søndag den 12. januar 2014

Høgeugle - igen - i Hareskoven......

I det gode vejr, som det i hvert fald er her i sognet, ville Lillemor og jeg ud og gå vores sædvanlige søndagstur. Normalt smutter vi ind til Københavns Havn - køretid ca. 15-20 minutter - og går turen derinde, men idag besluttede vi (jeg) at turen skulle gå til Hareskoven (køretid knap 5 min....jeg kan se til den fra vor jeg bor) bl.a. fordi der i et stykke tid har været en Høgeugle der ovre. Vi så også Høgeugle derovre i Oktober måned 2012.

Vi parkerede ved Hareskov Station (et trinbrædt nærmest) - som ligger inde i Hareskoven - gik gennem tunnel over til den anden side og der sad den så. Der stod en masse mennesker og kiggede på den. Vi så den på bare små 10 meters afstand siddende helt frit fremme på en gren og helt upåagtet at de små 50 mennesker der var der med teleskoper og fotografiapparater o.s.v.

Herunder ses en del af de fremmødte kiggende og fotograferende personer. Høgeuglen sidder i træet lidt i baggrunden til venstre bag den tykke stamme. Man kan næsten se den her med det blotte øje.

Og der sad den så som sagt helt upåagtet af mennesker. Den sad bare. Og kiggede sig omkring. Og pudsede sig. Og kiggede. Utroligt hvor den kan dreje sit hoved rundt, så man tror den kan dreje det 360 grader.

Jeg synes sgu, at det er nogen helt hæderlige billeder, jeg har taget med mit L.... Canon lomme-kamera.....til en afveksling.
Efter at have kigget lidt og også hilst og snakket med en "gammel" fugleturs-kammerat, Peter Zimling, gik Lillemor og jeg videre på turen rundt i Hareskoven.

Man må sige, at stormen "Bodil" også har sat sit mærke i Hareskoven. Herunder ses en stribe stammer, der er knækket under stormen. Ret god genspejling i vandhullet, ik'  ?
Der var mange væltede træer i skoven. Sjovt at se, at sådanne store træers rod-net faktiskt ligger ret tæt oppe ved jordoverfladen. Der skal åbenbart kun en storm til at vælte dem med hele roden.
På det nedenfor viste billede, kan man virkelig se hvor stor sådan en rod kan være i forhold til den voksne kvinde og barnet man kan se til venstre på billedet.

Da vi efter rundturen i Skoven kom tilbage mod stationen, var Høgeuglen stadig på sin plads. Dog var der tyndet lidt ud i skaren af tilskuere. En dejlig frisk tur havde det været.

1 kommentar:

  1. smukke billeder af uglen og området og stemningen med alle de mennesker der var der for at se den...sjovt at se...jeg synes du har gjort et ret godt job med at få taget billederne af selv fuglen...det er godt gået vil jeg osse mene...dejligt med en gåtur i skoven i godt vejr...her i vores område har vi dog ikke været så heldige at se en mere sjælden fugl...det er mest de mest almindelig vi ser for tiden...men vi har været på ture til bl.a. Rold skov en del i slutningen af december, og der var osse røget ret mange træer...samt gåtur i den nærliggende Fussingø skov og her var der ligeledes mange faldne med store rodnet....vi var for ikke så lang tid siden oppe ved Lemvig for at se efter bævere/bæverspor og her var der virkelig røget rigtig mange træer...på grund af stormen...også træer som ikke var "forberedt" af bæverens gnaven....men dem så vi osse en del af...et spændende dyr...tog også nogle billeder og vil lave et lille blogindlæg om turen...
    vi så dog ikke nogen levende bævere, selvom vi sad og ventede i skumringen en times tid...

    venligst Anita

    SvarSlet