søndag den 1. november 2009

"Yousee" stinker...og noget helt andet.

Jeg er som bekendt flyttet i nyt hus og har efter anbefaling (!) fra TDC fået "Yousee" kabel-tv og bredbånd.....sådan da.
Kabel-tv havde de glemt at åbne op for, men det fik de gjort med meget møje og besvær.

Bredbåndet til gengæld har det knebet med. Jeg har valgt trådløst bredbånd. Jeg fik en kasse med router og kabler m.m. og installerede det selv...d.v.s. at det medfølgende coaxial-kabel på 1 meters længde var defekt (en løs skrue) så jeg måtte rekvirere et nyt og fik et på 10 meter !!!!!
Og sandelig om de ikke kom DET på regningen. Derefter installation. Det virkede ikke. Jeg kunne ikke få kontakt. Så bruger man over 1 time i telefonen med deres support. De opgiver også. Derefter en (flink) montør herud som baksede med det og nu skulle der være kontakt med cyber-space. Det er/var der også med mellemrum. Hvertandet øjeblik bliver jeg smidt af.

Det er livet for kort til at leve med. Ud med "Yousee" og imorgen abonnement på mobilt bredbånd hos " 3 " (det har Lillemor og det virker hvergang og upåklageligt; det er på hendes PC dette indlæg bliver skrevet).

Nok om det.

Jeg har lige (igår d. 31/10) haft fødselsdag og fik i gave af Lillemor Villads Villadsens ny-udgivne bog: "C.W.Eckersbergs Dagbøger 1810-1853" i 2 bind og på ialt 1.438 sider. Den glæder jeg mig helt vildt til at læse.

I mit ny hus har jeg pålagt mig selv ryge-forbud, så jeg står/sidder udenfor og ryger en enkelt pibe/smøg i ny og næ. Og her på min fødselsdagsmorgen, mens jeg (virkelig) nød et stop tobak udenfor, så kom der en lille flok Sangsvaner flyvende. Dejligt at se og især høre.

Jeg har også foræret mig selv 2 gaver :-)

Nemlig en bog af Bradley M.Gottfried: "The Maps of Gettysburg" - An Atlas of the Gettysburg Campaign, June 3 - Juli 13, 1863. Hele 363 sider med dag-for-dag kort over hele felttoget og slaget ved Gettysburg med troppeangivelser og bevægelser helt ned på kompagni og bataljons-niveau o.s.v. Altså lige noget for en nørd som mig - ligesom med Eckersberg-bogen.

Den anden gave til mig selv: Et træ-snit forestillende en Fløjlsand på en sten lavet af - you-know-who....ta-da....min yndlingskunstner Johannes Larsen. Jeg så den på Bruun-Rasmussens hjemmeside og bød på den og sørme om den ikke blev min for hammerslag på kr. 1.250 (med salær ialt kr. 1.625) og glad er jeg. Jeg hentede den i Fredags og op på væggen er den kommet. Det er ikke sidste gang jeg prøver det, jeg agter nemlig at få en hel væg med Johannes Larsen træ-snit :-D

2 kommentarer:

  1. hej jan !

    tilykke med dit Johannes larsen billede......og held og lykke med dine planer......og så tilykke med fødselsdagen....en sød kone du har der giver dejlige bøger...og så er du da også sød ved dig selv...det skal man også være....en hilsen her fra Orla, som jeg straks fortalte at du havde købt et tryk af johannes Larsen.....så vi glæder os på dine vegne...håber du snart får styr på netforbindelsen og alt det der...det er irriterende når tingene ikke virker og man skal bruge unødig og dum tid på det.....

    SvarSlet
  2. I august måned havde jeg også lidt problemmer med Stofa net; En dag da jeg ville logge på fik jeg at vide jeg havde overskredet mit månedligt forbrug! Jeg betaler 249 om måned for 6Mbit med fri trafik, så jeg måtte ringe til Stofa og hører hvad det gik ud på, hvilket var noget med en server der var stået af! Nogle dage senere gik nettet ned, jeg kunne ikke komme i kontakt med Internettet og den flinke dame fra Stofa kunne fortælle at hele Løgstør i øjeblikket var uden net! Først efter 6 timer var der atter hul igennem! Men, de sidste to måneder har der ikke været nogle problemer overhovedet og alt kører som det skal.

    Det er dejligt med den teknik... ISÆR når den virker! ;-)

    SvarSlet