mandag den 3. august 2009

Herlev Bibliotek - en spøjs oplevelse....

Selvom jeg har og køber mange bøger, så låner jeg - og Lillemor - også en masse bøger; dels på det lokale bibliotek og for mit vedkommende også på Bibliotek.dk . Idag var jeg så lige et smut på det lokale og aflevere en stribe bøger og her er det jo smart, at man i dagens Danmark efterhånden kan betjene sig selv via de opstillede låne, status og afleveringsautomater, der er der. Dog findes der - heldigvis - stadig levende ansatte og mens jeg stod og selvbetjente mig, kom jeg uforvarent til at høre med et halvt øre en ordveksling mellem en ansat og en låner...noget om bøde e.lign. Det fik mig til at tænke på en episode/oplevelse som jeg havde med en ansat på biblioteket for nogen tid siden. Den var som følger:

Jeg skulle aflevere et par bøger af mine egne og Lillemor bad mig om at aflevere en af hendes - og som hun fortalte der var bøde på og som dermed skulle betales med kr. 20 - samt hjemtage en bog hun havde bestilt og som hun havde fået besked om var kommet til hende.

Jeg afleverede først mine bøger i automaten og fik min kvittering. Derefter afleverede jeg Lillemors bog og fik en kvittering med bøde på. Herefter går jeg til skranken og fortæller "damen" der, at jeg gerne vil betale min kones bøde og giver "damen" kvitteringen hvorpå der står hvilken bog det drejer sig om, bødens størrelse kr. 20 samt min kones navn. Det er OK - hun taster min kones navn ind, får indtastet at bogen nu er afleveret og bøden betalt og modtager de kr. 20 som jeg så får kvittering på. Så langt så godt. Så siger jeg, at jeg gerne vil have den bog med som hun har bestilt og som ligger parat til afhentning.

Det kan jeg da så sandelig ikke. Enten må hun selv komme eller også skal jeg have en fuldmagt fra hende.........hmmmmmm.......Så siger jeg:" Hør nu, jeg har lige betalt hendes bøde, du har jo lige modtaget pengene". Nej siger "damen" jeg kan jo være en vild fremmed og så kan jeg ikke få bogen ! ......igen....hmmmmmm.....Jeg siger: "Ja men for pokker da, en vild fremmed vil vel ikke betale en fremmeds bøder, vel ?" Der var ikke noget at gøre; jeg kunne ikke få bogen. Basta. Punktum.

"OK" siger jeg så, "Så vil jeg gerne have min 20 kr. tilbage, for jeg kan og vil ikke betale en bøde for en fremmed, så venligst giv mig mine penge tilbage". Desværre kan dette ikke lade sig gøre, siger "damen", det er registreret i systemet nu. Så kigger jeg meget, meget intenst på "damen" og siger så: " Nu går du hen og henter din chef eller også oplyser du mig dit navn og så ringer jeg nu efter Politiet og anmelder dig for røveri" og samtidig trækker jeg min mobil frem. Hun står så bare der og glor på mig og siger nej. Jeg spørger hvad hun siger nej til og hun siger intet, glor bare skiftesvis på mig og på bordpladen. Før end jeg begynder at tale igen, bryder en af de andre ansatte ind og siger til "damen" at hun lige har tilkaldt chefen og om jeg lige vil være så venlig at vente lidt og samtidig trækker den indbrydende ansatte "damen" væk fra skranken og om bag en reol hvorfra jeg kan høre den indbrydende ansatte - uden at kunne skelne ordene - tiske-hviske meget intenst til "damen". Kort efter kommer chefen og spørger mig hvad hun kan være mig behjælpelig med. Jeg fremlægger så hele historien for hende og hun ser på diverse kvitteringer og på skærmen og siger så, at selvfølgelig kan jeg få bogen med hjem til Lillemor for det fremgår jo klart og tydeligt af skærmen, at jeg har afleveret diverse materiale inkl. Lillemors, at jeg har betalt hendes bøde, at vi har samme adresse o.s.v., så det er der ingen problemer med. Chefen får så mit sygesikringsbevis (som her i sognet også er låner-kort), henter bogen og låner den ud til mig på mit kort. Jeg takker for høflig betjening, tager bogen og går. Udenfor kan jeg gennem vinduerne se, at chefen og den indbrydende ansatte nu taler meget, meget "intenst" med "damen", som jeg også kan se opponere mod de 2's ord og talen. Det korte af det lange er, at det ender med, at chefen siger - sådan ser det ud udefra - nogen meget kraftige ord til "damen" og derpå vender sig og går......og det gjorde jeg så også.

Jeg har ikke sidenhen set "damen" på biblioteket og har heller ikke haft problemer der siden.

4 kommentarer:

  1. Hård nyser ;-)
    Så kan de sgu lære det...

    SvarSlet
  2. Jeps - mig skal de sgu' ikke p.... på :-D

    Nej - spøg til side. Jeg har over 35 års erfaring i det her med at tale med og ekspedere folk, så det pisser mig af, når jeg oplever den her skrankepave-mentalitet....enten hos fremmede eller hos kolleger. Jeg prøver altid at lære nye kolleger "psykologiens veje og vildveje" i det her med at læse og omgåes folk. Man kommer nu engang længst med venlighed uanset om man kan imødekomme folk eller ej.....

    SvarSlet
  3. "Damen" finder såmænd nok en anden skranke at spille pave ved. Om ikke andet, tror jeg, at hun vil være i stand til at etablere en usynlig skranke, hvis der ikke skulle være en synlig til rådighed.

    SvarSlet
  4. Sådan skal dén nød knækkes! Skide godt gået! Jeg kan nu også være lidt af skappedulle når jeg bliver uretfærdigt behandlet i forretninger, men jeg er også lidt rødhåret. ;o)

    SvarSlet