søndag den 26. marts 2017

Tranetur til Pulken og møde med "gammel" klassekammerat


(Husk at I kan dobbeltklikke på billederne for at se dem i større størrelse)


Det er jo Tranetid og derfor ville Lillemor og jeg som sædvanligt (OK - vi har kun været der i 2015 og 2016; vi plejer jo ellers at tage til Hornborga Søen) tage til Pulken og se Traner og også se fuglebogs-illustratoren m.m. Carl Christian Tofte's årlige udstilling i hans hus, der har Pulken som "baghave". Ham har jeg købt nogen træ-snit af, ligesom jeg har nogen bøger han har skrevet og illustreret.

Men denne gang glædede jeg mig ekstra meget. Jeg er jo Facebook og der fik jeg for et par siden kontakt med en "gammel" klassekammerat fra Folkeskolen, nemlig Sanne, som jeg gik 10 år i Folkeskolen med fra 1962 til 1972. Jeg tror vi mistede kontakten med hinanden omkring 1973. De seneste par år har vi fået genopfrisket bekendtskabet fra dengang i det små - vi har faktisk mange fælles holdninger til livet, politik og så videre - og det har bestemt været særdeles positivt. Lidt sjovt er det, at Sanne med sin mand, Cotin, i mange år efterhånden har boet i Glimåkra i det nordøstlige Skåne, som bare er små 60-70 km nord for Pulken. I den anledning havde vi aftalt at mødes i dag ved Pulken. Spændt var jeg, for det er jo godt 44-45 år siden jeg sidst har set hende i levende live. På et klassebillede herunder fra slutningen af 1. klasse i foråret 1963, ses hun siddende midt på forreste række holdende tavlen med vores klassenavn ( 1. v ) på. Jeg står i bagerste række som nr. 2 fra højre i den tværstribede trøje.
....og herunder som vi ser ud i dag på et foto taget af Lillemor. Fra venstre Sanne, Sannes mand Cotin og så yours truly til højre)
Det var mægtig dejligt og hyggeligt at mødes igen efter alle de mange år. Snakken gik lystigt mellem os alle 4. Af "naturlige" årsager gik en del af snakken dog om Tranerne og så også de Storke (3 stk.), der var ved Pulken i dag. Herunder ses 2 af dem:
Som det også ses på billederne, så var det en rigtig flot dag; høj sol fra en sky-klar himmel og vel en 12-15 graders varme, som føltes varmere. Vindmøllerne i Skåne stod totalt stille for ikke en vind rørte sig.


Herunder så bare lidt billeder af de mange Traner, der var der. Jeg så nogle små-flokke komme ind og lande, men jeg så flere flokke skrue sig op og forsvinde mod ynglepladserne nordpå. Mon ikke det har peaket allerede nu her i Pulken ? Ved Hornborga plejer det at peake i de første April-dage, hvor vi har oplevet rekordtællingen på 26.000 for nogen år siden. Her i Pulken var der i går talt ca. 6.000 Traner til overnatning. Men helt bestemt var der mange og så den lyd af Trane, som jeg aldrig kan blive træt af.







Ved Pulken var også rigtig mange Gravænder, lidt Pibeænder, et par Krikænder og en hel del Gråænder samt lidt Grågæs. Der var også lige en enkelt Rød Glente og et par Musvåger og så en masse Krager, Alliker og lidt Råger. På turen i øvrigt frem og tilbage så vi ellers Røde Glenter, Musvåger, Ravn, Grågæs, en Storspove og mange Viber og Harer på markerne.

Efter at have set os mætte på Traner ved fugletårnet, så gik vi hen til bilerne og smed tasker og kikkerter og fortsatte så de ca. 200 meter hen til Carl Christian Tofte, for at se hans udstilling. Han har bogstaveligt talt alle Tranerne/Pulken i sin baghave, som det ses på billedet herunder:
Som sædvanligt er det en nydelse af se Carl Christian Tofte's akvareller. Der var også lidt bøger og plakater udstillet og så forskellige pakker med postkort af diverse fugle. Desværre var der ikke nogen nye træ-snit - jeg har tidligere år købt 2 stk. - og hans ny bog om fugle, som han ser dem (det er vist titlen på den) var ikke udgivet endnu, men måtte være trapperne. Vi sludrede hyggeligt med CCT, som havde slæbt stole ud til os og  serverede kaffe. På billedet ses CCT til højre, Cotin og Sanne i midten og Lillemor til venstre i sin røde frakke.
Så efter et par rigtig gode og hyggelige timer i det skånske, så vendte vi alle 4 snuderne hjemad henad 12,30-tiden. Jeg havde jo en aftale med TV'et senest kl. 15,00, hvor knægtens holds semifinalekamp nr. 3 vistes.

Det havde været rigtig hyggeligt at hilse på Sanne og Cotin.

Til orientering er der fra vores hus i Hjortespring/Herlev til Pulken ca. 157 km og det tager knap 1 time og 50 minutter at komme der til.

søndag den 19. marts 2017

Nymindegab og Esbjerg...Onsdag til Søndag.


(Husk at I kan dobbeltklikke på billederne for at se dem i større størrelse) 


Lillemor og jeg har lige været en smuttur i Jylland. Det var en Dansk Vandrer Laug tur, hvor vi boede på Nymindegab Kro fra Onsdag d. 15/3 til Lørdag d. 18/3. Turen var arrangeret af Roskilde afdelingen af DVL - turledere Jette og Keld. Vi skulle mødes ved Rastepladsen lige efter Storebæltsbroen kl. 09,30, hvor der ville være fælles morgenmad. Der kom en minibus med 9 personer og en personbil med 4 personer fra Roskilde samt en enkelt bil med en person fra Frederiksberg og så Lillemor og jeg. Vi fik hilst på hinanden, fik drukket kaffe og spist rundstykker i det fri og gik så lige hen under bro-fæstet og beså dette. Ret sjovt at se, at Storebæltsbroen fra Fyn til Sprogø faktisk (det vidste jeg godt i forvejen) er 2 broer; en togbro og en vejbro:
Herunder bare et billede af "nogen af os".
Vi kunne først få værelserne på Nymindegab Kro kl. 14,00 så vi aftalte at vi skulle køre til Esbjerg og Hjerting og bese Svend Wiig Hansen store skulptur af 4 hvide mænd. Her spiste vi så i en stiv pelikan vores medbragte frokostmadder.

Derfra ad "Marguerite-ruten" langs kysten med mere via Fiil Sø til Nymindegab Kro for indkvartering. Her stødte så 4 jyder fra Aarhus af til Vandrergruppen. Vi var så i alt 20 (3 mænd og 17 kvinder) på denne DVL tur.

Lillemor og jeg har været på Nymindegab kro før - vistnok 2 gange - så vi kendte den så udmærket. Nymindegab ligger i bunden af Ringkøbing Fjord. På det øverste kort  herunder ses Nymindegab nederst i bunden. Bemærk halvøen der "skyder op" i Ringkøbing Fjord; det er Værnengene og Tipperne som er et stort fladt fuglereservat. Sidstnævnte ses på det nederste kort.
Turen var jo en Vandrer-tur. Ondag, ankomstdag, skulle der gåes en lille tur til stranden og henad denne og tilbage igen. Bare på 6 km og den deltog jeg i.

Torsdag skulle der gås en tur på ca. 18-20 km og der skulle jeg ikke deltage. Jeg benyttede dagen til at være på Værnengene/Tipperne og se på fugle. Til start af var der pænt med gæs - både Grågæs, Bramgæs og også en del Blisgæs. Jeg tog nogen fotos af Blisgæssene, men mit kamera har som bekendt autofocus, så skarpheden blev nogen få rør/siv i forgrunden og uskarpe Blisgæs, så det......satans osse.
Jeg så også en meget flot Blå Kærhøg komme flyvende lavt over markerne. Den er faneme flot. Derudover også et par "brune" Kærhøge.


Det er et fuldstændigt fladt område, de der Værnenge og Tipperne. Kun få steder med lidt træer bl.a. et med Fugletårn yderst ude. Ellers kører man på grusvej. Jeg gjorde mange stop undervejs og så - ud over de mange forskellige gæs - også pænt med Hjejleflokke og spandevis af Viber, Gravænder, store Stæreflokke og mange småflokke af Ryler der fløj rundt mellem de mange vandflader der er derude. Der findes en stor lade, Nordladen, på Værnengene, hvor der er et Naturum med udstillingsplancher af de forskellige fugle på de forskellige årstider. De 3 fotos herunder er taget fra Nordladen ud over de ganske flade landskab. 






Ved den yderste ende af den offentlige grusvej er der et hegn, der spærrer af til den fredede del, Tipperne, hvor der yderst ude er en DOF Fuglestation. Hertil er kun adgang 1 gang om ugen og det var ikke Torsdag....desværre. Herunder, med min skygge, et skilt ved hegnsporten til Tipperne.

Yderst ude drejede jeg mod syd mod en lille klynge træer, hvor der er et fugletårn. Lige før jeg skal parkere, ser jeg en mand komme gående med et teleskop på skulderen. En fuglekigger. Jeg stopper og stiger ud for at spørge ham om hvad han har set derude. Stor bliver min overraskelse, da det viser sig at være Verner fra min gamle Fugletursgruppe. Dejlig gensynsglæde fra os begge. Vi sætter os ved et bord og bænk ved fugletårnet og snakker om gamle dage....og om nye dage. Verner er blevet folkepensionist sidste år. Han har sammen med sine søskende (hvormange ?) for 2 år siden købt et sommerhus i nærheden af Nymindegab, og som Verner så flittigt bruger i forårs og eftermånederne (=træktiderne)....så må de andre nøjes somrene som Verner sagde. Vi tilbragte de næste par timer sammen og så udover de allerede længere oppe nævnte fugle også 1 flot Vandrefalk siddende ved en Hegnspæl, en Musvåge, Storspover og Rødben. Vi så en kredsende Vandrefalk, som muligvis var den samme som vi havde set på tidligere siddende ved en hegnspæl. Vi sluttede af med at besøge Nordladen hvor vi brugte en times tid med at se "det hele sådan lidt fra oven af (på ladens 1.sal)". Herunder ses Verner:
Verner drog hjemad og jeg brugte en times tid mere og var på Nymindgab Kro (det tager 10 minutter at køre dertil) ved ca. 15,30 og det bare 5 minutter vandrerne incl. Lillemor kom hjem. Det var en dejlig dag med kan 7 timer fuglekigning.
Om aftenen var der "Happy hour" i baren - det var der også dagen før - før aftensmaden. Det sociale i hele Vandregruppen var bare perfekt.
Næste dag, Fredag, var afsat til en tur i 2 biler og minibus rundt om Ringkøbing Fjord. Vi startede med at køre til Bork Havn og så videre til Lønborg Kirke ved Skjern Enge.

Vi var inde og se kirken, som kun er fra ca. 1560'erne. Engang i 1960'erne ville man renovere kirken indvendigt og fandt så kalkmalerier, som man ikke kendte til. Kirken havde de sidste mange hundrede år været hvidkalket indvendig.


Kalkmalerier er altid spændende at se...synes jeg. Her var der ovenikøbet nogen barske nogen. På billedet herunder (husk at dobbelt klikke på det for at se det i større størrelse) kan man i rammens venstre del se en ridder klar til at halshugge en kvinde. Hvem og hvorfor fremgik ikke, men det må jeg kunne finde ud af et eller andet sted.




Herunder 2 billeder fra bakken ved Kirken ud over Skjern Enge. Dem kørte vi over. Der var ikke mange fugle at se ud over lidt troldænder, lidt grågæs, lidt gråænder og lidt troldænder og et par svaner. I øvrigt blæste der en strid vind og der var lidt vand i luften.





Turen gik så videre mod Stauning, hvor vi passerede whisky-destillleriet der og så ellers til Ringkøbing, hvor vi efter en lille by-vandring skulle spise vores medbragte madpakker og derefter havde en lille times fri til egen rådighed. Ved havnen, hvor vi parkerede, stod denne status af Jens Galschiøtt. Titlen omhandlede et eller andet med velfærd og fattigdom....


Det blæste som sagt ret kraftigt og det småregnede. Lillemor og jeg fandt en krog i læ ved Havnekontorets skur og fik spist vores madpakker. Så gik vi tilbage til gå-gaden og der fik jeg købt et forede Pinewood bukser (det har jeg savnet her i vinter) på udsalg hos en Outdoor-forretning. Og så brøde der ellers et hagl-vejr løs uden lige. Vi stod i en port i en 5-10 minutter mens haglene, som var pænt store, tordnede ned. Samtidigt så vi forretningsmeneskene rende rundt og redde og dække deres udenfor stående varer (mest sko- og tøjforretninger). Man kan vel ane haglene på billedet herunder.

Fra Ringkøbing kørte vi til Søndervig og så ellers syd på ad Holmsland Klit til Lyngvig Fyr, hvor nogen af os - ikke Lillemor og jeg - besteg fyrtårnet. Det var vist kun en 6-7 stykker der tog turen op. Vejret var forfærdeligt med blæst og regn.

Næste stop var så Hvide Sande. Det blæste nu mere end en stiv Pelikan og det pis-øsede ned. Dem i mini-bussen ville gerne se byen, mens vi andre kørte hjem til Nymindegab Kro. Om aftenen igen "Happy Hour" og en rigtig god 4 retters Gourmet-middag med god vin. Hygge og latter.

Næste dag, Lørdag, var det hjemad for nogle efter morgenmad. Det havde været en rigtig hyggelig DVL tur med en masse flinke og søde mennesker. Nymindegab Kro er absolut et ophold værd. Gode værelser, fed beliggenhed og et rigtig godt køkken med god mad og fine vine. Lillemor og jeg kørte til Fiil Sø (hvor det regnede) og derfra

til Varde, hvor vi lige skulle have et par småting. Herunder et billede af Torvet i Varde. Som I kan se, så var vejret klaret op her:


Fra Varde af gik det så 22 km sydpå til Esbjerg, hvor vi boede hos svigerdatter og søn fra Lørdag til Søndag. Han har jo ret travlt for tiden med det der ishockey slutspil. Vi fik dog en god frokost i byen og om aftenen var vi også ude at spise og derefter hjem og hygge til sent. I dag Søndag gik turen så hjem til Sognet her, hvor vi ankom ved 14-tiden.

Det har været en rigtig god tur i det jyske.

søndag den 12. marts 2017

Lørdagstur med frokost i Dragør og is i Skodsborg

I går Lørdag havde min bror og svigerinde, Lillemor og jeg besluttet at tage en tur til Dragør og se på det gamle Dragør Fort og så også få lidt frokost derude i sejlklubben.

Det var jo rigtig flot vejr med skarp sol og blå himmel, men desværre alligevel ikke helt lunt...jo, - hvis man fandt en krog i læ og med sol, så ville det være helt perfekt.

Herunder et par fotos startende mod Sydvestpynten med Dragør Sø-bad liggende der på sine pæle.
Herunder et zoom mod Sydvestpynten, som består af en masse eng-arealer og som er et fantastisk godt fugle-sted om foråret og om sommeren.
Herunder et vue indover Dragør med Kastrup Lufthavn i baggrunden.
....og her kigges der mod Øresundsbroen....
Modlysbillede mod Dragør Strandhotel. På trods af at der var skygge på meget af havnepladsen, sad der pænt mange på udendørsserverinegn
...og her mod Lodsstationen og Lodstårnet.....
Vi havde bestilt bord hos Dragør Sejlklub og fik deres frokostplatte til kr. 229 og som bestod af sild, rødspættefilet, hønse-salat, en rigtig bøf og så endelig et stykke rødkit-ost. Ingen af os kom gennem bøffen, da den var fyldt med sener og fedtkant, som var svær at skære af. Øllene var Erdinger, India Pale og Nordic. Platten altså ikke noget at råbe hurra af....bortset fra at brødet - både rugbrødet og franskbrødet var rigtig godt og sprødt.
Herunder et mindesmærke for en af de mange Kanonbådsbataljer i 1808. Et anker - ikke fra kanonbådene - og en kanon, som dog var fra en af kanonbådene.
Vi kørte så derfra og gennem Københavnstrup mod og op ad Strandvejen til Lise Nørgaard's hjem - hun bor i højhuset man kan se midt i med flot udsigt over Øresund - og fik is ved Kiosken der. Det var sgu' lidt køligt...både isen og vejret nu.
Til gengæld havde svenskerne flot sol endnu hinsidan som det ses herunder og hvor det også ses, at der faneme var nogen der gik i vandet fra badebroen midt i billedet. GYS.


..og så var det eller hjemad efter en hyggelig dag med Lillemor, brorskab og svigerinde :-)

onsdag den 8. marts 2017

Sikke en tur...og årets første Traner :-)

Var på min sædvanlige tur ned omkring Lindholm Sø her i Hjortespring. Stadig rigtig mange Dompap's....mindst 25 sås og hørtes i området. Herunder et par stykker:


Ellers var der 6 Kernebidere, 3-5 Skovskader hvoraf 1 sås bygge rede, 50-60 Sjaggere, Musvitter, Blåmejser, Grønirisker, Gråsiskener, Grønsiskener, Rødhalse, Gærdesmutter, en Vandrikse i Lindholm Sø (i forgårs så jeg Gråstrubet Lappedykker der + et par Troldænder) og endelig et par Egern.
Og så var der 2 Træløbere. Det er ikke så tit man får dem at se. Det sjove her var, at de fouragerede på de samme 2 træer og skiftedes til at jage hinanden på stammerne. Jeg kunne stå og se på dem på bare 2-3 meters afstand. Jeg prøvede også at fotografere dem, men de fiser op og rundt om stammerne og desværre er mit kamera et med autofocus, så det kan være svært at fokusere/stille skarpt, hvilket kan ses især på nedenstående udsnit af et foto:
Jeg så også en jagende Spurvehøg komme drønende igennem træerne og det er fantastisk som sådan en kan sno sig mellem stammerne og ret lavt. Et andet sted så jeg en Musvåge...denne dog ret højt oppe. Henne ved huset inden Dådyr-farmen fik jeg en sludder med en ældre dame, som var ude med affaldsposer i affaldscontainerne. Hun havde boet der siden 1961. Det viste sig at hun og hendes mand ejede Hjortefarmen. De havde simpelthen købt hjortene fordi manden ikke orkede at holde det store område mere, så hellere have Dådyr som "græsslå-maskiner"....og lidt dyre-kølle er jo heller ikke at foragte ind i mellem. Lige nu har de kun 16 Dådyr gående; de plejer at have op til 24 stk. gående der. Det viste sig også at vi havde fælles bekendte, dels fra min gamle arbejdsplads men og at hun kender/jævnligt snakker med 2 af min gamle fugle-makkere, Peter Godtfredsen og Frank Desting.

Nå nede ved Svanesøen (det hedder den), stod jeg og så på nogen Grønsiskener fouragere. Så hørte jeg "den der lyd" I ved og kiggede op og så 4 Traner trække trompeterende forbi over mig og lige bag ved dem var yderligere 6 Traner ved at skrue sig op og siden trække efter de andre 4 mod NØ. NØØØØJJJJJjjjjj - hvor herligt - mine årets første Traner :-) Peter Godtfredsen havde meldt 3 stk. ud forleden dag, så ja - foråret er på vej, så husk at kigge op efter Traner; trækket plejer at kulminere omkring ultimo Marts/primo April, hvor de er på vej mod Hornborga-søen i Sverige :-)
Herunder ses de 6 mens de skruer sig op ad:
Alt i alt en rigtig god 2 timers tur nede i "min mose" - lad der blive mange flere af disse :-)

Og i aften starter jeg på ny forelæsningsrække på Folkeuniversitetet i Emdrup. Dennegang om Universet og dets oprindelse (Big Bang, universets udvidelse, sorte huller, mørkt stof, galakser, kvante-mekanik o.s.v., o.s.v.) med i aften den fra TV kendte astro-sysiker Michael J.D.Linden-Vørnle som forelæser. Jeg glæder mig afsindigt til det :-)

søndag den 5. marts 2017

Første weekend i Marts...hvert år....Vasa Løbet :-)


(Husk at klikke på billederne for at se dem i større størrelse)
Den første weekend i Marts hvert år siden 1922 er der løbet Vasa Løbet, et 90 km langt langrendsskiløb fra Sälen til Mora. Ruten siges at være den, som den senere svenske konge, Gustav Vasa, løb i 1521 da han blev forfulgt af en anden tron-prætendent.

Svensk TV har i rigtig mange år sendt Vasa-løbet direkte i TV. Udsendelsen starter kl. 07,30 hvor der laves oplæg og små-interviews med både favoritter og motionister. Starten går præcis kl. 08,00. Undervejs i de 7 depot-byer står der tv-folk som interviewer motionisterne efterhånden som de når frem. Det er sk... hyggeligt. Der sendes direkte i en køre fra 07,30 til 13,15 og jeg sidder klistret til skærmen hver gang og har gjort det på denne dag så langt tilbage jeg kan huske.


På kortet herunder ses ruten med angivelse af de små-byer som passeres undervejs som vædske-stationer.....blåbær-saft :-)



Da løbet startedes i 1922, var der kun 119 deltagere. Idag er tallet nogenlunde stabilt med omkring 15.000 deltagere og vindertiden for de bedste er omkring de 4 timer for de 90 km og for de sidste motionister omkring 12 timer. Der er en pæn del der ikke gennemfører.

Starten er altid imponerende; 15.000 ski-løbere linet up og sikke et kaos der er efter bare 1 km når alle skal over en landevej på et smalt sted og op ad bakke.

Målet er byen Mora, som ligger ved Siljan-søens nord-ende. Her er opløbet nærmest på hovedgaden og der er en flot Dala-rød målport i træ, hvorpå der står "I fäders spor for främtids segrar".


Lillemor og jeg har taget turen 2 gange.....i bil og om sommeren. Det er sjovt at følge sporet, som man kan det meste af vejen og se de små depot-byer (ofte bare 4 tømmerhuse og et fælles lokum samt genkende navnene). Ved målet er der en lille græshøj, hvorpå der står en statue af Gustav Vasa som er lavet af  Anders Zorn.





Lige før målporten passerer man Mora Kirke. Lidt sjovt ved denne kirke er, at den udover at have et tårn - som de fleste kirker jo har til klokkerne - har et særskilt klokketårn malet i Dala-rødt.
Lige før man passerer kirken, så passerer man den store svenske maler Anders Zorn's hjem, kaldet Zorn-gården. Det er et fantastisk hjem at besøge. Lillemor og jeg har en 5-6 gange holdt ferie i en lille by, der hedder Orsa og som ligger bare 15 km fra Mora og hver gang har vi besøgt Mora og især Zorngården og Zorn Museet der ligger der ved. Zorn købte huset af sine bedsteforældre og fik det siden udbygget i gammel Dala-stil. På billedet nedenunder ses til højre den trekantede stejle gavl, som indeholder en stor stue eller nærmere hal. Midt på huset ses en art indgang; det er det ikke - det er trappe-tårnet op til 1.salen. Indgangen, som Zorn brugte, ligger til højre i gavl-bygningen. I øvrigt ligger der til højre for bygningen, skjult bag et træ, en 1600-tals tømmerstue, som Zorn brugte som sit atelier.

Anders Zorn (1860-1920) var en stor maler og kunstner. Dels var han fysisk stor - en levemand af Guds nåde - og dels er han den største kunstner Sverige har fostret.
I sin levetid malede han mange portrætter bl.a. af hele den svenske overklasse og kongelige familie, men også af den europæiske og ikke mindst den amerikanske (han var derovre et par gange) overklasse og tjente styrtende med penge. Han var på et tidspunkt blandt Sveriges rigeste personer.
Herunder ses et selvportræt af ham malet i atelieret.

Man kan besøge Zorn-gården. Man køber en billet til en en bestemt rundvisning, da man ikke kan gå rundt på egen hånd. Som sagt har vi besøgt Zorn-gården en 5-6 gange og hver gang giver det et sug over at opleve det. Herunder et foto af spise-stuen. Der var plads til - med udviddet bord - ca. 23 personer. Han holdt mange middage der med en masse af datidens "kändisser" og kongelige og maler-kolleger.

Herunder et meget lille foto af den omtalte sal på 1.sal. Man føler man er inde i et vikinge-hus, når man er der. Der er nok 8-10 meter fra gulv til loftets top (loft med kip). Det dug-overdækkede bord er et hel-match billardbord, der blev hejst på plads før taget blev rejst. 

Udenfor i haven, lige inden for have-lågen, står en bronze-statue på lidt over en meters højde. Det er et lille springvand, idet pigen står med en svamp som hun presser vandet ud af og som løber ned ad hendes krop:

Historien vil vide, at Zorn brugte 3 lokale søstre som model for statuen; en set forfra, en på grund af ansigtet og en set bagfra. I øvrigt var Zorn storforbruger af lokale piger som nøgen-modeller.



Maleriet ovenfor er et typisk Zorn maleri. En nøgen pige i naturen. Vi har dette maleri som udskåren plakat indrammet med passe-partout og fyrretræs-ramme.

Selvfølgelig er der lavet en spillefilm om Zorn. Den blev også vist i TV i en noget længere udgave som serie i 3 dele. Den har jeg på DVD :-) Herunder et still-billede fra filmen.

Zorn var meget gæstfri. Han boede jo sådan set uden for lands lov og ret, midt i Dalarna og langt fra de svenske storbyer. Han havde dog en lejlighed med atelier i Stockholm, som han brugte, når han var der.

Herunder ses et foto fra omkring 1910. Zorn ses med den store pels. I døren klædt i lyst, ses Zorn's moder og maleren Oscar Björck. Til højre stående ses den svenske maler-Prins Eugen (som har et pragtfuldt slot/villa i Stockholm ved navn WaldemarsUdde, som Lillemor og jeg også har besøgt en 3-4 gange). Prins Eugen var søn nr. 3 af kongen. Kun førstfødte arvede Kongetitlen. De andre blev uddannet officerer og var i hæren. Prins Eugen fik dog lov til at uddanne sig som maler og blev ven med en del af de svenske "top-malere", herunder bl.a. Anders Zorn og Carl Larsson. Sidstnævnte, Carl Larsson ses stå ved hestens bagparti. I slæden Zorn's hustru Emma Zorn.  


Lige udenfor billedkanten til højre ligger atelieret.

Maleren Carl Larsson boede også i Dalarna, nemlig i den lille by Sundborn.  Larsson og Zorn familierne var rigtig nære venner; bl.a. boede en af Larsson's  døtre et par år hos Zorn familien.

Carl Larsson's hjem i Sundborn har Lillemor og jeg selvfølgelig også besøgt en del gange. Desværre er et besøg hos Carl Larsson blevet meget "forretningsmæssigt". Der er meget mere "hype" omkring Carl Larsson's ting, idet hans malerier - som oftest var akvareller - bruges meget til kommercielt brug som kagedåser, plakater, duge, tapeter m.m. Men stedet er et besøg værd......der er dog af de nævnte årsager rigtig mange besøgende og også her kun med rundvisninger. Carl Larsson kunne - som Zorn - også male nøgne piger. Herunder ses et af de få nøgenmalerier (akvarel) hvorpå han også selv medvirker foran et spejl. Også denne akvarel i udsnit fra stor plakat og i passe-partout med fyrretræs-ramme har vi hængende :-) Vores gæsteværelse kalder vi af samme grund "Pige-værelset", da disse 2 nøgen-studier hænger her samt at alle møbler på værelset er svenske :-)
De fleste kender nok Carl Larsson's stil med de fine lyse akvareller oftest fra hjemmet i Sundborn med dets omgivelser og have.
Jeg kan mægtig godt lide de her 3 svenske malere. Jeg har nok tæt på en hylde-meters længde med bøger om de 3 kunstnere, deres hjem o.s.v.


Nåh - det var lidt om Vasa-løbet :-)