Som det vel er de fleste bekendt, er der røre i andedammen = på National-scenen, på grund af nogle nedskæringer i bl.a. Opera-koret. Dette går fra 56 sangere ned til 40 sangere. Der er også sket personale reduktioner i Balletten, Skuespillet samt hos det, som man kalder, administrative personale. Opera-koret holdt sågar en støttekoncert på Gamle Scene forrige Lørdag; den var Lillemor inde og se/høre - jeg var desværre optaget af andre gøremål.
Nuvel - det er noget skidt med de nedskæringer, men det synes jeg nu, at det er over det hele...sådan da. Men når nu Statens finanser ikke er til det hele, så synes jeg det er OK at også Det Kongelige må bære sin del af byrden. Og skal jeg se helt nøgternt på det, så vil jeg hellere have nedskæringer på Det Kongelige end jeg vil have nedskæringer på hospitaler, ventelister, Ældre- og børneomsorg, miljø-foranstaltninger og lignende.
Man må ligesom sætte tingene i relief i forhold til hinanden og her synes jeg, at den såkaldte kultur-elite = dem på Det Kongelige og deres brugere, fuldstændig er gået i selvsving.
Det har vist sig, at de tal som man har fremført som nedskæringer, ikke holder vand. En lektor ved et af universiteterne har gennemgået regnskaberne i en 10 års-periode og fundet ud af, at der rent faktiskt er sket en forøgelse af de offentlige tilskud til Det Kongelige...også netto.
I Søndags var der et af mine absolutte favorit-TV programmer, der havde taget "sagen" om Det Kongelige op, nemlig TV2News fremragende program "Presselogen". Her debatterede 4 chefredaktører deres avisers dækning af forløbet og alle 4 havde røde øre over deres egen dækning. Man havde simpelthen glemt den journalistiske manøvre, der hed "Check oplysningerne", men mere eller mindre "bare ageret mikrofon-holdere" for f.eks. opera-sangeren Gert-Henning Jensen, ex-minister Uffe Ellemann og flere andre. Blandt andet var Politikens fremragende satiretegning bragt på banen. Den ses nedenfor og viser til venstre en arbejder på Vindmøllefabrikken Vestas, der læser om 1300 Vestas-fyringer i Jylland og som reagerer med vanlig jysk sindighed:" Det er noget skidt" og til højre ser man ansatte på Det Kongelige - deres reaktion over (f.eks.) 16 Opera-korssangeres opsigelser.
I Jylland er det hele landsbysamfund der smadres og lægges øde; i København er det ....en snes eller maks. 2 snese, der forsvinder via få fyringer og ellers via pension, kontrakter der ikke forlænges......
Fra en Kgl.ansat hørte jeg, at man smadrede et Verdenskor - et af de ypperste i verdenen, at det Kgl. SKAL være flagskibet o.s.v. og at dette nu er slut.
Proportionerne siger jeg bare.
Man kan stadig lave operaer og balletter og skuespil med den nu fremtidige stab. Og der vil stadig være publikum til det. Spørgsmålet om Verdensklasse......SKAL Danmark have Verdensklasse ? Skal Det Kongelige være et Verdens Flagskib indenfor Opera eller Ballet ? Når nu, der ikke er penge til det ? Der er mange gode teatre og operaer i udlandet der klarer sig godt for mindre og er det så ikke OK, når pengene ikke er til mere ? Måske skulle man til at begynde at se på lønningerne til de forskellige gruppperinger; hvad tjener en skuespiller på det Kgl. ?, Hvad tjener en opera-ansat ? En Ballet-danser ? Uden at vide deres lønninger, så tror jeg - hvorfor skulle lønningerne derinde ellers ikke være eksploderet de senere år - de er rimeligt godt lønnet...dem allesammen.....men er de alle den løn værd eller har det baret været en opadgående rutchebane i gode tider og på forventet efterbevilling ?
For få år siden "rasede" debatten om skuespilleres arbejdsløshedsdagpenge. Skuespillerne ville ikke sendes i aktivering, når deres kontrakter udløb (når forestillingen var taget af plakaten), selvom de først havde en ny kontrakt, der gik igang om 2-3 måneder eller mere, fordi de skulle bruge tiden til at forberede sig på den kommende kontrakts start og læsning på teatret til den nye opsætning. Jeg spørger: Hvorfor skulle de ikke aktiveres, når alle andre skal ? jeg mener, hvis man skal bruge tiden mellem 2 kontrakter på at læse op og små-øve sig og være forberedt til den næste kontrakts start, så burde skuespillernes kontrakter måske laves om.....noget med lavere løn men over en længere periode.
Jeg er bruger af mange kulturelle tilbud og ville selvfølge helst have at de var mere eller mindre gratis allesammen......men synes alligevel, at det Kgl, OGSÅ må bære sin del.
Herligt indlæg! Hvem er kunstneren bag den ganske fine tegning? For den er ganske enkelt morsomt og fik mig til at grine! :-D
SvarSletØv, jeg ser ofte Presselogen. Det er et supergodt program, men desværre så jeg ikke den udsendelse du omtaler.
SvarSletJeg er ikke enig med dig. Selvfølgelig skal man også spare på Det kongelige teater. Og det har man jo også gjort igen og igen og igen.
Jeg synes det er irrelevant at udgifterne er højere end for 10 år siden. Eller måske, at dette faktum er præsenteret på en lidt uheldig måde. For ja! Selvfølgelig er udgifterne steget. For 10 år siden havde man ikke det nye operahus. Ikke nok med, at der er kommet flere udgifter til bygningerne, men der er også nye politiske aftaler, hvor DKT har pligt til at lave flere forestillinger og flere opsætninger. Skal man tale om udvikling, så er man nødt til at begynde med det år, man åbnede det nye operahus.
Sammenligningen med Vestas holder heller ikke. Vi kan jo stadig få vindmøller i Danmark. Gode vindmøller. Vindmøller i verdensklasse. Men man har beskåret operaen sådan, at man lige så godt kan lukke den. Derfor kan man ikke bare tale om nedskæringer og sammenligne det med andre virksomheder.
Og så er der nok nogen som vil spørge; jamen, hvorfor lukker man så ikke operaen, hvis den er blevet så elendig? Fordi vi er mange, som vil kæmpe for, at den genvinder sin tidligere topform.
Til allersidst, så synes jeg selvfølgelig også det er ærgerligt med alle disse nedskæringer alle vegne. Hvis jeg kunne bestemme, så vil jeg i stedet sætte skatten op.
Først til Brian:
SvarSletJeg kan ikke huske tegnerens navn, men han er en af Politiken's faste, så det må være nemt at spore ham.
..og så til Jens:
SvarSletDu har ret i at man stadig kan få vindmøller herhjemme i høj klasse. Det tegningen nu går på er, at der fyres 1300 MENNESKER på Vestas og det påvirker hele landsby samfund derovre i Jylland m.m. helt enormt i forhold til den samlede beskæftigelse, under-entreprenører med meget mere og DET er nok en større katastrofe end "sølle" 80 på DKT heraf 16 i koret. Vi har jo ikke set støttekoncerter for de fyrede Vestas-ansatte (eller Danish Crown-ansatte") eller mange indlæg fra kultur-notabiliteter angående Vestas' fyringerne...
Det er kun det her med proportionerne der hentydes til i tegningen....og som jeg også mener tit er skudt helt ved siden af, med det drama, der er om DKT.
Tal er taknemlige - især dem omkring DKT. Hvem har de rigtige tal ? Eller snarere hvem tolker dem, på den RIGTIGE måde ? Og HVEM tror så på dem ?
DKT ER flagskibet herhjemme og bør vel også være det på en eller anden måde. Vi har været utroligt heldige at have oplevet en kolossal fremgang og vækst derinde, men nu er der altså bare ikke flere penge til rådighed...eller snarere, at man (regering m.m.) har valgt at prioritere de penge, der er til rådighed for samfundet, anderledes.
Og hvor skal man så skære ? Synes du, at det er forsvarligt at holde en så høj klasse på DKT og så istedet for skære endnu dybere på hospitaler, ældreforsorg o.s.v., o.s.v. ??
Uanset hvor godt jeg synes om ballet og opera - og det gør jeg - så MÅ der ske noget. Måske har man haft for høje ambitioner (fornærmede opera-chefer kan man ikke bruge noget krudt på; han tænker jo udelukkende på at hytte sit eget skind og sin egen karriere) ?
Og helt ærligt: Vi overlever sgu' nok en nedskæring på DKT men det er ikke sikkert, at vi overlever med de nedskæringer der er på hele sundhedsområdet.