onsdag den 1. januar 2014

Godt nytår 2014 til alle .....


Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i år 2014, Jeg er i det mindste. Lillemor også. Og knægten og svigerdatteren med.

Om Dronningen er, ved jeg såmænd ikke rigtig. Hvad var lige det der ? Vi var hos min storebror og holde Nytårsaften og sad, som mange andre, også og så Dronningens Nytårstale. Noget tyndbenet denne gang, synes jeg. Eneste jeg rigtigt bed mærke i var noget med at godt nok er Danmark et lille land, men vi skulle ikke blive et småligt land. Men, men, men........jeg bemærkede, at hun (denne gang ?) hakkede ganske gevaldigt i det, måtte stoppe op, læse igen og igen og endda en gang sagde "undskyld" for sin hakken o.s.v. Er det hendes alder der spiller ind nu, hvordan det ellers kan mærkes ? Jeg synes godt nok det var en rystende, usikker præstation af Monarken....slet ikke den Margrethe vi plejer at kende. Jeg synes også der var noget med stemmen....måske mørkere eller noget...ved det ikke....men et eller andet var da ikke som det plejer.

Vi gik en lille tur - vores ellers sædvanlige - omkring Københavns Havn i dag. Ved Nyhavn var der spærret af en del af vejen, så vi måtte over på den anden side, for at komme videre. Grunden ses her:

...et af husene i Nyhavn havde været i brand her Nytårs-nat. Så det i nyhederne. Som det ses (mit mobil-kamera-foto), er det huset med værtshuset "Havfruen" det gik ud over. Vi bemærkede, at i huset til højre for, i det allerøverste vindue (der er en mast foran) sås (elektrisk) lys i en lyse-krone......huset der, eller i det mindste tag-etagen, har åbenbart ikke taget (særligt) skade. Ingen af de 2 huse på hver side af "Havfruen" så ud til at have taget skade (man kan jo aldrig vide) og om det kun er taget og måske øverste etage der er ramt, er i så fald billigt sluppet.

Og så lige en påstand her om fuglekiggere. DER ER NOGEN DER IKKE HAR ET LIV ! ! ! Her er hvad jeg fik på Facebook Juleaften (jeg så det først selv langt op ad dagen 1.Juledag).....bemærk datoen og klokketidspunkterne:
----------------


Det er altså noget rod med de der Hedepibere. Jeg troede tidligere, at jeg havde overblikket, men det synes jeg altså ikke rigtigt længere: http://birdingfrontiers.com/2013/12/21/buff-bellied-pipit-on-the-wirral/#comments
Jeg vil gerne have, at rubescens ser ud som følgende: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=43057, og bliver forvirret over, hvis de kan ligne japonicus lige så meget som den aktuelle fugl fra England eller som denne: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=43501



------------------------

At sidde og kigge og studere et eller andet kræ, gå på Facebook for at få hjælp og det kl. 19,19 Juleaften, hvor de fleste sidder og spiser jule-mad, danser om jule-træ eller pakker gaver ud.......ja - så har man intet liv eller familie ....og hvis man har familie, så dybeste medlidenhed med familien.

Og det samme gælder de 3 der svarer....også her på Jule-aften.....intet liv o.s.v. ......

Nåh - nok om det. Det må de om.

For mig selv, så ser jeg med en hvis nervøsitet frem til at starten af det ny arbejdsår 2014. Der er som bekendt trådt en hel ny lovgivning i kraft på Kontanthjælpsområdet (nye indplaceringer, nye satser og nye samlivsregler) som med statsgaranti får betydning for en hel del mennesker i dette land. Personligt kan jeg godt være enig i en del af intensionerne for Regeringens nye tiltag, men jeg er bange for, at konsekvenserne kan få "grimme" effekter for mange.....nogen regeringen ikke lige har tænkt på. Nu får vi at se. Og blandt de første, der får dette at se er blandt andre jeg, da jeg sidder i forreste række for Borgernes henvendelser......derfor med en hvis "spænding og nervøsitet".....

Og husk, at Nytårs-forsætter, som sædvanligt, kun er "to-do-lister" for de første 14 dage af Januar måned.....

Godt nytår til alle.

7 kommentarer:

  1. Godt nytår til dig også, Jan! Håber du er kommet vel ind i det nye år!

    Ja, jeg bemærkede osse at Dronningen hakkende noget i det, men hun er heller ikke helt ung mere. Måske var det også på tide at lad andre komme til...? Men ellers syndes jeg faktisk at talen denne gang var god.

    Juleaften bemærkede jeg også de næppe-nærværende mennesker der (fra tid til anden) alle sad og kiggede ned i deres små skærme. Men der findes jo mennesker der ikke holder juleaften, og sidder hjemme og får lavet lidt arbejde, hvilket jeg også selv gøre når jeg nogle år heller ikke holder juleaften.

    Godt nytår! :o)

    SvarSlet
  2. Hej Brian.....er du dukket op til overfladen igen :-)

    Ja da - jeg har jo fra tidligere vidt at du ikke var stemt for det der Jule-halløj....

    og ja - folk af andre religiøse overbevisninger/retninger har jo selv deres højtider som ligger på andre tider o.s.v.

    ....men jeg mener det sgu'; visse Birdere/fuglekiggere har INTET liv.....

    Men det er nu min mening.

    Stay cool deroppe hos Ismågen og Sneuglen (næsten da) og godt nytår

    SvarSlet
  3. Jeg mener nu de fuglekiggere du omtaler har et rigt liv, hellere sidde på fridage, ved højtider og kigge og skrive på facebook mm, end at gøre det i arbejdstiden! ;)

    Godt Nytår!

    SvarSlet
  4. Uha uha Frankie.

    Føler du dig da ramt ? Uha uha - du var ikke lige i mine tanker som "den der målgruppe"....

    Men uha uha...

    :-)

    SvarSlet
  5. Næ, Jan - det gør jeg faktisk ikke, jeg har et rigt liv, med alle mine interesser, men jeg synes nu det er noget sludder du kan udlede af det...
    Jeg ved ikke, hvad det egentlig er der ligger til grund for din aversion mod fuglekiggere, du har jo selv været der, men nogen må ha' trådt dig gevaldigt over tæerne! ;)

    SvarSlet
  6. Hej Jan.

    Jo, jeg har fulgt med på din blog i lang tid! :o)

    Uden at kende omtalte person ovenover personligt, ved jeg det meste af familien er fugletosset (ment positivet), hvilket naturligvis gøre man snakker fugle når de samlet. Og den aften var det så hedepiber der blev vendt, hvor der skulle hentes hjælp via smart-ass-eye-telefonen.

    Personligt er jeg igennem tiden kommet til at se ned på disse top-lister, jeg bryder mig ofte ikke om den arrogant og højtråbende tilgang der er visse steder - både on-line og felten - at jeg nu ikke kommer visse steder. Nogen af disse er måske ved at save den gren(en) de selv sidder på over, og når man er top-lister kan der være lang vej ned ... ;o)

    Mvh. Brian (der endnu er ferie-ramt).

    SvarSlet
  7. Det var lige præcis det jeg mente, Frankie.

    Du har så mange andre interesser også, at du slet ikke falder i den kategori jeg tænkte på.

    Og nej - der er absolut ikke nogen, der har pisset på mig eller trådt mig over fødderne.

    Ja - jeg har twitchet noget og det lægger jeg slet ikke skjul på. Men et-eller-andet skete, da jeg twitchede Sortvinget Braksvale (Sneum Engsø n/Ribe) og Skadegøg (Pøl Mølle, SydAls) og hvor jeg fik det ret dårligt ved at have kørt ca. 760 km + bro-afgift for at få SERVERET 2 fugle på Sølvfad; for fanden Frankie, jeg behøvede ikke at stå ud af bilen for at se dem. De blev udpeget for mig mens jeg stod ved bildøren.....

    At der så kom "historierne" om Indigo-finken og Kærløberen stort set samtidigt - 2 fugle som hele twitcher-DK strømmede til i løbet af 2 dage for at krydset og som bagefter blev bestemt til andre arter (Burfugl og "almindelig") og hvor alle TOP-listerne troede hvad de andre havde meldt ud uden at undersøge det.....det blev bare for surreelt for mig. At der så sidste sommer på Bornholm var den her fejlbestemte Ørn som mange også drog over for at se og få x og være glade for det og så et par dage efter få at vide at det "bare var en anden" ørn gør det ikke bedre.

    Det er herligt at se på fugle. Dig og Leif tager nogen dejlige ture, hvor I får set så meget andet og oplevet en masse. Det er mægtigt, synes jeg.

    Men den der surreelle verden som en hel del fuglekiggere befinder sig, er altså langt væk fra mig. Og sådan er det bare.

    Og Brian - jeg kender ikke de pgl. personer eller deres familiers interesser. På mig virker det bare.....ja , ik' ?

    SvarSlet