lørdag den 25. april 2015

Omlægning af terrassen og lidt udvidelse...og sån'....

Jeg er ikke have-mand og det er Lillemor heller ikke, hvilket jo var årsagen til at vi solgte vores gamle hyggelige lille hus (95 m2) på en 1100 m2 stor grund. Der var ganske enkelt for meget at lave; når man var nået rundt med lugning m.v., kunne man med det samme begynde forfra. Og så den der kæmpe græsplæne....suk.

Vi købte så et splinternyt rækkehus - svensk i træ og malet sort - med en meget lille have, et delt haveskur og en lille terrasse. Hækken var nyplantet bøge-hæk, nærmest store kviste og som det kommer til at tage år at vokse sig pæn stor og fyldig. Ikke at det gør os noget, at den er lille. Vores nabo til den ene side ønskede høj fuldgroet hæk, så der har vi så en 180 cm høj og let fyldig bøgehæk. Til den anden side er de originale kviste som er vokset lidt større. Nu skal vi have ny nabo-til den side, for den nuværende har sat huset til salg, så dels bliver det spændende hvem de ny naboer bliver og dels om de vil have høj hæk i stedet for de lidt forpjuskede bøge-kviste der står der i skellet. Det er jo det med skel, at hvis en vil have er man nødt til at acceptere og betale halvdelen af udgiften. Jeg har det sådan, at det er OK for mig hvis de ny forlanger det, men jeg gider ikke have arbejdet med det; enten må de lave det (som det skete inde til den anden nabo) eller også må man betale sig fra det. Hækken for enden af haven er også de originale kviste, men her holder vi dem nede, da vores bagbo, hvis have ligger på tværs af række-huset, ligger lidt mere end 1 meters penge lavere end vores og som er virkelig have-menneske med masser af blomster og også køkkenhave. Vi kan altså kigge ned i hendes prydhave og vi plejer at sige, at vi har gartner til prydhaven. Om sommeren - i sæsonen - får vi grøntsager og frugt af hende og det er jo ganske pragtfuldt.

Hvert rækkehus har en lille træ-væg på en 2 meters længde og  180 cm høj bygget ud i haven og hvorfra hækken så fortsætter. Af uransagelige årsager har de, der anlagde terrasserne, ikke lagt sten helt ud til disse træ-vægge. Der er ca. lidt over en meters penge fra terrassen til væggen. Til den ene side lagde vi nogen overskuds sten fra noget byggeri og til den anden side havde lillemor lavet et rosenbed. Men nu skulle det være. Lillemor syntes vi skulle vende terrasse-stenene og samtidigt udvide terrassen ud til træ-væggene, så vi tog til Farum Beton og beså deres store udstillingsområde med mange forskellige stenlagte flader/terrasser. Vores terrasse-sten er svenske, for de mål de har, matcher simpelthen ikke nogen af de sten-typer man kan få herhjemme. Vi blev så hurtigt enige om at købe nogen 30 x 30 beton-fliser (de havde nemlig samme tykkelse som vores sten) og så syntes Lillemor, at der skulle lægges et bånd af små brosten mellem fliserne og stenene. Nu er det sådan, at jeg gennem mange år efterhånden har døjet med psoriasis (irriterende, men til at overkomme. Der er dem der er virkelig slemt ramt) og så også noget hud-halløj som lægerne aldrig rigtig har fundet ud af hvad er (det er noget med at min hud er sådan lidt gummi-agtig men alligevel sprækker og flækker og kan gå af i flager på hænder og fødder. Samtidigt kan jeg blive så usigeligt træt indeni fødderne, mærkeligt. Det med fødderne har jo sat en stopper for fjeldvandring og meget lange gå-ture. Hårdt arbejde med hænderne har også sine begrænsninger, da dels huden bliver revet i stykker og dels at jeg hurtigt rager infektioner/betændelsestilstande til mig; har desværre været indlagt nogen gange på grund af det. Alt dette betyder, at Lillemor alene i Fredags gik i gang med at pille alle stenene op og stable på en palle på græsplænen. Hun fjernede også jorden fra terrassen og ud til træ-væggene. Samtidigt ankom fliser, sten og afretningsgrus fra Farum Beton og det meste af dette blev transporteret ud i haven. Lørdag morgen mødte knægten op og han og Lillemor hentede en plade-vibrator hos Silvan. Først blev terrasseunderlaget ordnet (svigerdatter var nu også ankommet) og knægten mosede derefter på med pladevibrator. Så blev afretningsgrus lagt ud og afrettet efter alle kunstens regler. Herefter lagde knægten stort set alene hele terrassen med hjælp fra svigerdatteren der lagde de små brostens bånd. Så fik hele terrassen en omgang eller fire med plade-vibratoren - hold da kæft hvor det larmer (hvis I lægger terrasse og derefter skal stampe den med pladevibrator, så husk at køre flere omgange på de yderste sten-rækker, så de ligger fast og derfor holder på de midterste/den store flade, når den bliver kørt med plade-vibratoren). Selv nøjedes jeg med at "komme med gode råd", gå i vejen, sørge for drikkelse og lave mad. Det hele var færdigt om eftermiddagen og hurra for det.

Om søndagen var Lillemor og jeg i Aldershvile Planteskole og købe lidt forskellige planter. Jeg er som sagt ikke have-mand i den forstand at jeg nyder at arbejde i den, men jeg godt lide at på haver/blomster (nyder at se haveprogrammer i TV) . Vi har et Rhododendron bed i haven, faktisk 2 men det ene - "højbedet"- sløjfede lillemor og flyttede Rhododendronerne derfra ud i bedet i forhaven. Jeg kan godt lide Hortensia og Pelargonia'er - det er for mig rigtige sommerblomster - så vi købte 3 Hortensia'er (blå, hvid og en rød) og plantede dem i "højbedet!. Derudover 2 store Pelargonia'er i store keramiske håndlavede krukker. Der ud over købte vi en stribe små blomster fordi vi havde anskaffet en træ-væg som vi satte op på den eksisterende væg, så de kunne stå på hylder der.
Man kan rigtig hygge sig med de der krukker, for det gode ved det er, at hvis de går ud, så kan man anskaffe sig nogen nye. Nåh, - det bliver nok min af deling at holde styr på det. Klik på billederne og de bliver noget større:
Det ene hjørne med Pelargonierne i de 2 store krukker og så den påsatte væg på væggen med hylder med potteplanter. Man kan ane brostenene i forhold til de større 30x30 fliser. Naboen med den pjuskede hæk til venstre.

Den ene ende af en whisky-tønde (hvad ellers, når det er mig) bruges som urte-have :-)

Den anden side af terrassen med den høje hæk. Bemærk bænken; den har knægten også lavet i Lærketræ.

Det fhv. "Rhododendron-højbed" nu med Hortensiaer. Det grønne til venstre for bedet er ikke græs, men mos. Det skal jeg have fjernet og måske, kun måske, etablere endnu et "højbed"...vi får se.
...og så Rhododendron-bedet i det ene hjørne af haven. Ikke så meget at se på nu, men der er masser af knopper og det er meningen at planterne skal blomstre efter tur, så der er noget farverigt at kigge på i lidt længere tid. Rhododendron'er er flotte, men de blomstrer desværre for tidligt på foråret og i for kort tid.

søndag den 12. april 2015

I Grevens tid....Hans Henrik Lerfeldt på Gl.Holtegaard......

I går Lørdag opdagede jeg, at i dag Søndag er sidste dag for Hans Henrik Lerfeldt udstillingen oppe på Gl. Holtegaard. Uha - så måtte havearbejdet vige (tsk-tsk) for den udstilling VILLE jeg se og der var jo også en kamp 5 i DM-ishockeyfinalen der skulle ses i TV.
I dag Søndag tog Lillemor og jeg så afsted til Gl. Holtegaard, hvor udstillingen var. Vi ankom lige lidt over 12 (åbent fra 12-16) og der var allerede en del, som ville se udstillingen på dennes sidste dag. Gl. Holtegaard er en statelig bygning fra 1756 (om-)bygget af den store arkitekt/bygmester Laurids de Thurah.

 Første gang jeg stiftede bekendtskab med Hans Henrik Lerfeldt (1946 - 1989) har været omkring 1980. Der var åbnet et Galleri i Ny Adelgade i København, Galleri Asbæk (som senere flyttede til Bredgade) og der kom jeg en del og så udstillinger med de danske kunstnere, som var tilknyttet galleriet. Lerfeldt var en af dem. Mange af hans ting var akvarel og jeg var (og er stadig) fascineret af hans tekniske kunnen; han var en af de første, der i kunstens navn brugte det der kaldes for Air-brush, som er en form for anvendelse af opløst akvarel-farve ved trykluftssprøjtning.

Lerfeldt var en i alle henseender en stor maler - se billedet herunder:


 Han var uddannet på Kunstakademiets grafiske linie og et af hans store forbilleder var maleren Wilhelm Freddie. Mange af Lerfeldt's tidligere malerier bærer tydeligt præg af indflydelse fra Freddie. Sidenhen udviklede Lerfeldt sin helt egen stil, som var meget erotisk iblandet en pæn stor snert af sadomasochisme og insekter !!!! Et par eksempler herunder:


 
 
 
 I  starten af 1980'erne fik den svenske filminstruktør Ingemar Bergmann's familiedrama "Fanny og Alexander" både premiere i TV som en 4 delt serie og som spillefilm. Filmen udspiller sig i en overklassefamilie (jødisk ?, men "konvertitter" ??) i starten af 1900-tallet i Stockholm. Som jeg husker det, så er "Alexander" vistnok Ingmar Bergmann's far, så filmen er en del selvbiografisk. Jeg skal ikke trætte med en anmeldelse eller genfortælling, kun at jeg dengang syntes og stadig gør, at det er en kanonfilmfortælling. Filmen er spækket med de allerbedste svenske skuespillere på den tid (1980'erne) og er alene af den grund værd at se. Det korte af det lange er, at Alexanders far dør og at hans mor lidt efter bliver kraftigt opvartet og kurtiseret af den stedlige Biskop. Det ende selvfølgelig med ægteskab. Det viser sig, at Biskoppen er et dumt svin og terroriserer både Fanny og især Alexander samt deres mor. Hos familien bor Biskoppens moder og biskoppens søster, som i øvrigt afgår ved døden ved en brand (er det Alexander, der sætter ild i hende ?) Denne søster er enorm stor, fed og uformelig. Det er nemlig Hans Henrik Lerfeldt der spiller rollen. Jeg har aldrig rigtig fundet ud, hvordan han fik den rolle.

Han var, som beskrevet ovenfor, en i alle henseender stor maler. Den sidste gang han kommer ud af sin lejlighed, var til Wilhelm Freddie's 80 års fødselsdag. Knap et halvt år senere blev han fundet død, siddende i en special-bygget lænestol i sin lejlighed. Han vejede på det tidspunkt 275 kg.

Han var så stor, at Falck-folkene ikke kunne få ham ud af lejligheden, så næste dag måtte nogen håndværkere i lejligheden bygge en special kasse/kiste til ham. Man fjernede vinduesrammen i lejligheden og fik ham med kranvogn hejset ud af vinduet og ned på ladet af en mindre lastvogn og kørt til obduktion på Retmedicinsk. 
 Sikke et eftermæle at få; maleren der var så fed, at han blev hejset ned på en lastvogn og transporteret væk.

Men udstillingen var rigtig, rigtig god. Jeg kendt mange af hans malerier/akvareller i forvejen; dels fra mine besøg hos Galleri Asbæk og dels fra 2 bøger jeg købte dengang om ham.

torsdag den 9. april 2015

kl. 13:30 MacLean House i Appomattox Court House d. 9. April 1865

Man snakker så meget om Danmarks besættelse her d. 9. April 1940, men der skete også andre ting den 9. april, således i dag for 150 år siden:

Søndag d. 9. april 1865 kl 13,30 underskrev sydstatsgeneralen Robert E.Lee kapitulationspapirerne over for nordstaternes General Ulysses S.Grant.

(ovenfor ses Lee siddende til venstre og Grant siddende til højre)

Overgivelsen skete efter godt 4 års borgerkrig, hvor især de afgørende slag og kampe skete i perioden Maj 1864 - April 1865 hvor sydstashæren Army of Northern Virginia var blevet "jaget" ned gennem Virginia af Grant's Army of the Potomac.

Den sidste kampagne foregik i dagene 2.april til og 9. april hvor Lee var blevet jagtet fra frontlinien  Richmond/Petersburg og til slutopgøret i Appomattox Court House.


Huset hvor underskrivelsen fandt kaldes for Maclean House. Ejeren Wilmer Maclean havde boet i byen Mannassas i den nordlige del af Virginia. Her havde der i 1861 været et stort slag, kaldet slaget ved Bull Run eller slaget ved Mannassas og uheldigvis var Maclean's hus blevet ramt af en kanon-kugle under dette slag, hvorefter Maclean besluttede at flytte familien sydpå for at slippe for fremtidige kamphandlinger.

Skæbnen ville så, at krigen endte i Appomattox hvor Maclean var flyttet til og at det tilfældigvis var hans hus der blev valgt til overgivelseshandlingen. Herunder ses et foto af huset et par dage efter overgivelsen. Maclean ses stående til venstre i civilt lyst tøj med hænderne i siden:

Herunder ses huset, som det ser ud idag. Der foregår en masse hurlumhej derovre i anledning af 150 året for overgivelsen....og gæt hvem der godt gad have været der.

fredag den 3. april 2015

En lille Tranetur alligevel.......til Pulken i Skåne.

Jeg har jo tidligere skrevet, at vi ikke kommer af sted til "vores årlige næsten da" tur til Hornborga i år. Lidt ærgerligt, for dels er det blevet lidt af en tradition og dels er det meget hyggeligt, sådan at være af sted et par dage.

På min blog-roll - altså den liste over blogs jeg følger - er der en blog fra/om/af Carl Christian Tofte, som har bosat sig i Skåne for at komme tættere på fuglene. CC er fugle-illustrator til bøger og meget andet og han er enorm dygtig. Jeg har en stribe bøger hvor han har lavet illustrationer til, ligesom jeg har en speciel bog som udelukkende er om Traner. Jeg har endda fornøjelsen af at være "ven" med ham på Facebook, for udover jævnlige indlæg på sin blog, så har han især i denne tid opdateringer på sin Facebook-profil om netop Tranerne i sit område. Og så har han netop i denne tid Atelier-udstilling så man kan se, hvad han laver og sælger.

Jeg har - så vidt jeg ved - kun set Carl Christian Tofte i levende live en gang før og det var i December måned 2006, hvor jeg var nede på Lolland i den lille by Langø ved Nakskov fjord for at se en Ismåge (som er en meget sjælden arktisk Mågeart og som havde forvildet sig herned). Der sad han på rumpen på kajens asfalt og malede en akvarel af Ismågen, som pænt stod på toppen af en lygtepæl og lod sig nyde. Jeg kan huske, at jeg næsten var mere interesseret i at se ham male (vidste ikke hvem han var) end i at se på Ismågen. Jeg var virkelig imponeret. Et par efter udstillede han inde Fuglenes Hus - Dansk Ornitologisk Forenings hus - inde på Vesterbrogade i København og den udstilling tog jeg ind og så. Jeg var så heldig at redde mig en (den sidste) plakat for udstillingen med netop Ismågen på. Den fik jeg så indrammet og den har hængt i vores kontorværelse siden. Da jeg opdagede hans blog for et par år siden, har jeg fuldt ham siden og smidt et par kommentarer i ny og næ ligesom der også kommenteres på hans Facebook profil.

Det korte af det lange er, at jeg havde fortalt Lillemor om dette, om Pulken og om at CC holdt atelier-udstilling, så vi besluttede i går aftes at smutte over sundet i dag for at se Traner og udstilling. Det tager knap 2 timer at komme derover - det ligger lidt syd for Kristianstad og Åhus i Østerlen -  så vi var fremme ved 10,30-tiden:

Husk at klikke på billederne for at se dem i stor størrelse.


Der var en del biler ved parkeringspladsen og vi kunne se, at der var pænt med folk ude ved fugletårnet, som det tager 5 minutter at gå til. Man kan se tranerne fra landevejen og fra p-pladsen.


Ude ved fugletårnet studerede vi - her er Lillemor i sin karateristiske røde jakke (hun er så dejlig nem at finde, når vi er ude) - ved at læse en planche.

Dette kort herunder viser hvorfra Tranerne kommer. De mørke pletter er deres normale vinterkvarter og striberne er deres trækruter op gennem Europa før end de tager springet over Østersøen til bl.a. Pulken og Hornborga hvor de raster nogen dage før end de flyver videre ud til yngle-pladserne.

Herunder kan man se "nærområdet" for Pulken, som ses nederst på kortet, med Åhus og Kristianstad ovenfor.

Det er et dejligt område, hvor der er mange ting at se; ikke bare traner men også mange andre fugle.

Ligesom ved Hornborga foregpr der ved Pulken også optælling af Traner. Her er der dog tale om et mindre antal end ved Hornborga. Jeg mener at have læst hos CC, at max. antallet har været ca. 8.800 rastende Traner.

Det er jo dejligt, når man bliver modtaget af sådanne flokke over hovedet på en. Og ikke mindst at høre lyden af Traner.

Afstanden fra fugletårnet ud til Tranerne er lidt større end ved Hornborga. Billedet snyder lidt, da jeg kører med mindste blændvidde her:

Så hjælper det jo lidt med kikkert og zoom på kameraet, som det ses af de efterfølgende billeder. Vejret var dejligt med megen sol og ca. 10-12 graders varme. Undervejs havde i øvrigt set en 8-10 Røde Glenter og 4-5 Musvåger. Ved Pulken var der udover Tranerne også en masse Gravænder, ret mange faktisk. Jeg så enkelte gæs, et par Krikænder og Spidsænder og Viber og nogle Rødben.





Herunder Carl Christian Tofte på cykel med plakater til opsætning på fugletårnet

Ved fugletårnet mødte vi CC, som var kommet cyklende for at sætte et par opslag op. Jeg spurgte ham om han ikke havde åben siden han var her, men det havde han da. Da vi havde set os mætte på fuglene, gik vi hen til bilen for at smide kikkerterne og så gå de knap 250 meter hen til CC's hus.


Man må jo sige, at det er en fed udsigt CC har fra sin terrasse og have. Og så lyden af Traner (og gæs og Sangsvaner når de er der). Det er hans teleskop man kan se der i forgrunden. På de nærmeste marker - uden for billedet til venstre - gik der også flokke af Traner.

CC's atelier-udstilling er i hans privatbolig, hvor entreen og stuen er fyldt med hans akvareller, koldnålsraderinger, træsnit og skitser. Jeg anede ikke at han også gjorde i raderinger og der var et trykplader udstillede. Man kunne også købe nogle æsker med Der var også en stribe postkort i mapper samt hans bog til salg.

Det er altså nogle rigtig flotte ting han laver, akvarellerne som jeg kender som type, men sandelig også de forskellige tryk-typer hvoraf jeg især har en kærlighed for træ-snittene.

På billedet herunder ses CC selv ved computeren ajourføre sin udstillings-salgsliste. Mens jeg var der, blev der solgt i hvert fald en akvarel (kr. 2.800) muligvis to.

Jeg købte nedenstående træsnit, nr. 3 af 100 for kr. 300 og det er fundet til de penge. Det skal indrammes med passe-partout og op og hænge sammen med mine Johannes Larsen træ-snit.

CC holder styr på sagerne. Mit - og andres - køb bliver omhyggeligt ført ind i regnskabsbog og han spurgte om mit navn. Da jeg sagde det, studsede han lige og kiggede så smilende op og sagde:" Er det dig ? Jeg kunne ikke kende dig med skæg (Åh ja - det er kun en uge gammelt) og kasket" . Han kunne huske mig fra indlæggene på blog og Facebook. Vi fik så en lille snak om bl.a. Ismågen i Langø og et par tips om Perleugle og Spurveugle og blev også inviteret på en kaffetår. Det sidste sagde vi dog pænt nej tak til, da det var på tide at komme hjem ad.

Så alt i alt har det været en dejlig tur.

torsdag den 2. april 2015

"The Appomattox Campaign" startede idag for 150 år siden....


(klik på billedet for at se det i stor udgave)

(Alt nedenfor i kursiv er aktive links der kan trykkes på for nærmere uddybning)

I dag, d. 2.april 1865, altså for 150 år siden, siger man, at her startede det sidste "push" i den amerikanske borgerkrig og som man har kaldt "The Appomattox Campaign" efter slutdestinationen, hvor det hele endte i overgivelsen i Appomattox Court House d. 9. april 1865.
Efter min ydmyge mening mener jeg nu, at den startede dagen før, måske endda et par dage før.

Den 12. Marts 1864 var General-Major Ulysses S. Grant af Præsident Abraham Lincoln blevet udnævnt General-Løjtnant og dermed øverstkommanderende for alle væbnede styrker i Unionshæren - Nordstaterne - og han startede straks med at planlægge hvordan man skulle slå sydstaterne og dermed "The Confederate States of America" og dermed gøre en ende på borgerkrigen. Dette resulterede i først den såkaldte "Overland campaign" der varede fra 4. Maj til og 24. Juni 1864. Her pressede Nordstatshæren "Army of the Potomac" under General-Major George G.Meade Sydstatshæren "Army of Northern Virginia" under General Robert E.Lee sydpå til en fastlåst frontlinie, der strakte sig fra lige nord for Richmond sydpå og rundt om Petersburg. begge byer i Virginia. Richmond var sydstaternes "hovedstad". Perioden fra d. 9. juni 1864 til og med 25. marts 1865 kalder man for "The Petersburg campaign" selvom den var ret stationær med de 2 hære stående overfor hinanden i skyttegrave og befæstede stillinger.

Der havde i denne periode fra juni 1864 til hen mod slutningen af marts 1865 været en hel del kampe og angreb, men hærene havde været låst fast over for hinanden. Sydstatshæren var i den forløbne tid blevet kraftigt decimeret dels på grund af tab, som ikke blev erstattet af nyt mandskab, og dels især af begyndende desertioner af soldater. Der kom heller ikke friske forsyninger i form af mad og våben/ammunition i den udstrækning der var brug for, hvilket blandt andet resulterede i de nævnte mange desertioner. Samtidigt havde nordstatshæren fået tilført mange soldater og opbygget store forråd, så den var klart overlegen.

Den 25. marts 1865 prøver sydstaterne at lave et overraskelsesangreb mod et punkt på nordstatsfrontlinien kaldet for Fort Stedman men blev efter hård og kort kamp slået tilbage. General Grant anså dette for et desperat forsøg fra sydstaterne på at få lykken til at skifte til sydstaternes fordel og han analyserede sig frem til at sydstatshæren var i en elendig forfatning, hvorfor han planlagde at få trykket øget på sydstatshæren. Han sendte en styrke syd om Petersburg for at afskære en jernbanelinie som sydstatshæren trods alt fik lidt forsyninger fra og d. 1. april 1865 stod et slag ved Five Fork's hvor General-Major Phil Sheridan fik slået General-major George E. Pickett og dermed omgået og øget trykket på sydstatshæren, hvorpå Grant dagen efter beordrede Sheridan og flere andre hærenheder til at øge angrebene sydfra ligesom de andre generaler fik ordre på at øge presset over hele linien. Dette overalt øgede pres fik General Lee til at opgive sine stillinger - bl.a. måtte sydstatsregeringen med Præsident Jefferson Davis i spidsen flygte fra og overgive hovedstaden Richmond -  og søge vest på for senere at komme syd på for at blive forenet med en anden hærstyrke i North Carolina.

Det skete ikke, da Grant med sine styrker fik presset Lee så meget i de næste dage med mange mindre slag og træfninger undervejs, at Robert E.Lee endelig gav op d. 9. april 1865 i Appomattox Court House.

.......så ved I det.

onsdag den 1. april 2015

Danmarks Radio fylder 90 år i dag.

I dag d. 1. April, er det 90 år siden, at Danmarks Radio startede med at sende. Dengang hed det Statsradiofoni(en) og blev ledet af Emil Holm, kaldet Kammersangeren.

Jeg synes jeg vil sige stort tillykke til såvel Danmarks Radio som til os alle sammen, for jeg synes, at det er et alle tiders Medie og endda Danmarks bedste. Jeg betaler i hvert fald min Medielicens, som det hedder nu om dage, med STOR glæde.

OK - jeg er IKKE den helt store forbruger af radio og TV programmerne....sådan da.

På radioen er det faktisk kun Københavns Radio P4 jeg hører; den kanal er mine radioer herhjemme og i bilen forudindstillet på. En gang imellem kan det irritere mig, at jeg ikke hører flere programmer som f.eks. DR1 og DR Klassisk, men jeg "undskylder" mig med, at det når jeg en gang, når jeg går på pension....(når jeg bliver 62 år om lidt over ca. 2 år). Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke rigtig mere ved, hvad der kører på de forskellige programmer - P4 undtaget - men jeg har en fornemmelse af, at P1 heller ikke mere er hvad den har været tidligere = gode debat programmer og gode kultur programmer, men det kan jeg jo finde ud af......til den tid,

Med hensyn til TV-kiggeri, så skal jeg - igen - være ærlig og sige, at mit og Lillemors forbrug nok er steget lidt i forhold til tidligere/få år siden. Det skyldes primært omlægningen og udviklingen af DR's programflade; der er kommet DR 2 og DR K til. Det er debat og samfundsprogrammer samt historie og kulturprogrammer der ses for mit vedkommende. Derudover ses der lidt svensk og norsk TV (natur og historie) samt yderligere 3 fremmede kanaler, nemlig TV2Fri, TV2sport (ishockey) samt lokalkanalen TV2 Øst, som vi af mærkværdige grunde kan se her i området.

Det lyder alt sammen overvældende, men faktisk er det ikke så meget igen, der ses, for husk på, at der LÆSES jo kraftigt her i huset og det af os begge.

Men tilbage igen til indledningen, DR's 90 års fødselsdag. Det har ikke undgås at blive bemærket, at DR har sendt lidt "reklamer" for fødselsdagen og for genudsendelse af gamle programmer. Jeg har i den anledning tænkt lidt over hvad jeg har af erindringer af DR fra mit tidlige liv og det tidligste jeg kan komme i tanke om er radioen og for at det ikke skal være løgn, så er der 2 ting der har fæstet sig dybt i min erindring, nemlig oplæsningen af Fiskeri-noteringerne samt Farvand(vejr-)udsigten. Jeg kan høre det for mig endnu:"......og auktionen i Hansholm gav Sild 1,25, Torsk 2,22, Kuller 2,45, Sletvar 4,25....o.s.v., o.s.v. ...." Jeg kan også genkalde mig Farvandudsigten:"...gældende fra mandag kl. 08,00 for Dogger Banke, Vikinge Banke og Fladen Grund sydvest....jævn vind med tiltagende styrke fra nord/nordøst skiftende til øst. 1085 millibar. Udsigten for Utsira og det østlige Skagerrak er......"  Mærkeligt, ikke ?  Lige netop de 2 oplæsninger samt betegnelsen "Pressens Radioavis" med oplæsning af nyhedstelegrammer fra Ritzau's Bureau. Jeg kan ikke rigtig huske noget med musik, men det skyldtes nok, at min mor (og far) også havde pladespiller og at min mor - det kan jeg huske - hørte en del operette-musik og musical-plader, hvor især plader med de amerikanske "Oklahoma", "Showboat" og lignende blev spillet.

Med hensyn til erindringer om TV så kan jeg huske et par ting. Der var et-eller-andet med, at Danmarks Radio hvert år ved juletid sendte dansk-producerede operetter og her kan jeg huske "Farinelli" og "Flagermusen". Jeg synes også jeg kan huske nogen synge-spil eller hvad det nu hed. En anden ting jeg kan huske, endog med stor glæde, er dyre-/naturprogrammer med doktor Ingvald Lieberkind. Kan huske ham med det sorte jakkesæt og sløjfe/butterfly stå der i naturen med f.eks. sommerfugle-net eller høre ham forklare om "....den lille fyr der....". Vi var så heldige, at vi kunne se svensk TV1 og TV2. Et program som også huskedes derfra var "Hylands hörna" eller programmer med Lasse Holmqvist (han havde en hvid lok hår i sit sorte hår).

Alt blev selvfølgeligt sendt i sort/hvidt.

90 år er mange år, så endnu engang: Tillykke med fødselsdagen til Danmarks Radio.