søndag den 26. juni 2011

En nat-lyts tur efter Vagtel....

I starten af min "fuglekigger-karriere" tog jeg og fugle-kigger-ven Frank Desting en aften op til nogle marker oppe af mod Gundsømagle for at lytte efter Vagtler.
Vi ankom vel omkring 22,30-23,00 tiden og gik ud på de mulige marker og tog opstilling og lyttede og lyttede. Lunt var det, ingen skyer og dermed stjerneklart. En kort og godt fantastisk aften.

Når man står sådan og lytter - og det havde vi gjort et stykke tid, så står man helt, helt stille. Langt væk kunne vi høre Blishøns og Nattergal. Så pludselig - mens jeg står der helt stiv og stille - opfatter jeg et eller andet stort, sådan skråt forfra fra siden af, komme med mægtig fart og stige lige op mod mit hoved. Jeg registrerer "noget blødt" på kinden og springer med et ordentligt brøl en meter op i luften.............Hold da op et chock og samtidigt råber Frank, som står en 10 meter væk, "Hold da kæft - det var sgu' en ugle......" . Mit hjerte hamrer og drøner derudaf. Frank griner:"Du må have lignet en hegnspæl eller lignende som den prøvede at lande på...". Hold da op......jeg er kommet lidt ned og griner med. Sikke en oplevelse. Natugle ??? eller Mosehornugle ??? Vi ved det ikke. Vi stod jo midt ude på nogen marker. Og så skal det lige med, at vi IKKE hørte nogen Vagtler den aften. Der kom iøvrigt en anden fuglekigger - Per Smith - lidt senere som også var ude på nat-lyt.

Sidenhen har jeg hørt en del Vagtler her og der. På Mallorca har det lykkedes mig - mens Lillemor og jeg sneg os ind på en Hærfugl - at "trampe" en Vagtel op lige foran os. Det er en oplevelse - og sjældent - at se sådan en lette og flyve små 20 meter lavt over græsset for så at forsvinde ned i det. Det skete endda 2 gange.

4 kommentarer:

  1. Det lyder som en fin gang nat-lyt. Jeg havde også en fugl der fløj op foran mig under min nat-lyt den 25.-26. juni, men antog den for at være en anden fugl (sanglærke eller noget i den retning). Det kunne måske havde været en Vagtel, for den blev set flyve op nær hvor jeg hørte de andre spille.

    Flot og lækkert foto!!!

    SvarSlet
  2. Jep - det er tyvstjålet fra Internettet ;-) En eller anden sydøsteuropæisk side uden angivelser af nogen art....

    SvarSlet
  3. Jan dog! Fyyyy... slemme dreng. Her sidder jeg og deler roser ud til et stjålet billede! ;-)

    SvarSlet
  4. Den tur husker jeg godt :)

    Siden hen har jeg haft Vagtel næsten hvert år, endda en gang på Kildegårdens jorder i Herlev Kommune, tæt på hvor du bor nu, Jan.

    Har dog aldrig SET den,

    SvarSlet