mandag den 22. juli 2013

Tillykke Edvard....

I dag for 131 år siden fødtes min amerikanske favorit-maler Edvard Hopper. Han er meget speciel og det er det, jeg godt kan lide ved ham.

Her har han begået et selvportræt.

Hans kendteste maleri hedder "Nighthawks" og jeg er dybt forelsket i det:


Et par sidder på en "Diner"/kaffebar i en eller anden storby om natten. Der er kun en anden gæst og så kokken/ekspedienten. Det er så tomt og ensomt på trods af at der er mennesker og den mandlige del af parret ovenikøbet taler til kokken. Jeg kan kigge længe på det billede; hvem er de 2 - parret ? Har de lige mødtes ? Er hun samlet op af ham på en Natklub ? Afgiver manden en bestilling til kokken ? Og ham den enlige; der anes noget på disken ved hans venstre side - en avis ? - man kan se hans kaffekrus. Og så det nøgne, kolde elektriske lys......ja, - jeg kan se længe på det.

Hans stil er kølig og tit ensom og så det med at man aldrig kan se vindues-glasset i hans billeder:


På en måde virker de triste, men alligevel så kan jeg ikke lade være med at være fascineret af hans stil. Der ER altså noget over den.




Jeg havde fornøjelsen af at se 5 stykker af ham på Metropolitan i New York sidste år, desværre ikke "Nighthawks" som findes på et museum vistnok i enten Detroit eller Chicago.



Men prøv at klikke på den her linie for at se mere af Edvard Hoppers malerier. Han er det værd.

2 kommentarer:

  1. Manden kunne male, men det er ikke ret mange af de billeder, man kan se under dit link, jeg gad have hængende. Hvorfor skal det meste være så trist? Det var han ikke engang selv, så vidt jeg kan forstå af det, jeg lige har læst om ham. Besynderligt.

    SvarSlet
  2. hej Jan..ja Edward Hopper er fascinerende og ja tristhed og ensomhed stråler ud af billederne...og da det jo osse er en del af livet, så rammes man selvfølgelig af det i hans billeder... kølighed (som du nævner), og forenklet billedsprog og en fornemmelse af at kigge med ind i folks følelsesliv ved at vi som beskuer ser med ind i husene og drages via billedernes få fortællende elementer til at digte med, som du nævner...ja man blíver virkelig draget med ind som betragter...jeg har osse læst at han maler på en måde så tiden står stille nærmest ...og jeg kan godt få sådan en fornemmelse af søndage eller ferier, hvor tiden osse kan føles nærmest fysisk...en absolut interessant maler...som jeg osse kan li...

    venligst Anita

    SvarSlet