fredag den 17. juni 2011

Matrikelarter ??

Måske man skulle begynde at føre en list med matrikel-arter....sådan for sjov. Jeg plejer jo ikke at føre lister og lignende, men en matrikel-liste ?? Det kunne være meget sjovt.

I morges havde jeg sådan en lille flok af Storspover - eller Stor Regnspove - flyvende over og forbi herude. Herligt.

De er meget karakteristiske i deres flugt og Jizz. Flokken var lille - bare 9 stk. - og på vej ned mod den lokale mose så det ud til.

Lige sådan på siddende røv kan jeg huske, at jeg - udover Storspoven - også har bl.a. Trane, Sangsvane, diverse gæs, Vandre- og Tårnfalk, Havørn, Fjordterne, Stor Kobbersneppe m.m. som matrikelart. Alle set fra matriklen - de har altså ikke været på den. Dog kan jeg prale af, at have haft besøg af en Skovsneppe i haven.

Så måske skulle jeg starte sådan en liste, selvom det er i et nybygget kvarter......

6 kommentarer:

  1. Måske skulle du så også få dig en VP-liste, en DK-liste, en årsliste, en månedsliste oma. på Netfugl, se
    http://www.netfugl.dk/profiles.php?id=showprofile&profile_id=39
    ;)

    SvarSlet
  2. Som jeg skrev i denne tråd den 5. juni:
    http://www.netfugl.dk/forum.php?id=thread&forum_id=9&thread_id=19865
    Så er findes der nogen der ikke holder fuglelister, men alligevel holder styr på hvilken arter de har set! Dejligt at få det bekræftet! ;-)

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig skal du ha' en liggestols-liste ;-)

    SvarSlet
  4. I er gode, er I :-) . Se efterfølgende indlæg. Som matrikel-art, synes jeg Brians Ringdrossel er suveræn.

    SvarSlet
  5. Ja, den Ringdrossel var fed! På den anden side også godt jeg fik den fotograferet, får ellers havde ingen troet på mig. :-)

    SvarSlet
  6. Det er jo lige det, Brian, at det kan være svært for andre at tro på det man har set. Men det er jo det, der er charmen ved fuglekiggeri, nemlig at det uventede dukker op. Min Skovsneppe i min røv-syge og ny-anlagte have f.eks. Hvis det nu ikke var fordi jeg før havde set Skovsnepper på tæt hold før, så ville jeg også have undret mig over hvad det var for et kræ og så lige netop der. Det burde være en umulighed, men den var der. En anden gang spottede vi efter Rødryggede Tornskader og så lige pludselig mens man langsomt kører skopet fra busk til busk, så sidder der en så fandens flot og i pragtdragt syngende Karmindompap. Den havde jeg ikke lige ventet, men kunne de Rødryggede også vente, for den Karmindompap var så flot, så flot.

    SvarSlet