søndag den 30. september 2012

Marie Krøyer...en film

Forresten var Lillemor og jeg i biografen i Lørdags eftermiddag; i Imperial hvor der er plads til 1101 tilskuere. Mon ikke at det er Danmarks største biograf ? Der er nu altså noget ved at sidde i sådan en stor biograf med gode sæder og benplads og se filmen på et enormt lærred.

Vi så den nye film om

Den er god, men heller ikke mere synes jeg. Det mest positive er skuespillerpræstationerne af især hovedrolle-indehaveren Birgitte Hjort Sørensen. Hvilket et fantastiskt følelsesregister det ansigt viser hele filmen igennem. Utroligt flot spillet. Også svensk/islandske Sverrir Gudnason, som spiller Hugo Alvén, Maries elsker og kommende mand, er rigtig god.

Søren Sætter-lassen, der spiller P.S.Krøyer, ja ham.....hmmm....hmmmm.......ja, - jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til hans præstation. Enten er han god eller også er han "bare for meget"....jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg skal synes om ham. Der var gode momenter, helt bestemt, men altså....hmm..

Der står i indledningen, at filmen er en fri fortolkning af Anastassia Arnold's bog og det må man i allerhøjeste grad sige at det er. I virkeligheden foregår en del af handlingen i Italien, men er her i filmen henlagt til Marstrand i den Bohus-länske skærgård. Ikke at det gør det ringere, men sådan er det bare.

Fotografen Dirk Brüel får virkeligt noget gjort ved Skagens lys....han får nogen flotte billeder lavet.

Tommy Kenter spiller en dum skid af en forsmået advokat, der tager røven på Marie...eller gør han ? Hun rejste jo fra sit barn, Vibeke, for at hellige sig sin nye elsker. Men god præstation.

Maries veninde Anna spillet af Lene Maria Christensen er også god en. En ligeså god eller muligt bedre kvindelig birolle gør Nanna Buhl Andresen ud af rollen som Henny Brodersen i Skagen.

Men alt i alt en udmærket film......men så heller ikke mere.

Og så så jeg her til aften et interview med Bille August i TV Lorry - vores lokale tv. Her sagde Bille August, at han var meget neutral i sin omgang med skuespillerne. Han holdt lidt afstand...eller var meget professionel hvis man skal sige det sådan. Og når man så ved, at han har været gift med 2 kvindelige skuespillere, Masja Dessau (2 børn) og Pernille August (2-3 børn), så ved jeg ikke lige rigtigt hvad jeg skal sige til den bemærkning.......vi kan jo lade den stå for slutningen.

1 kommentar:

  1. Vi skal også se den. Filmkritikerne har været hårde ved den, så det alene er grund nok til at se den ;-)
    Lidt spændt på om der er forskel på de 2 biografier om Marie Krøyer. Jeg ejer og har lige læst "Balladen om Marie" af Tonni Arnold. Sjovt at begge forfattere hedder Arnold til efternavn!

    SvarSlet