Lidt trist at det nu er slut

Ja sgu' - det er sgu' en trist, vemodig og alligevel en god dag. Min knægt har offentliggjort sin beslutning om at stoppe med at spille ishockey. Efter godt 16 år med Top-ishockey som professionel har han valgt at stille skøjterne på hylden i en alder af "kun" 34 år. Han har jo i de sidste par år vidst at tidspunktet jo måtte komme og så haft tid til at vænne sig til tanken........men alligevel; det har jo været hans "liv" i de godt 16 år, han har levet af det, han har levet og åndet for det, han har forsaget mange ting men han har også haft mange gode oplevelser, som f.eks. rejser med landsholdet og spille i lande som USA, Canada, Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Østrig, Italien, Rusland, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Letland, Japan, Rumænien, Ungarn og sikkert flere lande endnu som jeg ikke lige kan komme på....sågar Nord-Irland har han spillet i med sin dengang svenske klub (Troja-Ljungby).

Han startede som 18-årig og det føles som længe siden. Hans hjerteklub (og ungdomsklub) har altid været Herlev, men han har også spillet for Herning Bluefox, Odense Bulldogs og Hvidovre herhjemme samt Troja-Ljungby, Gislaved og Arboga i Sverige. Han har spillet over 500 klubkampe og dertil kommer så trænings og pokalkampe og 185 Landskampe.....hvilket bringer ham op blandt de 10 der har spillet flest landskampe for Danmark overhovedet. Han har været kaptajn for både Herning, Hvidovre og Herlev og mig bekendt er der ingen andre danske spillere, der har prøvet det. Og nu er det slut. Herunder lidt tilfældige billeder fra en lang karriere: 

 Præsentationsbillede til landsholdet.

 

Herunder ses han i kamp mod Sverige. Han spillede sin allersidste ishockeykamp på Top-niveau netop mod Sverige under VM i Stockholm her i foråret. Som han siger nu: "Det er ikke alle beskåret at spille afskedskamp mod Sverige i en udsolgt Globen Arena (14.000 tilskuere)." 

  

 

 Ovenover Landsholdet, vistnok fra 2010, som har betydet meget for ham.

 

 

 Herover er han kommet i gode hænder ...eller hvad det nu er....mellem et par tjekkiske spillere under et VM. Og nedenunder er det fra en kamp mod Letland: 

 

 Og herunder et par billeder fra sin sidste sæson i Herlev's sort/gule spilledragt:

 

 

Og herover jubel efter han (# 17) har scoret i en kamp mod Esbjerg i hans sidste sæson.

 

Skader har han selvfølgelig haft en del af; forvridninger og forstrækninger, masser af blå mærker, fået slået tænder ud eller fået dem knækket, knæ-operation (kikkert-operation og han spillede landskamp 10 dage efter), lysken-operation, adskillige syninger i ansigtet/hovedet. Engang ringede han til mig og fortalte han sad på sygehuset og ventede på at blive syet og om jeg gad komme og hente ham. Jeg mødte op og han sad på en briks inde på skadestuen og ventede på at blive syet. Vi sad så og snakkede da lægen og en turnus-kandidat kom til ham. Lægen undersøgte såret og forklarede kandidaten hvad der skulle ske og så opdagede han lige pludselig et ar....og et til. Han kiggede nærmere på hans ansigt og sagde så til kandidaten at knægten havde nogen ar og om kandidaten kunne se hvormange. Denne tog et tæt "kig" på ham og sagde så: " 5 ar". Lægen grinede og sagde:"Næh, - der er 8 ar".......hvortil knægten sagde, at der måtte være 12 ar, men nogen af dem sad nok oven i hinanden, så de kunne være svære at se....... Mange af de syninger i ansigtet er ordnet under kamp; det tager jo kun et par minutter at sy en flænge og så er det ind og spille igen.

 

Engang under et VM i Wien sad Lillemor og jeg derhjemme og så kampen direkte/LIVE på TV. Han kørte frem mod en modstander der havde pucken. Så skød modstanderen på et par meterafstand pucken lige op i ansigtet på knægten som gik i isen med brag. Han sprællede lidt og holdt sig for hovedet mens der bredte sig en pæn blodpøl på isen under hans hoved. Lillemor råbte Åh Gug, åh Gud hvad skete der ? Jeg rykkede lidt frem i stolen og sagde så, at nu havde han nok fået ryddet munden (for tænder). En puck er en komprimeret massiv gummiskive på 175 gram. Spillet blev stoppet og et par terapeuter og en læge fra holdet kom løbende ind til ham. De kiggede på ham og gav ham et håndklæde og fik ham op at stå. Så kørte han foroverbøjet med håndklædet for ansigtet/hovedet ud i spillerboksen og gik så helt ud af hallen til omklædningsrummet med hjælperne. Uha tænkte vi, hvad mon der så var sket nu. Nåh - isen blev renset for blod og spillet sat igang igen uden ham. Knap 20 minutter efter ringede vores telefon. Det var ham. Han sad i en ambulance på vej til hospitalet. Lægerne i hallen ville ikke sy ham, de sendte ham på et hospital hvor specialister i kosmetiske operationer ville ordne ham. Han havde set skuddet/pucken komme og nået at dreje ansigtet, så pucken havde ramt på siden af hovedet på øret, så hele øre-flippen (den nederste del af øret) var skudt af og iøvrigt var der også hul i øret. Det var ikke så slemt....sagde han, bare meget blod. Herunder ses et billede af ham med 17 sting i øret. Flot ikke ? Det var jo fint broderi de lavede for man kan næsten ikke se noget idag. Iøvrigt spillede han kamp næsten dag - no problemos.

 

Han har også fået brækket anklen og knysten. Det skete i december 2011 og han spillede igen i Marts 2012. De satte en skinne ind og skruede den brækkede knogle sammen, ligesom de skruede en skrue igennem han flækkede knyste. Det eneste problem han havde - og stadig har...han har jo stadig de der ting siddende i benet/anklen - er, at han ikke kan stramme skøjten så meget om det ben som han kunne ønske sig. OK - han har trods alt spillet en hel sæson og et VM her i 2013 med det metal der i benet. 

 

 

 

Herunder for resten et billede fra hans 2. år i Herning Bluefox, hvor han var kaptajn for holdet. Det første år fik de sølv og det andet år fik de bronze. 

......og nu takker han så af. Herunder hilser han ud til publikum under en landskamp i Vojens i foråret, hvor han spillede sin landskamp nr. 175 og fik blomster. Han fik 10 landskampe til før end det nu er slut. 185 landskampe for Danmark (han har i øvrigt nok spillet godt 25-30 ungdomslandskampe før Senior-landsholdet) er vel ikke ringe, vel ?

Herunder et af de bedste billeder - det er fra tidligt i karrieren - af ham synes jeg. Det var midtersiden - altså dobbelt op - i et hockeymagasin som ikke eksisterer mere.

 

Og nu er det slut. Så er det tid til at tænke på den uddannelse som fysioterapeut han er igang med.

 

Jeg synes sgu' at han har gjort det rigtigt godt. Lillemor og jeg er faneme stolte af ham og glade for den beslutning han nu har truffet.