fredag den 9. januar 2015

En kuvert post-stemplet "Amalienborg" ?? - en rykker.......

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag og kiggede i postkassen, lå der en kuvert - en kraftig en, nærmest pap-agtig - post-stemplet "Amalienborg" og med (Konge-)Krone på. Indenfor åbnede jeg den nysgerrigt. Der var 2 stykker papirer; et brev og et bilag. For oven på brevet var der en Kongekrone og nedenunder stod der "De Kongelige Ordners Historiograf". Brevet lød:

citat:

I henhold til det pålæg, der ved kongelig resolution er givet Ordenshistoriografen om at indsamle dekoreredes biografier, anmodede jeg Dem ved Deres dekorering om at indsende Deres levnedsbeskrivelse.

Da denne beskrivelse endnu ikke ses at være indkommet, tillader jeg mig herved at bringe sagen i erindring, idet jeg atter skal pege på den historiske betydning, det allerede nu har og ikke mindst i fremtiden kan få for Danmarks indre historie, at enhver dekoreret dansk statsborger indsender en så fyldig levnedsbeskrivelse som muligt.

Til brug for kommende generationer kan der herved tilvejebringes et nationalt biografisk materiale af betydelig værdi, idet levnedsbeskrivelser ofte vil indeholde oplysninger, som kun vanskeligt kan findes i de officielle kilder.

Ethvert ønske vedrørende biografiens senere tilgængelighed vil blive nøje efterkommet.

Levenedsberetningen bedes forsynet med personnummer.

(underskrevet af)

Ordenshistoriografen

Knud J.V.Jespersen


citat slut.

Okaayyy - hmmmm....ok - det er rigtigt; jeg blev jo "dekoreret" for godt 1½ år siden, da jeg havde 40 års jubilæum - tryk her og her .I de 2 indlæg, som der kan trykkes på ovenfor, giver jeg jo udtryk for mine betænkeligheder ved det her "Ordens-halløj" og især det her med levnedsbeskrivelsen, hvor jeg virkelig forundredes over hvad der var kutyme og hvad der forventedes.

Må jeg være ærlig og sige, at jeg IKKE har været inde og takke Dronningen for Ordenen/Fortjenst-medaljen. Jeg kan ikke få mig selv til det. Det er fint med den Styreform vi har her i Danmark - Indskrænket Monarki - og på en eller anden måde er det også fint nok med udmærkelser af en art...som jeg anser for en form for tak-for-indsatsen...af en-eller-anden-art.....noget. Men det der med at tage ind og takke for den.....nej, - jeg kan ikke få mig selv til det.....det er lidt skuespilsagtigt over det...det er lidt svært at forklare.....det er fint nok at få Fortjenstmedaljen, men jeg har ikke behov for at tage ind og møde Dronningen personligt og takke for den.

Og den der Levnedsbeskrivelse.....da jeg læste det dengang, at jeg skulle lave og indsende den, så tænkte jeg at jeg jo ikke var noget specielt/særligt, at jeg jo bare var et almindeligt (og i almenhedens øjne uinteressant) menneske, der (tilfældigvis) bare havde passet mit arbejde i en hvis mængde år (40 år) og at det da ikke kunne være interessant med min levnedsbeskrivelse.....og så bare lagt kuvert med udnævnelse og orden og det hele op på hylden i vores kontorværelse og ikke tænkt mere over det.


Men nu har jeg altså fået en "Rykker" fra Majestæten :-) som jeg har læst og genlæst og tænkt lidt over den formulering og begrundelse for at lave og indsende Levnedsbeskrivelsen og også igen genlæst bilaget med en form for vejledning for en sådan Levnedsbeskrivelse, hvor jeg her vil citere 3 afsnit, nemlig:

citat:
"En levnedsbeskrivelse bør være et bidrag til en selvkarakteristik, men helst således, at den individuelle indsat sættes i sammenhæng med omverdenen. Herved lægges en brik til den store mosaik, som det totale samfundsbillede er. Jo mere spontant og åbent der skrives, desto mere værdifuld bliver levnedsbeskrivelsen. Kun fyldige og mere oplysende beskrivelser har en virkelig værdi for eftertiden, herunder også for den dekoreredes egen slægt.

Detaljerede retningslinier for en levnedsbeskrivelse kan ikke gives. Omfanget kan variere fra nogle få til flere hundrede sider, men typisk fylder de 5 - 15 sider. Generelt bør beskrivelsen indeholde fyldige oplysninger om barndom, ungdom og uddannelse. Den bør ligeledes omfatte en bedømmelse af de påvirkninger, som har haft indflydelse, præget og været bestemmende for livsholdning og virkefelt. I beskrivelse af virkeområde (embede, erhverv, forskning, tillidshverv o.s.v.) kan også indgå en vurdering af de personer, som man i denne sammenhæng har haft berøring med.


Forfatteren til en levnedsbeskrivelse fastsætter selv, på hvilke vilkår beskrivelsen skal være tilgængelig. Hvor intet anføres, vil beskrivelsen være utilgængelig i 50 år efter forfatterens død. Levnedsbeskrivelsen skrives på A4 format, men kan også indsendes elektronisk som en vedhæftet fil til Ordenskapitlet. Et dateret fotografi bedes vedlagt."

citat slut.

Hmmm.....ved læsning og gen-læsning egentlig ret interessant alligevel. Men alligevel....who am I to......og så de der "op til flere hundrede sider"......men OK - jeg tror sgu', at jeg gør det. Jeg vil i hvert fald give det en chance, det skriveri, om ikke andet fordi det også kan blive "a walk Down Memory Lane".

4 kommentarer:

  1. Takke for en fortjenstmedalje - jamen altså, jeg troede, at den var - som du også siger - et tak for indsatsen. Man siger da ikke tak for en tak. Jeg kan lige se eller høre en evig takken frem og tilbage for mig. Hvis det var mig, havde jeg nu nok alligevel takket, bare for den spøjse oplevelses skyld.

    Selvfølgelig skal du da skrive. Du er helt sikkert lige så interessant som en hel del af dem, der allerede har skrevet, og processen skal også nok blive sjov/interessant.

    SvarSlet
  2. hej Jan...jeg forstår godt alle dine tanker og dine handlinger i forbindelse med at få en fortjentstmedalje...og synes osse som du, at ved nærmere eftertanke vil det være fint at give det en chance...at prøve at skrive en levnedsbeskrivelse....og se hvad det bliver til....og så synes jeg det lyder fint netop det, om man ikke anfører noget, så er det først offentlig tilgængelig 50 år man selv er gået bort....og historisk synes jeg også sådan nogle personlige beretninger er interessante og specielt kan være det for end efterkommere...selvom vi jo ikke ved hvordan fremtiden vil blive...
    men jeg forstår godt at du ikke ønsker at tage ind og takke for en tak til dig....det virker sådan lidt som Rasmine nævner..."Man siger da ikke tak for en tak."....men held og lykke med skrivningen...vi kan vel alle sammen lære noget af, at sidde og reflektere over det liv vi har og har levet på et personligt plan og det kan nok osse være til gavn for andre at vi vender tankerne....

    venligst Anita

    SvarSlet
  3. Da jeg læste dette indlæg for en vis tid siden, tænkte jeg, at du naturligvis må yde dit bidrag til forståelsen af nutiden. Det gør du nemlig så glimrende. Har du skrevet?

    SvarSlet
  4. Hej Jørgen. Er lige ved at lægge sidste hånd "på værket". Lidt små-ting har måttet "afstemmes"/vendes med min bror og så lige igen gennemskrive det, så der kommer en sammenhæng i det. Om senest en uge ryger det afsted....tror jeg :-)

    SvarSlet