onsdag den 22. februar 2017

Til foredrag hos Davids Samling om Martinus Rørbye

Her til aften, var jeg til et foredrag inde på "Davids Samling" i Kronprinsessegade.

"Davids Samling" er jo mest kendt for sine udstillinger af gamle ting og sager fra det gamle Arabien, men de har også en smule dansk kunst, bl.a. en stribe Vilhelm Hammershøj malerier. Jeg tror jeg har været der engang med Mor for rigtig mange år siden - hun døde jo efter et par års sygdom Skærtorsdag i 1973. Men altså nu var det et foredrag, der hed "Martinus Rørbye blandt grækere og muselmænd" og som blev foredraget af Museumsinspektør fra Nivågaard Samlingen Birgitte von Folsach. Hun ses herunder foran et maleri af Rørbye fra Athen.

Foredraget blev holdt i en sal med plads til 80 personer (læste jeg på et skilt ved døren) og jeg tror at vi har været godt 70 mennesker. Sjovt, - men trods mine snart 61½ år, så tror jeg, at der kun var ca. 5-6 personer der var yngre end jeg. Altså et modent publikum. Et udsnit ses herunder i værelset foran foredragssalen; alle malerierne her var af Hammershøj.
Jeg satte med bevidst på en plads ved midtergangen og bagi lokalet, for dels at kunne se bedre på lærredet - se foto nedenunder - og dels fordi der var run på de forreste pladser......det har måske noget med tilhørernes hørelse at gøre ;-)

Foredraget startede kl. 19,00 og sluttede skuffende allerede kl. 19,52. Foredraget var såmænd udmærket indholdsmæssigt; der var næsten intet jeg ikke vidste i forvejen om Rørbye's rejser i Grækenland og Tyrkiet. Til gengæld var der lidt oplysninger om det politiske på den tid som jeg ikke havde kendt før, så det var udmærket. Dog....man skulle tro, at en museumsinspektør, som må have nogen år på bagen som forfatter og "informator", så var det lidt haltende fremført foredraget altså. Ovenikøbet var der gået kuk i hendes over-heads/billeder som skulle vises med foredraget, idet nogen af dem var placeret i forkert rækkefølge, så der var en del bladren frem og tilbage undervejs. Bortset fra det - og den korte tid det varede - så var det såmænd udmærket.

I Lørdags var Lille og jeg i biografen, nærmere betegnet Dagmar Bio inde i Jernbanegade i København (mellem Rådhuspladsen og Axeltorv). Vi tog bilen ned til Herlev S-station for at tage S-toget. På vej derned, opdagede jeg en masse fugle i nogen træer....STOOOPPPPPP.......ind på en P-plads og mig ud og se...i alle træerne sad der masser af fugle og en masse af disse fløj over vejen til et buskads og frem og tilbage. Der har nok været en 2-300 fugle og fuglene var Silkehaler. De her 2 fotos nedenfor er med mobilen. På Facebook lagde jeg en lille video-snut som er - hvis jeg selv skal sige det - rigtig god med lyd på. Silkehalens sang lyder nærmest som en stille ringen af en af de gode gamle cykel-klokker.
Jeg fik nydet dem et par minutter og så afsted igen. Fotoet herunder er et udsnit:
Den film vi skulle se, var "Hidden Figures". Den handlede om 3 såkaldte afro-amerikanere (negre) i starten af 1960'erne, som var ansat som matematiske regne-genier i rumfartsorganisationen NASA i dennes spæde start med opsendelse af raketter - John Glenn I ved - og kapløbet med russerne - Jurij Gagarin I ved.

Det var faktisk en rigtig god film, der viste hvordan USA var den gang med race-adskillelse (separate pladser i busserne, separate toiletter, separate kaffe-kander på kontoret o.s.v.) og den tids syn på negre som laverestående væsener. Desværre viser det sig, at bl.a. disse 3 kvinder viser sig at være de "normale hvide" mandlige matematikere langt overlegne og faktisk er dem, der redder røven på NASA i forbindelse med beregningerne af raketternes omløbsbaner omkring jorden og rum-kapslens hældningsvinkel ved indtræden i jordens atmosfære. Noget sørgelig film, men altså med fantastisk godt skuespil hele vejen rundt.

Lidt senere hen på foråret, skal Lillemor og jeg - igen - en smuttur til London :-) Af det mere underholdningsmæssige indhold, må det siges at være ret blandet: vi starter med en klassisk koncert i kirken Saint-Martin-in-the-Fields, nemlig J.S.Bach's "Johannes Passionen", dagen efter en George Ballanchine Ballet på Royal Opera for dagen efter igen at nappe en Musical udelukkende med Michael Jackson musik :-) Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg vil nyde balletten og musical'en; jeg er mere spændt på koncerten (med kor) i kirken.....2 timer tror jeg den vare. Bach er som regel en komponist jeg nyder, men 2 timers korsang ? - jeg tror det bliver hårdt, men nu får det en chance :-)

onsdag den 15. februar 2017

Aften- og morgenhimlen netop i disse dage....



HUSK AT TRYKKE PÅ BILLEDERNE FOR AT SE DEM I STØRRE STØRRELSE.


Nattehimlen har altid været interessant for mig at se på - især når den er stjerneklar og uden skyer :-) . De bedste oplevelser har jeg haft enten hvis jeg har været i en skovlysning eller på en mark eller ved havet.....og når det er nat/mørkt vel at mærke.


I mine unge dage, gik jeg og nogen andre engang - jeg kan ikke lige huske anledningen - ude i en skov. Skovvejen kom gennem en stor lysning i skoven og der ovenover os åbenbaredes Mælkevejen som et lysende bånd - virkede det - over os. Det var ganske enkelt en WOW oplevelse af de store. En anden ved havet oppe i "vores sommerhus i Skagen det samme - hold da op, hvor der var mange stjerner hele vejen rundt. At ligge der ude på klitheden og se op på himlen og bare lytte til havets sagte brusen på den anden side af klitrækken....igen WOW. Og så de forvirrede oplevelser på Kreta, hvor stjernebillederne vendte forkert.

Nåh - lige for øjeblikket er der nok at se på. Jeg har lavet et par skitser af stjernehimlen lige nu d. 14./15. Februar 2017 og som viser noget af det jeg kigger på for øjeblikket i disse frostklare aftener og morgener.

Jeg har til min mobil downloaded et gratis-program, en såkaldt Applikation, ved navn Sky Map. Når jeg åbner denne og holder mobilen vandret mod nattehimlen, så får jeg dels vist en Horisont linie og dels en masse stjerne og stjernebilleder og planeter lige netop i den retning jeg holder mobilen. Bevæger jeg den sidelæns eller op eller ned så vises det som en panorering hen over nattehimlen (virker også om dagen ;-) ) Den er simpelthen kanongod.


Lige nu kan man om aftenen mod Syd og Sydvest omkring 18,30-19,00 tiden, se en lysende klar stjerne sådan halvhøjt på himlen. Det er Venus. Hvis man med Venus som centrum i et ur, går en smule op mod kl. 10,30-11,00 ses en lille rød stjerne og det er så Mars.  Rent faktisk, hvis man har et stjerneteleskop, så ville man kunne se planeten Uranus stå halvdækket af og bag Venus. Den burde have et blåligt skin. Selv har jeg ikke set den.



Bliver man stående læne nok (jeg står på min terrasse og har hele horisonten Syd til Nord fri - huset dækker hele øst), så dukker Stjernetegnet Orion op i Syd ved 23-tiden.
På skitsen nedenunder kan man Orion i den tegnede cirkel. Bemærk de 3 stjerner der går skråt (jeg har tegnet dem hældende den forkerte vej); de kaldes for Orions bælte.

Det sjove ved Orions bælte er, at de 3 store pyramider ved Ghiza nær Cairo i Ægypten ligger på samme måde.
I den store pyramide, Keops' Pyramiden, går der en skakt fra et kammer (selve gravkammeret ?) og op gennem pyramiden til ydersiden. Dengang Pyramiden blev bygget, da ville man have kunne se netop Orion og dens bælte. Man kan også via 3 andre skakte se andre stjerner eller stjernebilleder. Da Pyramiden blev bygget ca. 2.650 år før vores tidsregning, altså for ca. 4.667 år siden, så har jordens hældning ændret sig en smule, så man i dag ikke kan se de omtalte stjerner helt nøjagtigt gennem skaktene...men det kunne man dengang.
Ret interessant synes jeg.

Går man fra Orion's nederste venstre stjerne en smule ud ad mod venstre, så ses en lysende stjerne og det er Sirius, også kaldet Hundestjernen.

Ser man fra Orion's øverste højre stjerne længere mod højre (mod Nord) så ser man stjernebilledet Cassiopaia, der står ligesom et noget udfladet dobbelt W (eller et M alt afhængigt hvordan man tolker den). Midt mellem altså den nævnte Orion-stjerne og Cassiopaia ses en let utydelig masse, som er stjernebilledet Syv-stjernen. Den ligner en miniudgave af Karlsvognen.

Man kan vælge at gå i seng eller blive længere oppe, for omkring 05,30-06,30 vil man mod Sydvest se en klart lysende stjerne og det er planeten Jupiter, den stribede planet. Jupiter har vistnok mindst 8 måner (har et sted læst op til 16 stk.) kredsende om sig. Man kan med håndkikkert se de 4 af dem - det har jeg og adskillige andre i hvertfald set. Man kan lige ane dem. De står ikke helt som jeg har tegnet dem; det er bare for at vise at man kan se 4 måner omkring Jupiter.

Jeg synes det er ret fascinerende at se på - himlen, planeterne og stjerne i det hele taget. Det er så ufatteligt stort at man ikke kan forstå det. Der er så mange flotte billeder på internettet af galakser, Dværge (det er en art stjerner), stjerne-tåger, gas-tåger o.s.v. - simpelthen facsinerende og ikke til at forstå at det er så stort og skabt af ingenting. Der findes nogen animerede film på internettet hvor man rejser ud fra vores jord og passerer de forskellige planeter m.m. på vej ud i universet med angivelse af lysår løbende forneden på filmen. Der er også en film der viser hvor stor disse ting er i forhold til vores jord og det er så stort at man - i hvert fald jeg - ikke kan abstrahere/forstå det.

Det har jeg i sinde at gøre noget ved, og har tilmeldt mig en forelæsningsrække på Folkeuniversitetet netop om universets oprindelse, Big Bang, sorte huller, kosmiske stråler, kvante-mekanik og kvante-teknologi, universets mørke stof og universets udvidelse og mange andre spændende ting. Det glæder jeg mig til. Rigtig meget endda.

Og apropos stjerne-himmel.......så er gode gamle Vincent van Gogh's maleri "Stjerne-nat" bare fantastisk og en anderledes fortolkning af natte-himlen:



lørdag den 4. februar 2017

I biografen og se filmen "Kongens valg"...eller på norsk "Kongens nei"....fantastisk god film

I går Fredag fik den norske film "Kongens valg" (originaltitel "Kongens nei"), med danske Jesper Christensen i hovedrollen som norske Kong Håkon VII, premiere herhjemme og i dag Lørdag d. 04.02.2017 var lille mor og jeg i biografen og se filmen.

Den går forskellige steder, men vi valgte at se den i Grand Teatret, der ligger i Mikkel Bryggers Stræde, en sidegade til Strøget.
Det sjove ved Grand Teatret er, at det teater faktisk er sammenbygget med det statelige hotel Palace Hotel, der ligger ud til Rådhuspladsen. Herunder ses Palace Hotel med det spidse tårn lige til venstre for Københavns Rådhus. Hotellet og teatret er opført i Jugendstil i starten af 1900-tallet og ret flotte at se på. Foran hotellet står for resten statuen "Lurblæserne" på den høje sokkel :-)
Det var et - skal vi sige - modent publikum, der var inde og se filmen. Bevares - der var da nogen få unge på 50 år og derunder, men mest os modne :-) Om det var af den årsag ved jeg ikke, men scenetæppet var oplyst af en hjerte-projektør. Jeg tror næsten der var udsolgt.
Lad det være sagt med det samme: Det er en fantastisk flot fil de nordmænd har begået. Spændende og kanon flot skuespil af alle. De 2 hovedpersoner i filmen er danske Jesper Christensen som Kong Håkon VII og (norske selvfølgelig) Anders Baasmo Christiansen som Kronprins Olav. De ses herunder.
Man følger kongen med familie, regering og den tyske Gesandt (Ambassadør) fra d. 8.april 1940 om eftermiddagen til 3-4 dage efter angrebet på (Danmark og) Norge d. 9.april om morgenen. Den norske regering med stor skepsis og at de vil forhandle. Den norske Kronprins der vil have mobiliseret hæren - og det har han ville have gjort allerede måneder tidligere - samt Kongen, der er interesseret i at følge den norske grundlov, den norske regering og det demokratiske styre og regler men som alligevel er i tvivl om hvad der skal, kan og må gøres. Det norske kongehus er ligesom det danske et konstitutionelt Monarki og som sådan uden egentlig reel magt. Og så den tyske Gesandt, der formentlig af bedste vilje prøver at få tingene til at gå efter de diplomatiske spilleregler, men bliver modarbejdet - og sat på plads - af den tyske værnemagt.

Altså de kaotiske tilstande ligefør angrebet og så de første dage, hvor den norske konge med familie samt regering er taget afsted fra Oslo og op nordpå mod Elverum og hvordan de bliver forfulgt og beskudt og bombet af den tyske Værnemagt og Luftwaffe.


Som sagt; tyskerne angriber Norge ved at besætte forskellige store norske byer fra kysten af. Angrebet på Oslo foregår ved at en tysk eskadre med de svære/tunge Krydsere Blücher og Lützow og den lette krydser Emden med eskorteskibe, totalt mørklagte sejler op gennem Oslofjorden. Den opdages undervejs og der er lidt skyderi - meget lidt, et par skud fra nogen enkelte batterier sydpå - før end den "gen-"opdages ved det smalleste sted i Oslofjorden ved Drøbak. Her ligger et fort, Oscarsborg, der har 2 stk. 28 cm kanoner (fra vistnok 1915 af) samt en torpedostation. Fortet kommanderes af den gamle Oberst Birger Eriksen, som ligner en man absolut ikke skal sige imod. Kl 04,20 om morgene opdages den tyske eskadre og Obersten kommanderer FYR og 2 skud af kaliber 28 cm rammer Blücher, der bryder i brand bl.a. fordi noget af den eget ammunition eksploderer. Få sekunder efter bliver der afsendt 2 torpedoer, der begge rammer Blücher. Samtidigt er et andet batteri på den anden side af fjorden begyndt at skyde med sine 15 cm kanoner og får ramt Lützow adskillige gange. Det ender med at Blücher synker og tager mellem 600 og 800 mand med sig i dybet. Lützow og de andre skibe trækker sig tilbage. Denne forsinkelse af angrebet på Oslo, gør det muligt for Kongen, hans familie og regeringen at flygte afsted fra Oslo og nordpå.

Herunder ses en af de 28 cm kanoner på Oscarsborg:
Herunder 2 "stills" fra filmen, det første hvor Oscarsborgs kanoner skyder:
..og det andet hvor Blücher brænder lige inden det rammes af de 2 torpedoer:

Herunder et foto af den svære krydser Blücher. Den blev færdigbygget og overdraget til den tyske Krigsmarine d. 20. september 1939. Efter små-justeringer blev den taget i brug i Krigsmarinen i November måned 1939 og brugte så et par måneder i Østersøen til afprøvning af motorer og kanoner m.m. og til at træne mandskabet i. Den 5. april 1940 fik den besked om at være klar til afsejling for den tyske invasion af (Danmark og) Norge  d. 9. april...Operation Weserübung.
(Blücher tilhørte den svære Admiral Hipper-Krydserklasse og bestod af de svære krydsere¨Admiral Hipper, Prinz Eugen, Blücher, Lützow og Seydlitz. Prinz Eugen var sammen med slagskibet Bismarck da sidstnævnte blev sænket).

Herunder ses Blücher med slagside lige før den synker:



I dag ligger Blücher stadig i Oslofjorden på ca. 70 meters dybde.

I starten af Oktober 2014, var Lillemor og jeg i knap en uges tid i Oslo. En af dagene gik vi ad Akerbrygge ind mod Oslo Rådhus. På et tidspunkt passerer vi et stort anker, som jeg synes ligner et krigsskibsanker, hvorfor jeg lige må hen og se hvad det er. Det viste sig at være et af ankrene fra krydseren Blücher, som man havde hævet - altså kun ankeret - for et par år siden og det stod nu her som et Krigsmindesmærke. Det fotograferede jeg og det ses her under:







Men altså......gak ind og se filmen, den er ganske enkelt knaldgod.