onsdag den 16. december 2015

Gerda Wegener på Arken.....


Her til aften var jeg med Lillemor og hendes arbejdsplads Personalekunstforening på Arken og se udstillingen om Gerda Wegener:

Hun - Gerda Wegener - er åbenbart en indtil nu, rimelig ukendt person i den danske kunstverden. Hun er åbenbart ikke repræsenteret på noget museum herhjemme. Selv kan jeg ikke huske hvornår jeg støtte på hende første gang - det er mange år siden - og den smule jeg kendte til hende (udover at hun var gift med en anden kunstner, Einar Wegener, som lod sig kønsskifte-operere i vistnok 1930 og året efter døde af komplikationer følgende operationen) var ikke andet end at hun var avis- og blad illustrator. Jeg har i hvert fald ikke opfattet hende som kunstner i gængs forstand.

Vi var 21 i alt og vi blev guidet gennem udstillingen af en kvindelig guide, Miriam, som vi har haft fornøjelsen af før. Miriam bruger - og det er positivt ment - en lidt anderledes måde at formulere sig på nogen gange og det giver en anden og god indgang til billederne, Jeg kan godt lide den måde hun gør det på og som ikke er den gængse "Liren-den-faste-lektie-af-måde-på" som en hel del guide's benytter.

Miriam var i øvrigt god til at inddrage gruppen i snakke om enkelte af billederne, bl.a. om de portrætteredes blikke, bl.a. det herunder viste portræt af Ellen von Kohl, som blev afvist både af Charlottenborg's og på Den Frie's censurkomite'er.


Senere gentoges snakken omkring et andet maleri (ikke afbilledet her) som mindede om Manet's Olympia i lidt af det her med at modellen kigger direkte ind i beskuerens øjne....sådan lidt pågående og udfordrende.

Herunder et eksempel på hendes malerier, der stort set for de flestes vedkommende var med kvinder og ofte i mere eller mindre afklædte tilstande:

Der var et mindre særligt rum, fuldstændig mørke/sorte vægge, hvor der han en stribe særdeles erotiske malerier og med de fleste af lesbisk/bi-seksuel karakter. Gerda Wegener VAR bi-seksuel, så derfor måske ikke så underligt:

Når jeg i starten af dette indlæg skriver, at jeg aldrig har opfattet hende som sådan decideret kunstner (hvad er det, for resten ?) men mere som illustrator til blade og aviser og annoncer, så synes jeg netop det fremgår af mange af hendes billeder. I øvrigt er de i type meget ens; kvinderne har stort set alle sammen samme type mund og øjne. Og mændene virker alle sammen sådan lidt feminime.....



Indimellem er der dog nogen der afviger, som f.eks. nedenstående af danserinden Ulla Poulsen...og dog alligevel:

Hendes mand Einar havde jo det med at være 2 personligheder; dels som hendes mand, maleren Einar og dels som den unge kvinde Lili, som Gerda tit portrætterede. Herunder ses dog hendes mand Einar som ung mand.....ret feminim, ik' ?

 Herunder ses igen danserinden Ulla Poulsen. Prøv at se og sammenlign hendes mund og øjne med portrættet af Einar ovenover. Ret ens i udseende, ik' ? Der er tit ikke den store variation af de forskellige potrætteredes ansigter; de er meget ens.

 Til slut i udstillingen var der et lille hjørne med kun malerier af Einar Wegener. Sådan på en måde lidt naive, der er også noget med proportionerne synes jeg, men gode i farverne.......selvom tidens tand nok har påvirket farvernes intensitet.


 Vi sluttede af med en bid mad i Arkens Cafe, en tallerken med forskellige små fiske-anretninger og rigtig dejlig.

Alt i alt en god aften.....men jeg synes stadig at Gerda Wegener nu mere er illustrator end kunstner.

5 kommentarer:

  1. Tak for rundvisningen. Jeg synes jeg kommer i tvivl om, hvorvidt vi skal se udstillingen på Arken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jørgen.

      Jeg kan godt forstå hvis du er kommet i tvivl. Som jeg skriver, så synes jeg hun er mere en illustrator med sin egen stil - end decideret kunstner. Ærlig talt, så er det lidt kedeligt at se på...og måske lidt opreklameret...men det er nu bare min mening.....og måske er det derfor, at hun (også) i samtiden ikke blev indkøbt "af de førende danske museer m.m."... Måske betagelsen mere går på hendes liv, livsførelse og ægteskab.

      Slet
  2. Jeg har også været i tvivl, og det bliver nok til, at jeg holder mig væk - selv om jeg synes, der er noget lækkert over Gerda Wegeners tegninger.

    Jeg har lyst til at spørge, hvorfor du ikke mener, at hun er kunstner, men jeg har en fornemmelse af, at det kunne kræve alt for langt et svar.

    SvarSlet
  3. Uha Rasmine....

    Jeg har før skrevet, at hvad der er kunst udelukkende bestemmes af betragteren (...og måske kunstneren ;-) ) og at smag og behag heldigvis er forskellig....du ved...hvad jeg kan lide, kan du ikke lide og omvendt...

    I dette tilfælde, så går det "hårdt på", at en illustrator laver udstukne opgaver. Altså at man ikke selv bestemmer, hvad det er man laver. Dog kan sådanne ting sagtens være kunstnerisk lavet og det kan være teknisk godt lavet. I GW's tilfælde, så minder de fleste ting om hinanden; øjnene er ens uanset hvilken person hun tegner/maler og det samme gælder mundene....sådan groft og meget generaliserende sagt. Og så er det hele meget ens på en måde. Men det er min mening. Og så er der alligevel enkelte ting der afviger, som f.eks. portrættet af Ellen von Kohl - men det er også nærmest et ungdomsarbejde af hende og på en måde før hun har fundet den stil, der senere hen er meget karakteristisk for hende.

    Som jeg skriver i mit svar til Jørgen, så finder jeg det meste af hende sådan lidt kedeligt ens.

    Jeg har også tidligere skrevet, at jeg en gang imellem kan falde lidt i svime over en idé til et-eller-andet; altså hvordan fandt han/hun lige på det der. DET alene kan være en kunst :-)

    Her, i GW's tilfælde, så tror jeg mere, at "folk" mere fascineres af historien om og omkring hende; at hun er præstedatter, at hun gifter sig tidligt, at hun "flygter" til Paris, at hun oplever det liv - hendes eget og tidsperiodens - hun nu gør med de mennesker hun færdes iblandt.

    Men den om kunst er svær - jeg tror det simpelthen er et spørgsmål om smag og behag for betragteren.

    SvarSlet
  4. Du har vist egentlig ret i, at munde og øjne er temmelig ens. Det havde jeg ikke lagt mærke til, for jeg har jo hverken beskæftiget mig særlig med hende på forhånd og har ikke set udstillingen. Tak for øjenåbneren!

    SvarSlet