mandag den 5. august 2013

Folke(pensionist)universitetet......

Jeg har lige fået 2 kataloger - med et par dages mellemrum - i brevkassen, nemlig Folkeuniversitetets fyldige program samt deres afdeling i Emdrups mindre program.
Og som sædvanligt er det blevet grundigt studeret og som sædvanligt er der en forfærdelig masse kurser og foredrag jeg gerne ville gå på/til og som sædvanligt kan jeg konstatere, at det kun er for folkepensionister, andre slags pensionister, efterlønsmodtagere eller folk der af den ene eller anden grund har dagtimerne til rådighed. Det kan i den grad pisse mit temperament af, at det kun er tilrettelagt for de omtalte kategorier og ikke for os - den arbejdende befolkning - idet 90 % af DE ting jeg har interesse i, ligger i dagtimerne......så først om 4½ år kan jeg begynde at frekventere dette udmærkede sted. Og de 4½ år skyldes, at jeg på dette tidspunkt bliver 62½ og der kan gå på efterløn og pension.
 
I forbindelse med lovændringen der trådte i kraft i foråret 2012 om tilbagebetaling af efterlønsbidrag, så undersøgte jeg - jeg er med i/betaler til efterlønsordningen - om det kunne betale sig at få mit efterlønsbidrag udbetalt. Jeg har været med fra start af og beløbet ville blive det maksimale ca. kr. 70.000 jeg ville kunne få udbetalt og det er jo også en slags penge. Jeg checkede med vores lønkontor hvad jeg ville kunne få i årlig pension, hvis jeg gik af som 60-årig, 61-årig, 62-årig, 63-årig, 64-årig, 65-årig og 66-årig idet min folkepensionsalder også blev rykket fra de nugældende 65 år til 67½ år. Det viste sig, at hvis jeg gik som 62½ årig så ville min tjenestemandspension kun være ca. 4.000 mindre på årsbasis end hvis jeg ventede til folkepensionsalderen på de 67½. Og 4.000 om året brutto kan jeg godt undvære og da jeg samtidigt , som 62½-årig, kunne gå på efterløn og der ville få - med 2013-tal - ca. 70.000 kr., så ville efterløn og tjenestemandspension tilsammen ikke være meget lavere - knap 25.000 årligt - end hvad jeg nu som årsløn, så der var ikke noget at overveje dybere, altså afgang om 4½ år (det forudsætter så lige den lille detalje at jeg lever så længe), så jeg valgt IKKE at få udbetalt det hidtil indbetalte efterlønsbidrag.
 
Så først om 4½ år kan jeg få glæde af Folkeuniversitetets mange fremragende tilbud. Ærgerligt på en måde.
 
 
Nuvel - under læsningen af de mange tilbud, faldt jeg over dette citat fra 1935 af Pablo Picasso:

"Alle og enhver vil forstå kunsten. Hvorfor ikke prøve at forstå fuglenes sang ? Hvorfor elsker man natten, blomsterne, alt hvad der er omkring én, uden at forsøge at forstå det ? Men når det drejer sig om et maleri, så vil folk forstå. Hvis de bare først og fremmest ville indse, at en kunstner arbejder af nødvendighed, at han selv kun er en ubetydelig lille stump af verdenen, og at man ikke behøver tillægge ham mere betydning end den, man burde tillægge en masse andre ting vi godt kan lide i verdenen, selv om vi ikke kan forklare dem. Folk, der forsøger at forklare billeder, går som regel galt i byen."
 
For pokker da.....man skulle tro, at Picasso har læst noget af det, jeg tidligere har skrevet :-) . Ej - spøg til side; det, han citeres for, er jo en del af det jeg altid har påstået....sådan da (vi ville nok alligevel være uenige, Pablo og jeg, om en del) og forstået således, at dels er kunst noget, den der betragter det, bestemmer om det er og dels skal kunst ikke forklares. Sådan. Enkelt, ik' ? . Smag og behag er jo forskellig og Gud ske tak og lov for det. Det, du kan lide, kan jeg ikke lide og omvendt. Og sådan er det bare. Jeg hader når nogen prøver at udlægge andres ting, at de (forsøger) at forklare hvad kunstneren mener/vil med det pågældende værk.....altså, at de prøver at overbevise mig om at det er (god og eller stor) kunst desuagtet at jeg synes det er det argeste lort...eller mig totalt ligegyldigt...og selv efter (mange og lange) forklaringer stadig ikke synes om det (har fattet det). Sådan er det bare. Og sådan skal det også være.....tror jeg nok ;-) . Det er jo det her med smag og behag. Dog kan jeg nogen gange blive fascineret over selve ideen til et værk; altså selve skabelsen eller ideen til et eller andet. Lad mig give 2 eksempler som sjovt nok begge er om film:
 
Jurassic Park. Man genskaber uddøde dinosaurer ved at udvinde blod fra myg, som har udsuget det af dinosaurer, og som nu - myggene altså - er indkapslet i Rav. Altså man finder Rav med myg i,  man suger blodet ud af myggene og genskaber gen-strengene af dette blod og indsætter de genskabte gen-strenge i nutids-krybdyr og vupti - deres afkom bliver til dinosaurer af alle mulige slags. Ja men det er jo genialt. Tænk at få den ide, at lave sådan noget ? (og for at det ikke skal være løgn, så har jeg læst, at forskere vil prøve lidt af det samme med nogen af de dybfrosne Mammutter man har fundet i Sibirien og forsøge via nutids elefanter at genskabe Mammutter).
 
Starwars. Bare indledningsteksten til den første Starwarsfilm i det hele taget (den der har rækkefølgenummeret IV): I en fjern Galakse for LÆNGE SIDEN.......ja men igen...det er jo genialt. Man/jeg forbinder altid sådan noget rum-halløj med noget der sker langt ude i fremtiden, men her ......er det for længe siden ! ! ! Sikke en ide at få......for længe siden.....

Det kan jeg falde for. Og ja - jeg kan også forundres og tænke over kunstværker over hvad der menes med det. DET kan også fascinere mig.
 
Men nok om det. Lidt små-filosofi her en søndag aften med et glas Glendronach 18 års "Allardice" whisky ved min side.
 
  
 
 

 
 

2 kommentarer:

  1. Det er et stykke tid siden, jeg fik kataloget. Som altid startede jeg med at krydse det af, som jeg umiddelbart kunne have lyst til. Så vidt jeg husker, var det næsten tredive ting. Det var selvfølgelig under alle omstændigheder for meget, men da jeg fik set efter, hvor det meste af det foregik, som var mest interessant for mig, kunne det stort set være lige meget. Det er nemlig kun City Campus, der er nogenlunde rimelig med hensyn til transporttid, fordi jeg er så sær ikke at have bil. Måske går jeg tll et par enkeltforelæsninger eller vælger et weekendkursus eller to. Det er frustsrerende, er det!

    For resten tror jeg, at de allerfleste tænker det, som du og Picasso har skrevet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, Rasmine, også beliggenheden af visse af stederne er/kan være et problem; dels besværligt og dels tidsmæssigt.

      Og til din sidste sætning - jeg citerer:

      "For resten tror jeg, at de allerfleste tænker det, som du og Picasso har skrevet" ......

      ...der vil jeg bare tilføje:

      Undtagen dem, der skriver/taler om det (såkaldte kunst-kritikere) og især visse af den type mennesker man idag kalder Kuratorer indenfor kunstverdenen....

      Slet