mandag den 1. august 2011

Danske slotte....DR2's Tema-aften om lørdagen

Det er ikke meget TV jeg ser. Faktiskt er det jeg ser på kanalerne DR2, DR K, DK4 (ja, - alderen er ved at være der), History Channel og Kanal Hovedstaden samt lidt på andre kanaler såsom svensk og norsk TV. OK - lidt sport ryger  med fra hist og her, men mest er altså kultur, natur, kunst, historie, politiske debatter herunder Presse-logen på TV2News.. Meget meget sjældent en film og slet ikke fortløbende serier. OK - jeg kan dog  finde på at se enkelte afsnit af f.eks. Barnaby, Sherlock Holmes, Miss Marble eller Hercule Poirot, men så er det også det.
Dog er jeg faldet for DR2 Tema-aften om Danske slotte med Anne Hjernøe og Anders Agger; dennegang en serie på 4 udsendelser. 2 timer hver lørdag  i deres selskab er ganske enkelt en nydelse. Enkelt lavet men utroligt vidt-spændende og favnende. Simpelt og godt. Det er lige min kop the, det der.
De - Hjernøe og Agger - lavede for et stykke tid siden en tilsvarende udsendelsesrække dog om danske bade-hoteller og den var i samme klasse.
Måske er jeg bare kedelig, men i så fald nyder jeg det :-D
Når jeg sidder på arbejdet med mine kolleger, så undres jeg over hvormeget TV de ser. Samtidigt undres DE over at jeg ikke kender denne eller anden serie, X Factor, Robinson o.s.v., o.s.v. De her såkaldte "Reality-serier" hvor menigmand udstiller sig selv og får sine "15 minutes of fame"........jeg ser dem aldrig, gider ikke følge med, livet er for kort til disse hjernedøde programmer. Synes jeg.
Nåh - men danske slotte....på Lørdag kommer - desværre - sidste program. Se det.

6 kommentarer:

  1. Bortset fra det med sporten har vi vist samme smag med hensyn til tv. Jeg har bare slet ikke været opmærksom på den der serie. Ærgerligt. Det ville være dejligt, hvis DR kunne finde på at sælge den slags på dvd; men jeg ved ikke engang, om der er nogle regler, der forbyder det.

    SvarSlet
  2. Jeg må være endnu mere kedelig ;-)
    Jeg ser ikke det halve af hvad du ser på TV. Bruger nok for meget tid på pc'en i stedet for :-)

    SvarSlet
  3. Rasmine:
    Min kone køber et TV-blad om onsdagen og deri tjekker jeg den dag lige om der i ugens løb skulle komme noget interessant, så der fanger jeg dem.

    Per:
    Det lyder måske overvældende, at jeg - når de kanaler nævnes - ser meget TV, men det gør jeg ikke. Det drejer sig måske om 5-6 udsendelser om ugen af den nævnte type. Og også jeg bruger da tid ved pc'eren, men det er jo mest for dyrkning - på en lidt anden måde - af mange af ens/vores interesser.

    SvarSlet
  4. Der bliver ikke brugt mange timer foran TV'et her i lejeligheden, de kan sikkert tælles på en hånd. Men timer foran PC'en, uha, så skal den store kugleramme frem! ;-)

    Men det er ikke lykkes mig at finde det interessante i de programmer som X-faktor, Talentløs, Vild med fodbevægelser, Hit med en skrålesang og hvad ved jeg! Men det er jo hvad de unge og størstedelen af befolkningen vil ha', men hvad det så siger som størstedelen af befolkning (og hvad hvad jeg mener disse), skal jeg nok undlade her.

    Jeg klare mig med mit nyhedsfix i form af DR Update og Nordjysk Nyheder.

    SvarSlet
  5. Århh, come on!
    Selvfølgelig sidder i da lørdag efter lørdag og ser alle de dersens reality-programmer som Big Brother, X-factor og hvad ved jeg - det er da ikke noget, at skamme sig over!

    Bare man ikke tager det for mere end det er.

    Hilsen
    Frank

    SvarSlet
  6. Sssshhhh....Frankie - nu afslører du mig.... :-D

    Spøg til side - du ved da godt, at Lørdag aften sidder jeg og læser Søndagens tekst for at forberede mig til Gudtjenesten kl. 10.....Hahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahaha

    Men lige din bemærkning om at tage de dersens programmer for hvad de er, DET får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig med tanke på hvad det er for mennesker, der deltager og giver mig en slem frygt for Danmarks fremtid i almindelighed og menneskets beståen i særdeleshed. Uha-uha.

    Jeg fatter ganske enkelt ikke at folk lader sig udstille på den måde. Jeg fatter det ganske enkelt ikke.

    SvarSlet