lørdag den 18. juni 2011

Igen-igen Matrikelliste...

Afstedkommet af forrige indlæg og efter stort pres fra d'herrer Brian Lyngsøe Nilsson, Per Teilmann og Frank Desting, så har jeg pr. d.d. i eftermiddags lavet en matrikelliste for min nuværende bopæl. Den er lavet ud fra erindringen og dækker perioden 15.10.2009 til og med 18.06.2011. Alt er set på eller hørt fra eller set overflyvende min matrikel. Måske der er et par huller men anyway - her er den i tlfældig oplistning:

Gråspurv, Skovspurv, Solsort, Sjagger, Silkehale, Gærdesmutte, Rødhals, Musvit, Blåmejse, Sortmejse, Grønirisk, Havesanger, Gråand, Knopsvane, Sangsvane, Skovsneppe, Gøg, Trane, St.Kobbersneppe, Storspove, Råge, Allike, Gråkrage, Husskade, Grønsisken, Nattergal, Stær, Musvåge, Fjeldvåge, Hvepsevåge, Spurvehøg, Tårnfalk, Vandrefalk, Havørn, Ringdue, Skovskade, Fjordterne, Grågås, Bramgås, Strandskade, Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Skarv, Fiskehejre, Vibe, Bogfinke, Bysvale, Landsvale samt Mursejler, ialt 50 stk.

Derudover 2 mulige; Fiskeørn og Rød Glente, som er set på laaaaaang afstand i dårligt lys og altså ikke 100 % sikre. Jeg har også om aftenen/tidligt på natten om i foråret 2010 og 2011 hørt nat-trækkende fugle, som jeg ikke har kunne identificere; den ene gætter jeg på var Krikand men jeg er langtfra sikker. Ellers har det været fløjtelyde eller lignende.....men jeg er ingen ørn til det der med fuglesang og især flugtsang.....bare spørg Frank Desting om det.

Måske er der smuttet en enkelt eller 2....but what the heck....

Af pattedyr har jeg - udover kat og hund som vel ikke tæller med - set Ræv, Hare, Kanin, Egern og en eller anden art Flagermus.

2 kommentarer:

  1. Velkommen på liste-vogne! ;-)

    Mine egne matrikelliste dækker kun 36 arter (kan ses på birder.dk > Hvem er jeg?), og jeg mangler en del som står på din. Nattergal bliver svært, for jeg har ingen mose i nærheden fra hvor jeg bor, men hvad gøre det, når jeg har en hård art som Ringdrossel... ;-)

    Jow, der vil blive holdt godt øje med den park til efteråret!

    SvarSlet
  2. Igen - det er jo det, hvor man bor. Jeg boede i en årrække tæt på en mose og kunne dagligt - i sæsonen - sidde på min terrasse og høre både Nattergal og Gøg samtidigt. Og samtidigt trak mosen - det gør den stadig vel - lidt specielle fugle til rast. Jeg har 2 rimeligt ens ting dernede fra, som jeg sætter vældigt højt på min oplevelsesliste, nemlig:

    1. At have Lille Lappedykker, Sorthalset Lappedykker, Gråstrubet Lappedykker og Toppet Lappedykker liggende på stribe i samme kikkertfelt (det var unødvendigt at bruge kikkert, det er bare nævnt som en illustration).

    2. At have Atlingand, Spidsand, Knarand, Pibeand, Krikand, Troldand, Skeand, Taffeland og Gråand liggende på samme som ovenfor nævnte Lappedykkere. Her var kikkert dog nødvendigt.

    Ret så usædvanligt i en så lille mose, men ikke destomindre.....

    SvarSlet