lørdag den 17. januar 2015

Så kan du lære det.

I morges stod jeg ude på terrassen. Det var dejligt vejr, stort set ingen vind og blå himmel. Så hørte jeg en krage næste lige over mig og kiggede op. Der så jeg en Spurvehøg - en hun dømt efter størrelsen - der forsøgte at få sig skruet lidt op. I ved, den her korte vingeslåen og så gliden og så igen vingeslåen og gliden i en mindre skrue i forsørget på at få lidt højde. Samtidigt var en Gråkrage i gang med at moppe den. Snart fløj den tæt på - en meter penge ? - og snart lidt fra, men stædigt forfølgende Spurvehøgen.

Spurvehøgen prøvede at ignorere kragen, men havde lidt besvær med at få højde på grund af netop kragens ihærdige moppen. Så tog fanden lige pludselig ved Spurvehøgen: Lige da Kragen var lidt skråt nedenunder den, gjorde den et stop og lille dyk og smækkede sine klør - jeg kunne se den strakte benene ud - lige i ryggen og den ene vinge ved skulderen på kragen. Bare sådan et lille hårdt "bid" med kløerne, en markering, nok til at nogle fjer løsnede sig fra kragens ryg og eller vinge. Kragen fik nok sit livs chock. Den skræppede op og satte i et vildt dyk og fløj skræppende væk i en fart, mens man kunne se et par løse fjer efter den. 

Spurvehøgen fortsatte herefter nærmest uanfægtet sin højde-tagen og var lidt efter væk.

Det var sjovt at se. Jeg har set rovfugle blive moppet mange gange, men det er første gang jeg har set en rovfugl lige sige, at nu er det altså nok, nu stopper det, og så lige smække kløerne kortvarigt i "mopperen" for at understrege det.

Herligt.

2 kommentarer:

  1. Herligt historie og godt beskrevet! Ofte holder kragerne sig over rovfuglene hvor de følger sig i sikkerhed, men selv har jeg selv set en musvåge slå ud efter en gråkrage. :)

    SvarSlet
  2. Det ville jeg gerne have set - dejlig beskrivelse af markeringen.

    SvarSlet