tirsdag den 7. juli 2015

Puha...sikke tider....

Mit sidste indlæg var d. 31.Maj 2015. Altså for over en måned siden. Ingen indlæg overhovedet i hele Juni. Fordi jeg ikke har været oplagt til det.

For det første har jeg og mine kolleger i den sidste måneds tid været ret presset på arbejdet. Mange årsager her til, men dem gider jeg simpelthen ikke komme ind på her. DET er sgu' for deprimerende. Så har der været valg og hele det "show" har jeg for en gang skyld fulgt rigtig meget med i i/på alle medier.

Og så manglende energi og træthed....

Og så, Torsdag d. 25. Juni om eftermiddagen på arbejdet (arbejder til kl. 18,00 om Torsdagen) så syntes jeg godt nok at mit urin så noget mørkt ud da jeg stod og tissede på toilettet, men kom fra det, da jeg havde bogstaveligt talt pisse-travlt. Om aftenen hjemme så var det helt mørkt. OK - det var vist ikke den farve det skulle have. Næste morgen, Fredag, var det det samme; meget mørkerødt, så jeg kontaktede min læge kl. 08,00 og han bad mig komme derover, så han kunne tage en prøve - måske en kraftig blære-betændelse. Derovre kunne han slet ikke måle noget p.g.a. den megen blod i urinen, så han sendte mig videre til Akut-afdelingen på Herlev Sygehus.


På sygehuset, hvor han havde ringet over og givet besked om mig, fik jeg taget blod- og urinprøve og også sendt til en scanning, som var en røntgenfotografering. Jeg havde ikke decideret ondt nogen steder, men følte mig oppustet og ligesom bare "lidt underlig tilpas". De gav mig så en tid til en scanning af blæren d. 10. Juli, for måske havde jeg en polyp i blæren. Jeg pissede stadig blod men det skulle jeg ikke tage mig af. OK - ikke særlig overbevist tog jeg hjem.

Her skal det lige indføres, at Lillemor om Onsdagen var taget til Abisko for at fjeldvandre på Kungsleden sammen med vores svigerinde. Min søn kunne jeg som sædvanligt ikke komme i kontakt med (han har tit mobilen sat på lydløs) og min bror var på vej - ham fik jeg fat i - til Jylland (var p.t. lige ankommet på Fyn), så jeg følte mig lidt som "Palle alene i verdenen".

Nåh, - jeg kom hjem og gik sådan lidt hvileløst rundt resten af dagen og kunne ikke rigtig finde hvile eller rigtig læse...zappede mest på tv'et....og pissede stadig rødt.

Om Lørdagen det samme, lidt oppustet, lidt spænding hen over maven over og under navlen på tværs og stadig pissen rødt. Om eftermiddagen ringede telefonen. Det var til min store overraskelse Lillemor. De var tilbage i Abisko. De havde opgivet turen. Foråret deroppe havde været ca. en måned forsinket og der havde hele vinteren faldet megen sne. Nu var alt kaos. De var efter overnatning på Abisko Fjell-station vandret ud til første hytte. Her havde de mødt et par, som havde været der 2 dage og som havde opgivet at vandre videre på grund af for megen afsmeltning af sne og oversvømmede områder i fjeldet. Et par piger ankom udefra fjeldet af og fortalte at alt var umuligt og kaotisk derude. De var med nød og næppe lige sluppet igennem fra den næste hytte af. Et "Shelter" derude med plads til 10 personer var blevet benyttet af 17 personer til overnatning. Selv brændeskuret havde der overnattet 5 personer i. Et selskab med professionelle guider var blevet fanget derude i moradset - elvene var jo fyldte og løbet over og havde oversvømmet store områder, samtidig med at der var masser af smelte-sne og is endnu derude så det kunne kun blive værre - var reddet ud med helikoptere. SÅ havde Lillemor og svigerinden besluttet at stoppe. De havde overnattet i hytten og så vendt tilbage til Abisko Fjell-station om Lørdagen. De havde tænkt på at tage et par dage i Kiruna og så ellers køre mod Kebnekaise og vandre derud. Men i Kiruna kunne de kun finde overnatning for en nat - hele byen var optaget af en musik-festival. Så besluttede de at flyve hjem og ville så, meddelte Lillemor mig, lande i Kastrup Søndag kl. 14,40. OK - surt show at få ødelagt deres vandretur på den måde. Jeg fortalte ikke noget om mig.

Om søndagen det samme, blod i urinen og den her ubestemmelige fornemmelse hen over maven. Jeg hentede dem i Lufthaven (havde fået besked på IKKE at fortælle min bror det, når han ringede for at høre til mig, fordi svigerinden vidste at han havde glædet sig til det arrangement i Varde/Oksbøl (gamle soldaterkammerater og kanoner og kampvogne og sådan) og så kørte vi først svigerinden hjem til Gentofte (hvorfra hun ringede til min bror, som så kørte hjem med det samme) og så ellers hjem til os. Først hjemme fortalte jeg, hvad jeg havde oplevet siden Torsdag. Lillemor så bestemt ikke glad ud ved den nyhed.

Mandag blev jeg hjemme fra arbejdet. Om eftermiddagen kom min bror og svigerinde på besøg for at svigerinde og Lillemor kunne bytte foto's - de havde trods alt fået taget nogen stykker. Jeg havde det ikke godt; jeg havde smerter og det blev værre og værre. Da de var gået ringede jeg til akutten og fik besked på at komme. Klokken var da 16,00. Lang ventetid, en ny røntgen og nye blodprøver og urinprøve, fik noget smertestillende der hjalp fantastisk hurtigt. Og så en snak med først en læge (mave-tarm) som fortalte at jeg ikke hørte til i hans afd. og derefter med en fra urologisk afdeling der kunne fortælle mig, at jeg havde en stor nyresten siddende lige uden for venstre nyre (den var lige kommet ud af den)  og at jeg fik tid til undersøgelse = nye scanninger med radioaktivt kontrast-væske. Vi var hjemme ved 23,30-tiden. Jeg var helt færdig.

Næste dag afsted til mødetid 08,15. 2 forskellige scanninger. Lillemor var med og hun kunne se på de skærme der kørte, at mine nyrer lyste op af den der kontrastvædske, men at den venstre fortsatte med at lyse mens den anden blev mørk. Den venstre blev åbenbart ikke rigtig tømt. Derefter ind til en læge. Han viste os på skærm at min venstre nyre var i fare. Det virkede som om at nyrestenen blokerede for "afvandingen" fra den nyre. Han spurgte hvornår jeg sidst havde spist og jeg oplyste at jeg havde spist en banan for en time siden. Ærgerligt, for ellers var jeg røget direkte op på operationsbordet, for nu gjaldt det om at redde nyren. Nu måtte det udsættes til i morgen. Jeg fik mødetid kl. 07,00 og skulle faste fra Tirsdag kl. 24,00 og måtte slet drikke efter kl. 06,00 Onsdag morgen.

Pis - bogstaveligt talt. Jeg blev godt nok noget urolig. Nåh - der var ikke noget at gøre ved det.

Altså næste dag, Onsdag, mødte vi - Lillemor var med (hun havde besluttet at fortsætte sin ferie i stedet for at tage på arbejde selvom vandreturen var afblæst) som aftalt. Jeg havde jo allerede fået reserveret en stue - enestue oven i købet - så hen på den og skifte til det yndige operationstøj og så ellers vente på at det blev min tur. Noget efter fik vi at vide at det først ville blive ved 14-tiden, så lidt senere at det ville blive kl. 13. Ventetid - jeg sov lidt - mens Lillemor læste eller så tv. Kl. 13 blev jeg kørt ned og anbragt på briksen. Først noget saltvand indsprøjtet, så noget smertestillende og så det bedøvende, alt sammen gennem "et beslag af en art" monteret på oversiden af hånden. Det virker hurtigt det der bedøvelsesmiddel for jeg var hurtigt væk....5-10-15 sekunder ???
Så vågnede jeg på en opvågningsstue. En kvindelig læge, der havde opereret mig, fortalte mig om operationen; at de jo "gik op gennem" urinrøret med det hele, at jeg havde fået opsat et rør der går fra/i nyren til til/i blæren for at aflaste nyren. De havde prøvet at fjerne stenen men kunne ikke lige der, de havde ovenikøbet lavet en lille rids i urin-lederen. De havde konstateret betændelse/puds ved nyren, så nu skulle jeg også spise penicillin piller ved siden af piller for smidiggørelse af urin-lederen. Jeg skal så opereres igen d. 21. Juli for at få fjernet nyre-stenen, hvis den ikke selv er kommet ud af naturlig vej = pisset ud. Det sagde hun med et smil (der er jo forbundet en del smerter med det - øv). Jeg ville nok stadig have blod i urinen ligesom jeg ville have trang til at tisse hele tiden.

Så blev jeg kørt op på stuen på 22. etage og lå lidt der og kviknede til. Operationen havde taget 1 time og et kvarter. På afdelingen regnede de med at jeg blev sendt hjem samme dag, de ventede bare på journalen fra operationsgangen og stuegangen med lægen. Lang ventetid. Først ved 18-tiden kom jeg til at tale med overlægen, som havde været med til operationen og fik stort set det samme at vide. Så blev jeg løsladt.

Og ja - de første dage, Torsdag - lørdag, rendte jeg og "sjatpissede" hvert 45. minut. Stadig med blod i urinen, dog ikke så heftigt som før. Og det er ligesom at pisse glasskår, så ondt gjorde det hver gang, så jeg ligesom skulle tage tilløb hver gang. Søndag og i går Mandag er det gået meget bedre. Jeg har kun taget smertestillende en gang (Torsdag eller Fredag) ellers sparer jeg på de sager.

Jeg skal til Island i starten af August og er spændt på om vi kommer det, da jeg jo skal operes igen d. 21. Juli. Det er noget lort, kort og godt.

Jeg har gået lidt små-ture i den her tid, men ellers ikke lavet andet end været nede og købe små-ting.
I dag var jeg i Føtex i Lautrupvang og der så jeg en Strandskade unge på vejen, mens en af forældrefuglene sad på et tag og kaldte: (klik på billederne for at dem i stor størrelse)


 
og slutteligen - den kan lige skimtes - forældrefuglen der sidder på taget og kalder på ungen



Til slut er det lykkedes Lillemor at få nogen af de forudbetalte udgifter/overnatninger på vandreturen tilbage fra STF (Svenska Turist Föreningen), så det er da meget godt.