Som det nok er størstedelen af den ganske, danske befolkning kendt, så fejres Dronningens udråbelse til Dronning i denne weekend med 40 års jubilæet...hvis man kan kalde det det. Farmand Frederik d. IX døde jo denne dag, d. 14.01.1972 og dagen efter blev Dronningens overtagelse af stillingen som Kongerigets øverste, proklameret af Statsminister Jens Otto Krag fra balkonen på Christiansborg Slot.
Jeg var der den dag sammen med min storebror og min mor. Min mor arbejdede som kontorchef i det nu hedengangne "Amtsrådsforeningen" - en sammenslutning af landets amtsråd og en pendant til Kommunernes Landsforening. Amtsrådsforeningen havde dengang lokaler i/på Gammel Strand lige overfor Christiansborg Slotskirke og det var der, vi tog ind fra morgenstunden af.
Dengang fandtes der ikke digital-kameraer. Min mor havde et kamera, et Kodak Instamatic og det er det, nedenstående billeder er fotograferet med. Ikke noget med fin-indstillinger eller noget. Bare tryk. Kun 2 indstillinger fandtes på det kamera. MED eller UDEN blitz.
Det første billede er taget ud af vinduet mod slotskirken og hvor man ser kortegen af Limo'er komme til Christiansborg.
Det næste er taget fra samme vindue op mod Højbro Plads:
Det nedenfor er fra slotspladsen, lige foran Christiansborg og nedenfor balkonen og mod Gammel-strand. Man kan ane Slotskirken søjler til venstre. Som det ses, er der mange mennesker.
Nedenfor er det taget den anden vej og over mod Holmens Kirke. Mange mennesker.
Og det sidste er under Dronningens korte tale til folket lige efter Jens Otto Krag's udråbelse og de 9 "'rah'er...." . Hver gang jeg ser det klip i fjernsynet, kan jeg kun høre ham sige ".....rahhhhh." 9 gange. Der mangler et "Hur-" foran synes jeg.
Så lidt historie har man da oplevet dengang. Jeg var 16 år gammel dengang, blev 17 senere på året.
Dit indlæg er et rigtig godt eksempel på en af mine kæpheste; selvfølgelig kan man nøjes med at se den slags i fjernsynet. Eller man kan helt springe det over!
SvarSletMen det er altså de begivenheden som man selv har deltaget aktivt i, som man husker senere i livet. Alt det man har set i fjernsynet glemmer man altså ret hurtigt.
Dit indlæg er supergodt; jeg synes næsten man oplever noget af historiens vingesus ved at læse sådan en øjenvidneberetning, fra en som kan sige: I was there! I saw it all...... (citat fra Andre Brink)