mandag den 18. januar 2010

Django Reinhardt.....en fantastisk guitarist

Og når nu vi er ved det her med musikalitet, så sidder jeg her til aften og hører forskelligt Jazz-musik og især her til aften er jeg i guitar-mood'et og hører Django Reinhardt og Quintette du Hot Club de Paris....hvori bl.a. ind violinisten Stephane Grapelli.

Navnet Django Reinhardt er måske velkendt eller i det mindste kendt af nogen af jer. Jeg stødte på ham for mange, mange år siden - dengang jeg selv dyrkede den spanske/klassiske/jazz-guitar og blev vildt imponeret af især dette nummer: THE SHEIK of ARABY. Prøv at følge guitar-rytmen, prøv også at lytte til hvor mange forskellige akkorder der er i nummeret. Det er simpelthen ekstremt hurtigt. Og så skal man lige tænke på, at han i sin ungdom kom ud for en brand-ulykke hvor han på venstre hånd mistede førligheden i både lille- og ringfinger.

Altså hør, føl og nyd rytmen i guitarerne ligesom Grapelli's violin-virtuositet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar