onsdag den 22. september 2010

For øjeblikket læser jeg.......

.....denne mursten, på engelsk selvfølgelig:

på 544 sider og som vejer knap 3 kg, så det er IKKE en bog, man tager med i seng og læser. Nu er det jo ikke den eneste bog jeg har læst om dette specielle emne - Slaget ved Gettysburg 1.-3. juli 1863 - men nok den mest nørdede, detaljerige, specifikationsfyldte, kortfyldte o.s.v., o.s.v. bog af dem alle....og DET er lige mig ;-) må jeg tilstå. Om det er om Den amerikanske borgerkrig, om Guldalderkunst, om Johannes Larsen, om dansk møbelarkitektur, biografier, om polarekspeditioner (slæde-rejser) eller af det meget andet jeg interesserer mig for, så elsker jeg simpelthen at fordybe mig i detaljer og petitesser. Sådan er jeg bare.

Når jeg ser et maleri f.eks., så er det ikke nok bare at se maleriet, så må jeg simpelthen også vide noget (en masse) om kunstneren; hvem var han, hvem var hans familie/hvor "kom" han fra/af, hvorfor malede han som han gjorde, hvad tænkte man dengang, hvordan levede man dengang, hvem var hans omgangskreds/kolleger/familie o.s.v., o.s.v. Og det kan så hurtigt hurtigt - hos mig - gribe om sig, hvilket kan afspejles i min bog-reol.

Og med hensyn til bogen nævnt ovenfor ? Jo - de knap 3 dage jeg tilbragte i Gettysburg i sommer med at se og vandre slagmarken igennem, har nok ikke været nok. Jeg påtænker at "smutte derover" igen - måske allerede næste sommer, når Lillemor smutter til de svenske fjelde opppe nordpå og vandrer videre på Kungsleden........måske....formentlig....måske....nu får vi/jeg at se....


1 kommentar:

  1. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, HVORFOR du interesserer dig for det emne - hvis der altså er en forklaring ud over, at du uvist af hvilken er fascineret.

    SvarSlet