted:

Jeg har været på Tegner's museum en gang for mange år siden og huskede det som stort, forvirret, overfyldt med "grimme" statuer. Med skam at melde, så ændrede gensynet med museet ikke meget ved den erindring og mening. Han er meget speciel. Det sjove er, synes jeg, at han ind i mellem laver noget meget flot og skal vi sige enkelt og det er sjovt nok de få ting der står i det offentlige rum hist og pist. Dem - det er min teori - lavede han nok for at få smør på brødet, mens de andre - som jeg synes er for grove, for monumentale, for mærkelige, ofte lidt mærkeligt proportionerede - er det han selv kunne lide at lave. Men det er jo bare min ydmyge mening, men der er nok lidt om det, siden han i samtiden var lidt ugle-set. Nedenfor et par af hans ting, hvor af nogle af disse store gips-figurer blev realiseret i bronze og kan ses hist og her - se.bl.a. forrige indlæg:
Herover ses i baggrunden den figur, der står på Nordmolen i Helsingør.

Herover ses "Mod lyset" som står inde ved Rigshospitalet på hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej.

Herover ses en version af de 3 gratier. Bemærk statuen til højre, hvor hovedet er gået i stykker, så ansigtet mangler. Det virker grotesk og uhyggeligt.

Så kom jeg til sær-udstillingen med foto's af Suste Bonnén. Hun har fortolket nogen af Tegner's statuer i fotografisk form. Nogen af figurerne fandt jeg i museet. Herunder ses Suste's fortolkning (hvert foto er ca. 100 x 70 cm) af Tegner's "Frøen":

...og herunder ses Tegner's gips-figur. Hun er i naturlig størrelse:

Det der med "Frøen" fik mig til at tænke på en anden statue med samme navn, som jeg så i Stockholm på Prins Eugen's Waldemarsudde. Også en ung pige i henholdsvis bronze (i Waldemarsudde park) og i marmor (indenfor i udstillingsbygningen). Tegner's hedder vel "Frøen" fordi pigen nok er ved at foretage et (frø-)spring, mens dem i Stockholm hedder "Frøen" fordi der ved pigens venstre (på billedet højre) knæ er en lille frø på jorden. Den symbolik, den symbolik....


Nåh, - det var et (frø-) sidespring.

Herunder ses Suste's fortolkning af dansegruppe eller de 3 gratier. Det er 3 piger i rygvendt dans/rundgang, så alle 3 kommer forrest - nærmest kameraet - og så er de 3 foto's kopieret sammen til et stort foto. Det er vel lidt over en meter højt og dermed flere meter langt:

Herunder ses Tegner's original, som hedder "Danserinde-brønden" og som står i Helsingør:

De går igen - med slør - på nedenstående foto-collage (studieoptagelse af pigerne kopieret ind på et landskabsbillede fra museumsparken):


Herunder endnu en collage. Mon ikke det er den gruppe, som er vist længere oppe i indlægget (og som er vist igen under fotoet) ? :


Der lå godt nok en gips-havfrue, på ryggen og med fiskehale, et sted i en af salene i museet, men hvordan Suste's foto's af piger i vand/havfruer ellers kom ind i billedet (der var en stribe af disse undervandsfoto's) fik jeg ikke helt styr på; vistnok noget med at Tegner har lavet nogle figurer over H.C.Andersen's eventyr om samme:

Og herunder igen en collage; 3 nøgne mennesker - en ung pige, en mand og en kvinde kopieret ind i et landskabsbillede. Sammenhængen fik jeg i dette tilfælde heller ikke fat i her:
 
 
Der var mange flere foto's af Suste Bonnén og hendes fortolkninger af Tegner's statuer, men dem må I selv tage op at se.

Selvom Tegner bestemt ikke er min kop te, så er museet og statue-parken et besøg værd. Suste Bonnén's udstilling er så sandelig også værd at se. Hun kan bare det der med foto's. På en måde en spændende billedhugger og et meget specielt Museum. 

fredag den 29. maj 2015

1 uges "ferie" til mig = Lillemor på Vandretur i Lake District, England.

I morgen starter jeg på "en uges ferie". Jeg skal aflevere Lillemor i Kastrup Lufthavn kl. 06,30 fordi Lillemor skal på en uges Vandre-ferie med Dansk Vandre Laug (DVL) i Lake District i nordøst England:

De flyver til Manchester i morgen tidligt Lørdag og kommer hjem næste Søndag aften ved 22-tiden.

De skal bo i byen Windermere, hvor de - DVL - har lejet et lille hotel/Cottage kun til dem:
Herfra skal de hver dag ud på dagsture, altså små ture på 10 til 20 km alt afhængig af sværhed/stigninger o.s.v. Altså ikke noget med at slæbe al bagagen med hver dag; bare en dagsrygsæk. Der bliver formentlig plads til en masse hygge om aftenen i Windermere og på hotellet.

Man må sige, at efter foto's at dømme, så er der meget flot og meget varieret derovre.

Mange af landskaberne minder enormt meget om Nordskandinavien og det gør bestemt ikke noget, for Lillemor skal i starten af Juli på en 14 dages tur med vores svigerinde (min storebrors hustru) op til Abisko i Nordsverige og vandre sydpå ad Kungsleden i fjeldene der, bl.a. til Kebnekaise - Sverige's højeste bjerg. Hun har vandret den tur før med en anden veninde, mens det er vores svigerindes debut som fjeldvandrer. Det bliver sejt.

Jeg skal selvfølgelig være på arbejde i næste uge ligesom jeg også er på arbejde når hun er afsted i Sverige/Abisko/Kungsleden, men derfor er der jo ting nok at tage sig til, når man er alene. F.eks. påtænker jeg en tur til "Rusland".....altså ikke DET Rusland, men det "Rusland", naturområdet, der ligger oppe på toppen af Nordsjælland, for der ligger nemlig Rudplph Tegner's Museum og der åbner kunstfotografen Suste Bonnén en udstilling over temaet "Tegner og kvinderne". Af foromtalen fremgår det, at Suste Bonnén har lavet parafraser over Tegner's skulpturer med levende modeller....og det lyder spændende - på alle måder.


Rudolph Tegner var jo en i sin tid - nok også i eftertiden - en miskendt skulptør. Vist fik han lavet skulpturer, der fik plads i det offentlige rum, men ofte også med en del kritik. Faktisk endte det med, at Tegner opførte sit eget museum - der oppe i "Rusland" - for ingen offentlige museer/samlinger anså hans kunst for "rigtig" og "lødig" og ville hverken eje eller have ham. Personligt kan jeg godt lide hans stil. Herunder et par eksempler af skulpturer fra Tegner's hånd:
Ovenstående står på havnen i Helsingør.

Ovenstående står på et torv i Helsingør og bruges om sommeren af Helsingørs studenter til at danse om a la den måde som "Krinsen" blev brugt inde på Kongens Nytorv i København.


Ovenstående - "Mod lyset" - er en hyldet til lægen Niels Finsen og står på hjørnet af Blegdamsvej og Tagensvej inde ved Rigshospitalet i København.

Udover Suste Bonnén's udstilling er der jo selvfølgelig Tegners skulpturer på museet at se, samt - og ikke mindst - alle de skulpturer der er i landskabet rundt omkring museet der oppe i "Rusland".

Men der er sikkert også andre ting at lave i mine 2 "kommende ferier". Kede mig kommer jeg i hvert fald ikke til.

søndag den 24. maj 2015

En dejlig dag...

Jeg bor jo i Hjortespring - den nordlige del af Herlev Kommune - og har nærmest Smør- og Fedtmosen i min "baghave"; i netop disse dage, kan jeg fra min haveterrasse høre både Nattergal og Gøg "nede fra mosen" af.  Jeg flyttede til Herlev i 1975 og har aldrig boet mere end 1,5 km fra denne mose, som også indeholder en masse økologisk drevne marker, rideskoler, fåre-folde, kvæg-folde og sågar også en Dådyr-hjortefarm. I Smørmosen udspringer Værebro Å (Tubberup Å), som har sit udløb i Roskilde Fjord. Jeg har altså gået rigtig mange ture dernede, dels alene, dels med Lillemor og knægten og rigtig mange ture med en fuglekammerat Frank Desting. Sidstnævnte har jeg lært meget om fugle af. 

I 1978 udgav en lokal ung mand en bog om "Mosen" som jeg kalder den i daglig tale. En herlig bog i A4 format:


Forfatteren Bjarne Jensen skrev den da han var i slut-20'erne og den er bare rigtig god med mange tegnede illustrationer og fotos af ham selv. Den bog købte jeg selvfølgelig, da den udkom og jeg har den endnu - godt slidt. Den omhandler dyre- og plantelivet dernede på alle årets årstider.

Men altså....Smør- og Fedtmosen er en lokal skønhed synes jeg; bare et kvarters kørsel fra Rådhuspladsen. Alligevel føler man sig ude på landet på grund af de marker der er, der er også store "skov-områder" og en hulens masse mose-huller, som kan ses af de 2 nedenstående illustrationer, som først er et steriliseret kort og dernæst et foto fra Google-earth:

(Klik på billederne så de ses i stor udgave. Jeg bor nede i kortets venstre hjørne og kan gå ned i mosen på 5-10 minutter).

Den store vej, der går skærer billedet "lodret" i næsten højre side er Hareskov- eller Hillerødmotorvejen. Skoven øverst er Hareskoven. Man kan se, at Smør- og Fedtmoseområdet går fra motorvejen af og helt ud til billedets venstre side.

Men altså - igen - Smør- og Fedtmosen - som ligger på grænsen mellem Herlev og Gladsaxe Kommuner.....den gik Lillemor og jeg tur i, i dag i dette pragtfulde vejr som det har været. Først passeres en rideskole og bag denne drejer man ind i mosen og går langs Værebro Å. Undervejs var der Havesangere, Munke og Skovskader som de mest iøjenfaldne fugle.Ved den næste rideskole sås pænt med både By- og Landsvaler. Sidstnævnte kunne vi se flyve ind og ud af stalden og endda også et par reder derinde. Også et par "skrattende" Fiskehejre kom flyvende over os. Også en Nattergal begyndte så småt på sin sang, men den var åbenbart ikke rigtig i stødet til længere serenader. Længere henne - hvor stien går igennem et meget sumpet område, fik jeg øje på et Rådyr. Jeg sagde til Lillemor, at der stod sgu' et Rådyr. Jeg sagde så, at den sgu' da nok var kunstig, for den stod helt stille selvom vi snakkede og bevægede os bare 10 meter fra den. Lillemor mente den var levende. Jeg klappede i hænderne og så faneme om den ikke stille og roligt gik et par skridt og så ellers vendte rumpen mod os og gik stille og roligt fra os dybere ind i mosen/sumpen. Herligt. Det er det allerførste Rådyr jeg har nogensinde har set dernede. Såvidt jeg husker, har Bjarne Jensen - forfatteren til den ovenfor nævnte bog - skrevet, at han har set mange spor dernede, men aldrig set et Rådyr dernede (altså før 1978). Jeg kender dog et par stykker, der gennem årene har set Rådyr hist og pist dernede. Men herligt at opleve det. Lidt efter, da vi kom ud i mere åbent terræn ved et sumpet stykke langs åen hørte jeg lige pludselig en Sanger, jeg ikke har hørt længe; En Gulbug. Den har en speciel sang, der nærmest lyder som om man trykker på et af de der baby-pivedyr. Den lyttede vi længe til, for det er en herlig sang/lyd den har. Så fortsatte vi over til fugletårnet. På vejen hørtes bl.a. Kærsanger, Tornsanger, Havesanger og Rørsangere. Og så - ved eller snarere oppe i fugletårnet - der mødte jeg mine gamle fuglekammerater Peter Godtfredsen og Frank Desting. De 2 herrer har jeg været på mange fugleture med, både herhjemme og i Sverige. Vi var meget aktive før i tiden i noget der hed (og stadig hedder) Gladsaxe Fuglegruppe. I dag er Peter og jeg ikke så aktive på tur-fronten mere. Modsat Frank, der farer land og rige og Sverige rundt og ser på fugle året rundt. Frank har set imponerende hele 369 forskellige slags fugle her i Danmark. Selv ligger jeg vistnok lige omkring de 300 arter. Jeg har ikke helt styr på det, for jeg fører ikke en DK-liste, kun en liste over alle de fugle jeg har set og det uanset om det er her i landet, i USA, Sverige eller andet sted/land. Den eneste liste jeg hygger mig med er en matrikel liste, altså de arter jeg har set/hørt her fra min bopæl/matrikel og den er på 60 fuglearter og 6 (vildtlevende) pattedyr og 1 Krybdyr.

Nedenfor et rigtigt gammelt foto af en del af den daværende Gladsaxe Fuglegruppe: Peter ses helt til venstre, Jeg står i korte bukser og spraglet/blomstret polo-trøje og Frank forrest med vest og langt mørkt hår:


Gruppen eksisterer stadigvæk men med mange nye medlemmer, som jeg ikke kender. Der er dog et par stykker af de gamle endnu, deriblandt Frank.

Men alt i alt, en herlig tur med dejlige fugle herlige mennesker.

torsdag den 21. maj 2015

En Anders Zorn "selfie" ? ... :-)

Som det jo nok er visse læsere bekendt, så strækker en af mine mange (kunst-)interesser sig også over nordisk kunst og især svenske kunstnere; det kan jo ses på min bogliste ved at trykke på denne linie her. Især svenske Anders Zorn . Hans hjem, Zorn-gården i Mora i Dalarna, har jeg besøgt en stribe gange. Det er et fantastisk hjem at besøge.

Jeg får en masse nyhedsbreve o.s.v. om alt muligt, og i et af dem var der et nedenstående foto, som vel nærmest må betegnes som en af de ældste "selfie's" der findes i verdenen; ikke et selvportræt, men et foto man selv har taget af et "emne" og hvor man selv er med på:
 
Hvis man har studeret lidt om Zorn, så ved man, at han bl.a. malede en hel del nøgne piger; malerier især fra Dalarö i den svenske skærgård eller fra hans hjem i Dalarna. Vi ved, at han brugte levende modeller, men vi ved også, at han - som mange andre malere, som f.eks. Skagensmalerne (især Krøyer), som J.F.Willumsen m.fl. også brugte kameraet til at tage fotografier af modellerne for så at male maleriet i ro og mag.
Det ovenfor viste foto tror jeg han har taget ved en smutter. Han har skulle fotografere ung-møen i baggrunden og så lige har ville pudse rette/indstille linsen og så kommet til at tage foto'et. Jeg kan ikke forestille mig, at han har gjort det med vilje. Men sjovt er det og kan vel så betragtes som en af de tidligste "selfie" fotografier i verdenen. Det må være taget omkring år 1900.


Fotoet er fra en artikel i den svenske avis "Dagens Nyheter" og som handler om, at der d. 6.juni 2015 - altså om snart - udkommer en bog med titlen "Fotografen Zorn".......og den må jeg vel så nødvendigvis så nok investere i - det kan jo aldrig skade at udvide samlingen af Zorn bøger.