søndag den 10. januar 2010

Frederiksdal-tur....

Lillemor og jeg tog i dag ud til Frederiksdal ved Bagsværd sø og det primært for at se efter Isfugl. En kammerat af mig havde set hele 3 derude ved broen, ganske vidst for en uge siden, men vejret er jo ikke blevet dårligere siden da.

Der var ingen Isfugl(e) - eller vi så i det mindste ikke nogen, i det kolde kvarter vi havde sat af til at stå der. I stedet for gik vi en tur ad stioerne langs kanalen ud til søen. Undervejs så vi massevis af Kvækerfinker, en del Grønsiskner, mange Mejser (Blåmejse, Sumpmejse, Sortmejse, Halemejse og Musvit), pænt med Vindrosler, et par Egern der legede tag-fat sammen og ligepludselig mens vi gik kom en flok - det er det vel, når der er 3 stykker - Spætmejser og satte sig i træerne lige ved siden af os:
Det er godt nok nogen larmende og vimse små fyre, når de drøner rundt og op og ned ad stammerne og ud på grenene. Vidste I, at Spætmejsen kravler både opad og nedad med hovedet forrest ? Træløberen f.eks., bevæger sig kun opad stammerne og det med hovedet forrest. Spætmejsen kan altså det trick der, med at gå nedad stammen med hovedet forrest/nederst.
Som sagt - vi gik bl.a. langs en af kanalerne. De er jo - som søerne islagte - så vi mødte et Fiskehejrer hist og her stående ude på isen. Det må sgu' være koldt om tæerne ;-)
Et andet sted mødte vi denne Fiskehejre stående inde på en mark. Hovedet trukket godt ned og skuldrene løftet. Brrrr - det må være koldt for sådan en, men denneher stod trods alt i Solen og prøvede at få lidt varme.

Ude på Bagsværd sø var der masser af mennesker; både folk der spadserede og folk der prøvede at løbe på skøjter og sågar også nogle der drønede af sted på Surf-boards. På afstand troede jeg det var Is-både, men i kikkerten kunne jeg se, at det var folk på Surf-boards der prøvede lykken på isen.

Vi endte hvor vi begyndte; ved broen, men stadig ingen Isfugle. Sjovt kom min kammerat med sin kone og sin lille søn, for også de skulle se efter Isfuglen, som kammeraten jo havde pralet med. Nåh - Isfuglene er såmænd nok dukket op efter vi har forladt stedet.

Da vi kørte derfra kredsede en musvåge over skovkanten. Den så godt nok noget langvinget ud men hvad fanden skulle det ellers være for en på denne her årstid ? Fjeldvåge ?

4 kommentarer:

  1. Hej Jan!
    Trods kulden må det have været alletiders tur. Skønne billeder af spætmejsen. Jeg må med skam indrømme, at jeg blev indendørs i varmen hele dagen ;-)

    SvarSlet
  2. Hej.
    Det kan jag hjälpa dig med.
    När du klickat på ett klipp på youtube, så finns det en ruta till höger där det står "bädda in". Kopiera den addressen och klistra in i ditt inlägg. Men du måste göra det när du har markerat "redigera HTML" när du skriver ditt blogginlägget.

    Hoppas att du förstår. // Fredrik

    SvarSlet
  3. Hej Fredrik.
    Tak for hjælpen. Og fortsæt endelig med din blog.

    SvarSlet
  4. hej Jan !

    superflotte billeder af både spætmejsen og fiskehejren....jeg husker første gang jeg så en fiskehejre i sådan en positur...stående og skuttende i kulden, som om den havde vinterfrakken godt op om ørerne...ja da blev jeg overrasket og kunne slet ikke finde ud af, hvad det var for en fugl.....men det er nogle rigtig gode billeder du har fået taget af de fiskehejre.....

    SvarSlet