søndag den 24. januar 2010

Hareskoven...og lidt fugle.

Lillemor og jeg smuttede lige en lille gå-tur i Hareskoven her ved middagstid.



Lige da vi gik ind i skoven ved stationen hørtes Sortspættens kald klart og tydeligt et par hundrede meter væk, så den gik vi efter men uden held. Har set Sortspætten en del gange efterhånden derovre - en flot stor spætte.

Ellers var der mest Bog- og Kvækerfinker samt diverse Mejser; især Spætmejsen sås og hørtes livligt. På et træ fulgte jeg på nogen meters afstand Spætmejsens løberi op og ned ad stammen og så røg den ned på jorden. Jeg genfandt den den fløj op på stammen igen...men hov - det var ikke Spætmejsen, men derimod en Træløber, der langsomt og metodisk arbejdede sig op ad stammen. Herligt.

Vi mødte også et par Ski-løbere - langrend- derude, for det var jo pragtfuldt vejr- Og desværre mødte vi også enhver skovs rædsel- og ødelægger (og her får jo nok på puklen af en hvis Herre fra Vejen af); nemlig cykelryttere på mountainbikes, der pløjer rundt i skoven og totalt fræser skovbunden i stykker i store områder og som færdes på stierne som om at det KUN var DERES stier og ikke (også) fodgængernes. Nogen gange hører man dem ikke, så kommer de bare drønende forbi en i fuld fart. Det er sjældent at de giver advarselsråb. Jeg har set forældre springe for livet efter deres børn, fordi sådan flok mountainbikere ligge pludselig kom fræsende på stien - de er helt uhæmmet overfor andre. Min mening, Per ;-) .

Men herligt med at have set Spætmejser og Træløber samt hørt Sortspætten.

5 kommentarer:

  1. Jeg kommer også af og til i Hareskoven, det er efterhånden ikke så almindeligt, at man træffer Sortspætten derude mere, der var for nogle år siden man så mere til den, men der er næsten altid Lille Korsnæb derude (denne vinter) - om efteråret er der masser af forskellige svampe, jeg prøver, at sætte navn på.

    Men Sortspætte er fint!

    Hilsen
    Frank

    SvarSlet
  2. Hej Jan!

    Jeg kan også godt li' dig ;-)
    Heldigvis kan jeg undskylde mig med, at jeg ikke ejer en MTB mere, men du har ret - desværre er langt fra alle MTB'ere hensynsfulde - jeg undskylder på deres vegne - de er næsten ligeså farlige som hundeluftere med 10 meter line ;-) eller slet ingen line!
    Var også ude at se på fugle i dag - ved Kammerslusen - desværre gik der 3 timer med at sidde fast i en snedrive - men ellers bortset fra det fru kammerherreinde...

    SvarSlet
  3. Hej Frankie.
    Så godt nogen små-flokke drøne over stierne i træ-top højde, men kunne ikke bestemme dem. Tænkte mest på små-flokke af Finker af en slags (udover dem jeg positivt så).

    Ørnetur til Skåne i Februar ?

    SvarSlet
  4. "Kip Kip Kip" siger de ofte når de flyver rundt i trætophøjde = Lille Korsnæb!

    Ja, vi tager til Skåne i februar, du skal være velkommen, men skriv over gruppen!

    Hilsen
    Frank

    SvarSlet
  5. Ja ja, Frankie. Men det går jo hurtigt, når de ryger over en sti i 10+ meters højde og med min hørelse så ved du de der høje flygtige toner.....

    Må se at få mig gentilmeldt gruppen. Min gamle mail virker jo ikke mere.

    SvarSlet