Her i den forgangne weekend var Lillemor og jeg til Guldbryllup i Silkeborg. Lillemors - som er født i Silkeborg - Morbror Erik og Tante Inger var dem, der blev fejret. 50 år er faneme lang tid at have været gift. Guldbryllupsfesten var i Fredags med spisning kl. 12,30. Vi selv, Lillemor og jeg, har "kun" været gift i knap 34 år. Nåh, - hyggeligt var det at få hilst på slægt og venner. Nedenfor ses Guldbrudeparret....og det de ser efter, er oldebørnene der fiser rundt oppe på et galleri ovenfor.
Egentlig var det lidt skræmmende, for undervejs kom jeg til at se på alle gæsterne. Selvfølgelig var der unge mennesker med, deres børn i 40'erne, deres børnebørn i alle aldre og et par oldebørn også...men altså de andre....de var sgu' allesammen gråhårede og faktiskt ikke så langt igen fra ens egen alder...tankevækkende.
Vi overnattede på Hotel Dania midt på torvet i Silkeborg. Herligt fordi, at det hotel har man/jeg bare set så utroligt mange gang, når man har været på besøg derovre og nu boede man der så.
Lørdag morgen ved 09-tiden kørte vi så til Århus. Lillemor havde ugen inden været på en konference i Århus og boet på Radisson Hotellet lige ved siden af Musik-huset i Århus, så det syntes hun var et perfekt sted at bo, for når vi nu alligevel var derovre på de kanter, Silkeborg altså, så ville vi gøre en tur ud af det og se kunstmuseet AROS i Århus. Vel ankommet dertil ved knap 10-tiden, tog vi så AROS i besiddelse. Det ydre er ikke specielt spektakulært, flot men heller ikke mere, når bortses fra den kæmpe installation der er lavet på taget, nemlig Olafur Eliasson's "Your Rainbow Panorama" som nedefra ser spændende ud.
Faktiskt er AROS flottere indvendig end udvendig. Trappegangen snor sig op igennem bygningen og kan minde om Guggenheim museet i New York....som vi skal se senere hen på året.
Vi tog museet fra bund til top. På et planene eller etagerne om man vil, var der en sær-udstilling med installationer af Olafur Eliasson, en udstilling som netop har været på Arken i Ishøj. Nu er jeg ikke specielt meget for installationer - de kan være og er ofter - min ydmyge mening - mystiske mærklige og som regel stiller jeg mig altid spørgsmålet:" Hvor fanden skal man gøre af sådan en, hvis man kom i besiddelse af en sådan ?". Jeg synes 9 ud af 10 gange at installationskunst er noget "Crap". Men ofte er det sådan, at jeg alligevel kan overraskes, men det ud fra devisen: "Tænk at få sådan en ide". Lige netop DET kan - synes jeg - være enormt fascinerende. Hvem husker ikke Christian Lemmertz udstillingsmontre med grisekroppe i forrådnelse ? Dem så jeg i Esbjerg og blev dybt fascineret af ham, Lemmertz altså. Det er altså ofte sådan, at det er selve IDEEN der ligger bag, som jeg fascineres af end selve installationen.
Nuvel - vi så så Olafur Eliasson's udstilling........og jeg vil aldrig glemme den virkning som den fik på mig. Manden er ganske enkel genial. Jeg vil ikke gå i dybden med de enkelt ting men blot fremhæve 3 ting:
I et mørkt stort rum var der rejst et cirkelformet telt: nærmest lidt a la et på siden liggende snegle-hus bare en 3 meter højt og ca. 10 meter i diameter. Indenfor hang spejle i forskellige størrelser og figurer. Disse drejede langsomt rundt og blev belyst af en eneste skarp lyskilde. Det var en utrolig effekt det havde både inden i "teltet" og udenpå, hvor man udefra kunne se spejlene blinke og de indenfor værende mennesker i silhuetter.
I et andet rum var der en indgangsdør. Når man åbnede og gik ind, så trådte man helt bogstaveligt ind i en meget massiv tåge. Man kan ikke se 1,5 meter frem i alle retninger. Tågen var helt hvid. Man står bare der fuldstændig omgivet af en hvid massiv tåge og kan kun høre andre folks stemmer. Så gør man langsomt frem et par meter - man har armene strakt frem for at føle sig frem men man rammer intet - og tågen ændrer farve til en gul massiv tåge. Man kan stadig ikke se mere end max. 1,5 meter til nogen side overhovedet. Og sådan skifter tågen farve til orange, rød, grøn, violet, magenta, blå efterhånden som man bevæger sig frem. Der er ligesom ingen overgange mellem tågens farver og alligevel. Det er en utrolig oplevelse og en utrolig effekt det har. Det er så svært at beskrive - det er næsten noget helt udenoms-jordiskt.
Det var simpelthen så betagende en oplevelse, så det slog helt benene væk under mig. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før. Har I mulighed, så må I se at få det oplevet. Installationen hedder "Your atmospheric colour atlas"
Og til slut var vi oppe på toppen af AROS og gå rundt i "Your rainbow panorama". Det er en gang, hvor glasset - efterhånden som man går igennem den - skifter farve og følger regnbuens farver. Ikke nok med at der er en fantastisk udsigt ud over Århus deroppe fra, men lyseffekten imed de skiftende farver er kanon. Vi var der en lidt kedelig grå vinterdag, hvordan mon ikke det er på en bragende solskinsdag ?
...og selvfølgelig så vi også "ham kæmpebabyen" i AROS' nederste plan. Igen........hvordan er det lige, at man kommer på den ide ?.......og hvor fanden skulle man gøre af den, hvis man havde den ? Utrolig og meget detaljeret.
Man kan lige - ovenfor - ane Lillemors bukseben under drengens balle til højre. Eller bemærk bilen udenfor til venstre - det siger noget om størrelsen.
Og så har AROS også en meget flot udstilling - den permanente - af dansk guldalderkunst og dansk kunst op til 1930. Den er absolut god - min normale stil :-)
Men der er OGSÅ nutidskunst med bl.a. amerikansk POP-ART, som OGSÅ er blandt mine favoritter; Andy Warhol, Edvard Hopper m.fl.
Nedenfor ses Lillemor med bl.a. Andy Warhol's Marilyn Monroe' silketryk.
Og så var der endelig også lidt dansk nutidskunst; Tal R, John Körner m.fl. og bl.a. disse 2 nedenstående som jeg vil lade tale for sig selv......ihukommende det her med :" Hvor fanden får de ideen fra ?"........
....og så er det ellers "Århus by night".
Olafur Eliasson's installation om aftenen set nedefra musikhusets hjørne:
....og her Musikhuset by night....
...og her Rådhustårnet......
...og endelig Radisson Hotel by night, vort domicil i Århus denne weekend.
En dejlig weekend med gode mennesker og så lige de der Olafur Eliasson's installationer. WOW - sikke en på opleveren vi/JEG fik der.
Der kan man bare se! Kun få timers forskel, så ville vi havde løbet ind i hinanden! Jeg gik forbi Aros samme dag klokken 13.30, med tanker om at tag et smut derind... men et tidligere tog lokkede mere!
SvarSletJeg er lidt misundelig. Jeg har nemlig aldrig været på Aros!
SvarSletDet er et fantastisk billede af Aros by night. Det har jeg aldrig set før og jeg vidste faktisk ikke, at der var lys i Olafur Eliassons regnbue. Men jeg kan godt forestille mig, at det må se utrolig flot ud.
hej Jan !
SvarSletdet lyder til at have været en kanongod weekend og den der oplevelse af Olafur Eliasons tågetunnel lyder som noget der virkelig rykker...jeg har set en tvudsendelse på drk, hvor Sidse babett knudesn i "Kunstdetektiven også nævner den oplevelse som helt ekseptionel god kunstoplevelse...meget kropslig oplevelse...og det lyder interessant og en oplevelse, jeg gerne villle have også....
venligst Anita
Du har da lige vækket min nysgerrighed ang. AROS og Olafur installationerne. Jeg har det ret meget som dig, ofte er det mere tanken/ideen som er fasinerende, ved installationer. Tak for turen.
SvarSletfolehave...så skynd dig afsted og oplev lige netop de nævnte installationer.
SvarSletOg herligt at du - som jeg - kan fascineres over ideen til hvad det nu måtte være....sådan noget kan sætte mange tanker igang :-)