søndag den 14. november 2010

Bøger og kage......

I dag har vi - Lillemor og jeg - været uhyre kulturelle. Ikke at vi sjældent er det, men idag var vi på årets Bogmesse i Forum i København.Først måte vi bruge noget tid på at finde en P-plads og det er næsten umuligt i København/Frederiksberg, hvor Forum ligger, men det lykkedes.

Det er et Gedemarked, det der bogmesse-halløj. Alle Forlag er repræsenteret tror jeg og der er stakkevis af bøger til salg med store rabatter. Der er også foredrag af enhver slags hver dag på mange stande/scener rundt omkring hver halve time. Vi fandt Hans Edvard Nørregård-Nielsen og stillede os op for at høre til dennes fantastiske fortællemåde. Meeeeennnnnn vi smuttede kort efter - det var et interview om "Taarnborg-serien" - det pragtfulde 15-bindsværk om danske salmer........DET er mit liv faneme for kort til at høre på. Salmer !!!! Ellers så vi bl.a. Birte Kjær blive interviewet og Remee do. Masser af forfattere så vi hist og pist. Og masser af bøger fik vi set og skimmet igennem. Lillemor fandt ingen hun ville købe, men jeg fandt lige 3 stk.: En bog om Malt whisky til sølle kr. 25, en bog Ingrid F.Andersen:"Mozart - hvem var han ?" på lidt over 500 sider til kr. 100 samt en selvbiografi af Jan Guillou "Ordets magt og afmagt" til en rund kr. 50'er.

Halvdelen af Københavns indbyggere havde fundet vej på denne bogmessens sidste dag. Kan I forestille jer en kæmpe-hal fyldt med mennesker, ca. 50 graders varme og fugtigt fordi det små-regnede udenfor, så folks tøj var klamt. Nåh - men lidt sjovt var det alligevel.

Og så - på Lillemors utallige opfordringer, så drog vi til Københavns ældst-eksisterende Konditori i Skoubo-gade (sidegade der forbinder Strøget og Skindergade) i Centrum.

Konditoriet åbnede d. 8.Oktober 1870 og ligner vistnok sig selv - tror jeg nok. Gammeldags indrettet o.s.v. og med et fantastiskt udbud af kager.

Vi nappede en kande rigtig chokolade med flødeskum til samt henholdsvis en Sportskage og en Det Gyldne Tårn kage, så vi kunne smage hver især og hinandens. Og godt smagte de. Og tungt ligger de. Og lige på sådan en dag smagte den varme chokolade med flødeskum bare nam-nam.

Her ses "Det gyldne tårn" kagen......med noget rarbarber halløj i bunden....

...og her ses Sportskagen. Der var noget krokant eller nougat halløj i så det knasede når man spiste den. Yum-yum.

Og hjemme igen nappede vi så lige slutningen af årets sidste Formel 1 Racerløb. 4 mand kunne blive verdensmester på denne dag - det er bare godt timet, at ingen er blevet verdensmester med flere løb tilbage.

Tillykke til Sebastian Vettel og "Red Bull Racing Team" med verdensmesterskabet 2010.

5 kommentarer:

  1. Jeg havde egentlig ikke troet, at HEN-N gad den slags, men selv han kunne ikke have lokket mig i Forum. Jeg har prøvet det én gang, og det var nok! Men tak for tippet om Mozart-bogen.

    La Glace er jo et fantastisk sted, men jeg kan slet ikke klare alt det flødeskum og fyld med næsten ingen bunde. Chokoladen er jeg med på - se evt. mit indlæg om mortensfrokost. La Glaces egen teblanding er for resten også virkelig god. Gad egentlig vide, hvor mange der vover at komme der bare for at drikke noget varmt i hyggelige omgivelser uden at spise kage til ...

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Hej Rasmine.
    Næh - det "skuffer" også mig, at H.E.N-N. giver sig af med det, istedet for at gøre bogen om Johan Thomas Lundbye færdig.

    Han har jo - bl.a. skrevet den ultimative Christen Købke biografi (originalen udkom i 3 bind (den har jeg) men er siden samlet i en mammut-udgave på 1 bind = ikke noget at læse i sengen). Han plejer jo - når han er halvvejs - at udgive en lille bog (appetitvækker) der hedder "Undervejs med xxx." . Det gjorde han med Købke-bogen og det har han også gjort med Lundbye-bogen. Så læste jeg, at han skulle igang med en-eller-anden bog om Nordjylland - udover de der erindringer han udgiver - hvorefter jeg skrev til ham og fik det svar retur, at den, Lundbye-bogen, formentlig udkommer i 2012-2013. Og nu har han rodet sig ind i noget salme-høj.

    Hvad giver De mig, Fru Heilbunth ?

    (Jeg slettede min første kommentar, fordi der var nogen forstyrrende stave-fejl. Denne kommentar er identiskt, når bortses fra stavefejlene).

    SvarSlet
  4. Ja mine tænder løber stadig i vand ;-)

    SvarSlet
  5. Når du går ind for noget, gør du godt nok noget ved det - men det har du jo allerede selv fortalt.

    En bog om min hjemstavn? Hvor herligt!

    SvarSlet