En bisættelse.....

I går Lørdag var Lillemor og jeg til bisættelse i Vinderød Kirke i Nordsjælland. Afdøde var min svigerdatters Farfar, Christian, som vi gennem tiden har mødt en hel del gange.

Christian blev 81 år, 7 måneder og 1 dag. De sidste 3 år var han meget dement og boede på et Plejecenter for demente nær Hundested. Hans kone Hedvig, svigerdatters Farmor, bor stadig i deres hus i Vinderød...som er lige uden for Frederiksværk på vejen mod Helsinge.

Hedvig havde under sin samtale med præsten - en kvindelig en af slagsen - talt en del om de sidste år af Christians liv, hvor demensen var kommet snigende ind og hvor så, på et tidspunkt, Christian måtte flytte på det her plejecenter. Det havde været hårdt. Dels at Christian var blevet dement og dels at han havde måtte flytte. Hedvig var på et tidspunkt faldet over et digt, som hun havde skrevet af og som simpelthen fortalte det hele:

Du blev væk for dig selv og for os,
forsvandt ind i dit hoved.
Dør efter dør smækkede i og
kunne ikke åbnes igen.
Du sivede langsomt bort
gennem en ulåst bagdør.

Sjælens bolig er her stadig
men står tom.
Din sjæl er fri
Din krop er lænket til et liv
som ikke kan leves.

Du ser forbi mig med tomme øjne
Ingen fortid,
Ingen fremtid
Ingen del i nuet.

Vi fik aldrig sagt farvel.

Dette digt læste præsten op under sin tale om Christian inden jordpåkastelsen. Jeg kunne se på en del, at dette digt ramte plet og gav stof til eftertanke. Ihvertfald hos mig.

Jeg spurgte både præsten og Hedvig om hvem der havde skrevet digtet, men det vidste ingen af dem.

Men det siger vidst alt om hvordan familie føler med demente familiemedlemmer......