søndag den 7. oktober 2012

Høgeugle i Hareskoven


Lillemor og jeg var idag Søndag d. 7.Oktober 2012 i Hareskoven og gå en tur og måske se den udmeldte (1 k) Høgeugle. Jeg har set sådan en Ugle før - både i Danmark og i Sverige - men da den er en yderst sjælden gæst her i landet, så skader det ikke at den igen.

Vejret var jo pragtfuldt og vi havde regnet med at se en masse efterårsfarver i skoven, men der blev vi skuffede. Lidt røde blade men slet ikke som vi havde regnet med. Faktiskt lå der mange grønne og lysegrønne blade. Lidt underligt, men måske var vi bare for tidligt på den.

Vi gik fra Hareskov Station gennem skoven og mødte da også undervejs et par fuglekiggere jeg kendte og de fortalte at den skam var på plads. Høgeuglen var kommet til Skoven allerede d. 30. September og der fotograferet af Klaus Malling Olsen og den kan ses her.

Da vi kom derhen var kræet lige fløjet fra den lysning hvor den plejede at holde til og ind i skoven. Ærgerligt, men C'est la vie, så vi fortsatte vores tur over i Bøndernes Hegn og ned til Ro-stadion ved Bagsværd sø.

På vej tilbage slog vi turen forbi der hvor Høgeuglen burde have været og på afstand kunne vi se en lille flok fuglekiggere stå på stien deriblandt min frokostmakker fra arbejdet, Anton. Og ja - Høgeuglen var "genfundet" lige ved siden af dens normale tilholdssted, hvor den sad højt oppe i en Gran og slog mave.

Billederne herunder er taget med mit Canon kamera med fuld zoom = 15 x og uden blitz/lys og derfor uskarpe og mørke.

Man kan lige ane den side der på grenen tæt inde ved stammen. På billedet herunder er jeg gået rundt om træet og det er lidt bedre.

.....og hvis I ikke har klikket på Klaus Malling linket ovenfor, så kan I her se hvordan en Høgeugle ser ud. Billedet er fra Sverige (Thomas Bernhardsson)..

Nåh - vi fik set os mætte og gik så videre på vore tur og mødte snart en gruppe mennesker ved et bord og bænke. Hold da op - bordet var fyldt med svampe af alskens slags. Det var Svampe-foreningens månedlige tur.
Og sandelig om ikke jeg kendte 2 af deltagerne/medlemmerne, nemlig Peter Z. fra vor fuglegruppe og Henning, en gammel kollega fra mit arbejde.  Der var godt mange forskellige svampe og sikke mange farver de har, sådan nogen.
 
 
Nåh - hjem til varm kaffe med is-lagkage.......det er nu heller ikke at foragte sådan en Søndag i Oktober.

2 kommentarer:

  1. Fint med Høgeugle, men hvor mange af de sete har du fundet selv, Jan ?

    Twitcher! ;)

    SvarSlet
  2. Pladder med dig, Frankie. Du kan ikke komme dig over, at jeg synes at "twitcheri" er en underlig størrelse, hva' ? Ligesom at der er mange, der vil undre sig over min hang til kunst, musik, arkitektur m.m. og ikke mindst den amerikanske borgerkrig....som jeg ovenikøbet er rejst efter ;-)

    Jeg har iøvrigt aldrig lagt skjul på, at jeg kan finde på at køre efter en fugl i nærområdet....og Hareskoven er jo nærmest i baghaven og en af de faste Søndagsture vi veksler imellem.

    SvarSlet