søndag den 14. april 2013

I dag var de der, Tranerne altså.......

Sad og sludrede med Lillemor her efter frokosttid og blev så distraheret af noget udenfor på himlen lidt væk. Halløjsa - sagde jeg og røg op og ud på terrassen og der, lige der, der kom en lille flok Traner og begyndte stort set over huset at flyve i rundkreds og tage høje.


Herligt. En lille flok på 18 Traner. Dem bliver jeg aldrig træt af at se på...eller høre på.

De var der kun få minutter så havde de nået højde og fortsatte turen mod nord. Det har åbenbart været lidt af en Trane-dag idag.

Hvis denne link her virker, (tryk på linien) så vises de til Dof-basen indrapporterede Trane-observationer idag d. 14.04.2013.

Den ovenstående observationsliste fra Dofbasen er kun for mit lokal-område; DOF-Storkøbenhavn. Hvis man søger på DOF-Nordsjælland er tallene helt anderledes og større og det fordi alle Tranerne søger den vej op for at komme mod Sverige og Hornborga-søen.

Og ved at trykke på den her linie, kan I se antallet af Traner idag ved Hornborga-søen i Sverige.

....og endelig ved at trykke her en lille oplistning af mine ture til Hornborga de senere år.

Det bliver lidt spændende at følge de næste par dage, om tallet stiger som tidligere år bare forsinket.

Og billedet som ses ovenfor er et jeg har taget tidligere ved Hornborga.



2 kommentarer:

  1. Lyder som en dejligt observation, som jeg slet ikke er misunderlige på! Nej, slet ikke, nix .... ;o)

    Er der noget sjællandsk sted hvor der kan ses særlige mange trækkende traner?

    SvarSlet
  2. Hej Brian,

    Ved østlige vinde kan man næsten se trækkende Traner over alt på Østsjælland, gerne om eftermiddagen, Gilbjerg Hoved og Hellebæk er dog oplagte obs-steder.

    Hilsen
    Frank

    SvarSlet