fredag den 27. december 2013

Endnu en udfordring....

I forrige indlæg beskrev jeg en udfordring fra Jens Drejer om de 10 bøger, der har på en eller anden måde har gjort størst indtryk på mig. En svær opgave at få, da der er mange gode bøger, der er læst gennem tiden og som snildt kunne have været på listen.

....og faneme så, om ikke jeg fik endnu en udfordring på Facebook af samme slags, denne gang om Film, og denne udfordring fra Troels Munk Krogh...

-------------


--------

Hmm....igen tog jeg udfordringen op og selvom det ikke fremgår af udfordringen lavede jeg listen med det samme....altså uden forudgående betænkningstid - som jeg havde gjort med Bog-udfordringen, hvor jeg havde gået det meste af formiddagen og grublet - og nedfældede de 10 film jeg synes har gjort mest indtryk på en eller anden måde....og her er de:
 
Jan Dresler Har lige gennemgået den samme manøvre med bøger

The result of the Jury is as follows:

Gettysburg.
Gone with the Wind.
Jurassic Park 1.
Starwars 4-5-6 (de originale)
Amadeus
Farinelli (ikke den med Poul Bundgaard)
HEAT
Godfather
Deep Throat (ja, DEN film)
Et døgn med Ilse.

Jeg fik den tilsvarende udfordring om bøger. Skrev et blog-indlæg om det, som kan læses her:


.....og hvorfor nu lige de 10 film, vil nogen måske spørge, så her er - kort, tror jeg nok - hvorfor:
 
Gettysburg.
 
Dem, der har fulgt min blog, ved at en af mine store interesser er den amerikanske borgerkrig 1861 - 1865. Under denne, i dagene 1.-3.Juli 1863 stod et af de største slag under borgerkrigen ved den lille landsby Gettysburg i Pennsylvania. Denne film blev lavet i 1993 og omhandler kun de 3 dage slaget varede. Den er stort set 99 % korrekt i alle henseender og for en gangs skyld en film UDEN KVINDELIG MEDVIRKEN OVERHOVEDET. Det er en fantastisk film. At jeg så har været derovre i Gettysburg 2 gange, i 2010 og 2012, og brugt dagevis på at gå rundt på slagmarken og opleve de steder der blev kæmpet, sætter filmen i højsædet for mig.

 Gone with the Wind. (Borte med blæsten).
Også en film om den amerikanske borgerkrig, men mest fordi den er den første film-teater film i Farve. Den havde premiere i 1939, altså før 2. Verdenskrig. Der er mange myter omkring denne her film som f.eks. at man ikke havde nogen kvindelig hovedrolle-indehaver da filmatiseringen begyndte. Selve bogen, skrevet af Margareth Mitchell, var udkommet i 1936 og var blevet et kæmpehit i USA. Filmselskabet der købte rettigheden, havde Clark Gable i sin stald og selvfølgelig skulle han spille den mandlige hovedrolle Rhett Butler og det var også meldt ud. Men den kvindelige hovedrolle....filmselskabet havde ikke lige en skuespillerinde i sin stald, som man mente kunne bære rollen igennem. Mange store stjerner fra dengang blev foreslået, nogen endda prøvefilmet, men ingen havde det, der kunne blive til den kvindelige hovedrolle Scarlet O'Hara. De andre filmselskaber faldbød deres egne stjerner, men ingen fandt nåde for instruktørens øjne. Man fik så en forholdsvis ukendt og ung engelsk skuespillerinde, Vivien Leigh, hentet over til prøvefilming. Selve optagelserne var i gang med de scener hvor den kvindelige hovedrolle ikke var med i. Blandt andet optog man scenen, hvor Georgia's hovedstad Atlanta, bliver brændt af og de optagelser var Vivien Leigh blandt ude at se sammen med Clark Gable. Det korte af det lange blev, at Vivien Leigh fik rollen og spillede den med stor succes.
At filmen så i mange år blev spillet i Malmø og københavnere og andet godtfolk sejlede derover for at se den, gav anledning til navnet "Scarlet-bådene" for de små færger, der sejlede fra Havne-gade til Malmø og som folk sejlede med for at se filmen hinsidan.
...og hvem kender ikke Rhett Butler's berømte slutreplik i filmen: " Frankly my Dear, I dont' give a damm......"
 

Jurassic Park 1.



Også denne film er fra 1993. Den er simpelthen fantastisk i sin type og i sær i sin ide, som er en af grundene til at jeg synes den er kanon. Tænk, at få ideen til filmen. Tænk at få den ide, at man ud af en myg, der er indkapslet i 70-90 millioner år gammel rav, kan udvinde blod som myggen har suget af dinosaurer og så ud af disse små "stumper" blod, kan gen-skabe Dinosaur DNA og putte det ind i eksisterende nulevende padde-DNA og dermed genskabe Dinosaurerne fra 70-90 mill. år siden og så lade en u-beboet Ø ud for Venezuela's kyst blive en ZOO for disse dyr.
Ud over at filmen er flot lavet, så er det simpelthen ideen til at få filmen og den der DNA-historie, der kan gøre mig hel høj.




Star Wars 4-5-6 (de originale)
Den første Star Wars film havde Premiere i 1977 og havde som undertitlen "A new hope" og med nummeret IV. Mærkeligt - der havde jo ikke været nogen nr. 1, II eller III ? . Og den næste i rækken havde nr. V og den næste igen nr. VI. Disse 3 med Mark Hamilton i hovedrollen som Luke Skywalker, Harrison Ford som Han Solo, Carrie Fisher som Prinsesse Leia og Alec Guinness som Obi-Wan Kenobi er "de rigtige" Star Wars film efter min mening. OK - lidt primitive i forhold til efterfølgerne...eller forløberne Episode 1, II og III som jo blev lavet mere end 20 år efter.
Det er ren ramasjang, cowboy'dere og indianere i en fremtidsudgave....men sikke en ide og især indledningsteksten til den allerførste film, hvor man bare ser et sort univers med lidt stjerner på langt væk, og hvor så der kommer en rulle-tekst kørende nedefra og forsvindende ind mod centrum af det sorte univers: " I en fjern Galakse for lang tid siden.......o.s.v., o.s.v." Fantastisk ikke ? Ikke noget fremtidshurlumhej, men en historie der er foregår for mange, mange (årtusinder) år siden...... simpelthen genialt og gør mig høj med den ide.


Amadeus.


Milos Forman's film fra 1984 om Wolfgang Amadeus Mozart. En simpelthen fantastisk film og verdenens absolut bedste komponist I ALLE GENRE. Måske er Tim Hulce som Mozart en smule overdrevet spillet og måske derfor fik han ikke en Oscar for denne hovedrolle, men alt i alt en genial film. I filmens indledning sidder den aldrende italienske komponist Salieri på et sindsygehospital i Wien og fortæller en præst om hvordan han første gang hørte Mozarts musik, i dette tilfælde mit absolutte favorit-stykke ovenikøbet, nemlig Gran Partita (KW 361 Senerade for træ-blæsere) 3. sats ...Oh fryd - man kan høre Englene eller noget lignende i denne sats....Men altså, den måde Salieri i filmen beskriver den 3. sats er simpelthen.....simpelthen....Guddommelig.



Farinelli (ikke den med Poul Bundgaard)


Historien/filmen om verdenens mest kendte Kastrat-sanger fra 1994. OK - en udmærket film, men musikken og sangen......jeg siger jer, igen - Englene kan høres - Guddommelig musik og sang. Jeg kan mægtig godt lide opera-musik, musik fra Barokken og fremad....fra 1650'erne og frem til efter Mozrt's død i 1791 og herunder også kastrat-sangere eller snarere deres sang.....selvom de ikke eksisterer mere og tak for det (av,av). Man har her fået nogen af verdenens bedste kontra-tenorer og sopraner til at lægge stemmer til sangene og det er simpelthen bare sublimt.
Derfor.



HEAT

Simpelthen den mest action-mættede Forbryder-film fra 1995 med verdensklasse navne med Al Pacino og Wes Study m.fl. som hårdkogte kriminalbetjente, Robert de Niro, Val Kilmer, Tom Sizemore, Kevin Gage m.fl. som endnu mere hårdkogte forbrydere, med Jon Voigt som bagmand/pengevasker, Ashley Judd og Amy Brenneman som nogen af kvinderne omkring dem. Ganske enkelt verdensklasse navne i hele rollebesætningen. 


Godfather


Filmen der gav Marlon Brando hans come-back som Don Vito Corleone i 1972. Filmen over alle Mafia-film. Også her er en meget ung Al Pacino med og han får hovedrollen i de 2 efterfølgere.
jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men det er også action-mættede film, nogen gange i et meget roligt tempo, og med fantastisk skuespil hele vejen rundt. Den er simpelthen bare ikke til at komme udenom.




Deep Throat (ja, DEN film)


Den amerikanske første porno-spillefilm fra 1972 med Linda Lovelace i hovedrollen....som sig selv...og med Harry Reems i den mandlige hovedrolle.

Jeg tror den kom til Danmark i løbet af 1973 og var vistnok fast på plakaten i Nygade-Biografen på Strøget i lang, lang tid. Jeg var jo en 17-18 år da den film kom frem og jeg kan huske, at jeg luskede ind til den sene forestilling iført Packa-Coat med opslået hætte....man skulle jo nødigt ses, vel ? - og det gjorde de fleste andre biografgængere også. Men spændende var det dengang - så den vel et par gange...eller ti.



Et døgn med Ilse.

En film fra 1971 af dokumentaristen Annelise Hovmand. Har vel set den i samme alder og periode som jeg så Deep Throat i. Man følger i et døgn stripperen (og porno-modellen)  Ilse Damgaard, til Liveshow (og der blev sandelig ikke skjult noget hos de optrædende der) i en af de klubber der fandtes dengang, blive interviewet af et amerikansk journalist-ægtepar, på indkøb, samtaler med hendes venner, til et Party om aftenen hos en eller anden diplomat hvor hun og andre også laver strip og Liveshow....

Ja - en noget anderledes liste end de fleste andres, vil jeg tro.....og så alligevel ikke. Jeg giiiiider ikke se romantiske film eller såkaldte "problem-film" eller Lars von Trier-film - de siger mig intet.

Så hellere film med lidt action i eller som de 2 nævnte film, Amadeus og Farinelli, hvor jeg ved at der er noget i, som jeg kan lide.

2 film, krigsfilm vel at mærke og omhandlende 2.verdenskrig, som egentlig også burde være på listen er

Das Boot af Wolfgang Petersen og omhandlende et tysk U-Båds togt under 2. Verdenskrig. Bygger på den autentiske beretning af Lothar Günther Buchheim, som var Propaganda-journalist i den tyske Kriegsmarine under krigen og som fik lov at komme med på et U-bådstogt. Det er ikke så meget action der er i filmen, men mere de skuespilsmæssige præstationer som det psykologiske aspekt under sådan et togt, der siger mig noget.
 
 
 
Der Untergang om Hitlers sidste dage, som bygger på en af Hitlers sekretære Traudl Junge's selvbiografiske bog om de sidste dage i bunkeren i Berlin.
Også for denne films vedkommende er det skuespillerpræstationerne  og det psykologiske aspekt der tæller for mig.





Der kunne være flere....men sådan er det.

Film, der altså poppede op, da jeg fik udfordringen fra Troels.

4 kommentarer:

  1. Interessant - selv om vi aldrig bliver biografvenner ;-)

    Jeg har kun set tre af dine 10 film, nemlig Borte Med Blæsten, som uundgåeligt var en stor skuffelse, fordi jeg havde læst bogen (faktisk et par gange), Farinelli, som ganske vist har en fantastisk "sangside", men som jeg ellers ikke syntes var så interessant, og Amadeus, som også var en skuffelse, fordi jeg havde set skuespillet på Det Kongelige Teater med Jørgen Reenberg og Ole Ernst. Gæt selv, hvem der spillede hvad ;-) I øvrigt synes jeg, at Amadeus er en skandale, fordi den i den grad fortegner billedet af begge komponister.

    Das Boot skal jeg se. Indtil for nylig vidste jeg ikke, at den eksisterede, men jeg har fundet den på YouTube.

    For resten har disse udfordringer givet mig en idé, så tak for det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan er det jo unægtelig.

      Jeg er aldrig gået ind til en biograf-film med den forventning at den fulgte bogen/forlægget eller for den sags skyld gav den fulde sandhed.

      For mig er de 2 du nævner, Amadeus og Farinelli, for mig først og fremmest musik-film.....altså jeg nyder musikken, sangen o.s.v. Plottene er såmænd ganske gode og ja - de fortegner nok i den grad billedet af begge hovedpersoner. But then what.....os, der interesserer os kan nok skille skæg fra snot og dem der ikke kan.....ja - de har allerede glemt dem bortset fra at de vist nok var meget sjove....and then what ? :-)

      Jeg har været så heldig at være til en koncert med orkestret "Academy of Saint-Martins-in-the-Field" i London, altså det orkester der spiller musikken i Amadeus og det ligesom giver det hele en højere nydelse (mærkligt nok) for mig. Det er et knaldgodt orkester.

      Rigtig god fornøjelse med "Das Boot" .

      ...og så glæder jeg mig til at se hvad du har fået af ideer til din blog :-)

      Slet
    2. Jeg er dybt uenig med dig med hensyn til Amadeus, for jeg er helt sikker på, at en hel del af dem, der ellers ikke interesserer sig for klassisk musik, ikke får det fortegnede billede korrigeret. Jeg synes simpelthen, at den film er lumpen, og jeg fortrød, at jeg overhovedet havde spildt tid på at se den.

      Bortset fra det: Glæd dig ikke for tidligt! Det vil interessere mig selv, men det er langtfra sikkert, at det vil interessere andre.

      Slet
    3. Ja - ved nærmere eftertanke, så har du nok ret, meget ret, i det med det fortegnede og forskruede billede af Mozart, som filmen giver og som så - desværre - bliver det indtryk folk husker.. For den sags skyld gælder det også for de øvrige personer i filmen.

      Jeg er nysgerrig nok til, at lige netop DEN advarsel om ikke at glæde mig, gør mig enormt meget nysgerrig og netop vil se frem til hvad det nu er, der interesserer dig så meget.... kan det overraske (mig) ?

      Slet