søndag den 8. januar 2012

Dagens tur ledte til fristelser.....

Dagens tur var "den sædvanlige", for vejret inviterede ikke ligefrem til skoven eller andre steder, da det her om formiddagen havde små-regnet og stadig gjorde det da vi tog afsted ved 11,30-tiden.

Dejlig var det at se en lille flok Silkehaler inde ved Nyboder. Årets første flok - faktiskt vinterens første flok for vores vedkommende. Små 30-40 stk- var der.

Som vanligt: fra Esplanaden langs havnen forbi Amaliehaven og det ny Skuespilshus og om ad Nyhavn. Ved hjørnet af Nyhavn og Toldbodgade ligger det gamle hæderkronede Bjærgningsselskab Svitser (idag ejet af et A.P.Møller selskab men stadig under eget navn). Ved deres indgang "troner" denne kopi/buste/figur af en Dykkerhjelm fra gamle dage. Jeg tror nok, at jeg har vist de 2 nedenstående billeder før:
Det herlige ved deres indgang er bl.a. - og det ses nedenfor - de 2 "rense-jern" som kan ses mellem de 2 døre. Herpå rensede man sine støvler eller sko i gamle dage for møg og mudder inden man trådte indenfor:
Jeg har ofte "advokeret for" at man skal SE OP, når man går i det gamle København. Her er et par eksempler som sidder på bygninger og over døre, som vi så på vores vej:

Jeg kan ikke lige huske teksten (eller læse den nu), men huset herunder, er fra mindst 1760:

...og dette nedenunder, er fra mindst 1766. Bemærk, at begge de 2 viste skilte viser hvad der handledes med eller forarbejdedes i de 2 huse dengang for længe, længe siden.
....og så kom fristelsen. Vel ankommet til Kongens Nytorv, sagde jeg lige til Lillemor, at jeg ville over i starten af "Strøget" for at se om en bestemt Boghandel havde åben; jeg "jagter" nemlig en bog om den amerikanske maler/kunstner/artist Normann Rockwell.....og det kunne vi jo godt. Den havde lukket. Det er jo søndag, så det var ikke uventet, men alligevel - både Magasain du Nord og Illum og andre forretninger havde åbent derinde i byen, så det.....men der var altså lukket. .......og så var det lige, at Lillemor spurgte/sagde/foreslog/beordrede, om vi ikke, når vi nu var her, lige skulle slå et slag om det gamle konditori "La Glace", for hun ville gerne give "et-eller-andet..." Jeg lod mig lede i fristelse......(her skal det lige indskydes - kun DIG og mig imellem, at jeg har sat mig på en mindre slanke-kur og på en måned og nogen dage inkl. julen, har smidt/tabt ca. 8 kg).

Det er jo en flot forretning eller konditori. Københavns ældste og fra 1870 af.

Og derinde indtog vi en (2) kop kaffe og en (2) kop varm chokolade m.flødeskum og 2 - 1 til hver - kæmpe-lagestykker.....yum-yum siger jeg bare.... :-)

Og på vej tilbage kommer vi så forbi Helligåndskirken. Her stod der et skilt med BOG-udsalg. Det var et antikvariat, der afholdt "hollandsk" udsalg - I ved, det her med at prisen falder hver dag - inde i Kirken og det kunne ingen af os stå for, så ind og kigge. Dagens pris var kr. 30 pr. bog (uanset hvilken bog eller type eller stand). Jeg faldt for ca. 100 bøger, men lod mig nøjes med Hans Edvard Nørregård Nielsen's bog i 3 bind (90 kr. i alt) udgivet i anledning af og omhandlende Ny Carlsbergfondets 100 års Jubilæum; om alle deres anskaffelser og donationer og deponeringer rundt omkring. Et værk som normalt koster en små 4-500 kr. og som jeg altså fik for 3 x 30 kr., ialt kr. 90.

Og Lillemor købte bare en trilogi af Hanne-Vibeke Holst.

Glemte jeg at sige, at Lillemor forresten ikke havde nogen penge med, så selvom hun "gav et-eller-andet" på La Glace, så var det mig der betalte ?

5 kommentarer:

  1. Jeg har ganske vist ikke rigtig nogen nytårsforsætter, men efter igen at have læst en af dine beskrivelser af jeres ture har jeg lige indført et: jeg VIL have fri i weekenden, så jeg også kan gøre den slags.

    Jeg er ellers slem til at holde lidt for meget fri i løbet af ugen med det resultat, at jeg skal nå en hel masse i weekenden. Denne er ingen undtagelse :-(

    SvarSlet
  2. Tillykke med de 8 kg ... respekt :-)
    "Den sædvanlige" tur var da vist også okay, uanset hvem der betalte ;-)

    SvarSlet
  3. Rasmine:
    Jeg kan da huske dine planer for kulturelle arrangementer - du skrev dem ihvertfald før på bloggen din. Hvorfor er de der ikke mere ? Fordi du har for travlt til at kunne lave og overholde dem ? Det er ærgerligt (iøvrigt var jeg møg-misundelig på dem dengang...du ved - bare det var mig o.lign.). Op på hesten og lav dinne planer igen.

    Per:
    8 kg.....ja - der er nok at tage af :-) og jeg håber der ryger flere endnu....men man kan jo aldrig vide med sådan noget, vel ? ;-)

    SvarSlet
  4. Formålet med at skrive om kulturelle arrangementer på forhånd var at få følgeskab, men det lykkedes ikke. Derfor holdt jeg op, men det betød nu ikke, at jeg blev hjemme. Det kom først senere, da jeg fik virkelig svært ved at gå.

    Det ville have været en fordel at have bil, men jeg har ikke engang kørekort.

    SvarSlet
  5. La Glace er det eneste jeg savner i mit liv som veganer...... stakkels mig! ;-)

    SvarSlet