En ny CD til samlingen.....

Jeg har det med en gang eller to, når jeg går hjem fra arbejde, lige at kigge ind hos den lokale boghandel og/eller den lokale FONA......det kunne jo være at de havde noget man syntes om.

Vores lokale FONA er ikke specielt god hvad angår musik. OK - de har mange cd'ere men tit og ofte af for mig ukendt musik = tidens toner som ikke siger mig en disse. Jeg holder mig til den gamle musik...og det gælder både rock, jazz og klassisk o.s.v. Bund konservativt, men jeg mener faktisk, at al god musik allerede ER skrevet og at alle nye ting "bare" er plagiater, små-tyverier af dele af tidligere musik eller bare dårligt. OK - det er en påstand, især da jeg IKKE hører meget musik i radioen, bortset fra det jeg hører dagligt på P4 (Københavns Radio) på arbejdet.

Men altså - i Mandags så faldt jeg over en klassisk CD - der er måske 10-15 stk. ialt af forskellig slags klassisk i min FONA (det samme gælder jazz) - med cello musik med Andreas Brantelid, nemlig "A tribute to encores":

Herligt. Jeg har været til koncert i DR's Koncerthuset i Ørestaden med netop Andreas Brantelid og var dengang meget imponeret af denne unge mand, som jeg dengang ikke kendte så meget til i forvejen. Han er jo ganske ung mand der bliver 27 år i år. Indtil videre har han jo haft en glimrende karriere.

Det er faktisk en rigtig god CD. Der er kun ham og den svenske pianist Bengt Forsberg på den. Ideen med cd'en er oveni købet ret sjov. Jeg napper fra cd'ens booklet følgende:


"Når det egentlige koncertprogram er til ende og det begejstrede publikums bifald ingen ende vil tage, så er det tid til et ekstra-nummer, på engelsk "Encore" og gerne et, som fremhæver solistens bedste egenskaber, enten et sjælfuldt, langsomt stykke, eller musik hvor solisten kan brillere med sin virtuøse teknik. Hvad enten den tilhører den ene eller den anden kategori, skal det være musik som fænger umiddelbart hos tilhørerne, det som englænderne kalder en "crowd pleaser" altså en rigtig "øre-hænger" eller i musikersprog en "sveske".

Pianister har rigeligt med originale værker at vælge mellem, da stort set alle komponister, fra Bach og fremefter, som oftest selv har været pianister og har komponeret masser af kortere musikstykker, der kan fremhæve enhver solists bedste egenskaber. Violinisterne har også et stort udvalg af originale kompositioner fra Barok-tiden og frem til vore dage, mange skabt af violinist-komponister som Paganini, Wieaniawski, Sarasate og Fritz Kreisler, alle store virtuoser, som vidste hvordan man skriver populær musik for violin.

Cellisterne har det lidt vanskeligere med at finde originale "crowd-pleasers" . Der er ikke ret mange komponister, som har haft celloen som instrument og der er ikke så mange cellister, der har komponeret ved siden af cello-spillet. Af denne CD's 14 musikstykker er kun to - Davydov og Popper - originalt for cello. Sibelius "Rigaudon" har komponisten skrevet både som violin og cellostykke. Alle de øvrige er komponeret for et andet instrument, fortrinsvis for klaver eller violin og så senere arrangeret for cello."

Sjovt at tænke på, ik' ? Jeg har aldrig spekuleret over dette, men jeg har heller aldrig dyrket genren "encores" eller selve cello-musikken specielt andet end her inden for de seneste 5-8 år.

Men altså en rigtig god cd med dejlig musik og især dejligt at der kun medvirker cello og klaver, så man rigtig kan nyde celloen....altså Andreas Brantelid's - dejlige spil.

Det er helt klart et instrument jeg vil dyrke noget mere, altså som lytter, på samme måde som jeg nyder Viola da Gamba'en...en slags ældre fætter til celloen med et usædvanligt spænd i klang og tone-register.