lørdag den 24. september 2016

Tur til Brorfelde Observatorium og Elmely Kro........


Lillemors lillebror Kim bor med sin hustru Birgitte i udkanten af Nykøbing Sjælland på vejen mod Rørvig. Derfor er det ikke så tit vi ses. Når vi så gør, så gør vi det jævnligt på den måde, at vi mødes et eller andet sted "midtvejs" og så går en lang tur og derefter får noget frokost på en af vores land så mange dejlige landevejskroer.


Vi mødtes kl. 11,30 ved Brorfelde Observatorium, som ligger i det meget flotte bakkede midtsjællandske landskab syd for Kvanløse ved Ugerløse. Vejret var denne Septemberdag dejligt og lunt. Brorfelde Observatorium ligger på en bakketop. Bygget i 1953 under Københavns Universitets auspecier. Jeg havde aldrig været der før, kun hørt og læst om det samt set nogle få glimt i TV fra gamle (sort/hvide) dage. I dag er oberservatoriet mere eller mindre nedlagt; nogle af de store kikkerter er flyttet andre steder hen og andre benyttes af amatørastronomforeninger. Det er hensigten at gøre området til et Videnscenter. Der er udover de 4 observatoriebygninger en 6-7 andre bygninger, som det er meningen skal bruges til dette Videnscenter som åbnes for offentligheden om nogen år.

Herover ses de 4 eksisterende observatorier der ligger oppe på bakketoppen. Vi gik fra P-pladsen ved Brorfelde's værkstedsbygninger og op ad bakkerne til Observatorierne. Herunder ses fra venstre af Spanielhunden-af-en-art Pajo, svoger Kim, svigerinde Birgitte samt Lillemor:
Herunder den største af observatoriebygningerne. Den havde indeholdt det, der hedder Meridian-kikkerten og som nu er flyttet vistnok til de internationale Observatorium på Gran Canaria. Det skulle stadig være et af de bedste i verdenen af sin slags.

Ved siden af bygningen så nogle Hvepse flyve op og ned og opdagede et lille hul på en  5-7 cm i diameter hvorfra Hvepsene fløj til og fra. På billedet herunder kan man nederst i hullets højre del ane en Hveps på vej ud, ligesom man på billedet nederst til højre kan se en kravlende Hveps. OK - altså Jord-hvepse, der har deres bo i jorden. Det er dem, som rovfuglen Hvepsevågen elsker at grave frem.
Herunder den næststørste observatoriebygning, kaldet Schmidt-kuplen.
Ved alle bygningerne på vejen op fra P-pladsen stod skilte som vist herunder, der forklarede hvad det var for en bygning, hvad den indeholdt/havde indeholdt og hvad den brugtes til nu eller skulle bruges til i det ny Videnscenter. Det var meget informativt. På et lille rundt kort under teksten var bygningen markeret med en rød pil.


Omkring den store Observatoriebygning, den med Meridian-halløjet, var der 2 cirkler, bestående af en centerstolpe med en planet og en komet på. Udenom stod 6-8 pæle der kunne forbindes med snor/ledning omkring centerpælen. Herunder ses Saturn:

...og herunder hvad jeg opfattede som en Komet...i hvert fald en krøllet asteroide/komet.


Der var ingen skilte eller anden forklaring på de der 2 cirkler med pæle.


Når man står deroppe på Brorfelde, så er det bare en fantastisk udsigt udover det midtsjællandske istidslandskab. Masser af bølgende bakker og frit udsyn til horisonten.




Vi gik tur i det kuperede område. Der var en del Musvåger hængende på himlen rundt omkring og ligeledes enkelte Tårnfalke. På billedet herunder ses en lille sø med masser af Troldænder og lidt Blishøns. Der var ved siv-kanten nogle underlige halv meter lange rør-ting et par steder rundt langs søen. Jeg spekulerede lå på om det var redekasser til Hvinænder...ja,- Hvinanden har rede i huller i træer eller i opsatte kasser. Der gik en del køer rundt på markerne der. For resten så jeg en flot stor (hun-) Duehøg flyve rundt over skoven på den anden side af søen:

Som det også kan ses på ovenstående billede var der et lille hegn på hver sin side af stien hvorpå vi gik. Tråden var sat direkte på små træ-pæle. Et sted var der et lille låge i hegnet, hvor tråden bare løftes af. De håndtag der var på trådene der var af den slags man bruger ved elektriske hegn. Jeg havde lige bemærket det til svoger Kim, at det var da underlidt, at der var sådan nogen Isolator-håndtag, når dels der ikke var skilte om elektrisk hegn og dels fordi trådene jo bare sad fast på de små hegnspæle med kramper, da Kim's hun Pajo satte i et hyl og kom drønende hen til ham. Den havde været i kontakt med hegnet, så jo, - det var sørme strømførende. De næste 10 minutters tid veg Pajo ikke fra Kim's side og holdt sig midt på stien "langt" fra hegnene.

Pajo er racemæssigt vistnok en fætter til Springer Spaniel. Jeg har fået det at vide, men kan (stadig) ikke huske det. Derudover er Pajo en redningshund. Svoger Kim fik interessen for redningshunde for en 10-15 år siden og har trænet med en sådan siden. Pajo, hans nuværende hund, er 4 år. Den er enorm dygtig. F.eks. kan Kim, når vi går tur, tage en sten op, slikke på den og kaste den lidt ind på en mark uden at Pajo ser det. Når vi kommer forbi 20 minutter senere, siger han pludselig "Søg" og peger i retningen og Pajo fiser afsted i et søgemønster frem og tilbage og lige pludselig napper den en sten, lige præcis den sten som Kim kastede ind for 20 minutter siden. Kim har lige været i Norge og træne med norske redningshunde. Alt det her redningshundehalløj har været i Beredskabet eller Brandvæsenets tjeneste men er p.t. i Røde Kors regi.
Som sagt var der - udover de 4 Observatoriebygninger - en 4-5-6-7 bygninger. Herunder ses en af Værkstedsbygningerne, hvor de bl.a. byggede nogen af Kikkerterne der på Brorfelde.
Efter at have set os mætte og trasket rundt derude, så kørte vi 4-5 km sydpå til Elmely Kro, hvor vi skulle spise frokost. Rigtig "Morten Korch"-idyl, selvom kroen kun er fra 1960'erne. Bygningerne er dog over hundrede år gamle.
Jeg mener at der er noget tid til det her amerikanske Halloween-halløj, men der lå nogle kæmpegræskar rundt omkring:





Vi fik selvfølgelig højtbelagt god gammeldavs smørrebrød til frokost og dertil lokal Elmely Classik øl. DET var sager.

Efter god frokost og hyggeligt samvær, sagde vi farvel og kørte hjem og var hjemme igen ved 15,30-tiden. Det er nu hyggeligt med sådanne små familie-ture.

fredag den 23. september 2016

Til Mette Rishøj fernisering hos Galleri Christoffer Egelund

I dag var Lillemor og jeg til fernisering i Bredgade hos Galleri Christoffer Egelund. Lillemor er i en lille biograftursgruppe og en af deltagerne der er kunstneren Mette Rishøj, som altså i dag åbnede udstilling. Her lidt billeder:

Vi parkerede på Grønningen og gik hen til galleriet. Ferniseringen havde været i gang et stykke tid, så nogle gæster stod allerede ude foran med deres vin-glas og røg.

Indenfor var der rigtig mange gæster. Herunder ses Mette Rishøj - med det meget korte hår og i profil med nakken mod glasdøren - stående i samtale med nogle gæster:
Og kender I det det, hvor man står og skal fotografere noget - i det her tilfælde 2 af Mette's malerier - og så kommer "nogen" - i lige netop dette tilfælde Lillemor - vadende ind foran en..... :-)


Det var meget spændende malerier; alle sammen havde en Københavner-bygning som emne som f.eks. herunder Marmor-kirken:
...eller herunder Operaen på Dok-øen med 2 af Olafur Eliasson's lyse-kroner foran...
....eller som herunder Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv....

...og herunder Christiansborg Slot....


...og herunder Rosenborg Slot......
...og her fra Amalienborg Slot med Marmorkirken i baggrunden...
...og Tivoli's hovedindgang.....
...og her af de ombyggede siloer og nu ejerlejligheder fra den hedengangne Soja-kage Fabrik på Islands Brygge....
Spændende malerier synes jeg og et besøg værd.

torsdag den 8. september 2016

Fugletur til Falsterbo i Skåne med bl.a. Steppehøg

En "gammel" kollega, Anton, spurgte mig forleden om vi ikke skulle tage en smuttur til Falsterbo i det sydligste Skåne og se på Fugletræk, Rovfugletræk vel at mærke.


Falsterbo ligger som nævnt i det sydligste Skåne og det er her mange af de svenske og de skandinaviske fugle trækker ud når de efter sommeren yngleperiode trækker sydpå til deres overvintringssteder i Sydeuropa eller Afrika. De trækker ud her fra og over til Stevns eller hvis vinden blæser dem sydpå til Møn. Herunder ses et Skånekort hvor Falsterbo-halvøens ses stikke ud nede i det sydvestlige hjørne af Skåne, nærmest pege over mod Stevns (Husk at trykke på billederne for se dem i større størrelse).


Herunder et overblik over Falsterbo-Halvøen. Der hvor vi kører hen er herunder markeret med en "stjerne" lige under Falsterbo Fyr. Spidsen kaldes for "Nappen". Man må ikke gå ud på sandrevlerne, kaldet "Måklapperne" da det er fredet område bl.a. med masser af sæler og ynglepladser for især vadefugle. Man kan midt på tangen - på billedet - se et grønt område kaldet Ljungen (Lyngen) som er et stort åbent hedeområde.
Og herunder ses et luftfoto af spidsen af Falsterbo-halvøen med "Måklapperne" ligge som en halvcirkel. Man kan i horisonten Øresundsbroen:
Vi tog hjemmefra kl. 08,00 og var fremme ved 09-tiden. Lige før Falsterbo by stoppede vi ved hedeområdet Ljungen og tog et overblik og kunne se nogen rovfugle dels raste og dels flyve lavt rundet derude. Derefter afsted det sidste stykke.


Man parkerer før det åbne område ved Golfklubben og går så ud forbi det gamle Falsterbo Fyr (det er bygget i 1795) og drejer så sydpå til "Nappen" som spidsen kaldes.
Ude på spidsen, "Nappen", ses her et foto ud over "Måklapperne" i horisonten.
Vi havde selvfølgelig ud over vores håndkikkerter også vores teleskoper med samt rygsæksstole. Der var vel en små 30 andre fuglekiggere allerede. Når man står derude, så står man med ryggen til vandet og kigger ind over land. Det er sådan, at fugle ikke kan lide at trække over vand. Det betyder, at de følger og flyver over land så længe de kan og det betyder, at sådan en spids som Falsterbo virker som en tragt, at alle fugle søger mod dette område før end de trækker ud over havet mod Stevns - som man kan se i det fjerne fra "Nappen" af. Koncentrationen af fugle og især rovfugle er således stor ved sådanne steder. I Danmark kan bl.a. nævnes spidsen af Falster samt Grenen oppe på Skagen. Grenen er især et kanon-sted om foråret og der har jeg oplevet forårstrækket et par gange. Herunder ses Anton:
Man kan sige at vejret i går Onsdag var godt; 20-22 graders varme. Dog var det en del overskyet og desværre var vinden fra det sydvestlige hjørne af. Det betyder, at de opvinde, termik, som rovfugle benytter sig af for at stige til vejrs, ikke ligefrem var fremherskende og at de i øvrigt ville have modvind under trækket. Summa sumarum var, at det ikke var overvældende med rovfugle. Vi så da en del foretage trækforsøg, men så vidt vi kunne se, vendte mange om og søgte tilbage mod skovene ved Falsterbo by og Ljungen. Efter lidt tid her på Nappen gik vi tilbage til Fyrhaven ved Falsterbo Fyr og satte os i læ med flot overblik over golfbanen (man går ad autoriseret sti/grusvej over golfbanen fra P-området for at komme derud). Her sad vi så og så en del rovfugle foretage trækforsøg. Tillige så vi en masse Gule Vipstjerter og en del Hvide Vipstjerter fisle rundt på golfbanerne lige foran os. Rigtig mange Gule Vipstjerter faktisk. Der hvor vi sad i læ op ad Fyrhavens træer, var lige ved hul på goldbanen. Det kan ses herunder, så udover fugle er der underholdning med golfspillere:
Ret kendetegnende var de fleste golfspillere i den ældre aldersklasse....."efterlønsmodtagere" og pensionister. Nogle danske men flest svenskere. Herunder ses en svensker i klassisk golf tøj:
Her ude på Nappen og ved Fyrhaven så vi alligevel pænt med Hvepsevåger; en små 20-30 stykker, Musvåger, masser af Spurvehøge, Rørhøge, Vandrefalk, Havørn, og Dværgfalke samt også en flot Steppehøg komme lige mod og over os på bare 20-30 meters afstand. Det var rart at komme hjem og se på DOFbasen, at der blev set en Steppehøg flyve i land på Stevns og at netop denne der blev set på Stevns passede tidsmæssigt med den vi så ved Fyrhaven. Det var en dejlig konstatering og bekræftelse på vores identifikation af denne sjældne Rovfugl.


Herfra tog vi hen til Ljungen og var en 1,5 times tid. Der var en små 15 andre fuglekiggere. Man sidder ved en gruppe træer og har hele hedeområdet foran sig og dermed rigtig godt udsyn. Jeg har været der på "Bivråkens dag" (på dansk "Hvepsevågens dag" hvor der har været en 2-300 fuglekiggere med teleskoper. Det er et show uden lige. I dag var vi som sagt kun ca. 15-17 fuglekiggere og stort set ingen fugle. Vi så lidt Hvepsevåger komme flyvende mod Nappen. Også et par Musvåger og lidt Rørhøge. Bedste rovfugle her var en 5-6 Lærkefalke der lå og jagtede insekter/Guldsmede i luften til venstre for os.
Herunder ses det store hedeområde hvor fuglene kommer fra skovstykkerne ude i horisonten på vej mod os og ud mod Nappen:
Vi pakkede sammen henad 14,30-tiden og var hjemme igen ved 15,30 tiden. Sjovt nok så vi ikke en eneste af den skånske karakterfugl, Rød Glente, på turen. Det er ellers den hyppigste Rovfugl at se i Skåne, men vi var nok lidt for langt væk fra de store landsbrugsområder hvor de normalt ses. Selvom der ikke havde været mange fugle, så havde været en dejlig tur.

søndag den 4. september 2016

Lille smuttur til Esbjerg...ishockeykamp og Vadehavsfestival 2016...

Her i weekenden - fra Fredag til Søndag - var Lillemor og jeg lige en smuttur i det jyske for at besøge knægten og svigerdatteren.
Dog startede vi med at køre hjemmefra og direkte til Herning, idet Esbjerg Energy - hvor vor søn er assisterende træner - skulle spille ishockeytræningskamp i og mod Herning Bluefox. Herunder ses et enkelt snapshot af opvarmningen før kampen.
Efter kampen mødte vi knægten i cafeteria'et og han kørte så med os hjem til Esbjerg, mens resten af holdet kørte med spillerbussen. Vi var i Esbjerg ved ca. 23,30.

Næste morgen aftalte vi, at vi ville spise hjemme for en gangs skyld, idet jeg skulle stå for hovedretten - min super frikadeller med brun sov og kartofler (de 2 sidstnævnte ting stod knægten for) - og svigerdatter og Lillemor stod for desserten i form af Hindbærtærte lavet fra bunden af. Søn, svigerdatter og Lillemor gik ud og købte ind og jeg frekventerede lige de 2 lokale boghandler og fik da købt lidt. Efter indkøb kørte vi afsted til Blåvand (-s Huk), fordi jeg havde set, at der var Vadehavsfestival 2016 og at et af de mange arrangementer var, at der ved Blåvand var en kunstudstilling af landskabsskulpturer ved havet/på stranden.
På ved mod Blåvand passeres i udkanten af Esbjerg Svend Wiig Hansen's 4 kæmpestore hvide mandsskulpturer; med lokal Esbjerg-lune i daglig tale kaldet "4 hvide mænd på lokum".
Vel ankommet til Blåvand Fyr gik vi op i klitterne for at komme ned på stranden. Oppe fra klittoppene kunne vi se en del af de omhandlede strandskulpturer:


Disse store gymnastikbolde - Pilates bolde ? - var inde i et gitter som med en kæde var forankret i sandet, således at man kunne rulle gitret med bolden i i en cirkel. Det gav et flot mønster. Folk gik rundt og trillede boldene rundt. Et sted var vi i nærheden af nogen af de mange Bunker's, der er tyske efterladenskaber fra 2. verdenskrig. På en af dem var malet en stor abe-lignende figur (husk at trykke på billederne for at dem i større størrelse).
At en del af stranden er militært område ses af de mange skilte der adskiller den almindelige strand fra det militære område.....som man dog gerne må gå på når der ikke er skydeøvelser:
Som sagt var der mange landskabsskulpturer. Herunder ses en 4-del af en landskabsskultur i klitterne bestående af hvide plasticvandkander sat på pæle. I kan måske (gen-)kende de nærmeste; vi har sådan en vandkande i en anden farve:
Oppefra fik man et bedre overblik over nogen af de på stranden værende landskabsskulpturer:
I et gammel bunkersfundament var der nedsat 1.040 tome syltetøjsglas på hovedet. Hvert glas indholdt et stykke papir med vistnok nogen bevingede ord på:
Vi sluttede vores vandretur ved Blåvand Fyr. Knægten og svigerdatteren skulle selvfølgelig op og se udsigten. Vi "gamle" blev på jorden og nød det gode vejr og udsigter. Vi fik at vide, at der var 170 trin op i fyret.
Fra Fyret's fod var der flot udsigt over Kallemærsk Hede som området bag Fyret hedder. Der var en del Bunker's at se rundt omkring i landskabet.
Herunder kan ses nogen af de andre Bunker's nærmere ved stranden. For resten kunne man langt ude se Havvindmølleparken ved Horns Rev og bag disse nogen Olie-/Gas Borerigge hvilket var ret interessant.
Herefter kørte vi tilbage til selve Blåvand By og spiste sen frokost på Røgeri med kæmpe tag-selv-silde- og fiskebord. Det var satans lækkert. Og øllet vi fik til...jamendaogså....Vesterhavsbryg.....det kunne ikke blive bedre.:
Bagefter tog vi tilbage til Esbjerg og slog så mave et par timer og slappede af før end u.t. gik i køkkenet og lavede frikadeller.

Her til morgen spiste vi morgenmad, så forlod knægten os, da han skulle til formiddagstræning med holdet her på en højt hellig søndag. Det er fordi, at Holdet her til aften tager til Schweiz fordi de på Tirsdag skal spille kamp i Champions Hockeyleague mod de schweiziske mestre (Esbjerg er jo danske mestre). I den kommende weekend skal de til Helsinki og spille mod de finske mestre.

Efter at have taget afsked med ham, ryddede vi op og pakkede sammen, sagde farvel til svigerdatter og kørte så mod Herlev. Hold da kæft hvor det pis-øs-regnede hele vejen hjem. På Fyn fik vi et stenslag på forruden nede i højre side af forruden; ikke bare en "stjerne" med en revne der gik ind fra siden og ned mod motorhjelmen.  ÆV.