Kay Bojesen på Sophienholm.

Jeg har en kollega på rådhuset som hedder Benjamin. Vi er ikke i samme afdeling og har aldrig arbejdet sammen, selvom han også er uddannet på Herlev Rådhus. For nogen år siden blev Benjamin formand for vores Personalekunstforening, d.v.s. at han er fulgt i mine fodspor, da jeg jo var formand for Personalekunstforeningen i en 5 års tid for en små 25-30 år siden. Jeg har fundet ud af, at vi udover kunst også har design og danske møbler og møbelarkitekter som fælles interesse.. Blandt andet så læste Benjamin min blog for noget siden og så "min anmeldelse" af bogen om PP Møblers stifter Ejnar Pedersen "Håndværk og Livsværk" og den lånte han så af mig. Benjamin har også set min bogliste og der set, at jeg har en ny-udgivet bog om Kay Bojesen: "Kay Bojesen - linien skal smile" og som han nu har lånt af mig. Benjamin har været samler af Kay Bojesen figurer m.m. og haft masser af dem og solgt en del af de nyere. Han fortalte mig, at der p.t. var en udstilling om Kay Bojesen ude på Sophienholm Slot ude ved Bagsværd Sø. OK - den udstilling havde undsluppet min opmærksomhed, så den oplysning blev straks lagret.

Og idag fandt vi så tid til at smutte der ud og se udstillingen.

Det er et flot sted, det der Sophienholm. Opført i 1768 og så i starten af 1800-tallet fik bygningen så sit ny-klassisiske udseende. Der er en stor park til stedet og der er der forskellige arrangementer. For nogen år siden var jeg der til Bellman-dagen, som var et udmærket arrangement. Denne dag gentages Søndag d. 17. August - kig nærmere ved at trykke her.

Når man ankommer til Sophienholm står denne pragtfulde statue af "Konen med æggene" og tager i mod en:

Indenfor i forhallen blev vi modtaget af disse 10 en meter høje Livgardere lavet af Kay Bojesen. Jeg har et par stykker af dem i 18 cm udgaven.

Og så startede ellers udstillingen med en masse af gensynsglæde. Jeg tror, at alt hvad Kay Bojesen har lavet af legetøj var repræsenteret i montre på gulve, vægge og i skabe. Mange - i hvert fald en del - kunne jeg og Lillemor genkende fra vores barndom; noget havde vi haft selv og noget havde kammerater haft. Herligt var det i hvertfald at gense. Og ganske imponerende at se Kay Bojesens "Hitte-på-somhed" som der står et sted på en planche.

I et rum var det overvældende at se mange af figurene/dyrene i endog meget stor udgave. Imponerende.....men hvor er det lige....på hvilken hylde er det lige man får plads til dem ? :-)

Som sagt - jeg har set og kender mange af hans ting i forvejen, men alligevel var der overraskelser imellem, som f.eks. disse 2 Husarer på gyngeheste. Jeg kan ikke mindes at have set dem før.

Et andet rum var dedikeret den kendt Abe, som hang her i loftet blandt andet:

Jeg kender meget af hans træ-legetøj, men er ikke så bekendt med hans sølv-arbejder. Oprindelig blev Bojesen uddannet som kommis på Stevns, siden kom han i sølvsmedelære hos Georg Jensen, da denne var nystartet som selvstændig sølvsmed og sidenhen startede Bojesen selv egen sølvsmedie op og meget senere sit træ-værksted. Jeg var altså meget nysgerrig på hans sølvarbejde og jeg må sige, at jeg blev en del imponeret:

Billederne - dem alle - levner ikke mulighed for rigtig at nyde nogen af genstandende. Jeg har taget dem uden blitz - det skal man jo sådanne steder, men alt det der lys-indfald fra kun en side samt alt det glas gjorde det rigtig svært på grund af reflekser og gen-spejlninger. Herunder ses et par eksempler på Skønvirke-smykker. Meget let-kendelig stilart og fantastisk dejlig synes jeg. Han blev jo udlært og aktiv lige i Skønvirke-perioden, der i starten af 1900-tallet.

Til en eller anden fest - læste jeg engang - manglede Bojesen afsætningsplads til forskellige ting og sager og lavede så en lille træ-tjener, der holder en bakke. Smart fundet på. Ca. 70 cm høj.

Som sagt - jeg var imponeret af hans sølvting og her er et fåtalligt udsnit af disse:

Nedenfor ses et udsnit af et af hans spise-bestik-sæt, nemlig "Grand Prix". Det hedder sådan, fordi han vandt Grand Prix ved en udstilling i Milano. Oprindelig var det jo rent sølv. I dag - siden 2011 - er tilvirkningen genoptaget og det laves nu i rustfrit stål i 2 versioner; børstet stål (lidt mat) og i poleret stål (skinnende). Sidstnævnte er klart det flotteste.

Kay Bojensen var i øvrigt en stor fortaler for, at sølv-tøj skulle bruges dagligt. Jo mere slid jo flottere blev det med de der små slidridser og mærker. Det skulle IKKE gemmes væk og kun bruges til fint brug. Jeg kan kun give ham ret. Jeg har f.eks. min dåbs-ske endnu. Den er i almindelig ske-størrelse og ikke en baby-ske. Jeg bruger den hver dag til min morgenmad (og til al anden ske-mad) og det slid m.m. giver den et specielt flot skin. Herligt.

Og udstillingen slutte af med de her 3 sjove nødde-knækkere, hvor den til venstre, som forestiller den gamle Statsminister Thorvald Stauning, nok er den mest kendte:

Udstillingen slutter d. 21. September, så I kan nå at se den endnu.