lørdag den 6. november 2010

Så er det "vinter"....de første Silkehaler i år...for mig.

Så er "vinteren" kommet til Danmark/Hjortespring. Idag, da vi skulle afsted til Svigerdatterens fødselsdag, opdagede vi en lille flok Silkehaler lige overfor vores (række-)hus. Herligt med denne pragtfulde fugl (læse mere om den her).

42 stk. fik jeg talt det til i den lille flok. De har en - synes jeg - dejlig "sprød" lyd/sang/snak lidt a la en gammeldags rusten lidt løs cykel-ringklokke. Sådan da. Syn's jeg.

4 kommentarer:

  1. En af de få ulemper ved at bo i byen er, at der ikke er så store muligheder for at studere fugle - eller er det bare mig, der ikke ved, hvor jeg skal kigge? Heromkring kan jeg kun se gråspurve, duer og skader, og der er grænser for, hvor interessante de er i længden.

    Det kunne være sjovt at høre den der interessante silkehalesang. Hvis der er noget om silkehalens latinske navn, bombycilla garrulus, skulle den være snakkesalig. Er den det?

    SvarSlet
  2. Hej Rasmine.
    Ja - de er meget snakkesalige og sociale.
    Selvfølgelig er de mest, hvor der er bærbuske og bærtræer hvilket vil sige - her i Nordsjælland - ofte i villa-kvarterer og i parker, men de er også inde i byerne. Jeg har set store flokke flyve rundt over tagene på St.Kongensgade f.eks.
    Det her med at se dem, - det er bare at løfte hovedet, så ser man en lille eller stor flok flyve rundt hist og her - de minder enormt meget om stære, så man kan tage fejl på det.

    Og det med at kigge op.....på bygningerne i byen, for så opdager man altså mange små, sjove, flotte, "skæve" detaljer som f.eks. relieffer, små skulturer, plader med forklaringer, andre slags udsmykninger o.s.v., o.s.v. Der er meget at se på i byen, hvis man bare løfter blikket lidt.

    SvarSlet
  3. PS Rasmine - på den link, jeg har markeret med blåt til DOF's hjemmeside, så er der ude til højre en knap/linie man kan trykke på og så høre noget af dens sang/snak/lyd. Fascinerende, når der er tale om en flok på et par hundrede.

    SvarSlet
  4. Tak for linket!

    Det med at kigge op ad bygningerne har jeg selvfølgelig praktiseret i årtier, men jeg har nok været for optaget af andre ting til at opdage fuglene. Det vil jeg da tænke over for fremtiden.

    SvarSlet