søndag den 29. maj 2016

En mosetur...

Vi var lige en smut nede og vende i vores lokale mose, Smør- og Fedtmosen, som nærmest ligger i vores baghave....d.v.s., at vi stort set går tur dernede en til to gange om ugen. "Vores" mose er karakteriseret ved, at der er en masse små søer og mosehuller, en masse trætykninger (ikke stor nok til at kalde skov alle sammen) og så åbne marker med økologisk landbrug, samt marker med Geder, Får og Køer. Sidstnævnte er f.eks. Skotsk Højlandskvæg nogen steder, andre steder Hereford og andre steder Simmelman's køer. Der er også et par rideskoler i området ligesom der også er en Hjortefarm (Dådyr).
Vejret var pragtfuldt, høj sol og varmt, og masser af fuglelyd. Og alt blomstrer jo mere eller mindre nu som f.eks. Gulregn og Blåregn som ses på de 2 billeder herunder:

Også tjørnene blomstrer og sikke de dufter. Herunder ses stien omkranset af sådanne ligesom der i baggrunden kan anes en "hæk" af Tjørn:
Masser af fuglelyd er der også; Havesanger, Munk, Gærdesmutte m.fl. og Gøg i det fjerne. På himlen drøner både By- og Landsvaler rundt og også lavt over de økologiske marker. Langs åen og ved nogen af vandhullerne ses Gul Iris. Nøkkeroserne er på vej kan man se. Der er flot.
Ved fugletårnet sås og hørtes både Rørsangere og en af mine favoritfugle, nemlig Nattergalen.
Nattergalen har simpelthen en fantastisk sang. Tryk på linken og tryk så igen på knappen med trekanten til venstre for navnet Nattergal; lyt og nyd.

Ved Herlev Kommunes Naturskole Kildegården så vi det udskårne minde, et Firben skåret med motorsav ud af en stor træstamme, efter kommunens mangeårige Naturvejleder Torben Juhl. Torben var en herlig fyr. Han var kun 2 år ældre end mig. I sin tid gik til Fødselsforberedelse sammen, da vores koner var gravide. Vi boede også overfor hinanden i bebyggelsen og vores unger legede sammen. Sidenhen blev sjovt nok genboer igen, da vi købte vores første hus. Vi tilbragte mange timer sammen. Torben døde desværre for ca. 1 år siden af kræft i halsen.
...og da vi gik af en sti afsted hjemad mellem markerne, bemærkede jeg, at kornet så sandelig er plantet meget præcist i lange rækker; det bemærker man ikke lige når man bare går der, men sjovt så det ud.

lørdag den 28. maj 2016

"Come fly away" i Operaen...Modern Ballet med Frank Sinatra musik

I går aftes, Fredag d. 27. Maj, var det vores sidste aften i denne sæson i Det Kongelige Teater. Denne gang gjaldt det balletten "Come fly away" i Operaen på Holmen.
Vi havde taget bilen ind til Flintholm Station og derfra med Metroen ind til Kongens Nytorv, hvorfra vi i det pragtfulde vejr slentrede gennem Nyhavn på skyggesiden. Ovre på Nyhavns solside, hvor alle de udendørs beværtninger ligger, var der gang i den; masser af mennesker og hist og hør kunne man høre gademusikanter derovre fra. For enden af Nyhavn tog vi med Havnebussen over til Operaen. På billedet nedenunder kan man, fra stoppestedet, se en havnebus sejle forbi "Papir-øen" hvor der ligeledes var masser af mennesker. Til venstre i billedet kan man se Operaen; det tager jo bare et par minutter, så er man der. Når der er forestilling på Operaen er der indsat ekstra havnebusser, der sejler non-stop fra Nyhavn og til Operaen og retur i knap halvanden times tid før forestillingen begynder og det samme gælder når forestillingerne er slut. Meget praktiskt, men det bliver alligevel rart, når den ny havnebro bliver færdig og indviet her engang i Juni/juli måned, for så kan man gå hele vejen derover fra Nyhavn af.


Vel ankommet til Operaens forplads - vi var der ca. en time før start - var der allerede pænt med mennesker, der solede sig hist og pist. Der er jo en flot udsigt "op og ned" af havneløbet i København.

Herunder har jeg fotograferet (alle foto's taget med mobiltelefonens kamera og husk at I kan trykke på dem for at se dem i en større størrelse) ud mod havneindløbet mod Langelinie. Man kan til venstre se fregatten Peder Skram, Kongeskibet Dannebrog samt til venstre skimte et udenlandsk flådefatøj til kajs ved Langelinie af.

Indenfor - det var en af årsagerne til at vi var der tidligt - overværede vi en introduktion til aftenens forestilling (sådan en er der til hver forestilling 45 minutter før) og denne blev holdt af fhv. Solodanserinde og nuværende Karakterdanserinde Mette Bødtcher og det gjorde hun godt og informativt. Til oplysning så bliver man pensioneret som balletdanser (Korpsdanser (menig), solist (officer) og Solodanser/-inde) som 40-årig, hvorefter nogle få af dem - hvorledes de udvælges/vælges/antages, ved jeg ikke - kan blive ansat igen eller overgår til Karakterdansere. Det er de ældre personer på scenen som ikke danser, men "som bare" er der og fører sig frem som f.eks. forældre til hovedpersonerne og lignende.

Hun er faneme stadig en flot sild henne Mette Bødtcher, som jeg vi har fulgt og set i mange år. Men altså; hun fortalte at balletten var lavet af en amerikansk kvindelig koreograf Twyla Tharp (ja, - sådan staves hendes navn). Hun havde tidligere lavet nogle små-balletter med nogen af Frank Sinatra's numre som underlag og så i 2010 havde premiere på Broadway med denne nyskrevne ballet md 32 numre af/med FRank Sinatra. Hun havde tidligere fået ros af Frank Sinatra for sine ting og han havde endda bedt hende om opførelse af nogen af de andre små-ting hun havde lavet ved forskellige lejligheder for ham. Derfor fik hun lov af rettighedsindehaverne af Sinatra's musik og af hans arvinger, lov til at få/låne hans sangstemme (hvordan de har fået fjernet musikken, så man kun har hans stemme er mig lige en gåde. Måske har man på pladeselskaberne haft råbånd med kun hans stemme), idet man under forestillingen har et stort Big Band der LIVE spiller hans musik med hans sang ind over. Det er som at overvære en Frank Sinatra koncert i virkeligheden. Hele balletten foregår på en natklub og bagerst på scenen, på en forhøjning sidder orkestret og spiller løs alt det de kan. Hele musikken ledes af jazz-bassisten Chris Minh Doky og det er bare så fantastisk at overvære. I øvrigt er balletten om 4 pars forhold denne aften på en pænt besat natklub i New York. Alle danserne gjorde det godt og sprudlende. Det er jo Modern Ballet og disse klassiske balletdanserinder danske altså i højhælede sko og det havde under træningen kostede nogen ømme lægmuskler. Dog vil jeg fremhæve 3 dansere, nemlig Amy Watson, Caroline Baldwin og Charles Andersen. For pokker da, hvor de har udstråling på en scene. Vi sad på 1 Balkon på tredie række, som det ses på nedenstående foto og havde virkelig godt udsyn til scenen. Og så er der rigtig god benplads for os voksne mænd.

Første afdeling før 20 minutters pause, indeholdt 17 musiknumre som bare kom efter hinanden uden pauser. Det var fantastisk at overvære. Jeg var helt i syvende himmel. Efter pausen kom de resterende 15 numre. Alle Frank Sinatra's klassikere var der og det sluttede af med New York, New York for fuld udblæsning og under slutstroferne dukkede Sinatra's kontrafej op på bagtæppet.

Efter mange fremkaldelser, publikum var ellevilde klappen og hujen og piften og råben var en dejlig forestilling til ende. Personligt var jeg helt sagelig. Herhjemme hører jeg jo - og har gjort det i mange, mange år - Frank Sinatra CD'er mindst en gang om ugen. Hjemturen gennem mellem glade mennesker på de stadig fyldte fortorvsbeværtninger var dejlig. Folk hyggede sig uden ballade at se nogen steder.

En herlig aften og stor oplevelse var slut.

mandag den 23. maj 2016

Forlænget familieweekend i Christiansfeld 18.-20. maj

Vores søn og svigerdatter bor jo i Esbjerg. Vi er tit/jævnligt ovre og besøge dem. De har en dejlig lejlighed midt i centrum med et stort gæsteværelse. Vi er jo ikke de eneste der besøger dem; "det andet par svigerforældre", svigerdatterens søster/mand/barn og selvfølgelig også venner. Men nogen gange kan et søg godt komme til at virke lidt stressende på en måde; ventetid på at lave noget (tit fordi sønnens arbejde spiller ind) og det at man går op af hinanden hele tiden. Derfor fandt Lillemor og jeg på at invitere søn og svigerdatter ud i stedet for. Lillemor og jeg har 2 gange tidligere boet på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld og både hotellet og byen er fantastiske steder, så vi bookede 2 rum til os fra Fredag til og med Søndag der. Vi kom fra Herlev af ved 16-tiden og søn og svigerdatter fra Esbjerg af ved 17-tiden. Herunder (husk at man kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse) ses gavlen af hotellet med mindepladen for logerende fra hotellets start som gæstehus i 1770'erne og frem til efter genforeningen i 1920. Bl.a. står der, at Frederik d. 7. med sin Gemalinde boede der et par gange. Gemalinden var Grevinde Danner. De andre konger der har boet der, så står der med deres Dronning.

Herunder et blik ned ad hovedgaden Lindegade. Bemærk de ny-plantede Linde-træer. Alle de gamle Linde-træer i byen er fældet/fjernet på grund af sygdom og nye plantet. Hele byen, eller bydelen med alt Brødremenighedshalløjet, har fået en større istandsættelse indenfor de sidste 2-3 år og der mangler stadig lidt, hvad man kan se på Salshuset (= menighedens kirke på den lille plads).
Lige overfor hotellet ligger Brødremenighedens bageri og konditori, som vi selvfølgelig besøgte og smagt forskellige honningkager....yum-yum siger jeg bare.

Vi gik selvfølgelig en tur rundt i byen så svigerdatter og søn fik den at se. Vi har selv set den et par gange, men de unge mennesker (søn 37 og svigerdatter 33 år) var meget begejstrede for hvad de så og hvad de hørte (jeg har det med at tale af karsken bælg, når jeg først kommer i gang).

Herunder den nyrestaurede kirkeplads med den flotte brønd i midten. Til venstre ses kirken og forenden af pladsen Søsterhuset. Alle ugifte i menigheden boede henholdsvis i Brødrehuset eller Søsterhuset...dengang der var nok i menigheden.

Herunder selve kirkern eller Salshuset som den hedder for Brødremenigheden. Nogen af de store vinduer var blændet af p.g.a. reparationer.

Efter at have set de forskellige bygninger, gik vi hen til Gudsageren, som er menighedens kirkegård. Der er en flot træ-port ind til denne:

Herunder ses hovedstien på kirkegården. Kirkegården er ret speciel. Alle mænd ligger - når man ser på foto'et herunder - til venstre for hovedstien og alle kvinder til højre for hovedstien. Alle grave er ens, nemlig bare en sandstensplade og lige store. Ikke noget med familiegravsteder eller statuer.

Mange af gravstenene var mere eller mindre forvitret, hvilket især gjaldt de ældste fra 1770'erne af. Man kunne knap eller slet ikke læse teksten på mange af de ældste.




Dog fandt jeg et monument sådan ude til siden. Det viste sig at være et Mindesmonument for de døde i den første Slesvigske krig 1848-1851. På en tavle nedenfor var anført 14 navne på de døde der mindedes med monumentet:

I nærheden opdagede jeg nogen gravsten, der alle havde hvide overflader men ellers mindede om de andre på kirkegården. Disse hvide var alle soldater, der var døde i 3 års krigen. Hvis man ser på tavlen ovenfor, ses som 5. nederst en C.S.M.Poetshold. Hans egen grav fandtes blandt de hvidmalede gravsten:

Han var altså ikke en Brødremenighedsmand (!?) da han var født i København.
Men der lå også andre, heriblandt en stribe tyskere altså modstandere, som var bragt ind som sårede men døde kort efter af sårene:

Der er andre huse end de typiske Brødremenighedshuse. Herunder ses et bindingsværkshus, hvor murstenene er anbragt i flotte mønstre:








Om aftenen fik vi rigtig dejlig mad på hotellet samt god vin. Vi havde jo købt opholdet som Gourmet-ophold, så det var jo 4 retter mad o.lign. Morgenmaden var den helt store morgenmads-buffet med alt hvad hjertet kunne begære.

Næste dag tog vi afsted til Dybbøl. Dels ville jeg gerne se det hele igen og dels var det for at "de unge mennesker" kunne se og høre og lære noget om Danmarkshistorien og i dette tilfælde om krigen i 1864.





Der er jo et Visitor-center, hvor man ser - hvis man vil - 2 små film af ca. 20 minutters varighed hver, der forklarer hvorfor krigen opstod og hvad der egentlig skete. Dem så vi og de var til at blive kloge af. Desværre var den rekonstrurerede skanse ved centret ikke bemandet. Det vil sige, at der ikke var folk i soldatertøj og heller ikke åbent/bemandet i de forskellige boder, men man får jo et godt indtryk af soldaternes forhold alligevel. Og selvfølgelig skulle jeg jo lige kigge ekstra på de kanoner der er opstillet der.

<


På en del af dem er påført hvilke kampe kanonerne havde deltaget i. Det er lidt - synes jeg - ærefrygtsindgydende at stå ved en original kanon, der har deltaget i kamphandlingerne. Det har jeg jo prøvet en masse af på de slagmarker jeg har besøgt i USA om den amerikanske borgerkrig. 




Det var jo ikke ligefrem luksus, der prægede soldaternes indkvarteringsforhold; lidt halm og nogen tæpper:



....og ja, der vistes også, at der var klart til at modtage døde fra kampene:




Efter besøget der ved Dybbøl, tog vi ind til Sønderborg og gik lidt rundt i byen der. Vi fik nogle udmærkede hjemmelavede Burgere med do pommes frites på en cafe på torvet. Cafe'en hed "Ib Rehne, Cairo". Hjemkommen til Christiansfeld var vi så på Cafe i Brødremenighedens Bageri. Jeg siger jer, at de der Honningkager.....yum-yum..men godt at man ikke bor der i byen, for ellers.....derefter afslapning på værelserne - nogen vil nok mene man fik en lur. 

Om aftenen den helt store menu igen og for pokker da, de laver god mad på det hotel.

Næste dag, Søndag, var jo afrejsedag. Vi gav os god tid om morgenen og sad efter morgenmaden udenfor og drak mere kaffe. Efter pakning og udcheckning kørte vilige udenfor Christiansfeld, til hvor der ligger en såkaldt "Bullade". Det er faktisk en gammel byggestil. Her står den eneste Bullade i Danmark på det samme sted, som den var opført på i 1668. Ret imponerende. Store bred ege-bjælker der ligger vandret. Det er sgu imponerende at se sådan en gammel træ-bygning. På Frilandsmuseet ved Kongens Lyngby ved København, har de en Bullade - faktisk en hel gård, bygget i den stil - stående.






Bagefter kørte vi bare 16 km nordpå fra Christiansfeld til Skamlingsbanken. Vejret - som havde været godt på hele turen - var igen godt, men nu med noget varmedis og det var ærgerligt. Når man stod deroppe - Skamlingsbanken er 113 meter høj - så var der en fantastisk udsigt dels ud over Lillebælt mod Fyn men sandelig også ud over Jylland. Med gule rapsmarker mellem de grønne kornmarker var det et flot syn. Der er rigtig god udsigt der oppe fra hele vejen rundt. Igen blev der "afholdt historie-time" om hvorfor Skamlingsbanken var "lavet" og til hvilket formål, nemlig for Danskheden i det sønderjyske især efter 1864. Faktisk havde der været afholdt danske folkemøder og stævner der siden 1843.



Den store stenstøtte, der står der, blev sprængt væk af preussiske soldater i 1864 og genopført i 1866. Derfor ser den noget skrammet og arret ud.


Der er en masse mindesmærker rundt omkring i området. De fleste vedrører navnkundige dansksindede sønderjyder, der talte danskhedens sag.


Der  er også et besøgscenter, hvor der er opstillet en model over området. Nedenstående foto levner desværre ikke modellen retfærdighed.



Efter at have gået rundt i området, spiste vi nogen gode is og sad ellers og beundrede udsigten og lyttede til Lærkens sang over os. Så kys, kram og klap og afsked og de unge mennesker satte kursen mod Esbjerg, mens vi kørte mod Herlev. En dejlig weekend med gode oplevelser var slut.

lørdag den 14. maj 2016

Et dase-ophold på Stammershalle Badehotel, Bornholm, 4.-8. Maj 2016


Lillemor og jeg har lige været på et rent afslapningsophold på Bornholm, nærmere bestemt på Stammershalle Badehotel, som er beliggende mellem Sandvig og Gudhjem.

Vi tog afsted hjemmefra ved 10-tiden da vi skulle med Katamaranfærgen fra Ystad kl. 12,30. På vej gennem Skåne myldrede det med Røde Glenter, Musvåger og Fiskeørne på himlen, som i øvrigt var blå med solskin. I Ystad ved færgen holdt denne gamle GM'er/NOHAB'er fra selskabet Tågkraft. I gamle dage i Danmark ville vi kalde den for et MX lokomotiv.

Vi ankom til Stammershalle Badehotel ved 14,30-tiden og fik straks vores værelse som viste sig at være et superværelse med meget plads, lille terrasse med udsigt ud over vandet mod Christiansø. Vi havde bestilt en opholdspakke med 3 overnatninger samt en ekstra overnatning, i alt 4 overnatninger. Vi havde morgenmadsbuffet og aftensmad (2 retter med indledende snacks) med i pakken. Vi havde jo knaldgodt vejr alle dage, så morgenerne tilbragte jeg tidligt på terrassen med kikkert og kaffe. Det myldrede med fugle på græsset nedenfor terrassen, på klipperne overfor og ligeledes i vandet. Hver dag sås Hvid Vipstjert, Gul Vipstjert, Gulspurv, Tornirisk, Gransanger, By- og Landsvaler, Stær, Solsort, Gråspurv, Ederfugle, Toppede Skalleslugere, Gravænder, Havterner, Sølvmåger, Stormmåger, Hættemåger, Skarv, Musvåge, Ravn og en enkelt dag en Stenpikker.


Sådan ser Stammershalle Badehotel ud. Vi havde værelset helt til højre. Nedenfor ses 2 udsigtsbilleder henholdsvis mod Nord (Tejn og Allinge) og mod Syd (Gudhjem).



På billedet herunder kan ses en hvilende Ederfugl-han (den hvide) samt en hvilende Toppet Skallesluger-hun og i vandet 2 hanner Toppet Skallesluger. 


I skoven bag hotellet sås denne skibsgrav samt, på billedet under denne, resterne af Bjørne-kule/grav, for i gamle dage i badehotellets historie, så havde man et par bjørne gående der.
<





Herunder lidt billeder af vores værelse med udsigt:













Jeg havde hjemmefra sagt, at jeg syntes at vi skulle se alle 4 Rundkirker på Bornholm. Vores første rundkirke var næste dag, nemlig Østerlars Kirke, som er den største af de 4 rundkirker. Det er den eneste hvis midtersokkel er hul og heri står døbefonten. Det er også den kirke med de flotteste kalkmalerier:











Vi kunne komme op i de 2 øvre stokværk, hvor der egentlig ikke var noget særligt andet end skydeskår og et stort depotrum.  


Herunder har jeg fotograferet trappen ned fra øverste etage. Der er sgutte meget plads til mine brede skuldre og stejl er den ligeså. Ikke så underligt, da det jo udover kirke også er et forsvarsværk.





Herfra tog vi så til Gudhjem for at besøge Oluf Høst Museet. Jeg har jo her i foråret gået til nogen forelæsningsrækker på Folkeuniversitetet og sjovt nok var forelæsningen dagen før vi tog til Bornholm netop om Oluf Høst og holdt af Oluf Høst Museets direktør Jens Henrik Sandberg. Herunder bare en stribe han Ederfugle i havnen i Gudhjem.



Oluf Høst har aldrig lige været min kop the; bevares, han har da lavet nogen enkelt gode malerier som jeg godt kan lide som f.eks. mange af dem han har malet af gården Bognemark, som ses herunder i 2 versioner. I Tirsdags til forelæsningen havde jeg spurgt Jens Henrik Sandberg hvormange versioner af Bognemark Høst havde lavet. Det vides ikke, var svaret, men man gætter på et tal mellem 300 og 500 versioner, både i olie, i akvarel, i tegning og som grafik. Han købte jo gården og havde fri adgang til den.






Herunder en montre med hans farver og pensler, hat og briller og palet.


Museet er jo i hans bolig, men der er ikke mange møbler fra hans tid. Der er vist en sofa, et par stole, et par lænestole, et staffeli og et skab, alt sammen fordelt i de mange rum og på 2 etager. Altså ikke meget "hjem" i det museum. Til gengæld er beliggenheden og haven flot. I haven er der 2 bygninger, som har været atelier'er. De var, da vi var der, totalt tomme.






Efter Oluf Høst museet, kørte vi til Svaneke, for vi havde en aftale med en af Lillemors ex-kolleger, Lene og hendes mand Claus, som også var på Bornholm, om at spise sen frokost med dem og det gjorde vi i Svaneke på Svaneke Bryghus. Det var mægtig hyggeligt. Bagefter tog vi hjem og slappede af og nappede en lur inden aften.


Næste dag var det næste besøg af en rundkirke, nemlig Olsker Kirke.



Også her var der lidt kalkmalerier, men ikke så flotte som dem i Østerlars.


Alteret er ret nyt og moderne, men passer fint.


Også her kunne vi komme op i det næste stokværk, men dennegang skulle hverken Lillemor eller jeg nyde noget. Døren og trappen op var simpelthen så smal at jeg slet ikke turde eller havde lyst. Det var for klaustrofobisk og Lillemor ville ikke uden mig.




Fra Olsker Kirke kørte vi så til Hammershus Slot(-sruin). Den er - uanset det er en ruin - flot at se på afstand. Hele komplekset har været enormt dengang det var på sit højeste. Sjovt nok mødte vi i et af tårnene Lillemors gamle chef med børn. Verden er nogen gange lille.



Herunder udsigt mod syd:


..og herunder udsigt mod nord, mod Hammerknuden.



Vi ville have været gået ud på Hammerknuden til Salomons Kapel, men da vi havde nogen 100 meter af stierne oppe fra Hammeren Fyr, så var disse spærret, stierne altså, spærret for videre adgang. Ingen opslag eller noget, men mit gæt har noget med Fredningstider for ynglende fugle at gøre. Vi tog så i stedet til Rønne. På Torvet var der en masse gamle militærkøretøjer og bl.a. også en M49 kampvogn. Der var en masse gamle mænd (jævnaldrende med mig ?) i uniformer og en masse mennesker og især børn. Jeg fandt ikke lige ud af hvad det gik ud på.


I Rønne var vi så heldige at falde over en dameskotøjsforretning, hvor Lillemor sandelig fandt et par vandre-sandaler hun liiiige netop kunne anvende når hun senere på sommeren skal til Abisko og vandre med min brors kone. Et enkelt konditorbesøg blev det også til og så var det ellers hjem og slappe af på hotellet.


Næste dag var første stop den 3. rundkirke, nemlig Nyker Kirke.....men den var sgu' lukket. På et opslag kunne vi læse, at der kun var åbent på hverdage og så selvfølgelig om søndagene også. Det her var Lørdag, så bare ærgerligt. Vi fik dog lidt billeder udefra af den. I øvrigt er det den mindste af Rundkirkerne.


Vi kørte så videre sydpå til Nylars Kirke. Her var vi heldige at ankomme 10 minutter før et busselskab med pensionister - norske ovenikøbet - ankom.



Alle rundkirkerne - og mange andre almindelige middelalderkirker også - har en eller flere Rune-sten stående. Nylars har 2 stående i Våbenhuset.


Nylars havde på midtersoklen et ret flot kalkmaleri og havde også som den eneste af rundkirkerne et galleri - som ses nedenunder - af træ på en fjerde-del af indervæggen.




Herefter kørte vi ind midt på Bornholm til et område kaldet Ølene beliggende mellem Almindingen og Paradisbakkerne. Ølene er et stort mose-område med 2 fugletårne og et fugleskjul. Det var for en fuglekikker som mig et pragtfuldt sted. Udover de forskellige små-fugle i skoven på vej derud (Gran- og Løvsangere, Sangdrosler, Munke, Mejser m.fl.) så jeg fra det østlige tårn 3 Rørhøge, hvoraf det ene var et par. Det sås bl.a. af deres leg med at "ramle sammen" og låse klør og så dratte ned i spin om hinanden. Ret fascinerende at se på. Derudover var der Ravne. Når Ravnene eller Rørhøgene kom for tæt på et mindre eng-område blev de jaget væk af en hel del Viber, der åbenbart ynglede der. Lillemor og jeg kiggede netop på de der Rørhøge der jagtede over rørene, hvor Lillemor pludselig sig, at der er en til der over skoven langt væk. Jeg får retningen og får stillet kikkerten ind og kan konstatere, at "klatten" hun kan se, ikke bare er en men hele 3 fugle og at det ovenikøbet er 3 Traner der kommer trækkende mod os. Da de kommer tættere på kan hun også se, at det er Traner. Herligt. Lillemor gik så til bilen for at slappe af og læse. Så kom der en enkelt Trane til og denne tog højde lige over mig og kunne også høres. Som sagt, det var et herligt sted, som ses herunder.





Herunder ses ca. midt i billedet en Rørhøg på sine karakteristiske højt-hævede vinger patruljere hen over rørskoven efter bytte. 


Herunder ses klart og tydeligt den enlige Trane højt oppe:


Efter et par timer her ved Ølene, tog vi via Bastemosen - et andet fuglested, hvor der intet var at se ud over et Munke-par i et Birketræ - videre til Ekko-dalen, som ses herunder. Det er et flot sted, men Møller havde ingen øller.






På hjemvejen og bare et par kilometer fra hotellet, var vi lige i Døndalen og se Danmarks højeste vandfald, vistnok 25 meter plask. Jeg havde før vi ankom talt om, håbet på at se evt. Bjergvipstjert der. Det var negativt; til gengæld var de 2 Hvide Vipstjerte - lidt underligt sted for dem at holde til. I øvrigt sang Sangdroslerne på fuld skrue, da vi gik der i Døndalen. Og duften af Ramsløg var meget markant.


Herunder en Gulspurv der hjemme sad og sang i toppen af en busk.



Næste dag var Søndag og vi skulle hjem. Vi skulle først checke ud fra hotellet kl. 11 og vi skulle først med katamaran-færgen fra Rønne kl. 18,30, så vi havde rigtig god tid denne dag. Vi sagde farvel og tak for god og hyggelig betjening og kørte hen til Bornholm Kunstmuseum, der bare ligger 4 km fra hotellet.

Museet er en slags bornholmsk Statens Museum for Kunst, idet det indeholder bornholmsk kunst fra gamle dage til i dag. Herunder ses 4 skulptur-hoveder placeret foran et spejl. De 2 midterste er i øvrigt Kristian Zartmann og Oluf Høst og i midten "yours truly".



Museet, der er ret moderne, har en lang midtergang, hvori der i en revne løber en kilde. Man kan se revnen til venstre herunder og hvor kilden ender på nederste plan. Ret fed ide, synes jeg. 



Herunder ses et maleri af Karl Isaksson. Der var en stribe af Karl Isaksson og Edvard Weie i dennehersens små-kubistiske stil. Selvfølgelig var der også malerier af Michael Ancher, Holger Drachmann og Oluf Høst. Jeg mener der var en 4-5 forskellige versioner af Oluf Høst's Bognemark der.



Lillemor havde i en guidebog over Bornholm opdaget, at der var en Vingård på Bornholm, så den tog vi hen til efter Museumsbesøget. Vingården, Lille Gadegård, ligger nede ved Pedersker. 



Vi mødte vinbonden himself. Han var meget engageret og meget talende om sine produkter og det endda på syngende bornholmsk, så jeg forstod kun halvdelen af det han sagde. De lavede hvidvin, rødvin og en mousserende vin. Derudover lavede de også af frugter grappa og andre brændevine og faneme om de ikke også lavede whisky på den rigtige (byg og lagring på egefade i mindst 3 år) måde.



Vi fik smagt alle 3 slags vine; de var alle 3 meget søde. Utroligt nok syntes jeg bedst om den mousserende vin. De andre var som sagt for søde. Vi fik også frokost der, et par kæmpestore og meget velsmagende flæskestegs-sandwicher.



Efter besøget der tog vi ind til Rønne for at slå et par timer ihjel. Det gjordes bl.a. på Torvet med kaffe og kage og senere store bægre med softice og lakridsdrys på. Vi var hjemme ca. 21,00. En rigtig dejlig mini-ferie på et fedt hotel med en kanon betjening og service og mad.

I Tirsdag var til surprise-fødselsdag hos min bror. Hans kone havde inviteret os og et par venner til en lokal restaurant, hvor vi mødte op og var der, da min bror og hans kone kom:SURPRISE !!!!! Min bror blev 65 år og dermed Folkepensionist med folkepension fra d. 1. Juni af. Utroligt at han bliver ældre mens jeg ikke gør. Det var hyggeligt men sk...varmt.