tirsdag den 4. juli 2017

Bjørneklo....Tip Herlev...

Her, forleden dag, da jeg gik min sædvanlige tur ned omkring Lindholm Sø, så opdagede jeg ved det første sæt bord-og-bænke, nogle Bjørneklo stå i kanten til sivskoven. Græsset dernede er næsten nyslået, måske for en 3-4 dage siden, og det har været pænt højt og da det er et sted jeg sædvanligvis bare passerer, så har jeg ikke bemærket dem, Bjørneklo'erne, før, men nu står de der og "lyser op" klart og tydeligt.

Bjørneklo er jo en invasiv art og giftig og SKAL bekæmpes, hvadenten den står på offentlige arealer eller på private arealer. Den er ganske enkelt forbudt i Danmark. Først undrede det mig, når nu man havde haft de kommunale gartnere dernede og slå græsset, at de ikke også havde fjernet dem, men selvfølgelig; pågældende gartner havde jo bare kørt på sin lille traktor/græsslåmaskine og ikke haft sav eller hvad der nu er nødvendigt med, for at fjerne Bjørneklo'erne.

OK - så op med mobiltelefonen og snuppe et par fotos, som ses herunder:





Derefter aktivere den Applikation, som jeg har downloaded, som hedder "Tip Herlev" og som vi borgere kan bruge, hvis vi opdager noget Kommunen skal have at vide; væltede skilte, væltede træer, huller i veje/fortorve eller som her Bjørneklo. Den er meget enkel at bruge:


1. Tryk på applikationens symbol på telefonens display og følgende startbillede viser sig:


2. Her vælger man i den ny version, som kun indeholder et mega-langt dropdownvindue fra menuen der "Bjørneklo".

3. Så kan man skrive tekst, hvis man vil og det gjorde jeg med kort hvad og hvor. Dernæst valgte jeg "Tilføj Billede" og vedhæftede de 2 billeder jeg havde taget.


4. Så trykkede jeg på "Vælg position" og vupti, nedenstående skærmbillede med "luftfoto" via GPS kommer frem (de rigtige er meget mere detaljeret og tæt på). Jeg rykkede lige det blå + så den stod nøjagtigt på stedet og trykkede så på "Accepter Position" .
5. Herefter kommer en formular med "Kontaktinformation" frem som jeg så udfyldte og trykkede så nederst på "Fortsæt"-knappen:
6. Og endelig kommer et "Kvitterings-billede" som takker for tippet:
7. Trykker OK og vupti, Tippet er sendt til kommunen og applikationen lukker ned.

Nu er det så at vente og se hvor hurtigt Kommunen reagerer og få fjernet den lille flok Bjørneklo. Jeg har brugt applikationen "Tip Herlev" før og den virker upåklageligt og kommunen plejer at reagerer på tippet rimeligt hurtigt. Jeg tror og mener, at mange kommuner har den applikation, som bare er tilpasset deres kommune.


På min videre vej rundt passerer jeg en lille Rideskole, hvor jeg altid plejer - på denne årstid - at stå og se på den åbne stalddør, det der suser Landsvaler ud og ind af den åbne stalddør. I dag var døren sjovt nok lukket, men så brugte Landsvalerne den store luge lige over døren til at flyve ud og ind ad. Ellers har stalddøren altid stået åben og også gjort det de seneste mange år, så vidt jeg kan huske. Flinke mennesker der. Der er også Bysvaler, men de har deres reder på den anden side af staldbygningen. I Søndags, da jeg stod og kiggede på svalerne, så opdagede jeg, at der på en kraftig tværliggende hegnspæl sad en Rødstjert han. Rigtig flot er den og den kvidrede sjovt nok løs.

Den har en hel hvid isse og et sort ansigt, rødligt bryst og flanker og halen har en rødlig eller brunlig fjer midt i. Ellers er ryg og vinger grålige. Den var der igen i dag, dog sådan at den fløj lidt frem og tilbage. Herligt.

1 kommentar:

  1. Flot foto DU har taget af Rødstjerten, Jan! ;-)

    SvarSlet