onsdag den 11. januar 2012

Folkeuniversitetet....en foredragsrække...

For noget siden, helt nøjagtigt d. 1.Januar 2012, havde Rasmine et blogindlæg om sine valg af foredrag hos /www.folkeuniversitetet.dk/ Jeg havde et par bemærkninger der om mine mangeårige ønsker, men også noget kritik af Folkeuniversitetets planlægning af disse for så vidt angår tidspunkterne de forskellige kurser og foredrag afholdes på. De er IKKE for almindelige mennesker; tidspunkterne er oftest midt på dagen hvor man (jeg) er på arbejde og derfor aldrig - medmindre jeg ville ofre feriedage eller flekstid på det - kunne deltage. Æv og Øv. Iøvrigt syntes jeg at årets katalog var yderst tyndt - både i indhold men så sandelig også i fysisk størrelse - men det er måske tidernes ugunst der gør, at udbudet ikke er så stort mere p.g.a. besparelser o.s.v. Tidligere år var det jo et tykt katalog i A5 størrelse, men i år bare nogle sider i A4 størrelse med mange foto's.

Så i dag på arbejdet, så "plinger" der ligepludselig en mail op på skærmen og hvor emnet/overskriften bare var: "Har du set denne her hos Folkeuniversitetet ?" .

Mailen var fra en kollega nede i Jobcentret. Nysgerrigt åbnede jeg den og der var bare en link i mailen, som jeg straks aktiverede......og......TADA......op kom en foredragsrække hos Folkeuniversitet ved navn: " For Gud og vort Land." Danskere i den amerikanske borgerkrig." 

Hold da op. 5 Mandage fra kl. 19,15-21,00 begyndende d. 12. Marts 2012 !!!!!!

Om jeg fik tilmeldt mig ? Indenfor 10 minutter havde jeg gennemlæst indholdsbeskrivelsen, checket min kalender og derefter tilmeldt mig...og betalt samtidigt....og fået bekræftelse på dette.

Så er det bare at håbe, at foredragsrækken bliver gennemført; altså at der er tilmeldinger nok.

Jeg undrede mig lidt over, at jeg ikke havde set dette, da jeg sad med kataloget, men måske det var blevet efter-oprettet ? Ihvertfald smuttede jeg på vej hjem fra arbejde lige forbi vort Bibliotek for at få et eksemplar af denne her Folkeuniversitets-katalog. Her opdagede jeg så, at "det gode gamle katalog" i 2012-udgave lå der, tykt og smækfyldt med masser af kurser og foredrag. Alt som det plejer at være. Jeg opdagede også det katalog, som havde været i postkassen og som jeg havde studeret. Det var bare fra Folkeuniversitetets afdeling i Emdrup og det var derfor det var "så lille og betydningsløst".

Det er sgu' rart at have kolleger, der ved hvad ens interesser er :-)

3 kommentarer:

  1. Jeg kan næsten høre champagneproppen springe. God fornøjelse!

    SvarSlet
  2. - Men måske vil du hellere fejre det i noget af det, du kan finde her: http://www.allevin.dk/show_cat.asp?Katid=2

    SvarSlet