onsdag den 27. februar 2013

Bogudsalg 2013 er startet.....

Så "røg man på den" igen :-) ......bogudsalg = flere bøger til manglende plads.
 Og det er altså hos "Bog & Ide" det udsalg er - jeg ved, at Arnold Busck også har bogudsalg, men sådan en har vi ikke lige i Sognet her; den nærmeste er i nabo-sognet Ballerup og deres katalog, Arnold's altså. har jeg ikke lige fået set...men det kan vel findes på "Nettet".

Men altså - udsalget her i Sognet hos "Bog & Ide" startede imorges kl. 07,00 og for en gangs skyld var jeg tidligt på færde. Jeg var der ca. 07,30 og der viste sig at være god plads; kun 4-5-6 andre end jeg havde fået ideen til også at være der inden man skulle på arbejde.
Et par dage inden havde jeg hentet kataloget og læst det igennem og helt ærligt - det er det "tyndeste" katalog jeg har set i mange år. Det skal forstås på den måde, at der var enormt meget skønlitteratur og krimi-halløj i forhold til der plejer. Omvendt var der så heller ikke meget faglitteratur (kunst, historie, biografier o.s.v.) som der plejer.

Men jeg fik da skrevet en liste som jeg ville have/var interesseret i. Listen er katalogets side-rækkefølge og altså ikke prioriteret:

1. "Tøger" af Stig Andersen. Biografi om afdøde Politiken redaktør Tøger Seidenfaden. En, synes jeg, meget klog og interessant person. Desværre skrevet af en af mine "yndlings-aversioner" som journalist, nemlig Stig Andersen. kr. 69,95.

2. "Grafisk Kunst" . Ingen forfatter angivet men den ser spændende ud :-) . kr. 299,95/199,95

3. "Tre år på Grønlands Østkyst" af Ejner Mikkelsen. En ekspeditionsbeskrivelse om de 3 år som Ejner Mikkelsen og hans makker var inde-iset på kysten deroppe omkring 1910. Alabama-ekspeditionen er den kendt som. En redningsekspedition til Danmarks-Ekspeditionens Mylius-Erichsen, Høgh-Hagen og Brønlund. kr. 99,95.

4. "Kammerat med solen" Biografi om revy-manden Stig Lommer. kr. 49,95.
5. "Slotsholmen" En beskrivelse af  og om Slotholmen kr. 69,95.

6. "Frederiksberg" En beskrivelse om by-delen Frederiksberg. kr. 69,95.

7. "Olafur Eliasson" . En bog om kunstneren Olafur Eliasson, som jeg har været "rimeligt meget" begejstret for, siden jeg så hans udstilling på Aros i Aarhus for et års tid siden. kr. 49,95.

8. "Kay Boyesen". Bog om auktionspriser på Kay Boyesens figurer m.m. Den er ret godt illustreret og giver god beskrivelse af hans "ting og sager". kr. 99,95.

9. "Poul Henningsen" Samme serie og ide som ovenstående om Kay Boyesen. kr. 99,95.

Det var listen, som jeg var bevæbnet med. Derudover var der et par afkrydsede, som lige skulle ses an om de "var til noget".....

Og faneme - jeg fik dem allesammen. Samlet pris kr. 809,55. Bogen om Grafisk Kunst stod til den nette pris af kr. 299,95 men jeg gav kun kr. 199,95 for den. Iøvrigt ser den bog kanon spændende ud og jeg glæder mig til at læse den rigtigt. Den er i stor format :-) . Dejligt - så er der noget at se på.

......og før end det her indlæg blev sendt var jeg lige inde på Arnold Busck's side og se deres katalog og det ser også tyndt ud. Måske man liiiige burde køre til Ballerup og lige checke op på boghandelen der - man kan jo aldrig vide, vel ?

....og hvad har du så købt på årets bogudsalg ?

søndag den 24. februar 2013

Krydsede spor der er endt nu.

Som nogen nok er bekendt, startede jeg for over 40 år siden - som 16-årig elev i 1972 - i den kommunale administration. Allerede året efter kom jeg i Skattevæsenet og var der til September 2005, hvor de kommunale skattevæsener blev sammenlagt i 5 centre og gjort statslige. Fra 2005 og til idag har det så indtil videre været i den sociale afdeling med pension, boligstøtte, kontanthjælp, syge- og barselsdagpenge som arbejdsområde.

Ved årsskiftet 1974-75 flyttede jeg så til kommunen her og når man så bor og arbejder i samme kommune og også slår sine folder i foreningslivet, så kommer man gennem årene til at møde mange, mange mennesker og nogen lærer man at kende bedre end andre og nogen kender man bare og ved hvem de er.

Som ung i Skattevæsenet startede jeg i vores forskud/ekspedition; det gjorde alle elever. Det må have været omkring eftersommeren 1975 jeg første gang støtte på Anita og Bent. Navnene er opdigtede men personerne er ægte nok og der er kun ændret i nogle få detaljer om dem herfter.

En dag, der i 1975, kommer Anita og Bent i vores ekspedition. Det bliver mig, der rejser mig for at ekspedere dem. De fortæller, at de er vendt tilbage fra et kortvarigt udlandsophold og nu skal have nye skattekort. Jeg henter deres charteque og kan se, at Anita er 10 år ældre end mig og Bent er 14 år ældre. De er altså ca. henholdsvis 29 og 33 år gamle. Anita er lyshåret med pænt "til både gården og gaden" uden at virke overdreven og Bent er vel normal. Da jeg kommer hen til skranken igen, siger jeg lige, at jeg lige skal se hvad der er om deres udrejse og skattepligtsforhold (om det er ophørt ved udrejse og lignende). Jeg kan se, at de kun har boet her i kommunen i knap to års tid og at de før boede i København. Så falder mit blik på en Kontrolrapport fra Arbejdsgiverkontrollen i København. OK - de har været selvstændige erhvervsdrivende tænker og skimmer lige starten af kontrolrapporten og får så en gevaldig overraskelse: Der står nemlig, at Københavns Kommunes Arbejdsgiverkontrol har været på besøg i Club XXX (jeg aner ikke om der er en klub der har heddet XXX) og der antruffet aa, bb, cc, dd, ee, ff, Anita, Bent samt indehaveren YY. Der forefandtes ved gennemgang kun skattekort for aa, bb, cc og dd. Skattekort var ikke fundet for ee, ff, Anita og Bent selvom de figurerede på "vagtplaner" for hele året. Der henvistes for de enkelte personer til vedlagte skemaer for de enkelte.  Jeg bladrede lige til næste side og så et afkrydsningsskema vedr. Anita og der fremgik at hun udover værtindejob i Club XXX's bar optrådte med Striptease samt i Live-show med både mænd og kvinder ............!!!!!!!!!!!!!!

BUM! - jeg tror jeg rødmede til op over hår-rødderne og langt ned under fodsålerne....Jeg fik fremstammet et-eller-andet med at jeg nok måtte have fat i en af kollegerne der kendte til forhold omkring udlandsbeskatning og skattepligt og trak mig nok en del forfjamsket tilbage. Fat i kollegaen (en kvindelig Overassistent) og forklare "det der" og deres hjemkommen. Hun tog det i strakt arm og gik hen til dem - jeg fulgte med som en lille hundehvalp - og hun forklarede så om reglerne ved afbrudt udlandsophold o.s.v., o.s.v. og hvad de skulle komme med af papirer o.s.v. og aftalte med dem at de bare skulle aflevere hvad der skulle afleveres her i ekspeditionen. Så gik Anita og Bent.

Og det kunne nok være, at vi så studerede den kontrolrapport en gang til. Den sagde faktiskt ikke så meget om Anita ud over det der allerede er nævnt. Om Bent stod der bare afkrydset at han optrådte med Liveshow. .....og så selvfølgelig, at de begge 2 havde fået forhøjet deres skatteansætttelser for 2-3 år med nogen skønsmæssige beløb som indtægt ved "Optræden i Club XXX" . Det fremgik også af Kontrolrapporten at indehaver YY ville blive indstillet til bøde og efterbetaling af skat og moms o.s.v. på grund af mangelfuld bogføring o.s.v., o.s.v. Det kunne ikke undgås at der blandt os blev hvisket/tisket lidt om de 2; tænk at optræde offentligt med "det der" o.s.v.

Et par dage efter kom Anita alene og igen var det mig der ekspederede hende. Da jeg gik hen til skranken blev jeg nok blussende rød i hovedet, for hun kommenterede min "pæne kulør" med et smil og sagde, at hun - den anden dag - havde set, at jeg der ved skranken havde læst i den der Kontrolrapport og ja - de havde selv fået udleveret en kopi af den dengang da skattesagen mod dem kørte.PUuhh - hun vidste altså, at jeg vidste DET hun havde lavet.

Vi hopper så et par år yderligere frem. I vores kommune havde vi en overgang en mand boende, der havde et firma der lavede porno-magasiner og film. Det vil sige, at de var 2 partnere om firmaerne. Vores mand fotograferede og lavede/optog filmene. Han solgte så rå-filmene til et udenlandsk baseret firma, som han ejede sammen med partneren. Dette firma solgt så rå-filmene videre til partnerens firma som ud fra disse rå-film lavede magasiner og film som solgtes over hele verdenen....mest i Europa.

Mine kolleger i Erhvervsskatteafdelingen foretog revision hos fotografens firma, da det juridisk var beliggende her i kommune - fysisk lå det i København. En af de ting de fik ud af det, var en stribe "kontrakter" med porno-modellerne som ikke var oplyst til skattevæsenet = afregnet a-skat af o.s.v.
Disse kontrakter var af den her type hvor det består af et sæt. Man skriver på første side og det går igennem på side 2 og 3. Kontrakterne var enkle: Der stod at XX var indforstået med at optagelserne kun blev solgt til udlandet, at XX skulle deltage i optagelser indholdende......og her var så en afkrydsningsliste med - ja, her kommer det så: alm.samleje mellem mand og kvinde, sex mellem 2 kvinder, sex med 2 mænd, sex med kvinde og mand o.s.v., o.s.v. Der var en del flere kategorier. Modellen krydsede så af hvad vedkommende var villig til at deltage i og skrev så under nederst på siden. Modellen fik så en kopi, firmaet beholdte den anden.

(Konstruktionen var egentlig talt smart; råfilmene BLEV jo solgt til et udenlandsk firma (selvom de nok fysisk aldrig forlod landet). Det fik jo modellen til at tro på, at billederne/filmen aldrig ville være at se i Danmark. Samtidigt købte det andet danske firma råfilmene "hjem" til Danmark igen og betalt en pæn over-pris for dem, således at det udlandsbaserede firma kom til at virke som en penge-tank/opsparing/placering af penge i udlandet for de 2 partnere).

Vi skulle altså fordele de kontrakter til de kommuner hvor modellerne var boende, så de kommuner kunne tage affære for deres egne borgere. Der var sørme 2 modeller her fra kommunen og den ene var ....tada.....Anita. Hun havde lavet en del "jobs" med både mænd og kvinder. Og det "blev min lod" at sende hende skatteforhøjelser for 2 år. De lød såmænd bare:

Indkomst fra firma ABC   kr. xx.xxx
medregnet                          kr.          0
Indkomst at forhøje med   kr. xx.xxx .

..og det for 2 indkomstår.

Den eneste reaktion der kom var, at Anita mødte op og fortalte mig, at hun da accepterede forhøjelsen da hun jo havde tjent de anførte penge, men at hun ikke kunne betale skatten på en gang. Jeg henviste hende til vores Opkrævningsafdeling for at lave afdragsaftale.

Med års mellemrum fik jeg noget med Anita og Bent at gøre rent skattemæssigt. Det viste sig, at hun var ansat på det lokale Amtssygehus og han var sælger. I slutningen af 1970'erne og i det meste af 1980'erne figurerede der et begreb der blev kaldt for "Trusse-rederier" (Asger Lindinger's og Per Henriksen's var nogen af de kendteste rederier). Det var noget med skibsanparter i kommanditselskabsform og store afskrivninger o.s.v. Den "gynge" røg de - som så mange andre danskere - også på og det var i den anledning jeg havde med dem at gøre et par gange i de år.

Senere startede Bent noget selvstændig virksomhed op (og senere et mindre Anpartsselskab) - noget konsulenthalløj - men sjovt nok var det altid Anita eller revisoren jeg korresponderede med. På et tidspunkt, hvor der var noget rod med deres skattesag, så lod hun en bemærkning i lidt irritation falde om, at JEG vidste alt om deres liv før og nu.

Som sagt så bor jeg her hvor jeg arbejder og det kunne ikke undgåes at vi - som jeg gjorde og gør med så mange andre - stødte ind i hinanden i de lokale forretninger. I sådanne tilfælde lader jeg som regel som ingenting eller allerhøjst nikker til folk når der er øjenkontakt. Privatliv for sig og job for sig.
Jeg fik andet at lave i skattevæsenet og havde så ikke megen kundekontakt med folk i de næste mange år. Dog kunne Anita sjældent finde på at ringe til mig om et eller andet skattemæssigt.

I 2005 sagde jeg farvel til Skattevæsenet "og blev social".

En dag i  2010 sidder jeg i vores ekspedition og har vagt. Ind ad døren træder Anita.  Jeg vil ikke sige, at hun lignede sig selv, men det gjorde hun næsten - egentlig så hun forbavsende velholdt/velsoigneret ud som hun plejede - kun noget ældre. Det bliver mig, der ekspederer hende. Hun hilser pænt og siger/spørger om jeg nu er ansat her hvad jeg jo kun kan bekræfte. Hun smiler og siger at det næsten er som i gamle dage; nu begynder et nyt liv for hende, da hun skal være folkepensionist og vil aflevere sin ansøgning herom og om jeg lige vil checke om den er korrekt udfyldt. Det gør jeg så. Jeg kan se at hun står som enlig og spørger og hun oplyser, at Bent døde for små 10 år siden af sygdom. Alt er OK og hun går.

Og så, for små 3-4 uger siden, så sidder jeg og fordeler noget indkommen post til kollegerne og mig selv. Og der er så en ansøgning om begravelseshjælp for afdøde Anita Xxxxxxxx. For pokker da - det er jo "min" Anita. Hmmmm - hun fik altså kun godt 2 år som pensionist.

Så sluttede vores spor med at krydses. Hun var en nydelig dame til det sidste. Gad vide hvormange der kendte til hendes og Bent's fortid, om at de havde optrådt med Live-Sexshow i klub i deres yngre år, at Anita havde lavet porno-film og blade. Jeg ved at de havde 2 børn, en dreng og en pige, som er voksne nu og måske selv har børn nu. Om de, børnene, vidste det ? Om naboerne, om Anitas kolleger på sygehuset vidste det ?

Det er underligt at tænke på, at en "man kendte" - i det mindste vidste hvem var - har lavet sådan noget som vist nedenfor. Mærkeligt, mærkeligt. Kender vi overhovedet hinanden, når det kommer til stykket ?

mandag den 11. februar 2013

Whisky....min form for whisky.

Læsere af denne blog har vist ikke undgået at fange, at jeg godt kan lide whisky. Og når jeg siger whisky, så er det skotsk Single Malt Whisky.

I korte træk laves skotsk whisky således:

Byg-kerner hældes i kar med koldt vand. Her ligger det i måske 2-2½ dag. Kerner suger vand til sig og sætter spirings-mekanismen igang.

Herefter hældes de våde kerner ud på et gulv - et såkaldt maltningsgulv - i et ens jævnt lag på en knap 5 cm tykkelse. Gulvet er lunt uden at være for varmt. Byg-kernerne vendes med jævne mellemrum, så tørringen sker jævnt og samtidigt. Under den proces er kernen begyndt at spire hvilket vil sige at der vokser en lille "stængel" frem fra kernen. Maltmesteren holder øje med processen døgnet rundt og når han skønner, at spiringen er tilstrækkelig, hældes alle kernerne over på et fintmasket net-gulv hvorunder der fyres med kul eller tørv eller en blanding, så kernerne tørres. Det er røgen fra tørv, der giver whiskyen sin røgede smag.

De tørrede og spirede kerner kommer så i en kværn, så det hele kværnes til en halvfin eller halvgrov bunke.

Dette hældes nu i mæske-kar - store beholdere - og der bruges til hold vand til denne proces. Derefter ledes vædsken over i gæringskar/store beholdere (alle disse beholdere er oftest af træ og enorm store) og der tilsættes nu en hvis mængde gær. Mængden og typen er destilleriets hemmelighed. Der starter nu en gæringsproces som varer fra 40 til 72 timer.....igen alt efter destilleriets "opskrift" o.s.v.

Herunder ses de 2 kar typer kaldet "Mash tun" og "Wash tun" og de er enorme og går flere meter under gulvhøjde.

Den færdige vædske - nu på 8-9-10 % alkohold styrke ledes nu til 1. destillation. Destillationskedlerne, kaldet "wash-stills" i kobber ses herunder. De opvarmes også med kul...eller gas nu om dage...og vædsken varmes nu op og fortættes til damp og går via halsen op i nogle rør hvor dampen afkøles og bliver til vædske igen og kommer nu til de såkaldte "Spirits-stills" til 2. destillation. Efter den første destillation er alkoholprocenten nu på 20-30 %.

Kedlernes størrelse og form og ligeledes halsenes form og vinklen har indflydelse på vædskens destillation...smag...indhold.

På billedet obvenover ses forskellige kedel-typer og halstyper. De 4 forreste kedler i hver række er wash-stills = 1.destillation, og de 3 bagerste i samme rækker er spirits-stills er 2.destillation.

Til allersidst - og mellem de 2 destillationer - køres vædsken gennem de såkaldte spirit-safe's som ses herunder. Her måles alkoholprocenten, som nu er på 65-80 %. Whisky-mesteren bestemmer gennem erfaring ved gennemløbet i spirit-safen hvor der skal cuttes og lade vædske lede til aftapningen.




Den færdige vædske er nu whisky og fyldes på ege-træs-fade. Disse fade er oftest amerikanske fade der er brugt en gang til amerikansk whisky (Jack Daniels, Jim Beam o.s.v.). Amerikansk Eg er tættere end europæisk Eg.

I Skotland er loven den, at for at kalde vædsken for whisky, så SKAL den lagre på ege-træs-fade i mindst 3 år. Ege-fadene ligger selvfølgelig i temperede kældre eller specielt byggede rum.

Der forsvinder ca. 2-3 % af vædsken ved fordampning om året. Det kaldes for "Angels share". Når whiskyen nu aftappes af destilleriet efter det antal år (normalt 10, 12, 15, 17/18, 20/21, 25 år, så holder whiskyen en procent på mellem 56 og 63 % alkohol-styrke. Denne fortyndes ned til normale 40, 43 eller 46 procent og hældes så på flasker.

Nogle destillerier kommer efter de 3 lovpligtige år whiskyen på andre egetræsfade eller på gamle sherry eller portvins fade, så whiskyen aftager farve og smag i mere eller mindre grad alt afhængig af lagringstiden.

Som tommelfinger-regel kan man sige, at amerikansk whisky destilleres 1 gang (end lidt anderledes destillation så den ender med højere %) og lagres kun i et år før salg. Skotsk whisky destilleres 2 gange og irsk whisky destilleres 3 gange. Min mening er, at amerikansk whisky sådan er lidt mere rå og irsk en hel del blød. Skotsk whisky er bare perfekt efter min mening.

Det var så sådan lidt om whisky fremstilling i korte træk.

Jeg har smagt mange whiskyer gennem tiderne, dels fra de forskellige lande og dels forskellige blandinger (Blended whisky, som er en blanding mellem byg og rug whisky destilleret på en lidt anderledes måde i kolonne-destillations-apparater. Blended whisky som f.eks. Johnnie Walker, Chivas Regal, Vat 69, King George, Ballantines, White Horse o.s.v. er såmænd udmærkede whiskyer men alligevel ikke min type. Jeg foretrækker den rene vare; altså Single Malt Whisky lavet af kun 1 destilleri's whisky.

Alle destillerier fremstiller deres egne whisky'er og sælger dem i de årgange som nævnt ovenfor. Indimellem udgiver de dog specielt editions med en anden årsbetegnelse o.s.v.

Der findes selvstændige aftappere. Disse opkøber fade hos de enkelte destillerier og bestemmer herefter hvornår de skal aftappes (efter de lovpligtige 3 år selvfølgelig). Disse år ligger typiskt imellem de officielle års udgivelser fra destillerierne, ligesom de har egne etiketter. Uafhængig er f.eks. Cadenhead, Duncan Taylor o.s.v. og disse whiskyer er stadig udmærkede.

Men jeg foretrækker altså de officielle fra destillerierne fordi de netop er dem som destillerierne har frembragt med lige netop den smag og % som de synes den skal have.

Der findes 5 whisky-distrikter, nemlig Highland, Lowland, Speyside, Island, Campeltown og Islay. Nogen vil gerne have de andre øer Jura m.fl. selvstændige.

Mit foretrukne er Speyside og Highland selvom jeg da ganske bestemt også kan lide whiskyer fra de andre distrikter som f.eks. Caol Ila og specielt Lagavulin fra Islay eller Oban fra (West-) Highlands.

Mine fortrukne whiskyer er destillerierne Glenfaclas og Glendronach. Herunder ses mine Glendronach whiskyer:
Fra venstre mod højre: ny-indkøbt 12 års, så en 15 års og til højre en 18 års. Bemærk at den klassiske whisky-flaske ser sådan ud som vist ovenfor. Glendronach har flere whiskyer end de viste og jeg når dem nok med tiden. Kendetegnende for dem er, at de er mere eller mindre slut-lagret på sherry og/eller portvinsfade i et par år. MUMS.

Nedenfor ses fra venstre af en 15 års Glenfarclas, så en 21 års Glenfarclas og så en 16 årig Lagavulin.
De her viste 6 whisky'er er dem jeg har stående på min bakke på skænken her i stuen for øjeblikket.

Og oppe "på kontoret" i skabet deroppe står der en Glenrothes 1994, en Glenlivet 12 år, en Makmyra (en svensk whisky uden angivelse) og endelig en Famous Grouse.....til damer og gæster ;-)

Når jeg så får en wee dram - en lille whisky = mindst 2 fingre i et whisky-glas, så får jeg altid en skvæt vand i. Det får whiskyen til at åbne op for duft og smag. Ren whisky er da også godt men slet ikke så god som den med en smule vand i. Nogen kommer is-terninger i; det gør whiskyen kold og "slukker" for duftene og smagene......synes jeg.

Nåh, det var lidt om mine whiskyer.

lørdag den 9. februar 2013

I Christiansfeld og Vojens - OL Ishockey kvalifiktion 2013


Der spilles her i weekenden kvalifikation til Vinter OL for Ishockeylandsholdet. Det foregår i Vojens i Danmarks nyeste og aldeles flotteste ishockeyhal - SE Arena. Vor søn er jo med på ishockeylandsholdet - det har han FØR denne kvalifikationsturnering været 172 gange - og egentlig havde vi ikke spekuleret på at tage derover at kigge på kampene; de kan jo følges direkte i TV...

Men nuvel - sønnen ringede Onsdag derovre fra og spurgte om vi kom, for så ville han få lagt billetter til side til os. Hmmm....der var kamp Torsdag mod Ukraine, Fredag mod Slovenien og Søndag mod Hvide-Rusland (Belarus).....ok - vi sagde så ja tak og bestemte os til Fredagskampen mod Slovenien. Vi ville så køre afsted direkte fra arbejdet af Fredag eftermiddag. Kampen skulle først starte kl. 21,00, så vi fandt ud af at vi ville tage en overnatning (mulig 2 men det blev ikke til noget) og søgte så lige efter overnatningsmuligheder og fandt så i Christiansfeld Brødremenighedens Hotel. Det viste sig at være et godt valg. Vi har været i Christiansfeld en gang tidligere i 1 times tid og det var en oplevelse - en rigtig hyggelig by med de gamle Brødre-menigheds huse og By-plan. Meget interessant...det mener jeg virkelig.

Hotellet er bygget i 1773 som menighedens gæstgiveri/hotel og er det 4 ældste hus i byen. Det blev nyrenoveret for få år siden og det er bare i topklasse. Vi boede på værelse nr. 2, Chr. d. X hed værelset også. Alle værelserne har udover nr. også et navn efter en person med tilknytning til menigheden/byen. Ovenfor ses forsiden - bemærk skiltet på hjørnet - og nedenfor bagsiden.


Skiltet for hushjørnet - nedenfor vist - viser "skelsættende" gæster på hotellet gennem tiderne...og nu har vi altså så ogå været der.

Det er som sagt en enorm hyggelig by, men vi ankom til Christianfeld om eftermiddagen da det var blevet skumringsmørkt. Og koldt var det så vi gik direkte til værelset og slappede af. Om aftenen spiste vi en pragtfuld middag i hotellet restaurant; stegt Slethvar (en fisk) som hovedret og med Creme Brulée til dessert. Lækkert ud over alle måder. Og restauranten ligger i kælderen med gamle pudsede vægge og hvælvede lofter og klinkebelagte gulve. Fuld af atmosfære og god betjening. Et hyggeligt sted.

Ved 20-tiden kørte vi til Vojens og parkerede på en villavej lige ved skøjtehallen. Et stort kaos der dog blev løst fortræffeligt af Politi-hjemmeværnet. Plads til biler til over 4.500 tilskuere er sin sag at skaffe og ordne. Hallen er som sagt splinterny og meget flot og indbydende. Den ene langside er med siddepladser og den anden langside er med stå-pladser. Og der var mere end udsolgt.

Vi havde fået sidde-pladser på 1. række lige nede ved banden, altså helt tæt på isen. Her nedenfor kan ses et par slovenere under opvarmningen. De er bare små 3-4-5 meter væk.

Herunder - fotograferet genne panser-glasset - ses foroverbøjet vores søn under opvarmningen. Glasset har snydt afstandsmåleren lidt på alle billederne (der er flere end de viste).

Herunder ses slovenerne under "Huddle-up"/kampråbs-ceremonien da kampen skal begynde.

Herunder ses - til højre i billedet - knægten checke sine holdkammeraters opstilling lige før han skal tage face-off under kampen.

Herunder er pucken lige smidt. Han har nr. 21 i midten af de røde spillere.
Kampen sluttede med slovensk sejr 1-2 og dermed er slovenerne - p.g.a. de forskellige resultater i puljen her - allerede vindere af kvalifikationsturneringen og dermed klar til Olympiaden. De jublende slovenere ses lige her sekunder efter afslutningssignalet.

...og her ses de skuffede danskere....knægten stå som nr. 2 til højre for målmanden (ham med de store benskinner) og læner sig skuffet til sin stav.

...og her siges der tak for kampen......knægten med 21 hilser på slovenernes nr. 12.
Nu skal de så spille en "ligegyldig" kamp på Søndag mod Hvide-Rusland. Ligegyldig for begge landshold da ingen af dem kommer videre. Det må være svært at sætte sig op til sådan en kamp.

Nåh - her i morges, Lørdag, gik vi så lige en lille tur i Christianfeld. Vi så bl.a. dette flotte Bindingsværk-hus. Prøv at se murstenes mønstre. Det er bare så flot.
Bemærk - herunder - de forskellige mønstre i de forskellige mellemrum mellem de sorte bindingsværk-bjælker. Det er håndværk så det batter.
Der er mange flotte huse i Christianfeld og det kunne der blive et helt blog-indlæg ud af. Det er ihvertfald ikke sidste gang vi kommer og bor på Brødremenighedens Hotel.

Da vi kørte fra Christiansfeld, kørte vi lige udenfor byen en kort tur til en Bullade fra 1668. En Bullade - der er et par stykker på Frilandsmuseet ved Sorgenfri  nord for København, så dem har jeg set før - er karakteriseret ved, at plankerne der udgør væggene ligger vandret og ikke står lodret som ved almindelige træ-huse. Denne lade står også stadig på det sted hvor den blev opført i 1668.

Herunder ses den ene gavl, som selvfølgelig, når jeg nu har skrevet det om de tværliggende planker har lodret-stående planker - bemærk fuglekassen der - lidt speciel men det er en Uglekasse.

Bulladen er - eller snarere de nyere bygninger - forbundne med hinanden, hvilket kan ses ved dette foto gennem gård-porten.

Herunder et par detaljebilleder; man kan se de tværliggende planker og bemærk også "sålen" på bygningen: kampesten med tværliggende tømmer. Iøvrigt er hele laden bygget af Ege-træ.


Herunder ses den anden ende af Bulladen. Nok lidt mere original end den modsatte ved porten, vil jeg mene.


Og slutteligen et langt syn af Bulladen. Meget speciel, ikke ?


Oprindeligt var det meningen at vi ville have været kørt her fra Christianfeld til Sønderborg Slot for at se deres permanente udstilling om krigen i 1864....der er efter sigende placeret en del kanoner i slottets gård, hvilket som bekendt er en af mine interesser...som jeg gerne ville have set/studeret noget nærmere. Det viste sig dog, at slottet på denne årstid kun har åbent om lørdagen fra kl. 13 til kl. 16 og det gad jeg ikke vente på, så vi besluttede at tage hjem og var så hjemme ved 13,30-tiden.

Dog......der var tid til lidt indkøb da vi gik den lille tur inden vi kørte fra Christianfeld; selvfølgelig blev der i Brødremenighedens Bageri indkøbt forskellige typer Honning-kager. Jeg fik også i en boghandel købt en bog om Christianfeld's huse = de forskellige Brødremenighedshuse. Og sørme om der ikke i en vinhandel var en opstilling af den ene af mine to favorit-whiskyer, nemlig Glendronach og sådan en 12 årig lagret på dels Sherry- og dels portvinsfade blev indkøbt, så lige nu er jeg indhaver af Glendronach i en 12 års, en 15 års og en 18 års udgave og det er ikke så dårligt skal jeg sige jer.

Så det var bare en liden tur til det sønderjydske.....hvor er der dog mange dejlige steder i vort lille land.

mandag den 4. februar 2013

Saini Sinivuori skulpturer på Herlev Rådhus.


Lige nu udstiller min/vores Personalekunstforening skulpturer - og keramik og kakler og små maleri-skitser - af kunstneren Saini Sinivuori.

Jeg vil sige det med det samme; jeg blev smaskforelsket ved første øjekast........i de små-lerfigurer som Saini udstiller. Jeg blev også lidt forelsket i hendes små olie-skitser - dem har jeg dog ikke taget foto's af.

Figurerne er ca. på størrelse med et pænt stort Franskbrød....men vejer pænt til, da de er af ler og massive.

Saini er medlem af Kunstrunden.dk og ved at trykke her kommer du ind på hendes side.

Her er så en anden side med Saini - tryk her.

Jeg vil lade siderne tale for sig selv....og ligeså med de efterfølgende billeder af skulpturerne.

Den allerførste er den jeg er mest forelsket i. Den har Saini også lavet i Bronce og den er en halv gang større end ler-figuren. Jeg synes ler-figuren er den bedste.

Jeg gad godt købe lerfiguren, men den er lige en tand for dyr for min pengepung lige nu....hvilket vil sige kr. 4.900 for ler-figuren og kr. 18.000 for Bronce-figuren.

Men værs'go' ,  her er de uden videre kommentarer:

























 
 
 
 
,,,,gad vide om Saini sælger - eller snarere jeg - kan købe på "afbetaling............

lørdag den 2. februar 2013

40 års Jubilæum - fortsat ;-)

Jeg havde jo 40 års Jubilæum den 1. August 2012 og dengang - det lyder som rigtig længe siden, ik' ? - da skulle jeg have haft Dronningens Fortjenstmedalje i Sølv, men det gjorde jeg ikke fordi indstillingen skete lidt sent....hvilket var min skyld, da jeg var (og på en måde stadig er) i tvivl om modtagelsen af den. Egentlig synes jeg det er noget pjat, men "lod mig overtale" af familie, venner og ikke mindst kolleger til at "lade mig få den". Derfor den sene sene indstilling og da der jo er en vis behandlingstid, så ville det ikke kunne nås til d. 1 August, så derfor besluttede jeg - på forespørgsel - at det så skulle være d. 1. Februar 2013, hvilket er nøjagtig et halvt år efter selve Jubilæumsdagen.

Jeg fik bl.a. tilsendt et brev fra Indenrigsministeriet, hvori jeg skulle oplyse korrekt fulde navn og andre data og underskrive en erklæring om at "myndighederne" kunne indhente oplysninger om mig hist og her (straffeattest o.s.v.),

Nåh - men altså d. 1. Februar 2013 er altså idag og idag var jeg så "tilsagt" på Borgmesterkontoret kl. 12,00 til en meget lille ceremoni hvor der kun deltog mig, Borgmesteren og min Forvaltningsdirektør. Det var stille og roligt og her fik jeg så overrakt medaljen med tilhørende papirer:


Medaljen, der vejer 42 gram og er en del større end en 5 krone, ligger i flot blåt etui. Teksten på forsiden - som viser Dronningens portræt i profil - er på latin og der står Margareta II Regina Daniæ . På bagsiden er der en flot laurbærkrans og hvori der står på gammelt dansk FORTIENT .
På kanten - eller randen - af medaljen, altså nederst, er mit fulde navn indgraveret.

Der er en følgeskrivelse med fra Ordenskapitlet; det ses herunder:


Den kan altså ikke genbruges, da mit navn er indgraveret i den. Alle de andre ordner, Ridder af Dannebrog, Kommandør af Dannebrog, Storkors o.s.v. skal jo tilbageleveres ved modtagerens død, da de genbruges.

Herunder ses selve Diplomet med tildelingen, hvori Kansleren for De Kongelige danske Ridderordeners Kapitel , og det er Prins Joachim, gør vitterligt, at Hendes Majestæt Dronningen har tildelt mig Fortjenstmedaljen i Sølv (betyder det så, at man også kan få den i Guld...eller Bronce ? ).

 
 
Billedet af diplomet ovenfor er et udsnit. Nederst i venstre hjørne kan man ane det i papiret prægede stempel fra Ordenskapitlet. Følgeskrivelsen er kraftigt papir mens diplomet nærmest er stift Karton.
 
Udover disse 2 skrivelser/diplomer er der sørme også en amodning fra Ordenskapitlets Ordenshistoriograf om at jeg skal indsende en Levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet. OK - tæmkte jeg, et par linier kan vel gøre det, men nej. Der står at omfanget kan variere fra nogle få til flere hundrede sider !!!!! men typisk fylder de 5 - 15 sider !. 
 
Hvem f..... tror de er så interessante, at de kan fylde en levnedsbeskrivelse om dem selv på flere hundrede sider ????
 
Så står der lidt stikord om at det kan være om ens opvækst og uddannelsesforløb, om ens andre hverv f.eks. tillidshverv i foreningslivet m.m. Hmmmm.....med stor pitch-størrelse og dobbelt liniafstand og ekstra afstand mellem afsnit, så kan jeg sikkert få det op på halvanden side. Vi får se.
 
Endelig er der vej-viser til Christiansborg og nogle få vink om Audiens, for det forudsættes, at man som modtager af en orden møder op til en af Dronningens audienser og takker for den.....iført hvide handsker :-)

Det var så det.