fredag den 14. august 2009

Amerikansk Dværgryle/Temmincksryle ...Del 2

Jeg bliver altså lige nødt til at slå en krølle på mit indlæg om den Amerikanske Dværgryle/Temmincksryle, idet der på Netfugl.dk er finderens - og dermed udmelderen af Dofcall'en - beretning om opdagelsen af fuglen.

Al ære og respekt for hans beretning og forklaring og den usikkerhed der kan være med bestemmelse af ikke kendte fugle. Vi kan jo alle - mere eller mindre - falde i.

Der er dog en passage, der pisser mig en del af og som sætter 90% af fuglekiggerne i et dårligt, endog meget dårligt lys.

Jeg citerer følgende passage/afsnit:

" Sidst på formiddagen kører jeg ud til klæggraven. Jeg vælger dog dennegang, som alle andre, at gå ind i det forbudte område for at få fuglen på tæt hold...."

Det kan altså pisse mig af. Er der adgang forbudt, så ER der adgang forbudt og det uanset at andre skider hul på regler og er gået der ind. At andre har brudt reglerne, retfærdiggør IKKE at man så selv også bryder dem. Jeg kan sgu' godt forstå, at nogen grund-, mark- og lods-ejere får et meget skævt indtryk af fuglefolk. Og DET bliver så indtrykket af hele "Standen" - de bryder alle regler for at få deres f...... kryds.

Jeg har engang for nogen år siden - vistnok omtalt under kommentarer i andet indlæg - været på en sydvest-sjællandsk lokalitet for at se en rimelig sjælden sydlandsk fugl. Alle ved, at markejeren er endog meget lidt begejstret for fuglekiggere (han havde endda opsat ulovlige skilte om adgang forbudt bl.a. langs stranden/vandkanten). Vi stod en "ordentlig røvfuld" fuglekiggere på en offentlig grussti/vej og kiggede på kræet, der gik inde på en stubmark. Kræet gik roligt over en mindre bakke-kam/knold og forsvandt ud af syne. Vi snakkede så om, at hvis vi fulgte vejen/stien et par hundrede meter den vej og rundt om - stadig på grusstien/vejen - en fodboldbanestor beplantning, at så ville vi kunne se kræet derfra....altså modsat fra hvor vi stod nu. Nogen snakkede om, at man vist nok gerne måtte gå langs markens skel og andre sagde nej. Ihvertfald begyndte vi alle (ca. 20-30 mand) at gå den reglementerede og lange vej rundt for at se fuglen igen.........undtagen en (desværre ovenikøbet) formand for en DOF lokalafdeling, som tog hans kammerats teleskop på skulderen og vadede over marken.................

Da det opdagedes, skortede det ikke på tilråb til ham, men han fortsatte ufortrødent.

Sådan noget kan altså bringe mit p.. i kog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar